Kræftrådgivningen hjælper Susanne med at holde fokus på livet
Det var på hendes vandre- og cykelture for to år siden, at 67-årige Susanne Suhr Andersen først mærkede, at noget ikke var, som det plejede. Vejrtrækningen var tungere. Skridtene tungere. Hun var også begyndt at hoste. Susanne havde være kræftfri i næsten 9 år efter et brystkræftforløb. Nu var kræften tilbage. Den havde spredt sig til lungerne og var uhelbredelig.
- Tilbagefaldet ramte mig hårdt. Angsten for tilbagefald havde ikke fyldt meget for mig siden mit brystkræftforløb. Jeg havde fokus på livet. Men nu havde kræften spredt sig til lungerne. Og alt det, jeg godt kunne lide at lave, var pludselig umuligt, fortæller Susanne Suhr Andersen.
Kræftrådgivningen er som at være i en dagligstue. Der er varmt og rart, og der er søde mennesker, man falder i snak med. Det at kræftrådgivningen og Kræftens Bekæmpelse findes er en kæmpe støtte i livet med kræft.
Susanne Suhr Andersen
Kræftrådgivningen hjalp
I dag har Susanne fundet tilbage til livsglæden og et aktivt liv på nye præmisser. Men det tog tid og krævede hjælp at komme dertil.
- Kræften satte en stopper for mit aktive liv. Den satte en stopper for de drømme, min mand og jeg havde. Jeg var nødt til at omdefinere min måde at leve på og finde glæde på en anden måde. Jeg kontaktede Kræftrådgivningen i Næstved, og det fik en afgørende betydning for mig, fortæller Susanne og uddyber:
- Jeg havde brug for hjælp til at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre det liv, jeg har nu, til et liv, jeg gerne ville leve. Frem for at fokusere på det liv, jeg havde før. Rådgiveren, jeg talte med i kræftrådgivningen, hjalp mig med at komme over på den anden side. Hun var god til at spore mig ind på, hvad jeg kan nu, fortæller Susanne.
En el-cykel er også god
Efter nogle gode samtaler med rådgiveren fandt Susanne ud af, at det også giver glæde og motion at cykle på en el-cykel, selv om hun tidligere har kørt på en racercykel. Og at man stadig kan have drømme og ting, man gerne vil sammen med sin familie, selv om langtidsplanlægningen er svær med en uhelbredelig kræftdiagnose.
- Min mand og jeg prøver på at være mere impulsive fordi det er blevet sværere at planlægge ting. Det er sket flere gange, at vi må aflyse ting, fordi jeg har fået det dårligt. Det er vilkårene, og min mand har måttet indrette sin tilværelse meget på mig. Mine børn er jo også spundet ind i det, selv om de er voksne nu, fortæller Susanne og fortsætter:
- Det synes jeg er noget af det sværeste. At mine pårørende ikke kan leve deres liv fuldt og helt, fordi jeg har kræft. Så det taler vi sammen om, og jeg opmuntrer min mand til at have et liv og aktiviteter som er hans egne ved siden af. Han skal ikke have dårlig samvittighed over at leve sit liv.
Jeg opfatter ikke min kræft som en form for skæbne. Men for de pårørende er det en skæbne, at de ikke kan leve deres liv fuldt ud. Fordi jeg har kræft. Det er noget af det sværeste at tænke på. Min mand har måttet indrette sin tilværelse meget på mig. Og mine børn er også spundet ind i det, selv om de er voksne nu. Vi taler sammen om det, og jeg opmuntrer min mand meget til at have et liv og aktiviteter, som er hans egne. Han skal ikke have dårlig samvittighed når han lever sit liv.
Susanne Suhr Andersen
Et godt liv på nye vilkår
Susanne hører ofte andre tale om at ’vinde kampen mod kræft’. Men for Susanne er det svært at forholde sig til billedet af en kamp, man kan vinde og tabe.
- For os, der har spredning og ikke kan blive kræftfri, er der ikke nogen kamp. Det er et forkert billede. Hvis kræften er en kamp, så kommer jeg ind i en krigstilstand i forhold til min egen krop, og det er ikke livgivende. Jeg vil hellere erkende, at kræften er en del af mig. Det er min krop, der har kræft. Og når det nu er sådan, hvad kan jeg så gøre for at være i den krop og leve mit liv? Med de begrænsninger, der nu er, siger Susanne.
Et kursus i mental robusthed i kræftrådgivningen hjalp Susanne med at se de gode ting, der stadig er i livet – uhelbredelig sygdom eller ej. På kurset fik hun værktøjer til at flytte fokus væk fra de ting, som ligger uden for hendes kontrol.
- Kurset hjalp mig med at holde fokus på livet. Glæden ved mand og børn. Foråret, der kommer. Fuglene, der synger. Jeg har brugt de ting, vi var omkring på kurset, rigtig meget. For det giver ikke mening at fokusere på alt det, jeg ikke kan ændre alligevel. Uanset hvor meget jeg begræder det, jeg ikke kan længere, så ændrer det ikke noget. Jeg vil hellere fokusere på, at jeg stadig lever. Og at det liv skal være indholdsrigt på de betingelser, jeg er underlagt nu, siger Susanne.
Susanne er taknemmelig for, at der var hjælp at hente, da hun havde brug for det. Både hun og hendes mand bruger stadig Kræftrådgivningen i Næstved, når hun er til behandling på sygehuset.
- Det har betydet meget for mig, at jeg har kunnet bruge kræftrådgivningen. Jeg har aldrig tøvet med at henvende mig. Jeg har hele vejen igennem haft en bevidsthed om, at Kræftens Bekæmpelse er der for mig. At jeg kan få professionel hjælp og støtte. Det er en kæmpe støtte i livet med kræft, siger Susanne.
Gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter og pårørende
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte mere end 40 steder i landet
I 12 kræftrådgivninger landet over kan du udover professionel rådgivning og familiesamtaler også deltage i forskellige samtalegrupper og aktiviteter
Kræftlinjen tilbyder derudover gratis telefonrådgivning på 80 30 10 30
Læs mere og find kontaktinfo til nærmeste kræftrådgivning:
Derfor er din støtte vigtig
De gratis rådgivningstilbud, samtalegrupper og aktiviteter for kræftpatienter, pårørende og efterladte bliver til takket være danskernes mangeårige støtte til kræftsagen.
Kun tre procent af Støt Brysterne, Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om brystkræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får brystkræft, at flest muligt overlever brystkræft, og at mennesker ramt af brystkræft får et godt liv med eller efter kræft.