28-09-2017

De mentale vægtskåle skal være i ligevægt

”Da sygdommen ramte, var jeg ikke særlig åben om min situation. Hvis nogle spurgte, fortalte jeg om min diagnose, min operation og min behandling. Men jeg fortalte ikke, hvordan jeg egentlig havde det. At jeg faktisk døjede med angst og depression”.
Lizette Laugesen

De mentale vægtskåle skal være i ligevægt 

”Da sygdommen ramte, var jeg ikke særlig åben om min situation. Hvis nogle spurgte, fortalte jeg om min diagnose, min operation og min behandling. Men jeg fortalte ikke, hvordan jeg egentlig havde det. At jeg faktisk døjede med angst og depression”. 

Da Lizette for snart seks år siden fik konstateret brystkræft var det både hårdt fysisk og psykisk. Og selvom hendes mand var god og opmærksom, så følte Lizette sig ind imellem lidt alene: ”Jeg havde behov for at tale om det svære. Om min angst. Men min mand skjulte sin egen angst og prøvede i stedet at fokusere på det positive, for at hive mig op af kulkælderen. Han gjorde det for at beskytte mig, men det gjorde faktisk tingene sværere for mig”. 

Lizette Laugesen
Lizette Laugesen

Brug for lidt professionel hjælp

Lizette og hendes mand tog derfor en snak med en psykolog om, hvordan de sammen skulle tackle det at tale sygdommen: ”Hun beskrev, hvordan vi skulle se på vores forhold som en gammeldags vægt, med to vægtskåle, der helst skal stå i ligevægt. Når den ene part kun er positiv, så er hans eller hendes vægtskål hele tiden oppe – hvilket tvinger den anden parts skål ned. Så hvis min mand skulle hjælpe mig op, var han nød til også at give udtryk for hans svære følelser og angst. Det hjalp os meget”.

Lizette går jævnligt til kontrol, men er ellers vendt tilbage til hverdagen, med et travlt arbejdsliv, sport flere gange om ugen og et stort engagement – politisk og i det lokale foreningsliv. ”I dag er jeg meget åben omkring alt det jeg gik igennem – simpelthen for at fjerne de tabuer der kan være omkring kræft og for at støtte andre brystkræftpatienter. Med en kræftdiagnose står man over for en masse udfordringer, både før, under og efter behandlingen. Fx depression, der rammer mange patienter efter behandlingen. Dér er man ”ude af systemet” og risikerer derfor at stå alene, med de - for nogle uoverskuelige - svære ting. Det er ikke alle der har overskud til selv at gøre noget ved det eller får den nødvendige støtte af deres nærmeste.

Er du så rask nu?

Selvom Lizette er åben omkring det at være kræftpatient, så bliver hun stadig udfordret på, hvordan hun tackler at skulle fortælle om det. ”Da jeg var i gang med behandlingen og døjede med depression, så var det svært, når folks respons altid var: ’Det skal du sgu nok klare’. Det lukkede ned for, at man kunne sige, at man var bange og ked af det. Når jeg møder folk i dag, er spørgsmålet ofte ’Er du så rask nu?’ Det er jo ikke altid så sort/hvidt. Ja, det håber jeg! Meget er tilbage til normalen, men med behandlingen følger der ofte også senfølger. Det er problemer som få rigtig kan sætte sig ind i’, fortæller Lizette.

I dag er Lizette en del af styregruppen bag Stafet For Livet – Haslev, hvor hun har kontakt til over 80 Fightere – Fightere er nuværende og tidligere kræftramte. Der er et helt særligt sammenhold blandt fighterne, på trods af forskellige kræftdiagnoser, så kender de alle de udfordringer, som følger med diagnosen og kæmper den samme kamp.

Af Camilla Rich Sidst ændret 28.09.2017
Fordi ingen bryster skal have kræft Støt nu