Ny forskning viser vej til den optimale strålebehandling af brystkræft
Undersøgelsen blev indledt i 2009 og førte i 2014 til, at de danske retningslinjer for strålebehandling blev ændret for de brystkræftpatienter, som har brystkræft uden spredning til lymfeknuder i armhulen, og som kun skal have stråler på brystet.
Det gælder to ud af tre af de kvinder, som får anbefalet strålebehandling efter brystkræft. Samlet over 2.000 patienter årligt i Danmark.
Hvor man tidligere gav kvinderne strålebehandling mod brystet i fem uger, blev det på grund af studiet standard at give strålebehandling i tre uger. Det vil sige færre strålebehandlinger, men med større dosis pr. gang. I studiet blev der trukket lod, om den enkelte kvinde skulle have tre eller fem ugers strålebehandling.
Nu er halvdelen af kvinderne fulgt i syv år eller mere. Konklusionen er, at der er en smule færre bivirkninger blandt kvinder, der får stråler i tre uger. Risikoen for tilbagefald af kræft i brystet er lav og den samme som ved stråleterapi i fem uger – nemlig tre pct. efter ni år.
Læs mere om brystkræft:
Billedet viser et tværsnit af brystkassen hos en kvinde, der ligger ned på ryggen. På CT-scanningen er det venstre bryst, som er området, der skal bestråles, markeret med en farve. Farven afspejler en jævn dosisfordeling i hele brystet. Foto: Birgitte Vrou Offersen
-Med disse resultater har vi nu solid dokumentation for, at langt de fleste kvinder kan nøjes med kortere stråleforløb på tre uger, men med større dosis stråler pr. strålebehandling, og at det er ligeså effektivt og sikkert som fem ugers behandling, siger professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital Birgitte Vrou Offersen, der har ledet undersøgelsen, der udgår fra Den Danske Bryst Cancer Gruppes (DBCG) Stråleterapiudvalg.
Svar på alle tvivlsspørgsmål
Hun forventer, at studiet får international gennemslagskraft. På tværs af Europa er det stadig ca. halvdelen af de kvinder, som studiet omhandler, der får det lange behandlingsforløb på fem uger.
- Det, som afholder kræftlæger fra at give den korte behandling, er bekymring for flere senfølger til strålebehandling hos moderne behandlede patienter, som for eksempel får den nyeste type kemoterapi kombineret med stort brystvolumen over 600 ml samt rygning, som er faktorer, der øger risikoen for skader.
- Vi kan imidlertid ikke finde nogen undergrupper af kvinder, hvor det er bedre med fem ugers strålebehandling, og jeg vil mene, at vores studie tager højde for alle tvivlsspørgsmål og leverer dokumentation for, at man trygt kan gå ned på tre ugers strålebehandling, siger Birgitte Vrou Offersen.
Læs om forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse:
Stråler kan give arvæv
Formålet med strålebehandling er at slå kræftcellerne ihjel uden at skade det raske væv. Strålebehandlingen nedsætter risikoen for tilbagefald af kræft og bidrager til øget overlevelse.
Bivirkningerne ved strålebehandling er blandt andet arvæv og stivhed i brystet, der kan give smerter, dårligt kosmetisk udseende og nedsat livskvalitet. Bivirkningerne kan udvikle sig langsomt over tid og er sædvanligvis kroniske og vanskelige at behandle.
- De mest alvorlige skader efter strålebehandling mod brystet er hjertesygdom og stråleassocieret lungekræft, som dog heldigvis er meget sjældne, fortæller Birgitte Vrou Offersen.
Store erstatninger
Tidligere har man flere steder i verden haft meget dårlige erfaringer med at give færre strålebehandlinger med høje stråledoser. For eksempel har Norge og Sverige udbetalt store erstatninger til kvinder, der har fået svære senfølger efter strålebehandling for brystkræft tilbage i 1970’erne og 80’erne.
- Det har været meget alvorligt, og derfor har danske brystkræftlæger været meget forsigtige i forhold til at risikere at give for store doser af stråler, så kvinderne fik skader, fortæller Birgitte Vrou Offersen.
Kortere forløb
I slutningen af nullerne var der imidlertid flere ting, der pegede i retning af, at det ville være en god idé at afprøve et kortere strålebehandlingsforløb med højere dosis. I Canada og England havde man kortere forløb med flere stråler, og undersøgelser derfra viste, at det gik kvinderne godt.
- Samtidig havde vi et problem med mangel på stråleapparater i Danmark, så vi måtte sende kvinder til udlandet for at få stråler, hvilket heller ikke var godt, fortæller Birgitte Vrou Offersen.
- Det gav inspiration til at afprøve tre ugers strålebehandling i Danmark, så vi både kunne skabe kortere forløb for kvinderne og frigøre kapacitet. Men det var klart, at vi var nervøse for, om flere kvinder ville få senfølger, fordi vi satte stråledosis op. Studierne fra Canada og England var udført på patienter mere end ti år tidligere, og de havde f.eks. fået en mindre bivirkningstung behandling med kemoterapi end, hvad der var standarden i Danmark i 2009, forklarer hun.
Læs om strålebehandling af brystkræft:
Ny teknik gav bedre strålebehandling
Birgitte Vrou Offersen fremhæver den teknologiske udvikling som helt afgørende for udviklingen i moderne strålebehandling. Hospitalerne fik CT-scannere til planlægning af strålebehandling, så man kunne give strålerne mere præcist og med færre skader på det raske væv.
- Tidligere brugte man røntgenfotos af brystet og brystvæggen og planlagde strålebehandlingen efter knoglestrukturer, fordi brystvævet ikke gav mange kendetegn at gå efter. Med scannerne kunne vi pludselig se både bryst, hjerte og lunger, og hvordan strålerne fordeler sig i brystet. Det ændrede hele måden, som vi beregner dosis på, og vi kunne begynde at lave en jævn fordeling af stråler i hele brystet.
- Samtidig har vi haft et godt samarbejde i gruppen af brystkræftlæger, og studiet har helt sikkert betydet, at alle har haft fokus på at lave den optimale strålebehandling, hvilket kommer alle brystkræftpatienter til gavn, ikke kun dem, der har medvirket i undersøgelsen, siger Birgitte Vrou Offersen.
Tak til kvinderne
Hun sender en stor tak til alle de kvinder, som har deltaget i studiet.
- De har accepteret en lodtrækning og derpå årlige opfølgninger i de danske kræftafdelinger for, at vi kunne nå frem til disse resultater. Det er kun gennem studier, at vi kan udvikle behandlingen, så derfor er det med stor taknemmelighed over for de deltagende patienter, at vi nu kan offentliggøre disse flotte resultater, som kommer fremtidige patienter til gavn, siger Birgitte Vrou Offersen.
Hvert år får ca. 3.500 kvinder i Danmark strålebehandling efter brystkræft. Brystkræft er den mest almindelige kræftform blandt kvinder i Danmark.
Find undersøgelsen her: B.V. Offersen et al: Hypofractionated Versus Standard Fractionated Radiotherapy in Patients with Early Breast Cancer or Ductal Carcinoma in situ in a Randomized Phase III Trial: The DBCG HYPO Trial. Journal of Clinical Oncology, https://doi.org/10.1200/ICO.20.01363
Mere om undersøgelsen
- Den nye undersøgelse omfatter 1.882 fortrinsvis danske, men også norske og tyske kvinder, som fik strålebehandling for brystkræft (87 pct.) eller forstadier til brystkræft (13 pct.) i perioden 2009-2014. Kvinderne havde fået en brystbevarende operation og skulle kun have bestrålet brystet. Anden type behandling såsom kemoterapi og anti-hormoner var tilladt.
- Kvinderne blev fordelt i to grupper ved lodtrækning. Halvdelen fik den daværende standardbehandling på 50 stråleenheder over fem uger, mens den anden halvdel, forsøgsgruppen, fik 40 stråleenheder over tre uger.
- I 2014 var der 340 kvinder i forsøget, som var blevet fulgt i tre år efter strålebehandling, og der var derfor tilstrækkeligt med tidlige data til at ændre retningslinjerne, så de tre ugers strålebehandling med større dosis blev standard. Nu er stort set alle kvinderne i studiet fulgt i mindst fem år, og resultaterne er robuste, således at de første konklusioner i 2014 stadig er gældende efter gennemgang af alle resultaterne.
- Efter tre år havde 12 pct. af kvinderne med fem ugers stråleterapi og 9 pct. af kvinderne med tre ugers stråleterapi bivirkninger i form af arvæv/fasthed i det bestrålede bryst. En række andre strålebivirkninger og faktorer er også undersøgt, bl.a. misfarvning, blodkarsprængninger, smerter, kosmetisk resultat, patienttilfredshed og betydning af f.eks. brystvolumen og rygning, og samlet set gælder, at tre ugers strålebehandling ikke øger risikoen for senfølger i forhold til fem uger.
- Overlevelsen efter ni år er den samme i begge grupper, nemlig 93 pct.
- Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology
