Træning mod smerter efter brystkræft
Ny forskning skal afdække, hvordan styrketræning kan hjælpe brystkræftpatienter, som plages af smerter og gener efter brystkræft. Et forskerhold fra Aalborg Universitet vil undersøge, hvilken type styrketræning der bedst afhjælper de mange forskellige typer smerter og senfølger efter brystkræft.
- Op mod 60 pct. af de kvinder, som overlever brystkræft og kommer igennem behandlingen, lever i årevis med smerter efter operationen, fortæller professor Pascal Madeleine fra Idrætsvidenskab gruppen. Han leder forskningsprojektet ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med 1,6 millioner kr.
Smerter i årevis efter brystkræft
Kvinderne oplever bl.a. smerter fra generende arvæv efter brystoperationen, nedsat bevægelighed i arm og skulder, hævelser og lymfodem. Gener, som kan opstå selv 10-15 år efter behandlingen er afsluttet.
- Vi ved, at mange smerter og andre gener kan mindskes betydeligt ved fysisk træning og fysioterapi. Men indtil nu mangler vi konkret viden om, hvad der virker bedst. Og med en problemstilling i den størrelsesorden, som rammer og invaliderer så mange patienter, er det vigtigt, at vi får udviklet nye metoder indenfor rehabiliterings træning, som vi kan dokumentere virker, siger Pascal Madeleine.
- Helt konkret er der kun et enkelt publiceret studie som har inddraget styrketræning som redskab til at reducere kroniske smerter efter brystkræftbehandling. Studiet viste meget lovende resultater, men der mangler fortsat meget viden om hvilken type styrketræning, der er mest effektiv for denne patientgruppe, uddyber Mathias Kristiansen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og en del af forskergruppen bag projektet.
Styrketræning er smertelindrende
Styrketræning har god effekt på adskillige senfølger efter brystkræft. Det gælder f.eks. tab af muskelmasse og muskelstyrke og den fysiske funktionsevne. Styrketræning ser også ud til at aktivere en række kemiske mekanismer i kroppen, som kan dæmpe smerterne, men vores viden er i dag meget begrænset, fortæller Pascal Madeleine.
- Selvom styrketræning er en sikker træningsform med veldokumenterede positive effekter for brystkræftoverlevere, ved vi ikke, hvordan det påvirker smertefølsomheden hos patienterne og hvorfor. Potentielt set kan styrketræning være smertelindrende både på kort- og lang sigt, men der er mangler forskning på de smertereducerende effekter af styrketræning hos denne patientgruppe, uddyber Gorm Rasmussen, der ansættes som PhD studerende på projektet.
Forskerne vil over tre år følge en gruppe brystkræftoverlevere og måle effekten af styrketræning på patienternes oplevelse af smerter og gener. Man vil også undersøge sammenhængen mellem muskelstyrke, betændelsestilstand, skulderbevægelighed og følsomhed overfor smerter. Undersøgelsen kombineres med spørgeskema om patienternes fysiske aktivitetsniveau, angst og depression, træthed og livskvalitet generelt.
Hjælp præges af tilfældigheder
I Danmark foregår træning og fysioterapi efter en brystkræftoperation meget forskelligt og lidt tilfældigt afhængig af, hvor i landet man bor. Som det er i dag skal alle kommuner tilbyde rehabiliteringsforløb til kræftpatienter, men det er meget forskelligt hvilken hjælp man får. Ligeledes er den viden, behandlerne har om effekten af træningen, som nævnt også ret begrænset.
16 år med kroniske smerter
Det kan brystkræftpatient Lise Byrdal Hansen fra Nordjylland bekræfte. Hun er blev opereret for 16 år siden og har siden lidt af voldsomme nervesmerter og lymfodem.
- Jeg fik kemo efter operationen. De fjernede samtidig alle lymfeknuderne i den ene side af kroppen på grund af brystkræften. Og siden har jeg levet med kroniske smerter. Hver dag i 16 år. Bare jeg skal skrive, gør det ondt i fingrene. Min praktiserende læge havde ingen erfaring med senfølger efter brystkræft og kunne ikke hjælpe. Ofte forveksler lægerne senfølgerne med gigt eller tror vi lider af depressioner, fordi de ikke ved bedre. Jeg har lært at leve med senfølgerne, men det er frustrerende, at behandlerne ved så lidt om senfølger, og at lægerne ikke lytter til os, fortæller Lise Byrdal Hansen.
Smerter starter ond cirkel
- Vi har i årevis set disse problemer hos mange af brystkræftoverleverne, som ikke får hjælp. De må leve med kroniske smerter, træthed og dårlig livskvalitet. Ofte må de opgive deres job og forlade arbejdsmarkedet og har svært ved at klare hverdagen. Det bliver en ond cirkel, fortæller sygeplejerske Marianne Nord Hansen, som selv er brystkræftpatient og formand for Senfølgerforeningen.
- Problemet er, at disse kvinder tabes i sundhedsvæsenet. Behandlerne mangler systematik til at vurdere og tage hånd om disse senfølger. Så jeg håber, at mere forskning sammen med de nye pakkeforløb for brystkræft kan hjælpe disse kvinder med en bedre behandling for de mange senfølger, siger Marianne Nord Hansen.
- Der har helt klart manglet fokus på senfølger. Med vores forskning håber vi at blive meget klogere på, hvordan vi i fremtiden kan hjælpe de mange tusinde kvinder, som lider af senfølger efter brystkræft. Hvad nytter det, at vi er blevet dygtige til at bortoperere og fjerne brystkræft, hvis patienten skal leve med smerter resten af livet, siger forskningsleder Pascal Madeleine.