Har du brystkræft?

Som kræftpatient kan man føle sig ensom og alene. Hvorfor er netop jeg blevet ramt af kræft? Derfor kan det være en hjælp at møde andre kræftpatienter og udveksle erfaringer og oplevelser.

Her finder du patientforeninger og netværk, hvor du kan møde andre i samme situation.

Patientforeningen DBO – Dansk Brystkræft Organisation

Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en selvstændig landsdækkende forening, der arbejder for, at alle brystkræftpatienter i Danmark kan få en hurtig og præcis diagnostik, en specialiseret behandling og en effektiv genoptræning.

DBO kæmper for, at medlemmernes behov og interesser i forbindelse med behandlingsforløbet, rehabilitering og livsvilkår som brystkræftramt bliver tilgodeset. Vi håber, at du også kan få glæde af foreningens netværk, erfaring og gode tilbud.

Alle aktive medlemmer i DBO har eller har haft brystkræft. Vi oplever heldigvis, at langt de fleste medlemmer forbliver medlemmer, også når de er blevet raske. Denne solidaritet betyder meget for os, da hvert et medlem tæller. Ikke kun for alle os i foreningen, men også for nye medlemmer, der søger information og viden om brystkræft.

Læs mere om DBO - Dansk Brystkræft Organisation

Brystkræftgruppen

Landsdækkende gruppe af frivillige kvinder, som alle har haft brystkræft, og som hjælper andre kvinder med brystkræft.

Kræftrådgivninger

Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger forskellige steder i landet, hvor man kan få personlig rådgivning.

Cancerforum

Du kan også benytte dig af Cancerforum - Kræftens Bekæmpelses onlinemødested, hvor kræftpatienter og pårørende kan møde andre i samme situation.

Brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. Store fremskridt inden for behandlingen har gjort, at brystkræft er en af de kræftformer, hvor der er den bedste overlevelse.

Læs mere om brystkræft