Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved tyktarmskræft får du en operation, som har til formål at fjerne hele det stykke tarm, hvor kræftknuden sidder sammen med de lymfeknuder, der sidder i den del af tarmen.
Formålet med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Derfor fjernes hele tarmstykket sammen med de lymfeknuder i tarmen, som kræftcellerne kan have spredt sig til.
En operation for tyktarmskræft foregår i fuld bedøvelse - eventuelt suppleret med rygmarvsbedøvelse (epiduralbedøvelse).
Op til operationen vil du i nogle tilfælde blive anbefalet udtømning af tarmen med afføringsmidler og evt. flydende kost. Det afhænger af, hvor i tarmen knuden sidder.
For at mindske risikoen for blodpropper i ben og lunger får du hver dag en lille indsprøjtning med blodfortyndende medicin (lavmolekylært heparin). Hvis du har normalt blodkredsløb i benene, får du nogle støttestrømper, som skal bruges under og efter din indlæggelse - også for at mindske risikoen for blodpropper.
I forbindelse med selve operationen får du antibiotika for at mindske risikoen for infektion.
Lægen fjerner kræftknuden og 10-15 cm af tarmen på hver side af knuden.
Når kræftknuden er fjernet, syr lægen de to ender af tarmen sammen.
For at fjerne et stykke tarm er det nødvendigt at skaffe sig adgang til bughulen. Det har i over 200 år været gjort ved at åbne maveskindet ved et stort snit.
Efterhånden er man gået mere og mere over til at operere med kikkert gennem små huller i maveskindet (laparoskopi), som er mere skånsom og giver færre smerter og mindre ar. Ca. 90 % af operationerne udføres nu laparoskopisk.
Åben operation anvendes stadig i særlige tilfælde, f.eks. ved akut operation eller ved store kræftknuder, der ikke kan håndteres med kikkert.
Det fjernede stykke tarm undersøges efter operationen i mikroskop af en speciallæge i patologi (læge, der undersøger vævsprøver). Det tager en uges tid, fordi alle dele af vævet undersøges meget omhyggeligt for kræftceller, så lægen helt præcist kan vurdere, hvor udbredt kræften er.
Derefter kan du få et endeligt svar på sygdommens stadie og dermed også en anbefaling om eventuel forebyggende kemoterapi
En operation for tyktarmskræft foregår i fuld bedøvelse
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
I langt de fleste tilfælde kan kirurgen sy de to tarmender sammen, når kræftknuden er fjernet, så der ikke bliver behov for stomi.
I særlige tilfælde kan lægen vælge at anlægge en midlertidig eller blivende stomi. Det kan være i akutte situationer, eller hvis andre særlige risici eller komplikationer gør det risikabelt eller umuligt at sy tarmen sammen.
For mange er det en ubehagelig tanke at få stomi, men langt de fleste lever heldigvis helt fint med den. Læs mere om stomi ved tyktarmskræft:
Operation for tarmkræft er en større operation, og komplikationer er ikke ualmindelige. Ca. 10-20 % af alle opererede patienter oplever større eller mindre komplikationer efter operationen. De hyppigste komplikationer efter en større tarmoperation er:
Efter en operation for tyktarmskræft kan man i nogle måneder have ændret og vekslende afføring. Nogle oplever også forbigående problemer med at holde på afføringen. I langt de fleste tilfælde vil disse bivirkninger dog forsvinde efterhånden.
I få tilfælde kan det ske, at sammensyningen af de to tarmender bliver utæt (anastomoselækage). Det er en alvorlig komplikation, der i de fleste tilfælde kræver akut operation og ofte et kortere eller længere ophold på en intensiv afdeling. Ofte er det nødvendigt at anlægge en stomi, som dog i mange tilfælde er midlertidig.
En stent til tarmen er et rør af flettet tråd, der efter indsættelsen udvider sig og udvider sig, indtil der er skabt passage, der hvor kræften blokerer.
De fleste tilfælde af tarmkræft opdages i en fase, hvor man har tid til at undersøge og behandle sygdommen planmæssigt. Men i cirka 10 % af tilfældene opdages det ved akut opstået sygdom, typisk blødning fra tarmen, tarmslyng eller hul på tarmen. Især de to sidste situationer er livstruende og kræver akut behandling.
Tarmslyng skyldes, at der er opstået en blokering i tarmen, så afføringen ikke kan komme igennem. Dette kan i de fleste tilfælde behandles ved at føre en kikkert (koloskop) op i tarmen og udvide forsnævringen med et kort rør af metaltråd, en såkaldt stent.
I andre tilfælde kan lægen bringe situationen under kontrol ved at anlægge en midlertidig stomi ved en akut operation. Derefter kan den endelige behandling blive planlagt i en mere rolig fase.
Sidst ændret:30.01.2023
Professor, dr.med. Hans Bjarke Rahr (kirurg) og overlæge ph.d. Lars Henrik Jensen (onkolog) - begge fra Danske Colorectal Cancer Gruppe (DCCG).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17