28-03-2023

Ulighed i kræft: En dag med fokus på det, vi kan forbedre for udsatte kræftpatienter allerede nu

Der arbejdes ihærdigt med at mindske uligheden rundt om i sundhedssystemet. På konferencen præsenteres nogle af de indsatser, som bl.a. kommuner, hospitaler og alment praktiserende læger oplever har hjulpet sårbare kræftpatienter. Dagen vil konkret fokusere på tiltag og interventioner, der målrettet forsøger at mindske uligheden på kræftområdet de steder, hvor vi allerede nu ved, at den opstår.

Socialt sårbare har både større risiko for at blive ramt af kræft og dårligere chance for at overleve, når de først er blevet syge. Til trods for at der generelt er sket store forbedringer inden for behandling af mange kræftsygdomme de seneste år, er det ikke lykkes at komme uligheden til livs. Faktisk tværtimod.

Baggrunden for ulighed i kræft er kompleks, ligesom gruppen af sårbare er mangfoldig. Selve mødet med sundhedsvæsenet kan sågar gøre mennesker, vi normalt ikke vil betegne som sårbare, til netop det.

Men der arbejdes med at mindske uligheden rundt om i sundhedssystemet. På konferencen præsenteres nogle af de indsatser, som bl.a. kommuner, hospitaler og alment praktiserende læger oplever har hjulpet sårbare kræftpatienter. Dagen vil konkret fokusere på tiltag og interventioner, der målrettet forsøger at mindske uligheden på kræftområdet de steder, hvor vi allerede nu ved, at den opstår.

Derudover vil dagen også give et indblik i forskningen og de allerede identificerede årsagsmekanismer til ulighed i kræftforløbet. På den baggrund stilles spørgsmålet: Hvad kan vi gøre anderledes på tværs af landet og sundhedssektoren allerede nu?

Vi inviterer sundhedsfagligt personale, læger, forskere og beslutningstagere fra alle dele af sundhedsvæsenet og landet til en konstruktiv konference om ulighed i kræft. Dagen vil være relevant for aktører både fra kommuner, hospitaler og almen praksis.

Tid og sted 

1. juni 2023 kl. 09.15-16.00, Milling Hotel Park, Middelfart

Tilmelding: https://www.tilmeld.dk/ulighedikraeft 

Tilmeldingsfrist: 1. maj 2023

Arrangør: DCCC og COMPAS

Kontakt: Niklas Heidelberg Wammen, DCCC, niklas.wammen@dccc.dk                              

Af Julie Nielsen Sidst ændret: 28.03.2023