Analyse af ulighed i sundhed på kiropraktorområdet

Målgruppe: Mennesker med smerter i muskler og led

Kort beskrivelse: Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening har igangsat en analyse af ulighed i sundhed på kiropraktorområdet med fokus på patienter med smerter i muskler og led. Analysen skal bidrage med ny viden om social ulighed inden for kiropraktorbehandling samt identificere konkrete anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes på at udligne social ulighed i kiropraktorbehandlingen i Danmark.

Projektforløb: Januar-september 2023. Analysen udføres af Defactum.

Kontaktperson:
Malene Thygesen, malene.thygesen@rm.dk

Afstigmatisering af psykisk sygdom på somatiske akutmodtagelser

Projektbeskrivelse: 

Fordomme, myter eller manglende kendskab til psykisk sygdom kan have stor betydning for den oplevelse og behandling, som patienter med psykiske lidelser får på somatiske akutmodtagelser. Mange fagpersoner oplever fx ikke, at de har den rette viden og kompetencer til at hjælpe patienter, der behandles efter selvskade, eller som er psykotiske under behandlingen. Det kan afføde frustrationer og en usikkerhed, som også kan påvirke tilgangen til patienten.

EN AF OS har udviklet et dialogskabende materiale på www.ulighed-i-sundhed.dk/somatisk-akutmodtagelse, der har til formål at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på, hvordan selvskade og psykose kan opleves for patienten, hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten, hvad der kan fungere godt i samarbejdet og kommunikationen, og hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser.

I materialet fortæller både fagpersoner fra somatiske akutmodtagelser og personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, om personlige og faglige erfaringer. Desuden indeholder materialet handlingsanvisninger og links til øvrigt materiale og supplerende viden. 

Social ulighed i medicin skal mindskes

Projektbeskrivelse: Farmakonomer oplever hver dag social ulighed i medicin – eks. borgere der ikke har råd til medicin til dem selv eller til deres børn. Der er også en betydelig social ulighed i brugen af medicin. Projektet skal mindske social ulighed i medicin ved at arbejde struktureret med 2 mål:   

Mål 1: En modernisering af medicintilskudssystemet

-          Deltagelse i arbejdet ”Alle skal have råd til nødvendig medicin”

-          Borgerne oplever store udsving i egenbetalingen på medicin. Det kan mindskes via udjævning at tilskudsåret

-          Bedre og mere gennemskuelige tilskudsordninger til særlig økonomisk udsatte

Mål 2: Synliggørelse af udfordringer og løsninger indenfor ulighed I sundhed og medicin

-          Arbejdet sker løbende via foreningens kontakt til andre organisationer, politikere, embedsmænd, medlemmer og offentligheden

-          Projektet lægger vægt på brug af cases og i at involvere medlemmer i cases. 

Ulighed i medicintilskudssystemet

Projektbeskrivelse: Medicintilskudssystemet har til henblik at give borgere let og lige adgang til behandling med lægemidler. Det danske medicintilskudssystem består af et generelt tilskudssystem og af et individuelt tilskudssystem.

Sundhedsvæsenet gennemfører i disse år en række reformer, der har til hensigt at skabe et ensartet sundhedstilbud til alle danskere uanset bopæl, socioøkonomisk status, køn mv. Det er velbelyst, at der generelt er betydelig geografisk og socioøkonomisk ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Denne analyse vil kunne kvalificere debatten om hvordan medicintilskudssystemet kan indrettes, med henblik på at sikre større lighed i adgangen til tilskudsberettigede lægemidler.

Det overordnede formål med analysen at belyse i hvilket omfang medicintilskudssystemet, understøtter princippet om lige adgang til lægemiddelbehandling. Vi ønsker helt konkret at undersøge, hvilke borgere får tildelt hvilke tilskud og hvorvidt er der ulighed i tildeling af tilskud.

Undersøgelsen er et retrospektivt registerstudie blandt alle danske borgere i 2021.

Ulighed i forløb efter hjertesygdom

Projektbeskrivelse: 

Sociale og geografiske forhold har kendt sammenhæng med prognosen efter iskæmisk hjertesygdom. Ulighed i behandling kan være en medvirkende årsag. Der gennemføres derfor to nationale kohorte studier, der besvarer følgende for patienter med iskæmisk hjertesygdom:

Projekt 1: Er der social ulighed i manglende henvisning til, gennemførsel af og afslutning af hjerterehabilitering? Er der geografisk variation i den sociale ulighed i hjerterehabilitering i Danmark?

Projekt 2: Er der social ulighed i, om hjerteforløb efterlever faglige anbefalinger til hjerterehabilitering, medikamentel behandling og opfølgning i almen praksis? Hvordan er den tidsmæssige udvikling i den sociale ulighed i Danmark?

Forskningsprojektet vil bidrage med viden om risikomarkører for ulighed, der kan understøtte klare anbefalinger til, hvor fokus skal rettes for skabe lighed i hjerteforløbene.

Multisygdom i den danske befolkning

Projektbeskrivelse: 

Multisygdom er en af sundhedsvæsenets store udfordringer. Antallet af personer, der er i behandling for flere sygdomme samtidigt, stiger. Hvordan indretter man et sundhedsvæsen, så det modsvarer ændringerne i befolkningens behov?
Formålet med projekter er at undersøge 1) Forekomsten af karakteristiske sygdomsmønstre i befolkningen (multisygdomsgrupper), 2) Den sociodemografiske sammensætning af grupperne, 3) Den helbredsrelaterede livskvalitet i grupperne, 4) Udviklingen i førnævnte over tid

Kræftens Bekæmpelse 360 grader

Projektbeskrivelse: 

Kræftens Bekæmpelse må ikke bidrage til at øge den sociale ulighed i forhold til, hvem der får gavn af foreningens tilbud, aktiviteter og kommunikationsindsatser.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at:

- Alle borgere forstår information om forebyggelse af kræft.

- Alle patienter og pårørende forstår skriftlig information på hjemmesiden og i pjecer og andre formater.

- Alle patienter og pårørende, som har behov for støtte via Kræftlinjen og/eller kræftrådgivningerne, får etableret kontakten dertil.

Formodningen er, at der er social ulighed i, hvem der forstår og får gavn af Kræftens Bekæmpelses tilbud, aktiviteter og kommunikationsindsatser. Der er allerede viden om, at kvinder med mellemlang/lang uddannelse er overrepræsenterede blandt brugere af Kræftlinjen, kræftrådgivningerne og Cancerforum. Kræftens Bekæmpelse vil undersøge, hvem brugerne af foreningens tilbud er og dermed ikke er, og hvilke barriere der er for de grupper, som ikke benytter tilbuddene. På baggrund heraf vil Kræftens Bekæmpelse udvikle og afprøve konkrete indsatser med henblik på, at foreningens tilbud og budskaber når så bredt ud som muligt.

Se privatlivspolitik her

Navigering gennem kompleks behandling

Projektbeskrivelse: 

Undersøgelsen er et lodtrækningsforsøg (1:1) blandt 518 sårbare lungekræftpatienter. Deltagerne vil efter lodtrækning deltage enten i Navigate interventionen eller i standardbehandling og pleje. Patienter som skal deltage i interventionen får støtte fra en navigator sygeplejerske, giver løbende besked om symptomer (PROs) og deltager i fysisk træning. Navigator sygeplejerskerne vil følge patienten i 12 måneder og motivere til gennemførsel af behandling og ændring af sundhedsadfærd gennem samtaler fysisk eller per telefon en gang om ugen under træning, mindst to gange om ugen under behandlingen og en gang om måneden efter endt behandling. Navigator sygeplejersken vil gennem 12 måneder spørge patienten om PRO symptomer (enten elektronisk eller på telefon) for at kunne finde alvorlige symptomer, der kræver ændring i behandlingen samt symptomer, som patienten selv kan lære at håndtere. Patienter vil herudover deltage i et 12 ugers træningsprogram 2 gang om ugen med konditionstræning og styrketræning for at forbedre det generelle helbred og øge deres mulighed for gennemførelse af behandlingen. Patienter inviteres til at deltage, hvis de har ikke-småcellet lungekræft (inden for en uge efter diagnosen), er over 18 år, har performancestatus

Undersøgelsen er udviklet af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) og forskningsgruppen Psykologiske Aspekter af Kræft ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i et samarbejde mellem: Sjællands Universitetshospital Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder Reumatologisk Afdeling og Terapiafsnit

Forberedelse i stedet for reparation

Projektbeskrivelse: 

Et retrospektivt studie med journaldata vil blive udført for at identificere patienter i risiko for afvigelser fra den neoadjuverende behandlingsplan. Et RCT studie vil blive udført for at teste præhabiliteringsprogrammet. Begge studier inkluderer patienter med brystkræft fra Sjællands Universitetshospital.

Aganist all Odds

Projektbeskrivelse: 

Vi undersøger, hvor meget et samlet løft af sundheden – i form af samlet præhabilitering for flere samtidige KRAM-faktorer – kan forbedre behandlingen af operations-krævende kræft i urinvejene på kort og længere sigt. KRAM for operationspatienter: Kost (underernæring/fedme) Rygning (dagligt) Alkohol (>2 glas dagligt eller >14 glas om ugen) Motion (< 30 min dagligt eller 3½ time ugentligt).

Vi kombinerer forskellige forskningsmetoder for at opfylde formålet bedst muligt for patienter med kræft og KRAM a) Effekt af intensiv og skræddersyet præhabilitering til patienter, der gennemgår neoadjuverende kemoterapi før større operation for blærekræft. RCT design. b) Pilotimplementering af præhabiliteringen blandt operationspatienter med nyrekræft. Feasibility design.

c) Effekt af intensivt rygestoptilbud i kommunen og på hospital til patienter, der skal gennemgå mindre blæreoperation (TUR-B). CCT design. d) Patienter, pårørende og personalets oplevelser og synspunkter om præhabiliteringen Interviews. e) Effekt af det intensive danske rygestopprogram blandt personer med og uden kræft. Kohorte design.

Projektet gennemføres i et tæt nationalt samarbejde mellem kliniske forskere, eksperter i præhabilitering og implementering samt patienter, pårørende og klinisk personale

The REHPA Vulnerability Study

Projektbeskrivelse: 

Projektet består af følgende elementer: 

• National kortlægning blandt danske kommuner
  
  
• Registerstudier af forløb for patienter med fremskreden kræft
  
  
• Fokusgruppeinterviews med hhv. socialt sårbare mennesker med fremskreden kræft og sundhedsprofessionelle
  
  
• Modelleringsstudie som beskriver udvikling og indhold i en rehabiliterings- og palliationsintervention
  
  
• Feasibility studie af acceptabiliteten og relevansen af den udviklede intervention i en kommunal kontekst

Behandling På Tværs

Projektbeskrivelse: 

Forbedringsmodellen danner rammen om dette implementeringsstudie. Journaldatastudie, kvalitative interviews og feltobservationer vil danne grundlag for udviklingen af en model for forbedring af det tværsektorielle forløbet for palliative kræftpatienter. Denne model testes i to kommuner. I evalueringen af indsatsen anvendes kvalitative interviews samt kvantitativ dataindsamling.

Hvad er der på spil?

Projektbeskrivelse: 

Eksplorativt og kvalitativt, etnografisk forskningsdesign. Delstudie 1, hvor vi følger patienterne, er et etnografisk studie, der kombinerer bl.a. deltagerobservation og interviews blandt 12-15 socialt sårbare kræftpatienter fra diagnosetidspunktet og ca. 6-8 måneder frem. Delstudie 2, hvor vi følger de sundhedsprofessionelle, er et etnografisk studie, der kombinerer feltarbejde, deltagerobservation og interviews på tre hospitalsafdelinger, som behandler: modermærkekræft, blære-, prostata- og testikelkræft samt lungekræft. Vi udfører 30 interviews fordelt på læger og sygeplejersker og observerer i alt 120 konsultationer.

Change the system not the patient

Projektbeskrivelse: 

I første delundersøgelse anvendes nationale registerbaserede data i observationsstudier. Gennemførligheden af facilitatorplanen i den anden delundersøgelse vil blive undersøgt i en randomiseret (lodtræknings) fase-II multi-center undersøgelse.

Social ulighed i medicinsk behandling

Projektbeskrivelse: 

Borgere med flere kroniske sygdomme (multisygdom) risikerer at blive behandlet med potentielt uhensigtsmæssig medicin (PIM). Det kan have omfattende individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Internationale studier peger på, at den medicinske behandling påvirkes af social ulighed, og at borgeren selv, de pårørende og de sundhedsprofessionelle kan være med til at øge eller mindske uligheden. Patientinddragelse har vist sig at kunne optimere behandlingen for borgere i risiko for PIM, men vi ved meget lidt om de bagvedliggende mekanismer, og hvilke indsatser der kan mindske social ulighed i medicinsk behandling i Danmark. Dette ph.d.-projekt har fire formål: at udvikle et redskab, der kan inddrage patienter i medicinsamtaler i almen praksis, at evaluere redskabets anvendelighed til sårbare patienter, at identificere sociale faktorer, som påvirker risikoen for PIM, og at analysere praksisrelateret og geografisk variation i ulige behandling.

SOFIA – Sammen Om Fysisk og Psykisk helbred I Almen praksis

Projektbeskrivelse: 

Mennesker med psykisk sygdom har ofte komplekse problemer og samtidige fysiske sygdomme, der nedsætter livskvaliteten og øger risikoen for tidlig død. Forskning viser, at en styrket relation mellem patient og praktiserende læge og et øget fokus på individuelt tilpasset behandling af fysiske sygdomme kan øge både livskvalitet og levetid for denne patientgruppe. SOFIA er et randomiseret, kontrolleret studie i almen praksis i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Interventionen består af tre hovedkomponenter:

1. Undervisning af praktiserende læger og praksispersonale i behandling af mennesker med psykisk sygdom.
   
   
2. Opsporing af fysiske sygdomme gennem aktiv henvendelse fra egen læge til patientgruppen.
   
   
3. Forlænget overblikskonsultation (op til 45 min. inkl. forberedelse), som er struktureret efter SOFIA-modellen, hvor omdrejningspunktet er en struktureret og patientinddragende konsultation, der fokuserer på patientens fysiske helbred, livskvalitet og handlemuligheder.

Sundhedskompetence og ulighed i lægesøgning med kræftsymptomer

Projektbeskrivelse: 

Social ulighed påvirker diagnostik, behandling og overlevelse af kræft. Det skyldes blandt andet, at nogle danskere tøver med at kontakte lægen, når de oplever symptomer på kræft. Navigation i sundhedsvæsenet kræver både ressourcer og evne til egenomsorg, hvilket kan være vanskeligt for sårbare grupper af borgere. Projektets formål er at fremme rettidig diagnostik af kræft og at øge ligheden i diagnostik og kræftoverlevelse.

Symptomer på kræft og lægesøgning i den danske befolkning blev belyst i en undersøgelse med 50.000 deltagere i 2012. I 2022 vil vi bede disse deltagerne og yderligere 100.000 voksne danskere besvare et nyt spørgeskema om symptomer, lægesøgning og sundhedskompetence. Spørgeskemadata suppleres med registeroplysninger om socioøkonomisk status og udredning.

Ved at karakterisere individets sundhedskompetence i sundhedsvæsenet og belyse dennes betydning for lægesøgning med kræftsymptomer vil den diagnostiske proces kunne bedres for sårbare patienter og deres pårørende.

Støtte til sårbare kræftpatienter i almen praksis?

Projektbeskrivelse: 

Flere undersøgelser peger på, at det kræver en håndholdt indsats, hvis socialt sårbare patienter med kræft skal klare sig bedre. Men hvordan tilbyder vi bedst sådan en indsats i det etablerede sundhedsvæsen? De fleste indsatser til sårbare patienter bygger på det etablerede system, og de består af ekstra ansatte, særlige centre eller projektorienterede interventioner, som tilbydes lokalt for en begrænset periode. Hvis vi skal nå bredere ud og hjælpe en større andel af de socialt sårbare patienter, kunne en bæredygtig løsning være at ændre egen rolle i det etablerede sundhedsvæsen. Måske støttes denne gruppe bedst på en anden måde?

Formålet med projektet er at afdække, hvordan almen praksis kan give mere målrettet støtte til socialt sårbare patienter med kræft. Vi undersøger og afprøver, hvordan man ─ med udgangspunkt i de eksisterende strukturer og ydelseskoder ─ kan etablere en målrettet proaktiv indsats, som støtter de patienter, der har størst behov.

Medicinkort til Hus Forbi sælgere

Projektbeskrivelse:

Socialt udsatte og hjemløse har, som følge af deres hårde livsvilkår, ofte behov for receptpligtig medicin, og samtidig har de få eller ingen midler til at dække medicinudgifterne. Hus Forbis Medicinkort er en løsning på denne problemstilling. Projektet består i, at Foreningen Hus Forbi og Apotekerforeningen har indgået aftale om, at egenbetalingen for Hus Forbis sælgeres medicin afregnes direkte mellem apoteket og Hus Forbi. Projektet startede under Corona, for COVID-19-støttemidler, og var så stor en succes, at det nu kører videre for Hus Forbis egne midler. Alle Hus Forbi sælgere der bidrager til Hus Forbis økonomi med et salg af min. 365 aviser på et år, er omfattet af aftalen og kan få Medicinkortet.  

Formålet med projektet er at mindske ulighed i adgang til medicinsk behandling og dermed mindske ulighed i sundhed. Håbet er, at Hus Forbis Medicinkort på længere sigt vil inspirere politikerne til at indføre en fast støtte til socialt udsatte, der dækker deres medicinudgifter.

Ulighed i sundhed blandt mennesker med artrose og rygsygdom

Projektbeskrivelse: 

Gigtforeningen har bedt SDU undersøge, om der er social ulighed i sundhed blandt mennesker med gigtsygdommene artrose og rygsygdom, og om en sådan, kan henføres til graden af brugerbetaling på relevante sundhedsydelser som f.eks. fysioterapi. 

Undersøgelsen baseres på en kombination af spørgeskema og registerdata.

Målrettet forebyggelse skal udjævne ulighed i sundhed

Projektbeskrivelse: 

For at sikre fortsat fokus på social ulighed i sundhed sætter den 16. udgave af Lifs magasin med. fokus på forebyggelse og social ulighed i sundhed. Det sker via reportager, cases og interviews herunder fra projekter i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed.

Magasinet med, kan læses her http://publikationer.lif.dk/Magasin/med16/?page=2

Social ulighed i diagnostik og behandling af kræft

Projektbeskrivelse: 

En interessentgruppe bestående af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi DI, 3F, Kræftens Bekæmpelse og Holbæk Sygehus har peget på fire analyser, der belyser konsekvenserne af socioøkonomisk ulighed i kræft samt identificerer virkemidler, der kan bidrage til at mindske problematikken inden for diagnostik og behandling af kræft.

Analyserne danner grundlag for en række debatskabende aktiviteter i 2020 og 2021, som sætter fokus på at skabe større social lighed i diagnostik og behandling kræft.  Den 3. maj 2021 afholdt Lif en politisk høring ”Se (m)uligheder i kræft. Næste arrangement afholdes i juni 2021, hvor et rundbordsmøde med patientforeninger og sundhedsfaglige sætter fokus på hvordan patienter og sundhedspersonale sammen kan sikre, at alle kræftpatienter i Danmark Diagnosticeres hurtigt og får den bedst mulige behandling. 

Analyserne kan tilgås her: 

http://publikationer.lif.dk/hvordan-mindsker-vi-ulighed-i-opsporing-og-diagnostik-af-kraeft-diagnostik/ 

http://publikationer.lif.dk/hvordan-mindsker-vi-ulighed-i-behandling-af-kraeft-behandling/ 

Fokus på social ulighed i sundhed, hvor psykisk syge oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv

Projektbeskrivelse: 

• Bedre Psykiatri indsamler, formidler og synliggør løbende bedste viden på ulighed via vores Videnscenter med særskilt hjemmeside: https://bedrepsykiatri.dk/ulighed/ samt videns-nyhedsbreve.
• Bedre Psykiatri har fokus på ulighed ved deltagelse i samtlige arbejdsgrupper og følgegruppe i relation til Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens Status og udfordringsbillede på tværs af social- og sundhedsområdet som led i regeringens 10 års plan for psykiatrien.
• Ved vores mange frivillige over hele landet støttes patienter og pårørende til en bedre hverdag med højere trivsel, reduceret ulighed og større overskud gennem forskellige aktiviteter som samtalegrupper, netværksgrupper, pårørendecafeer, oplysningsmøder, dialogmøder, lyttemøder, foredrag, lokalpolitiske interessevaretagelse, synlighed ved gå-på-gaden-aktiviteter og i lokale medier.
• Gennem Bedre Psykiatris nationale rådgiverfunktion er vi også med til at støtte, rådgive og oplyse patienter, pårørende, og øvrige interessenter til en bedre hverdag.

Intensiveret opsporing og behandling af Hepatitis C

Projektbeskrivelse: 
Alle regioner har igangsat forskellige typer af indsatser, der bidrager til at forebygge, opspore og behandle hepatitis C. Indsatsen mod hepatitis C er desværre blevet forsinket af COVID-19.

Danske Regioner arbejder for, at en kommende national strategi på området har fokus på at styrke samarbejdet mellem regioner, kommuner, civilsamfundet, fængsler, mv. i forhold til at opspore og behandle hepatitis C. Danske Regioner ser desuden muligheder for, at erfaringer fra den opsporende indsats i forbindelse med test og vaccine under COVID-19, kan bruges til inspiration for området. Samtidig er det oplagt også at tænke de nye sundhedsklynger ind i arbejdet. Herudover arbejder Danske Regioner på, at der bør være fokus på at sikre god dataunderstøttelse og monitorering af området.  

Der har i forbindelse med indsatsen være behov for en række afklaringer i forhold til, hvad der er juridisk muligt i opsøgningsindsatsen. Regionerne arbejder med at klargøre opsporingen af personer med hepatitis C i forskningsdatabaser, og det er nu muligt for regionerne at modtage lister over patienter, der tidligere er konstateret positive for kronisk hepatitis C. Regionerne arbejder på den baggrund med at indkalde personer kendt med hepatitis C, som ikke er i behandling.

Forbedret overholdelse af behandling hos socialt sårbare lungekræftpatienter

Projektbeskrivelse: Formål er at forberede, tilpasse og afprøve effekten af en intervention, der skal identificere socialt sårbare lungekræftpatienter og optimere behandlingen ved at:

• Øge patienternes egnethed til at kunne modtage optimale behandling
• Øge patienternes deltagelse i optimal behandling
• Øge patienternes gennemførelse af behandling
• Øge patienternes deltagelse i followup-programmer
• Øge patienternes deltagelse i genoptrænings- og rehabiliteringstilbud

Projektet er tværfagligt og tværsektorielt, hvorfor alle faggrupper, der arbejder med lungekræftpatienternes forløb blev inviteret til at deltage i udviklingen af projektet i foråret 2020.

Projektet planlægges som et randomiseret projekt, der skal teste effekten af en intervention, der forhåbentlig kan mindske de negative effekter af social sårbarhed hos lungekræftpatienter. Projektet planlægges til at starte per 1. januar 2021, og i den mellemliggende periode skal såvel screeningsmetode som intervention udvikles og beskrives, ligesom arbejdet med den endelige protokol og ansøgninger skal foregå.

Barrierer for deltagelse i kliniske forsøg

Projektbeskrivelse: Projektet undersøger forudsætninger for lige adgang til protonterapi for danske patienter med hoved-halskræft. På baggrund heraf vil vi udvikle nationale indsatser for, at protonterapi bliver tilgængelig for alle uanset socioøkonomisk status og geografisk afstand til behandlingssted. Vi forventer, at resultaterne kan anvendes til lignende patientgrupper og andre nationalt, centraliserede behandlingstilbud.

Forskning viser, at patienter med hoved-halskræft har mindre uddannelse og lavere indkomst. Denne sociale ulighed har konsekvens for patientgruppens overlevelse, da de i mindre grad bliver tilbudt relevant behandling og sjældnere deltager i kliniske forsøg som en del af deres behandlingstilbud. Dansk og international forskning peger samtidig på, at geografisk afstand til behandling har betydning for antallet af henviste patienter.

Protonterapi er en mere skånsom form for strålebehandling, der forventes at mindske senfølger, som ses efter strålebehandling. Behandlingen tilbydes ét sted i landet, på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus, og for visse patientgrupper kun som led i kliniske forsøg.

Håb I psykiatrien

Projektbeskrivelse: Projektet skal bidrage til at knække koden for at opnå en sundere livstil for personer med svær psykisk lidelse.

Det primære formål er, med baggrund i udfordringerne med at opnå en optimeret sundhedsadfærd, at samarbejde med mennesker med svær psykisk lidelse metodeudvikle et attraktivt MotionsCáfe koncept. Et tilbud, der skaber en synergi mellem glæde, fællesskab og fysisk aktivitet. Det sekundære formål er løbende at uddrage læring af udviklingsprocessen, så der gennem projektet opnås en dybere forståelse for udfordringerne i at skabe et attraktivt livsstilstilbud for målgruppen.

Akut sygdom og ulighed i mødet med patienten

Projektbeskrivelse: Projektet Akut sygdom og ulighed i mødet med patienten er et multidisciplinært forskningsprojekt, der skal optimere og samskabe det akutte møde mellem borger og sundhedsprofessionelle gennem patient- og pårørendeinvolvering og evidensbaseret udvikling af nye kommunikations- og beslutningsstøtteværktøjer, der kan bygge bro mellem patientens bekymringer og det sundhedsfaglige blik. Projektet omfatter teknologiske innovationer, som hurtigt kan give en vurdering af patientens samlede helbredstilstand og behov ved systematisk anvendelse af biomarkører, fremskudt diagnostik og digital beslutningsstøtte med fokus på klinisk beslutningstagen i akutte patientforløb. Projektet inddrager viden fra aldrings-forskning, akutmedicin og implementeringsforskning, som sammen sikrer at der sker en ibrugtagning af effektive metoder og værktøjer, der hvor behovet er størst. Projektet fokuserer på ældre patienter med flere kroniske sygdomme og udsatte borgere med en forøget risiko for akut sygdom, hvor talrige faktorer komplicerer effekten af behandlingen med risiko for social ulighed i sundhed.

Alle skal have råd til nødvendig medicin

Projektbeskrivelse: Alle kan få tilskud til medicin. Alligevel oplever apotekerne ofte, at der er borgere, som af økonomiske grunde forlader apoteket uden medicin. Det øger uligheden i sundhed.

Projektet ”Alle skal have råd til nødvendig medicin” skal undersøge, hvordan medicintilskudssystemet kan justeres, så ingen fremover bliver nødt til at stoppe en behandling af økonomiske grunde.

Projektet vil bestå af en indledende analyse af medicintilskudsområdet. Analysen vil bl.a. fokusere på en stigende egenbetaling for medicin, omlægning af tilskud, så færre lægemidler er tilskudsberettigede, mens andre kun er tilskudsberettigede under særlige forhold, og på de store hop i egenbetalingen, som tilskudssystemet resulterer i.

Danmarks Apotekerforening inviterer interesserede parter i Alliancen til at deltage i analysearbejdet og et efterfølgende dialogmøde om behovet for justeringer af medicintilskudssystemet, så det i højere grad understøtter lighed i sundhed. Målet er at præsentere beslutningstagere for forslag til ændringer.

Undersøgelsens resultater kan tilgås her.

Kort over ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet

Projektbeskrivelse: FOA vil med projektet kortlægge eventuelle geografiske forskelle i adgangen til sundhedsvæsenet på tværs af Danmark. Med fokus på placeringen af særligt akutsygehuse, supersygehuse, praktiserende læge og speciallæger kan kortene anvendes som et grafisk overblik og redskab i debatten om ulighed i sundhed. Eksempelvis sammenholdes antallet af praktiserende læger i Københavns bydele med indkomst.

Data på antallet af sundhedstilbud er hentet fra henholdsvis De Kommunale Nøgletal samt fra sundhed.dk og udarbejdet i Infogram.

Danmarkskortene er inspireret af et lignende projekt fra Sydney (Australien), hvor områder med de mest udsatte borgere holdes op imod placeringen af storbyens sundhedstilbud. Ikke overraskende konkluderede man ud fra kortene, at der i områderne med den tætteste placering af sundhedstilbud, var mindst ulighed i sundhed, mens uligheden var større i områder hvor borgerne havde længere til diverse sundhedstilbud.

Fokus på tidlig opsporing og forebyggelse ved sundhedsplejerskerne

Igangværende kortlægning af kommunernes sundhedsplejersketilbud og sundhedsplejens rammevilkår, herunder tilbud til sårbare forældre og børn.

Fokus på behovet for flere pladser på sundhedsplejerskeuddannelsen, der kan lette presset på hjemmebesøg og give mulighed for ekstra indsatser i familier med særlige behov.

Tildeling af 45.000 kr. til projekt på Aarhus Universitet, der skal afdække sårbare småbørnsfamiliers oplevelse og håndtering af COVID-19

Fokus på bedre forhold i psykiatrien

Fokus på behov for ligestilling af psykiatrien og somatikken, herunder hvordan sygeplejersker kan bidrage til forebyggende indsats overfor børn der mistrives. Derudover samarbejder DSR om fælles anbefalinger til en ny psykiatrihandlingsplan i regi af ”Psykiatriløftet"

Fokus på pleje- og behandling for særligt udsatte

Fokus på behovet for socialsygeplejersker på alle hospitaler og for en ensartet uddannelse

Fortsat fokus på ulighed i sundhed i fængslerne og fængselssygeplejersker, der arbejder med indsatte, som ofte har kronisk og psykisk sygdom.

Tildeling af 125.000 kr. til forskningsprojekt om afprøvning af kulturel intervention, med fokus på livshistorie blandt afrikanske hiv-positive migranter

Hvad driver den sociale ulighed i overlevelse efter hoved-halskræft?

Projektbeskrivelse: I dette projekt etableres en national, populationsbaseret kohorte, der inkluderer patienter diagnosticeret med hoved-halskræft i Danmark mellem 2008-2019. Kohorten baseres på oplysninger fra den nationale kliniske kvalitetsdatabase Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) og en række andre nationale administrative registre. Denne unikke kombination af data gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem forskellige indikatorer for patienternes socioøkonomiske baggrund og sygdomsspecifikke faktorer. Vi vil undersøge, om der er social ulighed i intervallet fra symptom til diagnose, sygdomsstadie, rygeadfærd, komorbiditet og behandlingsintention. Herudover undersøges, i hvilken grad disse faktorer forklarer de socioøkonomiske forskelle i overlevelse blandt patienter diagnosticeret med kræft i mundsvælget, hvor der tages hensyn til forskelle i Human papilomavirus (HPV) status. Således vil projektet bidrage til en bedre forståelse af omfanget af sociale ulighed blandt patienter diagnosticeret med hoved-halskræft og hvor i kræftforløbet de socioøkonomiske forskelle i overlevelse opstår.

Forsknings-/udviklingsprojekter til mindre ulighed i kræft

Projektbeskrivelse: Sundhedsvæsenet skal være indrettet på en måde, hvor alle får lige gode forløb og behandling. Vi mangler i dag viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan organiseres bedre og hvilke interventioner, der ville være effektfulde i forhold til sårbare patienter. Kræftens Bekæmpelse har derfor udbudt op til 5 mio. kr. til forskning- og/eller udviklingsprojekter, der understøtter, at uligheden blandt kræftpatienter mindskes.

Fokus er på projekter, der afprøver interventioner, metoder, nye organiseringsformer m.m., der søger at imødegå uligheden. Forhåbningen er, at projektet/projekterne kan styrke samarbejdsstrukturende mellem sygehus, kommuner og eventuelt praksissektor om socialt sårbare kræftpatienter. Projektets resultater bliver efterfølgende formidlet til faglige miljøer og i offentligheden.

Lighed i mødet med sundhedsvæsenet

Projektbeskrivelse: DH har lavet en undersøgelse blandt personer med funktionsnedsættelser og pårørende om oplevelsen af mødet med sundhedsvæsenet. Billedet er, at de oplever flere problemer end andre. Fx er forkerte eller forsinkede diagnoser et udbredt problem. Mange oplever også barrierer - fx manglende muligheder for befordring eller ringe handicap-tilgængelighed.

Undersøgelsen dokumenterer uligheden i mødet med sundhedsvæsenet. Projektets formål er at skabe opmærksomhed om dette forhold og skabe grundlag for handling. Undersøgelsen skal munde ud i et katalog med forslag til at nedbringe uligheden for personer med funktionsnedsættelser og gøre mødet med sundhedsvæsenet til en bedre oplevelse. Det skal ske gennem dialog med interesserede aktører i både små og store fora (fx en konference).    

Kompetenceudvikling i Københavns Kommune

Projektbeskrivelse: Forekomsten af diabetes, type 1 og type 2, er stigende med omkring 250.000 diagnosticerede danskere, hvoraf den største stigning ses hos de ældre borgere. De ældre borgere med diabetes, og særligt dem på plejehjem, er en sårbar og negligeret gruppe, der er i risiko for at få flere kroniske sygdomme og fysiske og kognitive udfordringer.

De seneste 20 år er antallet af danskere med Type-2 diabetes (T2DM) steget. I dag lever knap 20.000 københavnere med T2DM. København Kommunes social- og omsorgsforvaltning er ansvarlig for at tilbyde sundhedstilbud til den ældre borger over 65 år i regi af henholdsvis plejehjem eller hjemme- og sygeplejen og med et team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere

Formålet med projektet er at udvikle et train-the-trainer uddannelsesprogram målrettet sundhedsfagligt personale ansat ved den kommunale hjemme- og sygepleje samt plejehjem i Københavns Kommune. Målet er at styrke deres viden og færdigheder indenfor diabetesområdet, så de efterfølgende kan varetage rollen som nøgleperson. Som nøgleperson skal man blandt andet opnå kompetencer, så man kan varetage undervisning af andre sundhedsprofessionelle lokalt. Dermed rustes alle faggrupper bedst muligt til at møde borgeren i praksis.

Udvikling af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom (DiaSMI)

Projektbeskrivelse: Personer med alvorlig psykisk sygdom har en gennemsnitslevetid, der er 15-20 år lavere end den generelle befolkning. Samtidig er forekomsten af type 2 diabetes 2 til 3 gange højere i denne gruppe. Sammenhængen mellem alvorlig psykisk sygdom og udviklingen af diabeteskomplikationer er sparsomt belyst.  

Formålet med projektet er at undersøge forekomsten af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom og se på udviklingen i metaboliske markører fra diabetesdiagnosen til udvikling af komplikationer. Derudover undersøges kvaliteten af diabetesbehandlingen, til dels for at se på, hvorvidt behandlingen er af lavere kvalitet blandt personer med alvorlig psykisk sygdom sammenlignet med diabetespatienter generelt, men også for at se på, om det kan forklare en eventuel højere forekomst af diabeteskomplikationer.

Projektet vil give indblik i hvilke sociale og biologiske faktorer der bestemmer hvilke personer med alvorlig psykisk sygdom der udvikler alvorlige komplikationer og dermed give sundhedsvæsenet den viden der skal til for at adressere den markante sociale ulighed der knytter sig til livet med psykisk sygdom og diabetes.

Projektet udføres i tæt samarbejde med Psykiatrisk Center København, Institut for psykologi ved Syddansk Universitet og Steno diabetes Center Odense..

Pejlemærke mod 2025: Mindre ulighed i kræft

I pejlemærket ”Mindre ulighed i kræft”, som indeholder målsætninger for foreningens arbejde med bekæmpelse af ulighed frem mod 2025, har vi udvalgt de områder, hvor vi bedst kan bidrage til at mindske uligheden i kræft. Vi vil blandt andet fokusere på indsatser, som mindsker den sociale ulighed i, hvem der får kræft. Vi vil også arbejde målrettet med, at flere får det mest optimale kræftforløb. Sidst men ikke mindst vil vi sikre, at foreningens egne aktiviteter samlet set retter sig mod hele befolkningen.

Mange af årsagerne til ulighed i kræftforløbet skal findes på andre områder i samfundet end kræftområdet. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse i pejlemærket arbejde for, at alle relevante interessenter engagerer sig i ulighedsdagsordenen.

Vi vil desuden løbende understøtte opmærksomhed på omfanget af social ulighed i kræft. I slutningen af perioden vil vi måle, om indsatsen i pejlemærket og i samfundet som helhed har haft en effekt og dermed også udpege de områder i kræftforløbet, der efter 2025 stadig kræver en indsats, for at sikre mindre ulighed i kræft.

Monitorering af social ulighed i kræftforløbet i Danmark – et udviklingsprojekt

Kræftens Bekæmpelses hvidbog fra 2019 viste, at der er social ulighed i alle faser af kræftforløbet i Danmark og at uligheden er blevet større med tiden. Mange undersøgelser på området er dog mere end ti år gamle, og langt de fleste undersøgelser fokuserer kun på enkelte kræftformer. Der findes således ikke et opdateret samlet overblik over omfanget af social ulighed i kræftforløbet i Danmark. I dette projekt vil vi udvikle statistiske modeller, der kan kortlægge omfanget af social ulighed i kræftforløbet. Modellerne vil blive udviklet på en sådan måde, at de kan anvendes på tværs af forskellige kræftformer og løbende måle udviklingen over tid. Vi vil fokusere på social ulighed i: deltagelse i tarmkræftscreening, forekomst af kræft, stadie ved diagnose samt overlevelse efter kræft. Således vil vi kunne måle effekten af alle de gode igangsatte indsatser på området samt identificere, hvilke områder i kræftforløbet fremtidige indsatser bør fokusere på for at opnå mere lighed i kræft.

GPS’er med fokus på at mindske social ulighed ved strukturelle og organisatoriske tiltag

Projektbeskrivelse: I Dansk Selskab for Folkesundhed sætter vi ved hjælp af såkaldte GPS’er (God Praksis for folkeSundhed) fokus på aktuelle folkesundheds­problem­stillinger ud fra videnskabelige data og praksis­erfaring og sigter mod at sætte et fornyet fokus på et givent folkesundhedsområde. Målgruppen for GPS’erne er forskere, praktikere og beslutningstagere med interesse for sundhedsfremme og forebyggelse.

Etniske minoriteters sundhed: GPS’en er under udarbejdelse, og handler om ikke-vestlige etniske minoriteters sundhed med fokus på at udvikle anbefalinger til strukturelle og organisatoriske tiltag. Etniske minoriteter udgør en stor og stigende sårbar gruppe i samfundet med særlige sundheds­mæssige udfordringer og dårligere levevilkår end etniske danskere. De største etniske minoritets­grupper er indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon og Pakistan. Praksis og beslutningstagere involveres aktivet i arbejde med udvikling af anbefalingerne. 

Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv: Der er udarbejdet en rapport med titlen: ”GPS - God Praksis for folkeSundhed - Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv - En vej til lighed I sundhed?” Rapporten indeholder bl.a. 8 anbefalinger til et mere sundhedskompetent Danmark gennem strukturelle ændringer og med fokus på at mindske ulighed i sundhed.

Fokus på ulighed i sundhed i almen praksis

Projektbeskrivelse: VID samarbejder med aktører indenfor forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis om udbredelse og implementering af viden og værktøjer, der skal understøtte forløb for sårbare patienter i almen praksis.

Udvalgte VID initiativer med fokus på ulighed i sundhed:

Mødet med patienten fokuserer på at styrke mødet mellem almen praksis og den sårbare patient

Bedre attester og bedre anmodninger fokuserer på at styrke hjælp og støtte i beskæftigelsesindsatsen til patienter med alvorlig sygdom igennem et styrket samarbejde mellem praktiserende læger og sagsbehandlere. 

Sårbarhed i almen praksis – et samarbejde med Deep End skal styrke udbyttet af et netværk for praktiserende læger med mange sårbare patienter i deres praksis.

Ny ydelse 2150 – opsporing af somatisk sygdom hos personer med alvorlige psykiske sygdom understøtter implementeringen af ydelse 2150 i almen praksis, for bedre at opspore somatisk sygdom blandt patienter med svære psykiske lidelser.

Vidensbro på diabetesområdet

Projektbeskrivelse: Vidensbroprojektet er en del af den nationale diabeteshandlingsplan, og er et fælles projekt mellem Diabetesforeningen, KL (Center for Forebyggelse i praksis) og Danske Regioner. Herudover har eksperter fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland været repræsenteret i arbejdsgruppen.

Projektets formål, er at understøtte videndeling og formidling af viden om sygdomsmestring med fokus på særligt sårbare personer med diabetes, med det mål at få viden ud at virke i praksis til gavn for personer med diabetes og deres pårørende.  Dette gøres ved at skabe et stærkt netværk og samarbejde på tværs af relevante aktører og ved at få den nyeste viden og erfaringer koordineret og bedst muligt kommer ud at virke i praksis.

Projektets konkrete aktiviteter:

·         Vidensafdækning: SDCC har foretaget en afdækning af eksisterende litteratur om sårbarhed, diabetes og sygdomsmestring. Materialet opdateres med praksiserfaringer fra tema-eftermiddagene

·         Afholdelse af tværfaglige tema-eftermiddage for sundhedsprofessionelle i de fem regioner

·         Viden om diabetes og egenomsorg til personer med diabetes i samarbejde med Helbredsprofilen

En hverdag med stærke fællesskaber: Indsats mod ensomhed

Projektbeskrivelse: Restriktioner og forandringer i hverdagen under covid-19 epidemien har for mange mennesker med handicap og kronisk sygdom medført ensomhed, inaktivitet og mistrivsel og en forværring af de udfordringer, de i forvejen slås med. Samtidig vil mange ikke i samme omfang som andre få gavn af den gradvise genåbning af samfundet, fordi de er særlig sårbare over for smitte og smittespredning. DH har sammen med sine medlemsorganisationerne igangsat et projekt, der i 2020-2021 skal iværksætte konkrete opsøgende indsatser for mennesker med handicap, der bl.a. skal motivere til et aktivt liv og styrke fællesskaberne. Der er samlet afsat 24,5 mio. kr. De konkrete indsatser vil være fastlagt ultimo juli 2020. Herefter vil DH orientere om konkrete projekter ind til alliancen.

Ondt i ryggen giver social skævvridning

Projektbeskrivelse: Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær og dermed samfundsmæssigt en af de dyreste sygdomme. Ondt i ryggen rammer næsten alle, men konsekvenserne har en social slagside. Personer med lav uddannelse og fra de laveste socialgrupper er i højere grad i risiko for sygefravær, da de ofte har det fysisk hårdeste arbejde og er afhængige af en krop, der kan holde til at udføre arbejdet. Samtidigt har de den dårligste adgang til de behandlingstyper, der anbefales af kliniske retningslinjer, pga. en høj andel af egenbetaling og de ringeste muligheder for at omsætte anbefalinger om egenhåndtering og træning til virkelighed.

DKF sætter i målprogrammet “Rygraden i det danske samfund 2018-2020” fokus på den sociale skævvridning, der findes på rygområdet. Konkret har DKF taget initiativ til at styrke indsatsen inden for håndtering af sygefravær og arbejdsfastholdelse ved ondt i ryggen og andre muskel – og ledsmerter. Konkrete initiativer inkluderer:

1. Uddannelse i håndtering af sygefravær som obligatorisk element under kiropraktorenes turnustjeneste.
2. Udarbejdelse af onlineressourcer for kiropraktorer til brug for patienters sygefravær.
3. Kurser i sygefravær og arbejdsfastholdelse.
4. Synlighed af problematikken om sygefravær og arbejdsfastholdelse gennem DKF’s medlemsblad.

Øge deltagelsen i tarmkræftscreening blandt kortuddannede og mænd

Projektbeskrivelse:Der er social ulighed i alle faser af kræftforløbet, også i forhold til deltagelsen i screeningsprogrammet for tarmkræft, der er målrettet de 50-74-årige.

Personer med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund eller personer, der bor alene bliver i mindre grad screenet for kræft sammenlignet med personer med en længere uddannelse, højere indkomst, dansk baggrund, eller personer, der bor sammen med en partner.

Der er behov for mere viden om barrierer for at deltage i screening. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse gennemføre feltarbejde hos målgruppen og på baggrund heraf i samarbejde med relevante interessenter, som f.eks. Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelses frivillige, udvikle indsatser, som kan medvirke til at reducere ulighed i screening. Dette forventes på sigt at kunne medvirke til at reducere ulighed i stadie på diagnosetidspunktet. Formålet med dette projekt er at reducere den sociale ulighed i deltagelse i screening for tarmkræft – og dermed også på sigt i forhold til overlevelsen.

Er der social ulighed i opfølgningen efter kræftscreening i Danmark?

Projektbeskrivelse: Hvert år inviteres et stort antal borgere til enten bryst-, tarm- eller livmoderhalskræftscreening. Borgere med lavere social position deltager imidlertid ikke i screening i lige så høj grad, som borgere med højere social position, men vi ved ikke ret meget om deres forløb indtil en eventuel kræftdiagnose eller hvordan de indgår i langvarige kontrolforløb. I dette projekt vil vi undersøge, hvilken effekt social position har på sandsynligheden for at følge den anbefalede kontrol eller behandling efter screening samt hvordan organisatoriske faktorer fremmer eller hæmmer dette. Resultaterne af denne analyse vil kunne danne grundlag for målrettede forsøg på at forbedre disse borgeres vej igennem komplicerede udrednings- og behandlingsforløb efter screening. Der er i dag mange initiativer til at øge deltagelsen i screening blandt borgere fra lavere sociale positioner, men disse bør følges op af viden om hvordan det går dem gennem det videre forløb, hvis den gavnlige effekt skal realiseres.

Social ulighed i diagnostik og behandling af kræft

Projektbeskrivelse: Projektet tager afsæt i gennemførelsen af to analyser, der skal belyse problematikker i relation til social ulighed i diagnostik og behandling af kræft. Analyserne vil bygge videre på den eksisterende viden om social ulighed i diagnostik og behandling af kræft. Det nærmere indhold af de to analyser drøftes af en interessentgruppe, som bl.a. består af Dansk Industri, 3F, Kræftens Bekæmpelse, Holbæk Sygehus og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Analyserne vil  danne grundlag for en række debatskabende aktiviteter, der sætter fokus på at skabe større social lighed i behandling og diagnostik af kræft, herunder rundbordsmøder, politisk høring og gå-hjem-møder.  De debatskabende aktiviteter påbegyndes i efteråret 2020 og løber frem til udgangen af 2021. 

Undersøgelse af støttebehov samt udvikling af spørgeskema om livskvalitet til personer med svær psykisk sygdom og diabetes.

Projektbeskrivelse: Få studier har undersøgt oplevelsen af at leve med svær psykisk sygdom (SPS) og diabetes (DM) og behovet for diabetesstøtte fra distriktspsykiatriske sundhedsprofessionelle. Patientrapporterede oplysninger (PRO) er en egnet metode til at opnå indsigt i patienters støttebehov og perspektiv på egen fysiske og mentale helbredstilstand. Derudover kan PRO anvendes til at sætte fokus på, i hvilken grad og hvordan den sundhedsfaglige indsats påvirker patienters helbred og livskvalitet. Herunder er PRO brugbare til at evaluere effekten af en given intervention. Eksisterende PRO til at undersøge patientoplevede symptomer, funktionsevne samt livskvalitet blandt personer med DM er imidlertid ikke målrettet og tilpasset voksne med samtidig DM og SPS. Formålet med dette delprojekt var derfor at undersøge:

1)     Hvilke støttebehov har personer med SPS og DM?

2)     Hvilke PRO er relevante og brugbare til at måle den patientoplevede effekt af et uddannelsesforløb for sygeplejefagligt personale i distriktspsykiatriske ambulatorier, som har fokus på at øge kvaliteten af diabetesbehandlingen

Følgende artikel er publiceret på baggrund af den kvalitative del af studiet:

Stenov, V., Joensen, L. E., Knudsen, L., Hansen, D. L., & Tapager, I. W.   Mental health professionals have never mentioned my diabetes, they don't get into that: a qualitative study of support needs in people with severe mental illness and diabetes. Canadian Journal of Diabetes.

Danske Regioners indspil til Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

Sammedagsscreening målrettet særlige sårbare grupper med type 2-diabetes

Formålet er overordnet at bidrage til, at flere personer med diabetes får foretaget de rutinemæssige screeningsundersøgelser, så tidlig opsporing af komplikationer sikres og behandling hurtigt kan iværksættes. Derudover er det formålet at sikre bedre kvalitet, koordination, tryghed og motivation i behandlingsforløbet for personer med diabetes. Som led i et større initiativ afprøver vi opsøgende og udkørende indsatser for at sikre bedre behandling og screening for senkomplikationer blandt sårbare borgere med type 2-diabetes. I initiativet udvikles og afprøves modeller for, hvorledes sårbare grupper bedst motiveres og støttes i deres behandlingsforløb. Der arbejdes i følgende fire settings: Almen praksis, somatiske hospitalsafdelinger, kommunale bosteder og socialt udsatte boligområder.

Du får kun den halve historie, når du ikke ser det hele menneske

Projektbeskrivelse: Mennesker med svær psykisk lidelse risikerer at dø 15-20 år før alle andre. Årsagerne er komplekse, men i EN AF OS er udgangspunktet, at holdninger og praksis hos fagpersoner ikke i sig selv må bidrage til, at mennesker med psykiske lidelser ikke får den rette udredning og behandling for deres sundhedsudfordringer.

Ved at blive mere bevidst om egne og kollegers holdninger og fordomme overfor patienter med psykiske lidelser kan fagpersoner være med til at forebygge stigmatisering i mødet med sundhedsvæsenet.

Til det formål har EN AF OS etableret en hjemmeside, der gør viden og råd mere tilgængelig for fagpersoner, patienter, brugere og pårørende. Gennem spots, korte film, interaktive læringsmaterialer, artikler, podcasts, interviews, debatoplæg og supplerende viden giver hjemmesiden www.ulighed-i-sundhed.dk handlingsanvisende, konkrete råd.

Styrk psykiatrien – opprioritér behandling af og forskning i psykiske lidelser

Der er fortsat en urimelig forskel i behandlingen af somatisk og psykisk syge mennesker. Den giver sig bl.a. udslag i økonomisk og politisk prioritering i både det specialiserede og nære sundhedsvæsen og i antal leveår, hvor svært psykisk syge i dag kan forvente at leve cirka 10 år kortere.

Derfor har Lægeforeningen i flere år arbejdet målrettet for at få opprioriteret psykiatrien og udgav i 2018 en psykiatripolitik, som i vidt omfang stadig er relevant. Siden da har psykiatrien fået tildelt flere økonomiske midler og regeringen har varslet en 10 års plan for psykiatriens udvikling, som bør gøre op med den sociale ulighed, som slår igennem hos mange psykiatriske patienter i dag.

Lægeforeningen arbejder for at 10 års-planen vil sikre:

-       Et varigt økonomisk løft, så der er et match mellem patienttilvækst, opgaver og ressourcer

-       Styrket kvalitet i forløbene de svært og langvarigt syge, herunder at misbrugsbehandlingen samles i regionerne

-       En investering i psykiatrisk forskning og kvalitetsudvikling

-       Styrket indsats over for rekruttering og fastholdelse af speciallæger i begge specialer

-       En særskilt plan for børne- og ungdomspsykiatrien.

Et værdigt møde med sundhedsvæsenet for ældre svækkede patienter

Projektbeskrivelse: 

Der er store udfordringer i forbindelse med at sikre ældre multisyge patienter sammenhængende og værdige møder med sundhedsvæsenet. Denne patientgruppe har flere samtidige sygdomme, stort medicinforbrug, har ofte brug for egen læge, har større behov for kommunal pleje og omsorg og indlægges ofte på medicinske afdelinger med overbelægning

Projektet undersøger igennem en række forskellige aktiviteter, herunder to undersøgelser, hvordan ældre multisyge mennesker oplever deres møde med sundhedsvæsenet, hvad patienterne selv lægger vægt på i værdig pleje, omsorg og behandling, samt hvor de oplever udfordringer.

Patientperspektivet skal danne grundlag for forslag til indsatser, der skal sikre målgruppen et værdigt møde med sundhedsvæsenet, ligesom Ældre Sagen vil udvikle aktiviteter, der kan understøtte svækkede ældre mennesker og deres pårørende i deres patientforløb.  

Undersøgelsens resultater kan tilgås her: https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2020-analyse-en-vaerdig-behandling-091020 

Udspil på genoptræningsområdet

Projektbeskrivelse: 

Danske Fysioterapeuter har I løbet af 2020 foretaget dels en kvantitativ og dels en kvalitativ undersøgelse af genoptræningsområdet. På baggrund af undersøgelserne vil Danske Fysioterapeuter i løbet af 2020 komme med et udspil på området.

Helt centralt i udspillet vil det blive adresseret, hvordan frontpersonalet oplever mekanismer i sundhedssystemet, der kan være med til øge ulighed i sundhed, ligesom der vil blive stillet forslag til, hvordan dette kan mindskes. 

Helbredstillæg til flere

Projektbeskrivelse: 

I dag kan pensionister uden formue modtage et såkaldt helbredstillæg, der dækker op til 85% af egne udgifter til eksempelvis fysioterapi.

Danske Fysioterapeuter arbejder på, at dette helbredstillæg udvides, så alle danskere med manglende økonomisk formåen kan søge om økonomisk støtte til egenbetalingen af sundhedsydelser, som fx fysioterapi.

Vi ved nemlig, at folk med korte uddannelser oftere rammes af smerter og ubehag i muskler og led og det samtidig er dem, der benytter sig mindst af fysioterapi. Dette selvom at forskningen viser, at behandling hos en fysioterapeut bør være et centralt element i behandlingen af smerter i muskler og led.

Vidensformidling og implementeringshjælp til kommuner

Fuld beskrivelse: Center for Forebyggelse i praksis er etableret med udgangspunkt i nationale mål for sundhed og Sundhedsstyrelsens anbefalinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedslovens § 119). Målet er at understøtte kommunerne i at vidensbasere og skabe kvalitet og systematik i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen på tværs af kommunale forvaltninger og med aktører indenfor andre sektorområder. Fokus er især på at formidle aktuel bedste viden og at bistå kommunerne i at opbygge kapacitet, så samarbejdet om at mindske social ulighed i sundhed kan styrkes.

I forlængelse af det gode arbejde der allerede sker for at mindske social ulighed i sundhed i de kommunale velfærdsområder, understøtter centeret med tværkommunale temadage og rådgivning. Temadagene handler fx om børn og bevægelse i dagtilbud og skoler, om tobaksforebyggelse og hjælp til storrygere, om børn i alkoholfamilier, om at styrke fællesskaber i socialfaglige tilbud, blandt ældre m.v.

Samtidig arbejder centeret for at styrke samarbejdet på tværs af KL’s fagcentre og på dialog med KL’s netværk af politikere og kommunale chefer, så understøttelsen af kommunernes forebyggelsesarbejde tænkes ind i de faglige og politiske dagsordener for det samlede kommunale velfærdsområde

Projektforløb: Center for Forebyggelse i praksis er drevet af KL på vegne af 98 kommuner og er administrativt forankret ved Sundhed og Ældre i KL. Centeret har en basisbevilling, og indgår i samarbejde om metode- og modelprojekter med andre aktører (fælles finansiering).

Reduktion i social ulighed i rehabiliteringsarbejde

Fuld beskrivelse: Projekt Reduktion i social ulighed i det tværsektorielle rehabiliteringsarbejde (RESULT) sætter fokus på den ulighed, der kan være i forhold til hjerte- samt type 2 diabetespatienters rehabilitering. Patienter med type 2 diabetes og / eller hjertesygdom, som gennemfører et sammenhængende rehabiliteringsforløb, vil opnå en bedre klinisk status og dermed have lavere risiko for tilbagefald og genindlæggelser, og de opnår en højere livskvalitet. Forløbsprogrammerne for patienter med hjertesygdomme og type 2 diabetes, skal bidrage til at sikre, at patienten får en evidensbaseret indsats.  Imidlertid gennemfører et ikke uvæsentligt antal patienter ikke rehabiliteringen, og der er en udtalt social skævhed.
RESULT har fokuseret på: 1) hvilken rolle personalets eventuelle bevidste eller ubevidste selektion har for, hvordan og hvilke rehabiliteringstilbud, de henviste patienter til, 2) hvor stor en andel af patienterne som aktuelt blev tilbudt, accepterede, deltog og gennemførte et rehabiliteringsforløb, og 3) udvikle og afprøve konkrete rehabiliteringstilbud til sårbare patienter, inklusive tilbud til patienter som ikke taler-dansk.

Ny behandlermodel for patienter med kompliceret multisygdom

Fuld beskrivelse: Forekomsten af ​​multisyge patienter stiger. Patienter med kompliceret multisygdom har flere læge- og ambulatoriebesøg og mange forskellige sundhedsfaglige personer involveret i plejeprocesserne. Det fører ofte til et fragmenteret og ineffektiv behandlingsforløb. Dette projekt vil teste en ny behandlermodel til patienter med kompliceret multisygdom med det formål at forbedre behandlingen for ​​denne patientgruppe. Modellen inkluderer undervisning af sundhedspersonale og en 30-minutters udvidet oversigtskonsultation hos den praktiserende læge, hvor der udvikles en individuel behandlerplan med fokus på patientens behandlingsmål, behov for pleje og rehabiliteringsaktiviteter. Behandlermodellen testes i et klyngerandomiseret kontrolleret studie med 14 almen praksisser i tæt samarbejde med kommuner og hospitaler. Undersøgelsen vil inkludere 350 patienter med kompliceret multisygdom og forventes at generere ny viden om integreret pleje til patienter med kompliceret multimorbiditet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker med multisygdom

Fuld beskrivelse: Borgere med multisygdom oplever stor sygdoms- og behandlingsbyrde og fragmenterede forløb. Forløbsprogrammer har til formål at sikre optimale forløb for borgere med kroniske sygdomme. Det er dog uklart, hvordan borgere med multisygdom oplever forløbsprogrammerne og de tilstødende behandlinger og tilbud, som deres flere kroniske sygdomme medfører.

Studiepopulationen identificeres gennem registerudtræk af borgere i Region Hovedstaden med mindst to af følgende forløbsprograms sygdomme: KOL, diabetes, hjertesygdom eller rygsygdom. Udtrækket er repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse, civilstatus, og bopæl.

Spørgeskemaet afdækker følgende temaer: Behandlingsbyrde, vurdering af kontakten til sundhedsvæsnet, sammenhæng på tværs af sektorer, symptombillede, socialt netværk, smerter og psykisk velbefindende.

Studiets resultater skal bruges til at identificere grupper af borgere, der har brug for en særlig indsats for at få de rette tilbud i forbindelse med deres kombinerede sygdomme.  

Social ulighed i rehabilitering og palliation for patienter med fremskreden kræft

Fuld beskrivelse: Det første studie i projektet udvikler et sårbarhedsindeks, som identificerer socialt sårbare patienter med fremskreden kræft i et mere holistisk og bredere perspektiv end enkeltstående faktorer (f.eks. uddannelse) kan. Indekset er udviklet ud fra syv sociale og helbredsrelaterede faktorer med data fra flere danske registre. Det andet studie undersøger, om personer bliver socialt sårbare efter en kræftdiagnose. Vi undersøger, om der sker ændringer i forhold til civilstand, indkomst (personlig og i husstanden), arbejdsløshed, psykiatrisk komorbiditet og somatisk komorbiditet. Ydermere vil vi karakterisere de personer, som oplever øget social sårbarhed efter kræftdiagnosen. Det tredje og sidste studie vil undersøge, om der er social ulighed i rehabilitering og palliation for patienter med fremskreden kræft. Her vil vi bruge enkeltfaktorer og sårbarhedsindexet til at vurdere, om der er ulighed i brugen af kommunal rehabilitering og specialiserede palliative tilbud.

Afstigmatisering af psykisk sygdom på somatiske akutmodtagelser

Projektbeskrivelse: 

Fordomme, myter eller manglende kendskab til psykisk sygdom kan have stor betydning for den oplevelse og behandling, som patienter med psykiske lidelser får på somatiske akutmodtagelser. Mange fagpersoner oplever fx ikke, at de har den rette viden og kompetencer til at hjælpe patienter, der behandles efter selvskade, eller som er psykotiske under behandlingen. Det kan afføde frustrationer og en usikkerhed, som også kan påvirke tilgangen til patienten.

EN AF OS har udviklet et dialogskabende materiale på www.ulighed-i-sundhed.dk/somatisk-akutmodtagelse, der har til formål at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på, hvordan selvskade og psykose kan opleves for patienten, hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten, hvad der kan fungere godt i samarbejdet og kommunikationen, og hvordan man kan forebygge konflikter og misforståelser.

I materialet fortæller både fagpersoner fra somatiske akutmodtagelser og personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, om personlige og faglige erfaringer. Desuden indeholder materialet handlingsanvisninger og links til øvrigt materiale og supplerende viden. 

Social ulighed i medicin skal mindskes

Projektbeskrivelse: Farmakonomer oplever hver dag social ulighed i medicin – eks. borgere der ikke har råd til medicin til dem selv eller til deres børn. Der er også en betydelig social ulighed i brugen af medicin. Projektet skal mindske social ulighed i medicin ved at arbejde struktureret med 2 mål:   

Mål 1: En modernisering af medicintilskudssystemet

-          Deltagelse i arbejdet ”Alle skal have råd til nødvendig medicin”

-          Borgerne oplever store udsving i egenbetalingen på medicin. Det kan mindskes via udjævning at tilskudsåret

-          Bedre og mere gennemskuelige tilskudsordninger til særlig økonomisk udsatte

Mål 2: Synliggørelse af udfordringer og løsninger indenfor ulighed I sundhed og medicin

-          Arbejdet sker løbende via foreningens kontakt til andre organisationer, politikere, embedsmænd, medlemmer og offentligheden

-          Projektet lægger vægt på brug af cases og i at involvere medlemmer i cases. 

Ulighed i medicintilskudssystemet

Projektbeskrivelse: Medicintilskudssystemet har til henblik at give borgere let og lige adgang til behandling med lægemidler. Det danske medicintilskudssystem består af et generelt tilskudssystem og af et individuelt tilskudssystem.

Sundhedsvæsenet gennemfører i disse år en række reformer, der har til hensigt at skabe et ensartet sundhedstilbud til alle danskere uanset bopæl, socioøkonomisk status, køn mv. Det er velbelyst, at der generelt er betydelig geografisk og socioøkonomisk ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Denne analyse vil kunne kvalificere debatten om hvordan medicintilskudssystemet kan indrettes, med henblik på at sikre større lighed i adgangen til tilskudsberettigede lægemidler.

Det overordnede formål med analysen at belyse i hvilket omfang medicintilskudssystemet, understøtter princippet om lige adgang til lægemiddelbehandling. Vi ønsker helt konkret at undersøge, hvilke borgere får tildelt hvilke tilskud og hvorvidt er der ulighed i tildeling af tilskud.

Undersøgelsen er et retrospektivt registerstudie blandt alle danske borgere i 2021.

Ulighed i forløb efter hjertesygdom

Projektbeskrivelse: 

Sociale og geografiske forhold har kendt sammenhæng med prognosen efter iskæmisk hjertesygdom. Ulighed i behandling kan være en medvirkende årsag. Der gennemføres derfor to nationale kohorte studier, der besvarer følgende for patienter med iskæmisk hjertesygdom:

Projekt 1: Er der social ulighed i manglende henvisning til, gennemførsel af og afslutning af hjerterehabilitering? Er der geografisk variation i den sociale ulighed i hjerterehabilitering i Danmark?

Projekt 2: Er der social ulighed i, om hjerteforløb efterlever faglige anbefalinger til hjerterehabilitering, medikamentel behandling og opfølgning i almen praksis? Hvordan er den tidsmæssige udvikling i den sociale ulighed i Danmark?

Forskningsprojektet vil bidrage med viden om risikomarkører for ulighed, der kan understøtte klare anbefalinger til, hvor fokus skal rettes for skabe lighed i hjerteforløbene.

Multisygdom i den danske befolkning

Projektbeskrivelse: 

Multisygdom er en af sundhedsvæsenets store udfordringer. Antallet af personer, der er i behandling for flere sygdomme samtidigt, stiger. Hvordan indretter man et sundhedsvæsen, så det modsvarer ændringerne i befolkningens behov?
Formålet med projekter er at undersøge 1) Forekomsten af karakteristiske sygdomsmønstre i befolkningen (multisygdomsgrupper), 2) Den sociodemografiske sammensætning af grupperne, 3) Den helbredsrelaterede livskvalitet i grupperne, 4) Udviklingen i førnævnte over tid

Kræftens Bekæmpelse 360 grader

Projektbeskrivelse: 

Kræftens Bekæmpelse må ikke bidrage til at øge den sociale ulighed i forhold til, hvem der får gavn af foreningens tilbud, aktiviteter og kommunikationsindsatser.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at:

- Alle borgere forstår information om forebyggelse af kræft.

- Alle patienter og pårørende forstår skriftlig information på hjemmesiden og i pjecer og andre formater.

- Alle patienter og pårørende, som har behov for støtte via Kræftlinjen og/eller kræftrådgivningerne, får etableret kontakten dertil.

Formodningen er, at der er social ulighed i, hvem der forstår og får gavn af Kræftens Bekæmpelses tilbud, aktiviteter og kommunikationsindsatser. Der er allerede viden om, at kvinder med mellemlang/lang uddannelse er overrepræsenterede blandt brugere af Kræftlinjen, kræftrådgivningerne og Cancerforum. Kræftens Bekæmpelse vil undersøge, hvem brugerne af foreningens tilbud er og dermed ikke er, og hvilke barriere der er for de grupper, som ikke benytter tilbuddene. På baggrund heraf vil Kræftens Bekæmpelse udvikle og afprøve konkrete indsatser med henblik på, at foreningens tilbud og budskaber når så bredt ud som muligt.

Navigering gennem kompleks behandling

Projektbeskrivelse: 

Undersøgelsen er et lodtrækningsforsøg (1:1) blandt 518 sårbare lungekræftpatienter. Deltagerne vil efter lodtrækning deltage enten i Navigate interventionen eller i standardbehandling og pleje. Patienter som skal deltage i interventionen får støtte fra en navigator sygeplejerske, giver løbende besked om symptomer (PROs) og deltager i fysisk træning. Navigator sygeplejerskerne vil følge patienten i 12 måneder og motivere til gennemførsel af behandling og ændring af sundhedsadfærd gennem samtaler fysisk eller per telefon en gang om ugen under træning, mindst to gange om ugen under behandlingen og en gang om måneden efter endt behandling. Navigator sygeplejersken vil gennem 12 måneder spørge patienten om PRO symptomer (enten elektronisk eller på telefon) for at kunne finde alvorlige symptomer, der kræver ændring i behandlingen samt symptomer, som patienten selv kan lære at håndtere. Patienter vil herudover deltage i et 12 ugers træningsprogram 2 gang om ugen med konditionstræning og styrketræning for at forbedre det generelle helbred og øge deres mulighed for gennemførelse af behandlingen. Patienter inviteres til at deltage, hvis de har ikke-småcellet lungekræft (inden for en uge efter diagnosen), er over 18 år, har performancestatus

Undersøgelsen er udviklet af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) og forskningsgruppen Psykologiske Aspekter af Kræft ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i et samarbejde mellem: Sjællands Universitetshospital Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder Reumatologisk Afdeling og Terapiafsnit

Forberedelse i stedet for reparation

Projektbeskrivelse: 

Et retrospektivt studie med journaldata vil blive udført for at identificere patienter i risiko for afvigelser fra den neoadjuverende behandlingsplan. Et RCT studie vil blive udført for at teste præhabiliteringsprogrammet. Begge studier inkluderer patienter med brystkræft fra Sjællands Universitetshospital.

Aganist all Odds

Projektbeskrivelse: 

Vi undersøger, hvor meget et samlet løft af sundheden – i form af samlet præhabilitering for flere samtidige KRAM-faktorer – kan forbedre behandlingen af operations-krævende kræft i urinvejene på kort og længere sigt. KRAM for operationspatienter: Kost (underernæring/fedme) Rygning (dagligt) Alkohol (>2 glas dagligt eller >14 glas om ugen) Motion (< 30 min dagligt eller 3½ time ugentligt).

Vi kombinerer forskellige forskningsmetoder for at opfylde formålet bedst muligt for patienter med kræft og KRAM a) Effekt af intensiv og skræddersyet præhabilitering til patienter, der gennemgår neoadjuverende kemoterapi før større operation for blærekræft. RCT design. b) Pilotimplementering af præhabiliteringen blandt operationspatienter med nyrekræft. Feasibility design.

c) Effekt af intensivt rygestoptilbud i kommunen og på hospital til patienter, der skal gennemgå mindre blæreoperation (TUR-B). CCT design. d) Patienter, pårørende og personalets oplevelser og synspunkter om præhabiliteringen Interviews. e) Effekt af det intensive danske rygestopprogram blandt personer med og uden kræft. Kohorte design.

Projektet gennemføres i et tæt nationalt samarbejde mellem kliniske forskere, eksperter i præhabilitering og implementering samt patienter, pårørende og klinisk personale

The REHPA Vulnerability Study

Projektbeskrivelse: 

Projektet består af følgende elementer: 

• National kortlægning blandt danske kommuner
  
  
• Registerstudier af forløb for patienter med fremskreden kræft
  
  
• Fokusgruppeinterviews med hhv. socialt sårbare mennesker med fremskreden kræft og sundhedsprofessionelle
  
  
• Modelleringsstudie som beskriver udvikling og indhold i en rehabiliterings- og palliationsintervention
  
  
• Feasibility studie af acceptabiliteten og relevansen af den udviklede intervention i en kommunal kontekst

Behandling På Tværs

Projektbeskrivelse: 

Forbedringsmodellen danner rammen om dette implementeringsstudie. Journaldatastudie, kvalitative interviews og feltobservationer vil danne grundlag for udviklingen af en model for forbedring af det tværsektorielle forløbet for palliative kræftpatienter. Denne model testes i to kommuner. I evalueringen af indsatsen anvendes kvalitative interviews samt kvantitativ dataindsamling.

Hvad er der på spil?

Projektbeskrivelse: 

Eksplorativt og kvalitativt, etnografisk forskningsdesign. Delstudie 1, hvor vi følger patienterne, er et etnografisk studie, der kombinerer bl.a. deltagerobservation og interviews blandt 12-15 socialt sårbare kræftpatienter fra diagnosetidspunktet og ca. 6-8 måneder frem. Delstudie 2, hvor vi følger de sundhedsprofessionelle, er et etnografisk studie, der kombinerer feltarbejde, deltagerobservation og interviews på tre hospitalsafdelinger, som behandler: modermærkekræft, blære-, prostata- og testikelkræft samt lungekræft. Vi udfører 30 interviews fordelt på læger og sygeplejersker og observerer i alt 120 konsultationer.

Change the system not the patient

Projektbeskrivelse: 

I første delundersøgelse anvendes nationale registerbaserede data i observationsstudier. Gennemførligheden af facilitatorplanen i den anden delundersøgelse vil blive undersøgt i en randomiseret (lodtræknings) fase-II multi-center undersøgelse.

Social ulighed i medicinsk behandling

Projektbeskrivelse: 

Borgere med flere kroniske sygdomme (multisygdom) risikerer at blive behandlet med potentielt uhensigtsmæssig medicin (PIM). Det kan have omfattende individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Internationale studier peger på, at den medicinske behandling påvirkes af social ulighed, og at borgeren selv, de pårørende og de sundhedsprofessionelle kan være med til at øge eller mindske uligheden. Patientinddragelse har vist sig at kunne optimere behandlingen for borgere i risiko for PIM, men vi ved meget lidt om de bagvedliggende mekanismer, og hvilke indsatser der kan mindske social ulighed i medicinsk behandling i Danmark. Dette ph.d.-projekt har fire formål: at udvikle et redskab, der kan inddrage patienter i medicinsamtaler i almen praksis, at evaluere redskabets anvendelighed til sårbare patienter, at identificere sociale faktorer, som påvirker risikoen for PIM, og at analysere praksisrelateret og geografisk variation i ulige behandling.

SOFIA – Sammen Om Fysisk og Psykisk helbred I Almen praksis

Projektbeskrivelse: 

Mennesker med psykisk sygdom har ofte komplekse problemer og samtidige fysiske sygdomme, der nedsætter livskvaliteten og øger risikoen for tidlig død. Forskning viser, at en styrket relation mellem patient og praktiserende læge og et øget fokus på individuelt tilpasset behandling af fysiske sygdomme kan øge både livskvalitet og levetid for denne patientgruppe. SOFIA er et randomiseret, kontrolleret studie i almen praksis i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Interventionen består af tre hovedkomponenter:

1. Undervisning af praktiserende læger og praksispersonale i behandling af mennesker med psykisk sygdom.
   
   
2. Opsporing af fysiske sygdomme gennem aktiv henvendelse fra egen læge til patientgruppen.
   
   
3. Forlænget overblikskonsultation (op til 45 min. inkl. forberedelse), som er struktureret efter SOFIA-modellen, hvor omdrejningspunktet er en struktureret og patientinddragende konsultation, der fokuserer på patientens fysiske helbred, livskvalitet og handlemuligheder.

Sundhedskompetence og ulighed i lægesøgning med kræftsymptomer

Projektbeskrivelse: 

Social ulighed påvirker diagnostik, behandling og overlevelse af kræft. Det skyldes blandt andet, at nogle danskere tøver med at kontakte lægen, når de oplever symptomer på kræft. Navigation i sundhedsvæsenet kræver både ressourcer og evne til egenomsorg, hvilket kan være vanskeligt for sårbare grupper af borgere. Projektets formål er at fremme rettidig diagnostik af kræft og at øge ligheden i diagnostik og kræftoverlevelse.

Symptomer på kræft og lægesøgning i den danske befolkning blev belyst i en undersøgelse med 50.000 deltagere i 2012. I 2022 vil vi bede disse deltagerne og yderligere 100.000 voksne danskere besvare et nyt spørgeskema om symptomer, lægesøgning og sundhedskompetence. Spørgeskemadata suppleres med registeroplysninger om socioøkonomisk status og udredning.

Ved at karakterisere individets sundhedskompetence i sundhedsvæsenet og belyse dennes betydning for lægesøgning med kræftsymptomer vil den diagnostiske proces kunne bedres for sårbare patienter og deres pårørende.

Støtte til sårbare kræftpatienter i almen praksis?

Projektbeskrivelse: 

Flere undersøgelser peger på, at det kræver en håndholdt indsats, hvis socialt sårbare patienter med kræft skal klare sig bedre. Men hvordan tilbyder vi bedst sådan en indsats i det etablerede sundhedsvæsen? De fleste indsatser til sårbare patienter bygger på det etablerede system, og de består af ekstra ansatte, særlige centre eller projektorienterede interventioner, som tilbydes lokalt for en begrænset periode. Hvis vi skal nå bredere ud og hjælpe en større andel af de socialt sårbare patienter, kunne en bæredygtig løsning være at ændre egen rolle i det etablerede sundhedsvæsen. Måske støttes denne gruppe bedst på en anden måde?

Formålet med projektet er at afdække, hvordan almen praksis kan give mere målrettet støtte til socialt sårbare patienter med kræft. Vi undersøger og afprøver, hvordan man ─ med udgangspunkt i de eksisterende strukturer og ydelseskoder ─ kan etablere en målrettet proaktiv indsats, som støtter de patienter, der har størst behov.

Medicinkort til Hus Forbi sælgere

Projektbeskrivelse:

Socialt udsatte og hjemløse har, som følge af deres hårde livsvilkår, ofte behov for receptpligtig medicin, og samtidig har de få eller ingen midler til at dække medicinudgifterne. Hus Forbis Medicinkort er en løsning på denne problemstilling. Projektet består i, at Foreningen Hus Forbi og Apotekerforeningen har indgået aftale om, at egenbetalingen for Hus Forbis sælgeres medicin afregnes direkte mellem apoteket og Hus Forbi. Projektet startede under Corona, for COVID-19-støttemidler, og var så stor en succes, at det nu kører videre for Hus Forbis egne midler. Alle Hus Forbi sælgere der bidrager til Hus Forbis økonomi med et salg af min. 365 aviser på et år, er omfattet af aftalen og kan få Medicinkortet.  

Formålet med projektet er at mindske ulighed i adgang til medicinsk behandling og dermed mindske ulighed i sundhed. Håbet er, at Hus Forbis Medicinkort på længere sigt vil inspirere politikerne til at indføre en fast støtte til socialt udsatte, der dækker deres medicinudgifter.

Ulighed i sundhed blandt mennesker med artrose og rygsygdom

Projektbeskrivelse: 

Gigtforeningen har bedt SDU undersøge, om der er social ulighed i sundhed blandt mennesker med gigtsygdommene artrose og rygsygdom, og om en sådan, kan henføres til graden af brugerbetaling på relevante sundhedsydelser som f.eks. fysioterapi. 

Undersøgelsen baseres på en kombination af spørgeskema og registerdata.

Målrettet forebyggelse skal udjævne ulighed i sundhed

Projektbeskrivelse: 

For at sikre fortsat fokus på social ulighed i sundhed sætter den 16. udgave af Lifs magasin med. fokus på forebyggelse og social ulighed i sundhed. Det sker via reportager, cases og interviews herunder fra projekter i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed.

Magasinet med, kan læses her http://publikationer.lif.dk/Magasin/med16/?page=2

Social ulighed i diagnostik og behandling af kræft

Projektbeskrivelse: 

En interessentgruppe bestående af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi DI, 3F, Kræftens Bekæmpelse og Holbæk Sygehus har peget på fire analyser, der belyser konsekvenserne af socioøkonomisk ulighed i kræft samt identificerer virkemidler, der kan bidrage til at mindske problematikken inden for diagnostik og behandling af kræft.

Analyserne danner grundlag for en række debatskabende aktiviteter i 2020 og 2021, som sætter fokus på at skabe større social lighed i diagnostik og behandling kræft.  Den 3. maj 2021 afholdt Lif en politisk høring ”Se (m)uligheder i kræft. Næste arrangement afholdes i juni 2021, hvor et rundbordsmøde med patientforeninger og sundhedsfaglige sætter fokus på hvordan patienter og sundhedspersonale sammen kan sikre, at alle kræftpatienter i Danmark Diagnosticeres hurtigt og får den bedst mulige behandling. 

Analyserne kan tilgås her: 

http://publikationer.lif.dk/hvordan-mindsker-vi-ulighed-i-opsporing-og-diagnostik-af-kraeft-diagnostik/ 

http://publikationer.lif.dk/hvordan-mindsker-vi-ulighed-i-behandling-af-kraeft-behandling/ 

Fokus på social ulighed i sundhed, hvor psykisk syge oplever ulighed på flere centrale områder: Mindre og ringere behandling end somatisk syge, og et kortere liv

Projektbeskrivelse: 

• Bedre Psykiatri indsamler, formidler og synliggør løbende bedste viden på ulighed via vores Videnscenter med særskilt hjemmeside: https://bedrepsykiatri.dk/ulighed/ samt videns-nyhedsbreve.
• Bedre Psykiatri har fokus på ulighed ved deltagelse i samtlige arbejdsgrupper og følgegruppe i relation til Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens Status og udfordringsbillede på tværs af social- og sundhedsområdet som led i regeringens 10 års plan for psykiatrien.
• Ved vores mange frivillige over hele landet støttes patienter og pårørende til en bedre hverdag med højere trivsel, reduceret ulighed og større overskud gennem forskellige aktiviteter som samtalegrupper, netværksgrupper, pårørendecafeer, oplysningsmøder, dialogmøder, lyttemøder, foredrag, lokalpolitiske interessevaretagelse, synlighed ved gå-på-gaden-aktiviteter og i lokale medier.
• Gennem Bedre Psykiatris nationale rådgiverfunktion er vi også med til at støtte, rådgive og oplyse patienter, pårørende, og øvrige interessenter til en bedre hverdag.

Intensiveret opsporing og behandling af Hepatitis C

Projektbeskrivelse: 
Alle regioner har igangsat forskellige typer af indsatser, der bidrager til at forebygge, opspore og behandle hepatitis C. Indsatsen mod hepatitis C er desværre blevet forsinket af COVID-19.

Danske Regioner arbejder for, at en kommende national strategi på området har fokus på at styrke samarbejdet mellem regioner, kommuner, civilsamfundet, fængsler, mv. i forhold til at opspore og behandle hepatitis C. Danske Regioner ser desuden muligheder for, at erfaringer fra den opsporende indsats i forbindelse med test og vaccine under COVID-19, kan bruges til inspiration for området. Samtidig er det oplagt også at tænke de nye sundhedsklynger ind i arbejdet. Herudover arbejder Danske Regioner på, at der bør være fokus på at sikre god dataunderstøttelse og monitorering af området.  

Der har i forbindelse med indsatsen være behov for en række afklaringer i forhold til, hvad der er juridisk muligt i opsøgningsindsatsen. Regionerne arbejder med at klargøre opsporingen af personer med hepatitis C i forskningsdatabaser, og det er nu muligt for regionerne at modtage lister over patienter, der tidligere er konstateret positive for kronisk hepatitis C. Regionerne arbejder på den baggrund med at indkalde personer kendt med hepatitis C, som ikke er i behandling.

Forbedret overholdelse af behandling hos socialt sårbare lungekræftpatienter

Projektbeskrivelse: Formål er at forberede, tilpasse og afprøve effekten af en intervention, der skal identificere socialt sårbare lungekræftpatienter og optimere behandlingen ved at:

• Øge patienternes egnethed til at kunne modtage optimale behandling
• Øge patienternes deltagelse i optimal behandling
• Øge patienternes gennemførelse af behandling
• Øge patienternes deltagelse i followup-programmer
• Øge patienternes deltagelse i genoptrænings- og rehabiliteringstilbud

Projektet er tværfagligt og tværsektorielt, hvorfor alle faggrupper, der arbejder med lungekræftpatienternes forløb blev inviteret til at deltage i udviklingen af projektet i foråret 2020.

Projektet planlægges som et randomiseret projekt, der skal teste effekten af en intervention, der forhåbentlig kan mindske de negative effekter af social sårbarhed hos lungekræftpatienter. Projektet planlægges til at starte per 1. januar 2021, og i den mellemliggende periode skal såvel screeningsmetode som intervention udvikles og beskrives, ligesom arbejdet med den endelige protokol og ansøgninger skal foregå.

Barrierer for deltagelse i kliniske forsøg

Projektbeskrivelse: Projektet undersøger forudsætninger for lige adgang til protonterapi for danske patienter med hoved-halskræft. På baggrund heraf vil vi udvikle nationale indsatser for, at protonterapi bliver tilgængelig for alle uanset socioøkonomisk status og geografisk afstand til behandlingssted. Vi forventer, at resultaterne kan anvendes til lignende patientgrupper og andre nationalt, centraliserede behandlingstilbud.

Forskning viser, at patienter med hoved-halskræft har mindre uddannelse og lavere indkomst. Denne sociale ulighed har konsekvens for patientgruppens overlevelse, da de i mindre grad bliver tilbudt relevant behandling og sjældnere deltager i kliniske forsøg som en del af deres behandlingstilbud. Dansk og international forskning peger samtidig på, at geografisk afstand til behandling har betydning for antallet af henviste patienter.

Protonterapi er en mere skånsom form for strålebehandling, der forventes at mindske senfølger, som ses efter strålebehandling. Behandlingen tilbydes ét sted i landet, på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus, og for visse patientgrupper kun som led i kliniske forsøg.

Håb I psykiatrien

Projektbeskrivelse: Projektet skal bidrage til at knække koden for at opnå en sundere livstil for personer med svær psykisk lidelse.

Det primære formål er, med baggrund i udfordringerne med at opnå en optimeret sundhedsadfærd, at samarbejde med mennesker med svær psykisk lidelse metodeudvikle et attraktivt MotionsCáfe koncept. Et tilbud, der skaber en synergi mellem glæde, fællesskab og fysisk aktivitet. Det sekundære formål er løbende at uddrage læring af udviklingsprocessen, så der gennem projektet opnås en dybere forståelse for udfordringerne i at skabe et attraktivt livsstilstilbud for målgruppen.

Akut sygdom og ulighed i mødet med patienten

Projektbeskrivelse: Projektet Akut sygdom og ulighed i mødet med patienten er et multidisciplinært forskningsprojekt, der skal optimere og samskabe det akutte møde mellem borger og sundhedsprofessionelle gennem patient- og pårørendeinvolvering og evidensbaseret udvikling af nye kommunikations- og beslutningsstøtteværktøjer, der kan bygge bro mellem patientens bekymringer og det sundhedsfaglige blik. Projektet omfatter teknologiske innovationer, som hurtigt kan give en vurdering af patientens samlede helbredstilstand og behov ved systematisk anvendelse af biomarkører, fremskudt diagnostik og digital beslutningsstøtte med fokus på klinisk beslutningstagen i akutte patientforløb. Projektet inddrager viden fra aldrings-forskning, akutmedicin og implementeringsforskning, som sammen sikrer at der sker en ibrugtagning af effektive metoder og værktøjer, der hvor behovet er størst. Projektet fokuserer på ældre patienter med flere kroniske sygdomme og udsatte borgere med en forøget risiko for akut sygdom, hvor talrige faktorer komplicerer effekten af behandlingen med risiko for social ulighed i sundhed.

Alle skal have råd til nødvendig medicin

Projektbeskrivelse: Alle kan få tilskud til medicin. Alligevel oplever apotekerne ofte, at der er borgere, som af økonomiske grunde forlader apoteket uden medicin. Det øger uligheden i sundhed.

Projektet ”Alle skal have råd til nødvendig medicin” skal undersøge, hvordan medicintilskudssystemet kan justeres, så ingen fremover bliver nødt til at stoppe en behandling af økonomiske grunde.

Projektet vil bestå af en indledende analyse af medicintilskudsområdet. Analysen vil bl.a. fokusere på en stigende egenbetaling for medicin, omlægning af tilskud, så færre lægemidler er tilskudsberettigede, mens andre kun er tilskudsberettigede under særlige forhold, og på de store hop i egenbetalingen, som tilskudssystemet resulterer i.

Danmarks Apotekerforening inviterer interesserede parter i Alliancen til at deltage i analysearbejdet og et efterfølgende dialogmøde om behovet for justeringer af medicintilskudssystemet, så det i højere grad understøtter lighed i sundhed. Målet er at præsentere beslutningstagere for forslag til ændringer.

Undersøgelsens resultater kan tilgås her.

Kort over ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet

Projektbeskrivelse: FOA vil med projektet kortlægge eventuelle geografiske forskelle i adgangen til sundhedsvæsenet på tværs af Danmark. Med fokus på placeringen af særligt akutsygehuse, supersygehuse, praktiserende læge og speciallæger kan kortene anvendes som et grafisk overblik og redskab i debatten om ulighed i sundhed. Eksempelvis sammenholdes antallet af praktiserende læger i Københavns bydele med indkomst.

Data på antallet af sundhedstilbud er hentet fra henholdsvis De Kommunale Nøgletal samt fra sundhed.dk og udarbejdet i Infogram.

Danmarkskortene er inspireret af et lignende projekt fra Sydney (Australien), hvor områder med de mest udsatte borgere holdes op imod placeringen af storbyens sundhedstilbud. Ikke overraskende konkluderede man ud fra kortene, at der i områderne med den tætteste placering af sundhedstilbud, var mindst ulighed i sundhed, mens uligheden var større i områder hvor borgerne havde længere til diverse sundhedstilbud.

Fokus på tidlig opsporing og forebyggelse ved sundhedsplejerskerne

Igangværende kortlægning af kommunernes sundhedsplejersketilbud og sundhedsplejens rammevilkår, herunder tilbud til sårbare forældre og børn.

Fokus på behovet for flere pladser på sundhedsplejerskeuddannelsen, der kan lette presset på hjemmebesøg og give mulighed for ekstra indsatser i familier med særlige behov.

Tildeling af 45.000 kr. til projekt på Aarhus Universitet, der skal afdække sårbare småbørnsfamiliers oplevelse og håndtering af COVID-19

Fokus på bedre forhold i psykiatrien

Fokus på behov for ligestilling af psykiatrien og somatikken, herunder hvordan sygeplejersker kan bidrage til forebyggende indsats overfor børn der mistrives. Derudover samarbejder DSR om fælles anbefalinger til en ny psykiatrihandlingsplan i regi af ”Psykiatriløftet"

Fokus på pleje- og behandling for særligt udsatte

Fokus på behovet for socialsygeplejersker på alle hospitaler og for en ensartet uddannelse

Fortsat fokus på ulighed i sundhed i fængslerne og fængselssygeplejersker, der arbejder med indsatte, som ofte har kronisk og psykisk sygdom.

Tildeling af 125.000 kr. til forskningsprojekt om afprøvning af kulturel intervention, med fokus på livshistorie blandt afrikanske hiv-positive migranter

Hvad driver den sociale ulighed i overlevelse efter hoved-halskræft?

Projektbeskrivelse: I dette projekt etableres en national, populationsbaseret kohorte, der inkluderer patienter diagnosticeret med hoved-halskræft i Danmark mellem 2008-2019. Kohorten baseres på oplysninger fra den nationale kliniske kvalitetsdatabase Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) og en række andre nationale administrative registre. Denne unikke kombination af data gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem forskellige indikatorer for patienternes socioøkonomiske baggrund og sygdomsspecifikke faktorer. Vi vil undersøge, om der er social ulighed i intervallet fra symptom til diagnose, sygdomsstadie, rygeadfærd, komorbiditet og behandlingsintention. Herudover undersøges, i hvilken grad disse faktorer forklarer de socioøkonomiske forskelle i overlevelse blandt patienter diagnosticeret med kræft i mundsvælget, hvor der tages hensyn til forskelle i Human papilomavirus (HPV) status. Således vil projektet bidrage til en bedre forståelse af omfanget af sociale ulighed blandt patienter diagnosticeret med hoved-halskræft og hvor i kræftforløbet de socioøkonomiske forskelle i overlevelse opstår.

Forsknings-/udviklingsprojekter til mindre ulighed i kræft

Projektbeskrivelse: Sundhedsvæsenet skal være indrettet på en måde, hvor alle får lige gode forløb og behandling. Vi mangler i dag viden om, hvordan sundhedsvæsenet kan organiseres bedre og hvilke interventioner, der ville være effektfulde i forhold til sårbare patienter. Kræftens Bekæmpelse har derfor udbudt op til 5 mio. kr. til forskning- og/eller udviklingsprojekter, der understøtter, at uligheden blandt kræftpatienter mindskes.

Fokus er på projekter, der afprøver interventioner, metoder, nye organiseringsformer m.m., der søger at imødegå uligheden. Forhåbningen er, at projektet/projekterne kan styrke samarbejdsstrukturende mellem sygehus, kommuner og eventuelt praksissektor om socialt sårbare kræftpatienter. Projektets resultater bliver efterfølgende formidlet til faglige miljøer og i offentligheden.

Lighed i mødet med sundhedsvæsenet

Projektbeskrivelse: DH har lavet en undersøgelse blandt personer med funktionsnedsættelser og pårørende om oplevelsen af mødet med sundhedsvæsenet. Billedet er, at de oplever flere problemer end andre. Fx er forkerte eller forsinkede diagnoser et udbredt problem. Mange oplever også barrierer - fx manglende muligheder for befordring eller ringe handicap-tilgængelighed.

Undersøgelsen dokumenterer uligheden i mødet med sundhedsvæsenet. Projektets formål er at skabe opmærksomhed om dette forhold og skabe grundlag for handling. Undersøgelsen skal munde ud i et katalog med forslag til at nedbringe uligheden for personer med funktionsnedsættelser og gøre mødet med sundhedsvæsenet til en bedre oplevelse. Det skal ske gennem dialog med interesserede aktører i både små og store fora (fx en konference).    

Kompetenceudvikling i Københavns Kommune

Projektbeskrivelse: Forekomsten af diabetes, type 1 og type 2, er stigende med omkring 250.000 diagnosticerede danskere, hvoraf den største stigning ses hos de ældre borgere. De ældre borgere med diabetes, og særligt dem på plejehjem, er en sårbar og negligeret gruppe, der er i risiko for at få flere kroniske sygdomme og fysiske og kognitive udfordringer.

De seneste 20 år er antallet af danskere med Type-2 diabetes (T2DM) steget. I dag lever knap 20.000 københavnere med T2DM. København Kommunes social- og omsorgsforvaltning er ansvarlig for at tilbyde sundhedstilbud til den ældre borger over 65 år i regi af henholdsvis plejehjem eller hjemme- og sygeplejen og med et team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere

Formålet med projektet er at udvikle et train-the-trainer uddannelsesprogram målrettet sundhedsfagligt personale ansat ved den kommunale hjemme- og sygepleje samt plejehjem i Københavns Kommune. Målet er at styrke deres viden og færdigheder indenfor diabetesområdet, så de efterfølgende kan varetage rollen som nøgleperson. Som nøgleperson skal man blandt andet opnå kompetencer, så man kan varetage undervisning af andre sundhedsprofessionelle lokalt. Dermed rustes alle faggrupper bedst muligt til at møde borgeren i praksis.

Udvikling af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom (DiaSMI)

Projektbeskrivelse: Personer med alvorlig psykisk sygdom har en gennemsnitslevetid, der er 15-20 år lavere end den generelle befolkning. Samtidig er forekomsten af type 2 diabetes 2 til 3 gange højere i denne gruppe. Sammenhængen mellem alvorlig psykisk sygdom og udviklingen af diabeteskomplikationer er sparsomt belyst.  

Formålet med projektet er at undersøge forekomsten af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom og se på udviklingen i metaboliske markører fra diabetesdiagnosen til udvikling af komplikationer. Derudover undersøges kvaliteten af diabetesbehandlingen, til dels for at se på, hvorvidt behandlingen er af lavere kvalitet blandt personer med alvorlig psykisk sygdom sammenlignet med diabetespatienter generelt, men også for at se på, om det kan forklare en eventuel højere forekomst af diabeteskomplikationer.

Projektet vil give indblik i hvilke sociale og biologiske faktorer der bestemmer hvilke personer med alvorlig psykisk sygdom der udvikler alvorlige komplikationer og dermed give sundhedsvæsenet den viden der skal til for at adressere den markante sociale ulighed der knytter sig til livet med psykisk sygdom og diabetes.

Projektet udføres i tæt samarbejde med Psykiatrisk Center København, Institut for psykologi ved Syddansk Universitet og Steno diabetes Center Odense..

Pejlemærke mod 2025: Mindre ulighed i kræft

I pejlemærket ”Mindre ulighed i kræft”, som indeholder målsætninger for foreningens arbejde med bekæmpelse af ulighed frem mod 2025, har vi udvalgt de områder, hvor vi bedst kan bidrage til at mindske uligheden i kræft. Vi vil blandt andet fokusere på indsatser, som mindsker den sociale ulighed i, hvem der får kræft. Vi vil også arbejde målrettet med, at flere får det mest optimale kræftforløb. Sidst men ikke mindst vil vi sikre, at foreningens egne aktiviteter samlet set retter sig mod hele befolkningen.

Mange af årsagerne til ulighed i kræftforløbet skal findes på andre områder i samfundet end kræftområdet. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse i pejlemærket arbejde for, at alle relevante interessenter engagerer sig i ulighedsdagsordenen.

Vi vil desuden løbende understøtte opmærksomhed på omfanget af social ulighed i kræft. I slutningen af perioden vil vi måle, om indsatsen i pejlemærket og i samfundet som helhed har haft en effekt og dermed også udpege de områder i kræftforløbet, der efter 2025 stadig kræver en indsats, for at sikre mindre ulighed i kræft.

Monitorering af social ulighed i kræftforløbet i Danmark – et udviklingsprojekt

Kræftens Bekæmpelses hvidbog fra 2019 viste, at der er social ulighed i alle faser af kræftforløbet i Danmark og at uligheden er blevet større med tiden. Mange undersøgelser på området er dog mere end ti år gamle, og langt de fleste undersøgelser fokuserer kun på enkelte kræftformer. Der findes således ikke et opdateret samlet overblik over omfanget af social ulighed i kræftforløbet i Danmark. I dette projekt vil vi udvikle statistiske modeller, der kan kortlægge omfanget af social ulighed i kræftforløbet. Modellerne vil blive udviklet på en sådan måde, at de kan anvendes på tværs af forskellige kræftformer og løbende måle udviklingen over tid. Vi vil fokusere på social ulighed i: deltagelse i tarmkræftscreening, forekomst af kræft, stadie ved diagnose samt overlevelse efter kræft. Således vil vi kunne måle effekten af alle de gode igangsatte indsatser på området samt identificere, hvilke områder i kræftforløbet fremtidige indsatser bør fokusere på for at opnå mere lighed i kræft.

GPS’er med fokus på at mindske social ulighed ved strukturelle og organisatoriske tiltag

Projektbeskrivelse: I Dansk Selskab for Folkesundhed sætter vi ved hjælp af såkaldte GPS’er (God Praksis for folkeSundhed) fokus på aktuelle folkesundheds­problem­stillinger ud fra videnskabelige data og praksis­erfaring og sigter mod at sætte et fornyet fokus på et givent folkesundhedsområde. Målgruppen for GPS’erne er forskere, praktikere og beslutningstagere med interesse for sundhedsfremme og forebyggelse.

Etniske minoriteters sundhed: GPS’en er under udarbejdelse, og handler om ikke-vestlige etniske minoriteters sundhed med fokus på at udvikle anbefalinger til strukturelle og organisatoriske tiltag. Etniske minoriteter udgør en stor og stigende sårbar gruppe i samfundet med særlige sundheds­mæssige udfordringer og dårligere levevilkår end etniske danskere. De største etniske minoritets­grupper er indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon og Pakistan. Praksis og beslutningstagere involveres aktivet i arbejde med udvikling af anbefalingerne. 

Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv: Der er udarbejdet en rapport med titlen: ”GPS - God Praksis for folkeSundhed - Sundhedskompetence i et strukturelt perspektiv - En vej til lighed I sundhed?” Rapporten indeholder bl.a. 8 anbefalinger til et mere sundhedskompetent Danmark gennem strukturelle ændringer og med fokus på at mindske ulighed i sundhed.

Fokus på ulighed i sundhed i almen praksis

Projektbeskrivelse: VID samarbejder med aktører indenfor forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis om udbredelse og implementering af viden og værktøjer, der skal understøtte forløb for sårbare patienter i almen praksis.

Udvalgte VID initiativer med fokus på ulighed i sundhed:

Mødet med patienten fokuserer på at styrke mødet mellem almen praksis og den sårbare patient

Bedre attester og bedre anmodninger fokuserer på at styrke hjælp og støtte i beskæftigelsesindsatsen til patienter med alvorlig sygdom igennem et styrket samarbejde mellem praktiserende læger og sagsbehandlere. 

Sårbarhed i almen praksis – et samarbejde med Deep End skal styrke udbyttet af et netværk for praktiserende læger med mange sårbare patienter i deres praksis.

Ny ydelse 2150 – opsporing af somatisk sygdom hos personer med alvorlige psykiske sygdom understøtter implementeringen af ydelse 2150 i almen praksis, for bedre at opspore somatisk sygdom blandt patienter med svære psykiske lidelser.

Vidensbro på diabetesområdet

Projektbeskrivelse: Vidensbroprojektet er en del af den nationale diabeteshandlingsplan, og er et fælles projekt mellem Diabetesforeningen, KL (Center for Forebyggelse i praksis) og Danske Regioner. Herudover har eksperter fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland været repræsenteret i arbejdsgruppen.

Projektets formål, er at understøtte videndeling og formidling af viden om sygdomsmestring med fokus på særligt sårbare personer med diabetes, med det mål at få viden ud at virke i praksis til gavn for personer med diabetes og deres pårørende.  Dette gøres ved at skabe et stærkt netværk og samarbejde på tværs af relevante aktører og ved at få den nyeste viden og erfaringer koordineret og bedst muligt kommer ud at virke i praksis.

Projektets konkrete aktiviteter:

·         Vidensafdækning: SDCC har foretaget en afdækning af eksisterende litteratur om sårbarhed, diabetes og sygdomsmestring. Materialet opdateres med praksiserfaringer fra tema-eftermiddagene

·         Afholdelse af tværfaglige tema-eftermiddage for sundhedsprofessionelle i de fem regioner

·         Viden om diabetes og egenomsorg til personer med diabetes i samarbejde med Helbredsprofilen

En hverdag med stærke fællesskaber: Indsats mod ensomhed

Projektbeskrivelse: Restriktioner og forandringer i hverdagen under covid-19 epidemien har for mange mennesker med handicap og kronisk sygdom medført ensomhed, inaktivitet og mistrivsel og en forværring af de udfordringer, de i forvejen slås med. Samtidig vil mange ikke i samme omfang som andre få gavn af den gradvise genåbning af samfundet, fordi de er særlig sårbare over for smitte og smittespredning. DH har sammen med sine medlemsorganisationerne igangsat et projekt, der i 2020-2021 skal iværksætte konkrete opsøgende indsatser for mennesker med handicap, der bl.a. skal motivere til et aktivt liv og styrke fællesskaberne. Der er samlet afsat 24,5 mio. kr. De konkrete indsatser vil være fastlagt ultimo juli 2020. Herefter vil DH orientere om konkrete projekter ind til alliancen.

Ondt i ryggen giver social skævvridning

Projektbeskrivelse: Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær og dermed samfundsmæssigt en af de dyreste sygdomme. Ondt i ryggen rammer næsten alle, men konsekvenserne har en social slagside. Personer med lav uddannelse og fra de laveste socialgrupper er i højere grad i risiko for sygefravær, da de ofte har det fysisk hårdeste arbejde og er afhængige af en krop, der kan holde til at udføre arbejdet. Samtidigt har de den dårligste adgang til de behandlingstyper, der anbefales af kliniske retningslinjer, pga. en høj andel af egenbetaling og de ringeste muligheder for at omsætte anbefalinger om egenhåndtering og træning til virkelighed.

DKF sætter i målprogrammet “Rygraden i det danske samfund 2018-2020” fokus på den sociale skævvridning, der findes på rygområdet. Konkret har DKF taget initiativ til at styrke indsatsen inden for håndtering af sygefravær og arbejdsfastholdelse ved ondt i ryggen og andre muskel – og ledsmerter. Konkrete initiativer inkluderer:

1. Uddannelse i håndtering af sygefravær som obligatorisk element under kiropraktorenes turnustjeneste.
2. Udarbejdelse af onlineressourcer for kiropraktorer til brug for patienters sygefravær.
3. Kurser i sygefravær og arbejdsfastholdelse.
4. Synlighed af problematikken om sygefravær og arbejdsfastholdelse gennem DKF’s medlemsblad.

Øge deltagelsen i tarmkræftscreening blandt kortuddannede og mænd

Projektbeskrivelse:Der er social ulighed i alle faser af kræftforløbet, også i forhold til deltagelsen i screeningsprogrammet for tarmkræft, der er målrettet de 50-74-årige.

Personer med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund eller personer, der bor alene bliver i mindre grad screenet for kræft sammenlignet med personer med en længere uddannelse, højere indkomst, dansk baggrund, eller personer, der bor sammen med en partner.

Der er behov for mere viden om barrierer for at deltage i screening. Derfor vil Kræftens Bekæmpelse gennemføre feltarbejde hos målgruppen og på baggrund heraf i samarbejde med relevante interessenter, som f.eks. Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelses frivillige, udvikle indsatser, som kan medvirke til at reducere ulighed i screening. Dette forventes på sigt at kunne medvirke til at reducere ulighed i stadie på diagnosetidspunktet. Formålet med dette projekt er at reducere den sociale ulighed i deltagelse i screening for tarmkræft – og dermed også på sigt i forhold til overlevelsen.

Er der social ulighed i opfølgningen efter kræftscreening i Danmark?

Projektbeskrivelse: Hvert år inviteres et stort antal borgere til enten bryst-, tarm- eller livmoderhalskræftscreening. Borgere med lavere social position deltager imidlertid ikke i screening i lige så høj grad, som borgere med højere social position, men vi ved ikke ret meget om deres forløb indtil en eventuel kræftdiagnose eller hvordan de indgår i langvarige kontrolforløb. I dette projekt vil vi undersøge, hvilken effekt social position har på sandsynligheden for at følge den anbefalede kontrol eller behandling efter screening samt hvordan organisatoriske faktorer fremmer eller hæmmer dette. Resultaterne af denne analyse vil kunne danne grundlag for målrettede forsøg på at forbedre disse borgeres vej igennem komplicerede udrednings- og behandlingsforløb efter screening. Der er i dag mange initiativer til at øge deltagelsen i screening blandt borgere fra lavere sociale positioner, men disse bør følges op af viden om hvordan det går dem gennem det videre forløb, hvis den gavnlige effekt skal realiseres.

Social ulighed i diagnostik og behandling af kræft

Projektbeskrivelse: Projektet tager afsæt i gennemførelsen af to analyser, der skal belyse problematikker i relation til social ulighed i diagnostik og behandling af kræft. Analyserne vil bygge videre på den eksisterende viden om social ulighed i diagnostik og behandling af kræft. Det nærmere indhold af de to analyser drøftes af en interessentgruppe, som bl.a. består af Dansk Industri, 3F, Kræftens Bekæmpelse, Holbæk Sygehus og Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Analyserne vil  danne grundlag for en række debatskabende aktiviteter, der sætter fokus på at skabe større social lighed i behandling og diagnostik af kræft, herunder rundbordsmøder, politisk høring og gå-hjem-møder.  De debatskabende aktiviteter påbegyndes i efteråret 2020 og løber frem til udgangen af 2021. 

Undersøgelse af støttebehov samt udvikling af spørgeskema om livskvalitet til personer med svær psykisk sygdom og diabetes.

Projektbeskrivelse: Få studier har undersøgt oplevelsen af at leve med svær psykisk sygdom (SPS) og diabetes (DM) og behovet for diabetesstøtte fra distriktspsykiatriske sundhedsprofessionelle. Patientrapporterede oplysninger (PRO) er en egnet metode til at opnå indsigt i patienters støttebehov og perspektiv på egen fysiske og mentale helbredstilstand. Derudover kan PRO anvendes til at sætte fokus på, i hvilken grad og hvordan den sundhedsfaglige indsats påvirker patienters helbred og livskvalitet. Herunder er PRO brugbare til at evaluere effekten af en given intervention. Eksisterende PRO til at undersøge patientoplevede symptomer, funktionsevne samt livskvalitet blandt personer med DM er imidlertid ikke målrettet og tilpasset voksne med samtidig DM og SPS. Formålet med dette delprojekt var derfor at undersøge:

1)     Hvilke støttebehov har personer med SPS og DM?

2)     Hvilke PRO er relevante og brugbare til at måle den patientoplevede effekt af et uddannelsesforløb for sygeplejefagligt personale i distriktspsykiatriske ambulatorier, som har fokus på at øge kvaliteten af diabetesbehandlingen

Følgende artikel er publiceret på baggrund af den kvalitative del af studiet:

Stenov, V., Joensen, L. E., Knudsen, L., Hansen, D. L., & Tapager, I. W.   Mental health professionals have never mentioned my diabetes, they don't get into that: a qualitative study of support needs in people with severe mental illness and diabetes. Canadian Journal of Diabetes.

Danske Regioners indspil til Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

Sammedagsscreening målrettet særlige sårbare grupper med type 2-diabetes

Formålet er overordnet at bidrage til, at flere personer med diabetes får foretaget de rutinemæssige screeningsundersøgelser, så tidlig opsporing af komplikationer sikres og behandling hurtigt kan iværksættes. Derudover er det formålet at sikre bedre kvalitet, koordination, tryghed og motivation i behandlingsforløbet for personer med diabetes. Som led i et større initiativ afprøver vi opsøgende og udkørende indsatser for at sikre bedre behandling og screening for senkomplikationer blandt sårbare borgere med type 2-diabetes. I initiativet udvikles og afprøves modeller for, hvorledes sårbare grupper bedst motiveres og støttes i deres behandlingsforløb. Der arbejdes i følgende fire settings: Almen praksis, somatiske hospitalsafdelinger, kommunale bosteder og socialt udsatte boligområder.

Du får kun den halve historie, når du ikke ser det hele menneske

Projektbeskrivelse: Mennesker med svær psykisk lidelse risikerer at dø 15-20 år før alle andre. Årsagerne er komplekse, men i EN AF OS er udgangspunktet, at holdninger og praksis hos fagpersoner ikke i sig selv må bidrage til, at mennesker med psykiske lidelser ikke får den rette udredning og behandling for deres sundhedsudfordringer.

Ved at blive mere bevidst om egne og kollegers holdninger og fordomme overfor patienter med psykiske lidelser kan fagpersoner være med til at forebygge stigmatisering i mødet med sundhedsvæsenet.

Til det formål har EN AF OS etableret en hjemmeside, der gør viden og råd mere tilgængelig for fagpersoner, patienter, brugere og pårørende. Gennem spots, korte film, interaktive læringsmaterialer, artikler, podcasts, interviews, debatoplæg og supplerende viden giver hjemmesiden www.ulighed-i-sundhed.dk handlingsanvisende, konkrete råd.

Styrk psykiatrien – opprioritér behandling af og forskning i psykiske lidelser

Der er fortsat en urimelig forskel i behandlingen af somatisk og psykisk syge mennesker. Den giver sig bl.a. udslag i økonomisk og politisk prioritering i både det specialiserede og nære sundhedsvæsen og i antal leveår, hvor svært psykisk syge i dag kan forvente at leve cirka 10 år kortere.

Derfor har Lægeforeningen i flere år arbejdet målrettet for at få opprioriteret psykiatrien og udgav i 2018 en psykiatripolitik, som i vidt omfang stadig er relevant. Siden da har psykiatrien fået tildelt flere økonomiske midler og regeringen har varslet en 10 års plan for psykiatriens udvikling, som bør gøre op med den sociale ulighed, som slår igennem hos mange psykiatriske patienter i dag.

Lægeforeningen arbejder for at 10 års-planen vil sikre:

-       Et varigt økonomisk løft, så der er et match mellem patienttilvækst, opgaver og ressourcer

-       Styrket kvalitet i forløbene de svært og langvarigt syge, herunder at misbrugsbehandlingen samles i regionerne

-       En investering i psykiatrisk forskning og kvalitetsudvikling

-       Styrket indsats over for rekruttering og fastholdelse af speciallæger i begge specialer

-       En særskilt plan for børne- og ungdomspsykiatrien.

Et værdigt møde med sundhedsvæsenet for ældre svækkede patienter

Projektbeskrivelse: 

Der er store udfordringer i forbindelse med at sikre ældre multisyge patienter sammenhængende og værdige møder med sundhedsvæsenet. Denne patientgruppe har flere samtidige sygdomme, stort medicinforbrug, har ofte brug for egen læge, har større behov for kommunal pleje og omsorg og indlægges ofte på medicinske afdelinger med overbelægning

Projektet undersøger igennem en række forskellige aktiviteter, herunder to undersøgelser, hvordan ældre multisyge mennesker oplever deres møde med sundhedsvæsenet, hvad patienterne selv lægger vægt på i værdig pleje, omsorg og behandling, samt hvor de oplever udfordringer.

Patientperspektivet skal danne grundlag for forslag til indsatser, der skal sikre målgruppen et værdigt møde med sundhedsvæsenet, ligesom Ældre Sagen vil udvikle aktiviteter, der kan understøtte svækkede ældre mennesker og deres pårørende i deres patientforløb.  

Undersøgelsens resultater kan tilgås her: https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2020-analyse-en-vaerdig-behandling-091020 

Udspil på genoptræningsområdet

Projektbeskrivelse: 

Danske Fysioterapeuter har I løbet af 2020 foretaget dels en kvantitativ og dels en kvalitativ undersøgelse af genoptræningsområdet. På baggrund af undersøgelserne vil Danske Fysioterapeuter i løbet af 2020 komme med et udspil på området.

Helt centralt i udspillet vil det blive adresseret, hvordan frontpersonalet oplever mekanismer i sundhedssystemet, der kan være med til øge ulighed i sundhed, ligesom der vil blive stillet forslag til, hvordan dette kan mindskes. 

Helbredstillæg til flere

Projektbeskrivelse: 

I dag kan pensionister uden formue modtage et såkaldt helbredstillæg, der dækker op til 85% af egne udgifter til eksempelvis fysioterapi.

Danske Fysioterapeuter arbejder på, at dette helbredstillæg udvides, så alle danskere med manglende økonomisk formåen kan søge om økonomisk støtte til egenbetalingen af sundhedsydelser, som fx fysioterapi.

Vi ved nemlig, at folk med korte uddannelser oftere rammes af smerter og ubehag i muskler og led og det samtidig er dem, der benytter sig mindst af fysioterapi. Dette selvom at forskningen viser, at behandling hos en fysioterapeut bør være et centralt element i behandlingen af smerter i muskler og led.

Vidensformidling og implementeringshjælp til kommuner

Fuld beskrivelse: Center for Forebyggelse i praksis er etableret med udgangspunkt i nationale mål for sundhed og Sundhedsstyrelsens anbefalinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedslovens § 119). Målet er at understøtte kommunerne i at vidensbasere og skabe kvalitet og systematik i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen på tværs af kommunale forvaltninger og med aktører indenfor andre sektorområder. Fokus er især på at formidle aktuel bedste viden og at bistå kommunerne i at opbygge kapacitet, så samarbejdet om at mindske social ulighed i sundhed kan styrkes.

I forlængelse af det gode arbejde der allerede sker for at mindske social ulighed i sundhed i de kommunale velfærdsområder, understøtter centeret med tværkommunale temadage og rådgivning. Temadagene handler fx om børn og bevægelse i dagtilbud og skoler, om tobaksforebyggelse og hjælp til storrygere, om børn i alkoholfamilier, om at styrke fællesskaber i socialfaglige tilbud, blandt ældre m.v.

Samtidig arbejder centeret for at styrke samarbejdet på tværs af KL’s fagcentre og på dialog med KL’s netværk af politikere og kommunale chefer, så understøttelsen af kommunernes forebyggelsesarbejde tænkes ind i de faglige og politiske dagsordener for det samlede kommunale velfærdsområde

Projektforløb: Center for Forebyggelse i praksis er drevet af KL på vegne af 98 kommuner og er administrativt forankret ved Sundhed og Ældre i KL. Centeret har en basisbevilling, og indgår i samarbejde om metode- og modelprojekter med andre aktører (fælles finansiering).

Reduktion i social ulighed i rehabiliteringsarbejde

Fuld beskrivelse: Projekt Reduktion i social ulighed i det tværsektorielle rehabiliteringsarbejde (RESULT) sætter fokus på den ulighed, der kan være i forhold til hjerte- samt type 2 diabetespatienters rehabilitering. Patienter med type 2 diabetes og / eller hjertesygdom, som gennemfører et sammenhængende rehabiliteringsforløb, vil opnå en bedre klinisk status og dermed have lavere risiko for tilbagefald og genindlæggelser, og de opnår en højere livskvalitet. Forløbsprogrammerne for patienter med hjertesygdomme og type 2 diabetes, skal bidrage til at sikre, at patienten får en evidensbaseret indsats.  Imidlertid gennemfører et ikke uvæsentligt antal patienter ikke rehabiliteringen, og der er en udtalt social skævhed.
RESULT har fokuseret på: 1) hvilken rolle personalets eventuelle bevidste eller ubevidste selektion har for, hvordan og hvilke rehabiliteringstilbud, de henviste patienter til, 2) hvor stor en andel af patienterne som aktuelt blev tilbudt, accepterede, deltog og gennemførte et rehabiliteringsforløb, og 3) udvikle og afprøve konkrete rehabiliteringstilbud til sårbare patienter, inklusive tilbud til patienter som ikke taler-dansk.

Ny behandlermodel for patienter med kompliceret multisygdom

Fuld beskrivelse: Forekomsten af ​​multisyge patienter stiger. Patienter med kompliceret multisygdom har flere læge- og ambulatoriebesøg og mange forskellige sundhedsfaglige personer involveret i plejeprocesserne. Det fører ofte til et fragmenteret og ineffektiv behandlingsforløb. Dette projekt vil teste en ny behandlermodel til patienter med kompliceret multisygdom med det formål at forbedre behandlingen for ​​denne patientgruppe. Modellen inkluderer undervisning af sundhedspersonale og en 30-minutters udvidet oversigtskonsultation hos den praktiserende læge, hvor der udvikles en individuel behandlerplan med fokus på patientens behandlingsmål, behov for pleje og rehabiliteringsaktiviteter. Behandlermodellen testes i et klyngerandomiseret kontrolleret studie med 14 almen praksisser i tæt samarbejde med kommuner og hospitaler. Undersøgelsen vil inkludere 350 patienter med kompliceret multisygdom og forventes at generere ny viden om integreret pleje til patienter med kompliceret multimorbiditet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt mennesker med multisygdom

Fuld beskrivelse: Borgere med multisygdom oplever stor sygdoms- og behandlingsbyrde og fragmenterede forløb. Forløbsprogrammer har til formål at sikre optimale forløb for borgere med kroniske sygdomme. Det er dog uklart, hvordan borgere med multisygdom oplever forløbsprogrammerne og de tilstødende behandlinger og tilbud, som deres flere kroniske sygdomme medfører.

Studiepopulationen identificeres gennem registerudtræk af borgere i Region Hovedstaden med mindst to af følgende forløbsprograms sygdomme: KOL, diabetes, hjertesygdom eller rygsygdom. Udtrækket er repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse, civilstatus, og bopæl.

Spørgeskemaet afdækker følgende temaer: Behandlingsbyrde, vurdering af kontakten til sundhedsvæsnet, sammenhæng på tværs af sektorer, symptombillede, socialt netværk, smerter og psykisk velbefindende.

Studiets resultater skal bruges til at identificere grupper af borgere, der har brug for en særlig indsats for at få de rette tilbud i forbindelse med deres kombinerede sygdomme.  

Social ulighed i rehabilitering og palliation for patienter med fremskreden kræft

Fuld beskrivelse: Det første studie i projektet udvikler et sårbarhedsindeks, som identificerer socialt sårbare patienter med fremskreden kræft i et mere holistisk og bredere perspektiv end enkeltstående faktorer (f.eks. uddannelse) kan. Indekset er udviklet ud fra syv sociale og helbredsrelaterede faktorer med data fra flere danske registre. Det andet studie undersøger, om personer bliver socialt sårbare efter en kræftdiagnose. Vi undersøger, om der sker ændringer i forhold til civilstand, indkomst (personlig og i husstanden), arbejdsløshed, psykiatrisk komorbiditet og somatisk komorbiditet. Ydermere vil vi karakterisere de personer, som oplever øget social sårbarhed efter kræftdiagnosen. Det tredje og sidste studie vil undersøge, om der er social ulighed i rehabilitering og palliation for patienter med fremskreden kræft. Her vil vi bruge enkeltfaktorer og sårbarhedsindexet til at vurdere, om der er ulighed i brugen af kommunal rehabilitering og specialiserede palliative tilbud.

Læs som Mand

Projektbeskrivelse: 

Overgangen fra arbejdsmarked til pension er en kritisk livsfase, som kan indebære en øget risiko for en række mentale sundhedsproblemer samt negative effekter på trivsel i form af tabet af den arbejdsmæssige tilknytning, det sociale netværk af kollegaer, og tab af arbejdslivet mere generelt, som en vigtig kilde til livsmening og et anker for personlig identitet. Særligt mænd er i risiko for negative sundhedseffekter af pension og flere studier peger på, at mænd har sværere ved tilpasningen til forandringer i deres livsomstændigheder end kvinder, og at mænd er mindre tilbøjelige end kvinder til at søge behandling og social støtte, når der er behov for det.

I Læs som mand undersøger vi 1) hvordan hhv. offline og online fælleslæsning kan bidrage positivt til mænds mentale sundhed i overgangen til pension og dermed skabe bedre forudsætninger for det gode ældreliv for mænd og 2) hvordan man via forskellige interventions- og rekrutteringsplatforme kan nå de mænd, der ikke er motiverede af traditionelle sundhedstilbud men som er i størst risiko for dårligt mentalt og fysisk helbred.

Health Literacy (sundhedskompetence) i graviditeten; HeLP projektet

Projektbeskrivelse: 

HeLP (Health Literacy in Pregnancy) projektet er en systematisk undersøgelse af gravides sundhedskompetence og hvorledes den påvirker både kvindens og barnets sundhed. Sundhedskompetence er evnen til at tilgå, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation (oversat fra eng. Health Literacy). Sundhedskompetence har betydning for, hvordan man kommunikerer med sundhedsprofessionelle og navigerer i sundhedstilbud samt evnen til kritisk at forholde sig til sundhedsinformation.

HeLP projektet indeholder et kohortestudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse (HeLP-Q) blandt gravide kvinder på Aarhus Universitetshospital (AUH) samt data fra elektroniske patientjournaler (EPJ).

En systematisk undersøgelse af gravide kvinders sundhedskompetencer, i Danmark, vil bidrage med ny og efterspurgt viden, der kan anvendes af sundhedsprofessionelle, regioner (fx jordemødre), kommuner (fx sundhedsplejersker) og i almen praksis til at forbedre den kommunikation, de indsatser og behandlinger gravide modtager i sundhedsvæsenet. Særligt er forventningen, at afdækningen af forskellige målgruppers sundhedskompetence vil kunne bidrage til graviditetsforløb, der kan imødekomme forskellige, individuelle behov og den stigende sociale ulighed i sundhed.

Diabetesbussen

Projektbeskrivelse: 

Diabetesbussen er et tværsektorielt projekt, da projektet kræver et stærkt samarbejde mellem flere sektorer, såsom bosteder, kommune og almen praksis.

Undersøgelser. I diabetesbussen er der mulighed for at få foretaget en øjenundersøgelse, en fodundersøgelse, få taget blod- og urinprøver og få målt kolesteroltal og blodsukker samt blodtryk. En del af initiativet består også af opfølgning på screeningsresultaterne fortaget i bussen. Opfølgningen på screeningsresultaterne kan enten ske på sygehuset eller i almen praksis. Sygeplejersken sørger for at give besked om undersøgelserne til patienten, pårørende/støttepersoner og behandlingsansvarlige læge på hospital og i almen praksis. Derudover vil sygeplejersken sammen med patienten, så vidt det er muligt, planlægge det videre forløb. Personalet, der bemander diabetesbussen, vil som udgangspunkt agere ansvarlig for, at der i det konkrete tilfælde udarbejdes en realistisk opfølgningsplan for patienten

Fusionsklinikken – psykoedukation og diabetes

Projektbeskrivelse: 

Individuel og fleksibel behandling. Fusionsklinikkens arbejde vil basere sig på F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment). Kort fortalt betyder det, at man går individuelt og fleksibelt til patienten. Fusionsklinikkens team kan skrue op og ned for behandlingsindsatsen til den enkelte patient efter behov og kører også ud til patienten.

Idégenereringen og planlægningen af fusionsklinikken er foregået i tæt samarbejde med patienter, pårørende og fagpersoner. Der er afholdt workshops og gennemført interviews med patienter med diabetes og psykisk sygdom. Patienter og pårørende bliver løbende inddraget i videreudviklingen og evalueringen af fusionsklinikken, ligesom tidligere patienter (peer medarbejdere) er en del af Fusionsklinikken.

Sunde fødevarer til mennesker med diabetes

Projektbeskrivelse: Projektet ’Sunde fødevarer til mennesker med diabetes’ kan ses som et skridt på vejen mod mindsket social ulighed i sundhed blandt personer med diabetes. Det skyldes projektets fokus på, hvordan den rette mad er en afgørende faktor for en velreguleret diabetes. Formålet med projektet er derfor at gøre det let og overskueligt for alle borgere med diabetes at træffe sunde valg, når de lægger fødevarer i indkøbskurven.

Øget information om sunde valg for mennesker med diabetes kan f.eks. ske gennem opdatering og relancering af Diabetesforeningens og Sundhedsstyrelsens indkøbsguide målrettet personer med diabetes, samt andre relevante informationsindsatser identificeret gennem projektet. Indsatsen kan således både hjælpe personer med diabetes og den brede gruppe af sundhedsprofessionelle, der vejleder og rådgiver personer med diabetes.

Udvikling af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom (DiaSMI)

Projektbeskrivelse: Personer med alvorlig psykisk sygdom har en gennemsnitslevetid, der er 15-20 år lavere end den generelle befolkning. Samtidig er forekomsten af type 2 diabetes 2 til 3 gange højere i denne gruppe. Sammenhængen mellem alvorlig psykisk sygdom og udviklingen af diabeteskomplikationer er sparsomt belyst.  

Formålet med projektet er at undersøge forekomsten af diabeteskomplikationer blandt personer med alvorlig psykisk sygdom og se på udviklingen i metaboliske markører fra diabetesdiagnosen til udvikling af komplikationer. Derudover undersøges kvaliteten af diabetesbehandlingen, til dels for at se på, hvorvidt behandlingen er af lavere kvalitet blandt personer med alvorlig psykisk sygdom sammenlignet med diabetespatienter generelt, men også for at se på, om det kan forklare en eventuel højere forekomst af diabeteskomplikationer.

Projektet vil give indblik i hvilke sociale og biologiske faktorer der bestemmer hvilke personer med alvorlig psykisk sygdom der udvikler alvorlige komplikationer og dermed give sundhedsvæsenet den viden der skal til for at adressere den markante sociale ulighed der knytter sig til livet med psykisk sygdom og diabetes.

Projektet udføres i tæt samarbejde med Psykiatrisk Center København, Institut for psykologi ved Syddansk Universitet og Steno diabetes Center Odense..

FAIR (FAmilie InteRvention). Børneovervægt i udsatte familier

Projektbeskrivelse: Børn i familier med lav socioøkonomisk status har en højere risiko for overvægt, og andelen af overvægt hos børn, der bor i socialt belastede landkommuner, er højere end hos børn, der bor i bykommuner. I Danmark ses denne ulige fordeling af overvægt allerede hos børn i indskolingen. Forebyggelse og behandling af børneovervægt inkluderer oftest en familieindsats for at opnå livsstilsændringer hos barnet. Familieinterventioner betegnes som Best practice. I praksis er familieinvolvering udfordrende for de enkelte familier og for de fagprofessionelle, der implementerer familieinterventioner.

Formålet med projekt FAIR er at bidrage med viden om, hvordan kommune og region kan støtte familier i hhv. forebyggelse og behandling af overvægt hos børn. Projektet har fokus på de kontekstuelle faktorer, som har stor betydning for forebyggelse og behandling af børneovervægt i en socialt belastet landkommune. Projektet er tredelt: I familien, den kommunale setting (sundhedsplejersker og børneinstitutioner), og den regionale setting (sygehuset). Projektet involverer både lokale familier og lokale fagprofessionelle i udviklingen af en familieintervention.

Kulturens Rige

Projektbeskrivelse: Kulturens Rige trækker metodisk på WHO’s bearbejdning af verdensmålene ud fra et folkesundhedsperspektiv til de 6 P’er (people, participation, place, peace, prosperity, planet) som en mere konkret vej til at forankre verdensmålene og skabe sunde, lærende, bæredygtige og kreative byer – og borgere. Kulturens Rige arbejder på det afsæt med 6 forskellige strategier for, hvordan man kan skabe mental sundhed gennem kreative, æstetiske og fællesskabende metoder. På den måde udvikler og afprøver projektet en generisk metode, der også kan bruges i andre sammenhænge.

Sund By Netværket har, som WHO’s danske netværk, oversat og omsat P’erne til en dansk kontekst, og tidligere arbejdet med tilgangen, blandt andet i vores projekter Naturens Rige og Krop og bevægelse i Naturens Rige. Fælles for de forskellige strategier baseret på P’erne er, at de handler om at skabe en nær og mærkbar oplevelse af velfærd i lokale fællesskaber og på tværs af kommunegrænser. På den måde er gevinsten også, at projektet kan bruges til at give bud på, hvordan nærhed kan muliggøres gennem konkrete strategier for deltagelse og mærkbar velfærd. Projektet afprøver konkrete måder at skabe en nær velfærd, der fremmer samfundets og borgerens kulturelle empowerment og værdighed.- Og øger den sociale lighed i sundhed.

Sundhedstjek

Projektbeskrivelse: Personer med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser (personer med udviklingshæmning, alvorlig psykisk sygdom, hjerneskade mv.) har store sundhedsproblemer. De dør op til 15-20 år tidligere end andre. Undervejs oplever de nedsat livskvalitet og massiv ulighed i sundhed. De går ikke selv til læge, sygdom overses, behandling sættes ind for sent eller slet ikke. De har behov for støtte til at tage hånd om egen sundhed.

DH har udviklet en model for et tilbud om regelmæssig helbredsundersøgelse (sundhedstjek) til målgruppen. Modellen er afprøvet i forsøg med deltagelse af 5 kommuner og er evalueret. Projektets formål er at fremme lokal og national opbakning til at udbrede et tilbud om sundhedstjek til alle borgere i målgruppen. Det skal bl.a. fælles dialog- og mødeaktiviteter. Se mere om modellen her: https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/forebyggende-helbredsundersoegelse-sundhedstjek-forslag

Godhavn 360 grader

Projektbeskrivelse: I projektet satte man fokus på, hvordan mad og måltider kan inddrages i arbejdet med anbragte børn og unge på behandlingsinstitutionen Godhavn. Med projektet ønskede projektgruppen at gøre madlavning og måltider til et værdiskabende centrum for alle på Godhavn. Samtidig var ønsket at skabe en model, så andre institutioner nemmere kan arbejde med mad og måltider.

Godhavn er en døgnåben behandlingsinstitution og fungerer som en kostskole med gode institutionelle rammer for udsatte børn og unge. Her spiser og bor de og går i skole sammen. Det vellykkede samarbejde om Godhavns måltider har skabt et grundlag for at arbejde med maden og måltidet som del af anbragte børn og unges sociale og psykiske udvikling.

Projektet inkluderede en afdækning af nuværende måltidspraksis, udarbejdelse af et måltidskodeks og kostnotat og lancering af kodekset med børn og unge fra Godhavn som værter. Børn, unge og ansatte på Godhavn blev inddraget fra start til slut, så de i høj grad var involveret i processen.

Organisationer: Meyers Madhus, Kost og Ernæringsforbundet m.fl.

Ulighed i sundhed - mænd med kort uddannelse i naturen

Projektbeskrivelse:Mænd med kort uddannelse udgør en særlig udsat gruppe, der bl.a. har kortere middellevetid end andre mænd, flere smerter, mere søvnbesvær og dårligere helbred generelt. Samtidig kan de være svære at nå med traditionelle sundhedstilbud. Til gengæld tyder flere undersøgelser på at friluftsliv og udendørsaktiviteter appellerer særligt godt til mænd – og naturen skaber i sig selv en god ramme for at arbejde med sundhed og trivsel.

Projektet har derfor til formål at opstarte forskellige udendørsaktiviteter til målgruppen, i samarbejde med kommunale aktører (fx jobcentre, sundhedscentre) og civilsamfundsaktører (fx fagforeninger, idrætsforeninger). Aktiviteterne evalueres enkeltvis og alle læringer samles afslutningsvist i et vidensnotat til gavn for alle, der arbejder med sundhed og forebyggelse.

Friluftsliv og Fælleskaber

Projektbeskrivelse: at inkludere ensomme mænd i Lolland Kommune i bevægelsesfællesskaber i naturen.

Målet er:

• At friluftsaktiviteterne skal virke sundhedsfremmende og forebygge at flere mænd i Lolland Kommune bliver ensomme og mentalt mistrives
• At udvikle en metode til at bruge naturen som sundhedsfremmende middel til målgruppen
• At kommunikere denne metode ud via evalueringen af projektet.

Projektets konkrete indsatser er beskrevet nedenfor i fire trin:

1. Opstart af Mænds Mødesteder Lolland i helhedsplanerne og opsporing af målgruppen generelt  
2. Fællesaktiviteter med bevægelse på Mænds Mødesteder. I projektets etablerende og indledende fase lægges der vægt på aktiviteter i den nære natur i boligområderne.
3. Fælles aktiviteter i naturen, besøg af friluftsaktører/udflugter med disse – eks. cykelklub, løbeklub, vandrelaug, Naturvejleder, Spejdere osv.  Besøg hos lokale foreninger: fx roklub.
4. Oprettelse af faste friluftshold forankret i enten a) Mænds Mødesteder, b) egne fællesskaber (eks. løbe- eller gå- fællesskaber eller c) lokale foreninger.  

Tingbjerg Changing Diabetes (TCD)

Projektbeskrivelse: TCD har til formål at fremme sundheden og forebygge diabetes i Tingbjerg. Type 2 diabetes og dens risikofaktorer er dybt forankret i folks sociale kontekst. Bæredygtige løsninger kræver derfor støtte til at styrke borgernes motivationer og muligheder for at handle på deres ønsker og behov. TCD bidrager hertil gennem en langsigtet strategisk indsats. TCD er baseret på Supersetting-tilgangen og dens principper om integrerede indsatser, borgerdeltagelse, udvikling af handlekompetence, respekt for hverdagslivets udfordringer og forskningsbaseret udvikling. Tilgangen tilstræber koordinerede aktiviteter af mange aktører og mange borgergrupper i mange forskellige arenaer gennem samskabende processer til mobilisering af lokalsamfundets ressourcer og styrkelse af dets sociale netværk. TCD er bygget op omkring et intersektorielt partnerskab bestående af professionelle aktører fra den offentlige sektor, den private sektor, civilsamfundets organisationer og akademiske institutioner.

SWIM: Skræddersyede tilbud om kræftscreening

Projektbeskrivelse: I Danmark tilbydes systematisk kræftscreening for livmoderhals-, bryst- og tarmkræft. Kvinder med lav socioøkonomisk status får ofte stillet kræftdiagnoser i senere stadier, sammenlignet baggrundsbefolkningen, og de deltager samtidig relativt sjældnere i screening. Kvinder med indvandrerbaggrund i socialt udsatte boligområder er karakteriseret ved lav socioøkonomisk status, højere sygelighed og dødelighed ved nogle kræftformer. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor denne gruppe ikke deltager i samme grad som baggrundsbefolkningen, og der er derfor heller ikke udviklet særlige, systematiske tiltag, der kan øge deres kendskab til og deltagelse i screening. SWIM undersøger denne gruppes egne perspektiver på kræftscreening og deres holdninger til at deltage i screeningsprogrammerne. Med denne indsigt vil vi udvikle et skræddersyede tilbud til denne gruppe, som kan øge deres deltagelse og på sigt reducere uligheden i sundhed som følge af livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.

Dialogværktøjer – en person-centreret tilgang til at reducere ulighed i sundhed

Projektbeskrivelse: Patientuddannelse er centralt for, at personer med kronisk sygdom kan håndtere livet med kronisk sygdom. Der er dog en gruppe af personer med kronisk sygdom, som ikke får tilbudt, ikke har gavn af eller fravælger at deltage i patientuddannelse.  Steno Diabetes Center Copenhagen har i samarbejde med kommuner, regioner og patientforeninger udviklet en lang række dialogværktøjer, som kan bidrage til at reducere uligheden i udbyttet af patientuddannelse. Dette omfatter dialogværktøjer til borgere og familier med kronisk sygdom, brugere i psykiatrien og etniske minoritetsgrupper. Borgerne har været aktivt involverede i at udvikle og afprøve alle værktøjer, som er baseret på tre principper: deltagelse, dialog og fleksibilitet. Ved hjælp af billeder, udsagn og spil inviterer værktøjerne deltagerne til at sætte ord på deres erfaringer og til at dele erfaringer med andre. Værktøjerne er et støtteredskab til at inspirere undervisere til at tage udgangspunkt i den enkelte deltager og sikre, at patientuddannelse imødekommer deltagernes individuelle behov og præferencer. Værktøjerne kan ikke stå alene, men forudsætter, at underviseren faciliterer dialogen.

Fedme, Diabetes og diabeteskomplikationer blandt sårbare grupper og i sårbare livsforløb

Projektbeskrivelse: Formålet med dette tværorganisatoriske epidemiologiske forskningsprogram er at kortlægge fedmeudvikling, diabetesrisiko og diabeteskomplikationer relateret til udsatte grupper og sårbare livsforløb. 

Vi har igangsat en række tværfaglige forskningsprojekter der undersøger udviklingen af fedme, diabetes og diabeteskomplikationer blandt bl.a. flygtninge/indvandrere, lavt uddannede, personer udenfor arbejdsmarkedet og psykisk sårbare. Den sociale ulighed stopper ikke ved udvikling af diabetes, og vi kortlægger hvordan sårbarhed former livet med diabetes fra første risikofaktor til senkomplikationer og multimorbiditet. Vi ser også på hvordan særligt sårbare perioder i livet påvirker livet med diabetes.

Programmet bidrager med vigtig viden der er grundlaget for udvikling af forebyggende indsatser, screenings- og behandlingsforløb særligt rettet mod målgruppen. Vidensoverførsel sker gennem brede samarbejder med klinikere og forebyggelseseksperter og ved inddragelse af personer med diabetes.

Maddag

Projektbeskrivelse: Projektet ’Maddag’ markerer værdien af det fælles frokostmåltid og sætter fokus på, at madordninger faktisk kan meget mere end at mætte. I Danmark går 97,5 % af de 3-5-årige i daginstitution, hvor de får dækket op til 70% af deres daglige energibehov. Madordninger kan derfor være et skridt på vejen til mindre social ulighed i sundhed, da det sikrer alle børn ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. Dertil kan madordninger bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, de kan håndtere.

Projektet Maddag tilvejebringer derfor opmærksomhed på madordningernes potentiale for at nedbringe social ulighed i sundhed og øge børnenes maddannelse og trivsel - her nu og for resten af livet. 

Organisationer: Kost & Ernæringsforbundet og FOA. 

#sundsammen – et sundt liv med udviklingshandicap

Projektbeskrivelse: Lev har fokus på at styrke sundhed, trivsel og livsglæde for mennesker med udviklingshandicap, og Lev afholder en Sundhedscamp den 16. maj 2023 i samarbejde med SL og ULF. Vi vil skabe en inspirerende og lærerig dag for 200 deltagere, hvor vi tilvejebringer og deler viden om sundhed og sundhedsfremme, og inspirerer til nye aktiviteter og forstærket fokus på sundhed, trivsel og livsglæde for mennesker med udviklingshandicap. Dagen vil bestå af en blanding af fælles oplæg, markedsplads med stande, workshops med oplæg og værksteder med aktiviteter.

Transgenerationelle perspektiver på social ulighed i sundhed blandt ældre

Projektbeskrivelse: Enkelt individers forventede levetid varierer meget afhængig af socioøkonomiske ressourcer såsom uddannelse, indkomst og erhverv. For nyligt har forskning vist, at ældres overlevelse kan være påvirket af socioøkonomiske ressourcer hos deres voksne børn. Vi vil undersøge mekanismerne bag dette forhold ved følgende spørgsmål: 

1) Er voksne børns socioøkonomiske ressourcer associeret med forældres udvikling af diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde samt den efterfølgende brug af sundhedsydelser og dødelighed i alderdommen? I hvilken grad modificerer ældres egne socioøkonomiske ressourcer disse associationer?

2) I hvilken grad bidrager diabetes, KOL, iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde til associationen mellem voksne børns socioøkonomiske ressources og forældres dødelighed i alderdommen?

Denne nye viden er vigtig for at informere forebyggende tiltag om det eventuelle behov for at fokusere på eventuelle begrænsede socioøkonomiske ressourcer i det tætte netværk hos ældre borgere.

Face-it – en sundhedsfremmende indsats til familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes

Projektbeskrivelse: Face-it er et forskningsprojekt målrettet familier hvor moderen har haft graviditetsdiabetes. Vi undersøger om et skræddersyet efterfødselstilbud kan forbedre livskvalitet og sundhed for hele familien, og mindske risikoen for at udvikle type 2 diabetes tidlig i livet. Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Odense og Aarhus Universitetshospitaler, Rigshospitalet og Aarhus, Odense og Københavns kommune samt Steno Diabetes Centre i de tre byer. I projektet afprøves en sundhedsfremmende intervention, der søger at fremme sunde madvaner, bevægelse og amning gennem et fokus på bl.a. social støtte, motivation og sundhedskompetence. Interventionen begynder ca. 3 mdr. efter fødslen og løber til barnet er ca. 1 år gammelt. Face-it projektet har til hensigt at skabe et sammenhængende forebyggelsesforløb for familierne på tværs af sektorer, herunder fx at sikre overgangen fra graviditet til et målrettet efterfødselstilbud. Face-it interventionen er blevet udviklet ved samskabelsesprocesser med sundhedspersonale og familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes. Interventionen er netop nu ved at blive afprøvet og evalueret i et randomiseret kontrolleret design samt ved en procesevaluering.

Nedsæt det skadelige alkoholforbrug blandt børn og unge

Projektbeskrivelse: Lægeforeningens arbejder for at nedsætte det skadelige alkoholforbrug blandt børn og unge og for at skabe politisk opmærksomhed om de negative konsekvenser heraf. Den udbredte drukkultur rammer skævt og bidrager til social ulighed i sundhed. Senest har en rapport fra Europa-Kommissionen vist, at danske 15-årige er de unge i EU, som hyppigst drikker alkohol og oftest har prøvet at være fulde.

Lægeforeningen mener, at der bør fastsættes en konkret politisk målsætning for at reducere alkoholforbruget blandt børn og unge, at der skal indføres en ensartet 18 års-grænse for salg af alkohol og at prisen på alkohol skal hæves. Det er nemlig veldokumenteret, at høje aldersgrænser og prisforhøjelser har effekt i forhold til at nedsætte unges alkoholforbrug

Reducér ulighed i sundhed via indsats over for tobak og nikotinafhængighed

Rygning er den vigtigste årsag til social ulighed i sundhed og dødelighed og den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at forebygge tab af gode leveår. Derfor har det være en markant og højt prioriteret indsats for Lægeforeningen at skabe politisk flertal for en politik, som effektivt forebygger rygestart hos børn og unge og gør det nemmere at stoppe. Før jul blev der vedtaget en relevant handleplan mod børn og unges rygning, som vil have en betydelig effekt over tobaksrelaterede dødsfald og ulighed i sundhed.

Men vi er ikke i mål. Lægeforeningens arbejder fortsat for at:

-          Prisen på tobak og nikotinprodukter skal op på 90 kr. pr. pakke.

-          Der opstilles forpligtende mål for at reducere antallet af daglige rygere

-          De uforståelige undtagelser og smuthuller i handleplanen lukkes: At også nikotinprodukter, pibetobak og cigarer omfattes af forbuddet mod kendetegnende aroma og kravet om standardiserede pakker

-          At salg af nye typer nikotinprodukter, som ikke er godkendt som lægemidler til rygestop (nikotinposer).

-          At e-cigaretter omfattes af rygeloven.

Undersøgelse af forskelle i ældres sundhedsydelser

Projektbeskrivelse: 

I samarbejde med VIVE gennemfører Ældre Sagen en kvantitativ, registerbaseret analyse af ældres sundhedstilstand, forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser og sammenhængen med en række socioøkonomiske faktorer, bl.a. indkomst/uddannelse, urbaniseringsgrad og familieforhold.

Derudover skal undersøgelsen give et billede af multisyge ældres socioøkonomiske karakteristika, socioøkonomiske forskelle i genoptræning/vedligeholdelsestræning og hjemmesygepleje samt ældres forbrug af ydelser på psykiatriområdet for at få mere indblik i de psykisk sårbare ældre og deres socioøkonomiske karakteristika.

Formålet er at tilvejebringe viden om forskellene i ældres sundhedsmæssige tilstand og de betydende socioøkonomiske faktorer. Herigennem fås yderligere viden om de sundhedsmæssigt mest svækkede ældre, som bl.a. er en central målgruppe i arbejdet med et sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden fås større indblik i graden af ulighed i den ”sunde aldring”.

Undersøgelsens resultater kan tilgås her

Motion til ældre mennesker

Projektbeskrivelse: Undersøgelser viser, at der er stor social ulighed i deltagelse i motion og idræt. Ældre Sagen vil derfor tilbyde endnu flere motionstilbud til mindre mobile og ikke-motionsvante ældre, der ikke kan se sig selv i et motionstilbud i et fitnesscenter eller en idrætsforening, og hvor økonomi ikke skal være årsag til fravalg af motionstilbud.

Ældre Sagen er sammen med Idrættens Analyseinstitut og Videnscenter for Folkeoplysning i gang med en større undersøgelse af, hvem der deltager i Ældre Sagens motionstilbud. Resultaterne foreligger i efteråret 2020. Målsætningen er at få endnu flere ikke-motionsvante ældre til at dyrke motion. Ældre Sagen har i 2019 indgået en partnerskabsaftale med DIF og DGI om ”Bevæg dig for livet”. Størstedelen af Ældre Sagens 215 lokalafdelinger har motionstilbud, som drives af ca. 2.700 motionsfrivillige. Nogle af de mest udbredte aktiviteter i Ældre Sagen er stolemotion, gymnastik, gå- og cykelture. Motion er både godt for helbredet, men sikrer også socialt samvær med andre.

Monitorering af danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed 2021

Projektbeskrivelse: 

Formålet er at afdække danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed i 2021 med henblik på at målrette fremtidige forebyggelsesindsatser omkring overvægt ved at:

- Gennemføre en webbaseret undersøgelse med 5.000 respondenter med en repræsentativ fordeling på køn, alder, region og uddannelseslængde.

- Bruge indsigterne fra analysen af dataene som grundlag for det videre og langsigtede kommunikations- og forebyggelsesarbejde som de involverede samarbejdspartnere gennemfører med henblik på at bremse stigningen i overvægt i Danmark.

- Have et særskilt fokus på social ulighed i viden om og holdninger til overvægt og sundhed der afdækkes gennem baggrundsvariabler som køn, alder, region, uddannelseslængde, beskæftigelsesstatus og samlivsstatus.

- Undersøgelsen gentages hvert andet år, således næste gang i 2023.

3F - ’Første gang glemmer du aldrig’

Projektbeskrivelse: Frafaldet på erhvervsuddannelser er stort og har været stabilt de seneste ni år. Tal fra undervisningsministeriet viser, at 45 procent af eleverne på en erhvervsuddannelse i 2019 faldt fra. Erhvervsskolerne vurderer, at psykiske og personlige problemer udgør 58 pct. af frafaldet, hvilket gør det til den primære frafaldsårsag. Der er god evidens for, at mentorordninger og vejledningsindsatser kan styrke udsatte unge. Derfor har vi i 3F udarbejdet ’Første gang glemmer du aldrig’ - et pilotprojekt, der har til formål at forbedre den mentale sundhed for unge under erhvervsuddannelse på deres hovedforløb via en mentorordning forankret i lokale 3F-afdelinger.

Projektet vil igennem en række initiativer styrke de unges sociale relationer, støtte de unge i deres første ansættelse på arbejdsmarkedet, udarbejde redskaber til unge og virksomheder til fremme af mental sundhed på arbejdspladsen og afslutningsvis udvikle en implementeringsmodel, så projektets initiativer kan bredes ud på landsplan.

Projektbeskrivelse: Data-Sund-EUD er et nyt og innovativt forsknings- samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Steno Diabetes Center Copenhagen og SDC Sjælland, fire kommuner og otte erhvervsskolematrikler. Sammen med civilsamfunds-, lokale og nationale sundhedsfremmeaktører (fx Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrifonden, Rådet for sund mad m.fl.) vil projektet udvikle og afprøve en teoretisk og evidensbaseret model for sundhedsfremme på EUD, baseret på seks grundværdier: Datadrevent og lokalt forankret, samskabelse, partnerskaber, bæredygtigt og kapacitetsopbyggende og systematisk evalueret. Formålet med Data-sund-EUD (fase 1 og 2) er at udvikle og afprøve en bæredygtig model for sundhedsfremme på EUD i to regioner og på tværs af uddannelser. Målet er at øge sundhed og trivsel blandt erhvervsskoleelever samtidig med, at interventionen kapacitetsopbygger de deltagende skoler og skaber varige partnerskaber mellem skoler, kommuner og sundhedsfremmeaktører.

Tidshorisont: Data-Sund-EUD vil gennemløbe fire faser. En udviklingsfase (fase 1, 2020-2021) hvor forskere sammen med praksis udvikler partnerskaber, samskabelsesprocesser og evalueringsredskaber. I fase 2 (2021-2023) udvikles modellen via afprøvning på otte skoler. Resultater og erfaringer sammenfattes til en model, som kan effektevalueres (fase 3, 2024-2027) og efterfølgende implementeres nationalt (fase 4, 2027+). Projektets første to faser (2020-2023) er finansieret. 

SUSY Udsat: Ny sundhedsprofil for mennesker i social udsathed

Projektbeskrivelse:

Siden 2007 har SUSY-UDSAT-undersøgelserne bidraget til at sætte socialt udsatte menneskers sundhed og sygelighed på dagsorden. Undersøgelserne har vist stor ulighed i sundhed og dødelighed, dokumenteret udbredelse af problemer med hepatitis C og beskrevet socialt udsattes menneskers alt for ofte dårlige møde med sundhedsvæsenet. Undersøgelserne er den bedste kilde til viden om socialt udsatte menneskers sundhedstilstand og er bredt citeret. Med undersøgelserne har Rådet m.fl. sat fokus på den store ulighed i sundhed, der rammer mennesker i socialt udsathed hårdt.

Nu gør vi det igen. Frem til august 2022 indsamler Statens Institut for Folkesundhed spørgeskemaer fra socialt udsatte mennesker i hele landet. Det er et stort arbejde, og herberger, væresteder, bosteder og behandlings-steder yder en uvurderlig hjælp til at sikre de nødvendige besvarelser, så vi igen kan kaste lys over socialt udsatte menneskers livsvilkår.

Foreningsbrobygning - Social Sundhed Aarhus

Projektbeskrivelse: Ulighed i sundhed kommer blandt andet til udtryk i ulighed i adgangen til bevægelse og fællesskaber. Derfor har vi frivillige brobyggere, der støtter og ledsager sårbare borgere med at komme afsted til en aktivitet i foreningslivet. Det styrker den enkeltes fysiske og mentale sundhed at bevæge sig i fællesskab med andre. Samtidigt styrker det de frivilliges viden om hvilke barrierer, nogle mennesker oplever i forhold til sundhed, foreningsliv og bevægelse samt hvordan man som kommende sundheds- eller idrætsprofessionel kan imødegå de barrierer. Derved påvirker vi også til en kulturændring på sigt, hvor vi indtænker civilsamfund, forebyggelse og frivillighed som en aktiv del af det etablerede sundhedssystem.

Social Sundhed

Projektbeskrivelse: Kernen i Social Sundhed er, at frivillige brobyggere er tilgængelige, lydhøre og fleksible overfor borgere, der har svært ved at indfri de krav, som et specialiseret sundhedsvæsen stiller til deres patienter. Projektet tager udgangspunkt i socialt udsatte borgeres ønsker og behov for støtte, hvilket ses ved, at de frivillige sørger for at efterkomme borgernes ønsker i forhold til støttens indhold. Nogle borgere ønsker en ledsager, andre har behov for en samtale eller hjælp til overblik over eget sygdomsforløb, men ofte ønskes der en kombination af disse. Vores frivillige kan være en ”pårørendesubstitut”, et ekstra sæt øre, en der støtter fysisk, psykisk og/eller sprogligt eller en der hjælper med at motivere. Det er derfor også projektets mål at ruste de frivillige og give dem viden omkring udsathed i mødet med sundhedsvæsnet.

FOA - Medlemssurvey om tidlig opsporing og rettidig forebyggelse

Projektbeskrivelse: FOAs medlemmer møder hver dag ulighed i sundhed, når de kommer hos fx ældre, svækkede i hjemmeplejen og udsatte i socialpsykiatrien. Mange af disse borgere indlægges i dag med sygdom eller sygdomsforværring, som kunne være undgået ved tidligere indsats. Den tidlige indsats indebærer mere end rettidig lægebehandling og fokus på en konkret diagnose, i stedet skal hele mennesket ses. Tidlig opsporing starter fx allerede ved en iagttagelse af, om der er mad i køleskabet, om der slækkes på huslige gøremål eller personlig hygiejne samt om borgeren viser tegn på underernæring, ensomhed, depression, demens el.lign.

Med borgernes hjem som arbejdsplads har FOAs medlemmer en central rolle ift. at opfange signaler om forandringer hos borgerne og dermed bidrage til en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Undersøgelsen udføres blandt ca. 10.000 personer i FOAs medlemspanel med formålet at kortlægge hvordan de i dag bidrager til den tidlige opsporing og dermed større social lighed i sundhed.

Navigatortilbuddet - Kræftens Bekæmpelses tilbud til socialt sårbare kræftpatienter

Projektbeskrivelse: Fælles for kræftpatienterne i Navigatortilbuddet er, at kræftsygdommen sjældent er deres eneste udfordring. Navigatoren støtter kræftpatienten i forløb op til 6 måneder. Den konkrete støtte aftales mellem patient og navigator ud fra patientens behov. Det kan f.eks. være, at en navigator tager med til samtaler på sygehuset og i kommunen, lytter til patientens bekymringer og giver opbakning og emotionel støtte. Der arbejdes altid i samarbejde med patienten og ud fra princippet om hjælp til selvhjælp og et ønske om at styrke patientens egne sundhedskompetencer. De fleste af navigatorerne har en baggrund inden for social- og sundhedsvæsenet.

Siden 2015 har over 600 socialt sårbare patienter modtaget støtte af en frivillige navigator. Navigatortilbuddet blev evalueret i 2018. Evalueringen viste, at frivillige navigatorer kan være med til at forbedre socialt sårbare kræftpatienters trivsel, sundhedskompetencer og mindske deres oplevelse af belastning. Herudover er en stor del af patienterne efter navigatorforløbet blevet mere trygge i deres kræftforløb og har fået større tro på, at de selv kan gøre noget i forløbet.

Akut COVID-19-støtte

Projektbeskrivelse: Akutpuljen havde bl.a. til formål at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19 epidemien blandt socialt sårbare grupper. Novo Nordisk Fonden har inden for de sociale formål støttet 15 projekter herunder med fokus på oversættelse af regeringens og sundhedsmyndighedernes anbefalinger til mere end 30 sprog, telefonlinjer med sundhedsfaglig og social støtte og rådgivning, nødherberg for hjemløse i København, Aarhus, Odense og Slagelse, samt fokus på fysisk aktivitet for udviklingshæmmede børn.

OSCAR: Palliation til sårbare kræftpatienter

Projektbeskrivelse: Med implementeringsprojektet, OSCAR, ønsker vi at optimere tværsektoriel palliation til socialt sårbare patienter. Vi ved, at den palliative indsats kan reducere lidelser og fremme livskvaliteten i den sidste tid hos uhelbredeligt syge kræftpatienter. Med afsæt i det allerede eksisterende nationale ’Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft’ vil vi i samarbejde med de involverede sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende udvikle og implementere en model for forbedring af den basale palliative indsats. Med implementeringen af tidlig systematisk behovsvurdering og optimering af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læge, håber vi at kunne forbedre livskvaliteten hos alle palliative patienter.

Projektet er forankret på Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital og udføres i samarbejde med Vordingborg og Sorø Kommuner.

Et marginaliseret liv tæt på døden

Projektbeskrivelse: Trods flere initiativer rettet mod at forbedre grønlænderes sociale og sundhedsmæssige forhold ser problemet med udsathed ud til at være stigende. Med en forholdsvis kort forventet levetid og begrænset reel adgang til det etablerede sundhedsvæsen er sygdom og død en uomgængelig del af hverdagslivet for socialt udsatte grønlændere i Danmark. For at forstå og imødekomme deres behov ved livstruende sygdom og forestående død, er vi nødt til at forstå den måde, hvorpå gruppen mere generelt opfatter sundhed, sygdom og et godt liv. Vi ved, at gruppen er vanskelig at finde i det etablerede system, derfor vil forskningen finde sted der, hvor grupperne lever deres hverdagsliv: ”på bænken”, i egen bolig, på væresteder, bosteder, alternative plejehjem og evt. på hospital eller hospice. Desuden udforskes viden om palliative behov hos erfarne praktikere fra både det sociale og sundhedsfaglige område.

Projektet forventes at bidrage med anbefalinger om, hvordan eksisterende tilgange til behovsvurdering og omsorg ved livets afslutning kan tilpasses målgruppens ønsker og behov.

KOL og socialt udsatte

Projektbeskrivelse:

Undersøge og beskrive forekomsten af KOL hos patienter, der er i socialsygeplejerskers målgruppe, samt at undersøge effekten af opportunistisk screening for KOL hos disse borgere.

Vi undersøger de patienter, som bliver henvist til socialsygeplejerske i inklusionsperioden, og følger efterfølgende i 5 år mhp. at undersøge variable, der er betydende for patienternes sundhed og sundhedsydelsesforbrug. Baselinedata fra tværsnitsstudiet udgøres af lungefunktionsmåling, PRO data udfyldt ved inklusion.

Kohortestudiets data vedr. sygdomsbyrde og hospitalskontakter er fra landspatientregistret (LPR), mortalitetsdata fra dødsårsagsregistret. Indløste recepter på KOL-medicin stammer fra Receptdatabasen. Patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstgrundlag fra RAS (registerbaseret arbejdsstyrke statistik). Efter opfølgningsperioden (1.11.2025) uploades baselinedata med cpr-nummer til Danmarks Statistik (DST), hvor data kobles med data vedr. socioøkonomi, morbiditet, mortalitet, medicinforbrug og kontakter til sundhedsvæsenet.

Redskaber til dialog om sundhedstjek

Projektbeskrivelse:

Mennesker med udviklingshandicap skal have forbedret deres sundhedstilstand, da de lever langt kortere end mennesker uden handicap. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har dokumenteret, at overdødeligheden blandt personer med udviklingshæmning resulterer i et tab af levetid på knap 20 år i sammenligning med resten af befolkningen og at personer med udviklingshandicap er blandt de grupper, som får lavet færrest screeninger. Hele 45 % af kvinder med udviklingshandicap har aldrig fået foretaget en brystkræftscreening, hvor det samme kun gælder for 13-15 % af befolkningen uden funktionsnedsættelse.

En af løsningerne for at imødegå denne ulighed, er et fokuseret sundhedstjek ved de praktiserende læger, hvilket der er afsat penge til fra 1. januar 2022. Men både de praktiserende læger og borgerne har brug for hjælp for at få sundhedstjekkene til at fungere. Det er to meget forskellige verdener som mødes, borgerne er kognitivt udfordret og læger som har en travl hverdag. Borgerne brug for støtte - både rent praktisk til at få et møde i stand, men også ved selve undersøgelserne og til opfølgning ved fx hospital og speciallæger. Derfor er der brug ekstra godt materiale, som udvikles og testes sammen med borgerne. Og endelig skal dette formidles til alle relevante målgrupper – borgerne, pårørende og medarbejderne, og det skal let kunne genfindes på flere relevante platforme.

Projektet vil levere en kort undervisningsfilm til medarbejdere om sundhedstjek, en kort film til beboere på botilbud, og evt. revideret dialogredskab, hvis de skriftelige redskaber trænger til en opdatering.

Forebyggelse af undgåelig død for borgere udviklingshandicap

Projektbeskrivelse:

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har dokumenteret, at overdødeligheden blandt personer med udviklingshæmning resulterer i et tab af levetid på knap 20 år i sammenligning med resten af befolkningen og at personer med udviklingshandicap er blandt de grupper, som får lavet færrest screeninger. Hele 45 % af kvinder med udviklingshandicap har aldrig fået foretaget en brystkræftscreening, hvor det samme kun gælder for 13-15 % af befolkningen uden funktionsnedsættelse.

En af løsningerne for at imødegå denne ulighed, er at ved at bruge danske registerdata til at undersøge, hvorfor personer med udviklingshandicap dør tidligere end andre. Projektet vil også vise, hvilke dele af overdødeligheden, der kan undgås med den rette behandling i sundhedsvæsenet, samt med de rette forebyggelsesindsatser i både sundheds- og socialsektorerne. Projektet indsamler danske og udenlandske erfaringer med indsatser til nedbringelse af overdødelighed og præsenterer dem i et erfaringskatalog.

 Resultaterne fra projektet vil blive formidlet til relevante personer og organisationer af de 4 organisationer som ansøger – SIF, Lev, CP Danmark og Epilipsiforeningen.

FitforKids FamPower

Projektbeskrivelse:  FitforKids er en frivillig forening, der har arbejdet med vægttab og sundhedsfremme til socialt udsatte familier i Danmark siden 2007.

FitforKids-programmet bygger på international forskning og er videnskabeligt dokumenteret. Programmet udmærker sig ved at have fokus på familien, være multikomponent og længerevarende. Programmet består af fem dele; kostvejledning, træning for hele familien to gange om ugen i gymnastiksalen på den lokale skole, forældre-coaching, et motivationsprogram og sociale events, herunder sommerlejr for hele familien. Alt sammen helt gratis for familierne.

FitforKids driver i dag ca. 40 hold og har som dedikeret mål at arbejde mod social ulighed i sundhed. Derfor vil FitforKids, med støtte fra stat, kommuner og fonde, udrulle FitforKids til hele landet, så det på sigt er muligt at gå på FitforKids-hold i alle landets kommuner.

'Havndals kooperativ': Sunde og glade børneliv

Projektbeskrivelse: 

Målgruppen for indsatsen er alle børn og unge i Havndal og omegn (0-16 år), med de 3-13 årige som den primære målgruppe. Den sekundære målgruppe er alle aktører, der direkte eller indirekte kan påvirke børn og unges sundhed og trivsel i Havndal. Det gælder derfor både beslutningstagere, ledere, medarbejdere i alle kommunes forvaltninger, lokale aktører som skole, sundhedshus, idrætsforening, detailhandel, lokale foreninger og borgere i Havndal.

Havndal Kooperativ bygger på samskabelse (CBPR) og engagement lokalt, som nøgleelementer til at opnå en bæredygtig indsats. Samskabelse af de lokale løsninger og indsatser, skabes på baggrund af en systematisk tilgang og metode, som er afprøvet og benyttet internationalt i sundhedsfremmende indsatser (STICKE). Ved at tilføje en systematisk tilgang kan vi i denne indsats kortlægge alle interessenters forståelse for, hvad der har betydning for børn og unges sundhed og trivsel i Havndal og initiere lokale løsninger og indsatser, der på den lange bane vil bidrage til en positiv udvikling af børn og unges sundhed og trivsel.

Infant Health (Forskningsprojekt; Statens Institut for Folkesundhed)

Projektbeskrivelse: Infant Health har til formål at forbedre ’sensitive parenting’ i de mest sårbare familier i Danmark. Forskningsgruppen bag har udviklet og implementeret “PUF” (Psykisk Udvikling og Funktion) som sundhedsplejersker kan bruge til at afdække risikofaktorer hos spædbørn i 8-9 måneders-alderen. Formålet med Infant Health er at undervise forældre med begrænsede ressourcer og/eller med særligt sårbare spædbørn. Projektet vil bruge en ny evidensbaseret video-feedbackmetode til forældre “VIPP” (videobaseret intervention til fremme af positivt forældreskab). Metoden har vist gode resultater i Holland og skal nu afprøves i Danmark. Interventionen er specifikt rettet mod forældre til de mest sårbare spædbørn for at mindske spædbarnets samlede risiko for mentale helbredsproblemer og overvægt. Der er etableret samarbejde med professionshøjskolerne for at sikre tidlig oversættelse til praksis.

Let’s Go

Projektbeskrivelse: Med projektet omtænker vi den traditionelle tilgang i det lokale idrætsliv fra traditionelt og historisk at have fokus på konkurrence, kampe og turneringer, til at sætte den unges motivation, lyst og idrætsglæde forrest i trygge fællesskaber og samvær med venner.

Indsatser:

1. Idrætsfestival: foreninger inviteres til at præsenterer elever fra 5. og 6. årgang for en række idrætsgrene fra lokalområdet. Idrætsfestivallen er obligatorisk for alle skoler og foregår i skoletiden.

2. Bland Selv Idræt: 3 forløb á 6 ugers varighed, hvor den unge selv kan ”blande” sin idræt i forhold til de udbudte aktiviteter. Tilbuddet er gratis, og der lægges vægt på, at de unge får mulighed for at prøve interessante foreningsaktiviteter der passer til dem. Der opfordres til at de unge deltager sammen med venner og klassekammerater. Foreningerne har fokus på at tilbyder trygge idrætsmiljøer, som alle kan deltage i.

Mental styrketræning for børn og unge

Over en 2 ½ årig projektperiode ønsker vi at udrulle vores nuværende koncept til nye kommuner og dermed skabe positiv forandring hos endnu flere børn og unge. Formålet med projektperioden er desuden, at inkludere flere socialt udsatte børn og unge i Projekt S. Dette vil gøres gennem at udbyde fripladser til familier med lav indkomst, støttet af fonde og virksomheder, samt at opbygge et tættere samarbejde med kommunerne.

På nuværende tidspunkt holder Projekt S til i København og Roskilde. Over de næste to år ønsker vi at udvide til Odense, Aarhus og Hillerød. Vi samarbejder allerede med relevante landsdækkende organisationer som Julemærkefonden, som vi ønsker at udvide samarbejdet med i takt med, at projektet implementeres i nye landsdele.

Vi påtænker desuden at være en del af en konference om trivsel og sundhed, som Julemærkefonden planægger som deres projektindsats.

Med på Asfalten

Projektbeskrivelse: Med på Asfalten er et nationalt projekt, der bidrager med løsninger på den udfordring, at børn og unge med psykosociale udfordringer har færre deltagelsesmuligheder i idrætten. Det er en målgruppe med et bredt spektrum af psykiske og adfærdsmæssige diagnoser med høj risiko for at opleve ensomhed og mistrivsel. Med den rette støtte har de stor gevinst ved øget fysisk aktivitet.

GAME har i partnerskab med socialpædagogiske fagpersoner skræddersyet et parkour-træningsprogram. Metoden knyttes an til idrættens transfereffekt: Når man lykkes med noget fysisk og kropsligt, mærker man også en gavnlig effekt mentalt; man får en mere generel følelse af at lykkes, som kan overføres til andre sammenhænge af børnenes liv.

Metoden har vist sit potentiale. Resultater viser, at en del af deltagerne bliver mere fysisk aktive, får øget motivation for idrætsdeltagelse og øget tilknytning til idrætsforeningerne. Samtidig er der samfundsøkonomiske nettogevinster ved indsatsen (VIVE 2021).

Fokus på tidlig opsporing og forebyggelse ved sundhedsplejerskerne

Igangværende kortlægning af kommunernes sundhedsplejersketilbud og sundhedsplejens rammevilkår, herunder tilbud til sårbare forældre og børn.

Fokus på behovet for flere pladser på sundhedsplejerskeuddannelsen, der kan lette presset på hjemmebesøg og give mulighed for ekstra indsatser i familier med særlige behov.

Tildeling af 45.000 kr. til projekt på Aarhus Universitet, der skal afdække sårbare småbørnsfamiliers oplevelse og håndtering af COVID-19

Healthy Childhood Trial

Projektbeskrivelse: Formålet med Healthy Childhood Trial er at forhindre tidlig overvægt. Novo Nordisk Fonden støtter projektet til udvikling af en ny evidensbaseret intervention, der på sigt skal implementeres af sundhedsplejersker. Projektet vil udvikle en ny systematisk og evidensbaseret metode til, hvordan sundhedsplejersker kan give information til forældre til at tackle tidlige risikofaktorer for overvægt. Interventionen vedrører alle forældre og spædbørn - også socialt sårbare forældre og børn.Sundhedsplejersker, kommuner og videnskabelige eksperter involveres i at designe værktøjer målrettet specifikke og relevante udviklingsstadier i barnets liv.
Prototyper af værktøjerne vil derefter blive testet i fokusgrupper af sundhedssygeplejersker og forældre. Endeligt vil værktøjerne vil blive drøftet på workshops, der involverer ledere af sundhedsarbejderne i kommunerne og repræsentanter fra de danske sundhedsmyndigheder. 

Samarbejde med professionshøjskolerne skal sikre relevant implementering i uddannelsen af ​​nye sundhedsplejersker.

Temarapport: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge

Projektbeskrivelse: Novo Nordisk Fonden støtter Vidensråd for Forebyggelse i udarbejdelsen af en rapport om forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Formålet er at samle og vurdere hvilke indsatser der effektivt kan forebygge overvægt blandt børn og unge, samt vurdere om vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at udarbejde rammebaserede råd om indsatser, der kan bidrage til at forebygge overvægt blandt børn og unge.

Der vil blive taget udgangspunkt i de primære rammer, som børn og unge færdes i dvs. hjemmet, daginstitutioner og skole og med sundhedsprofessionelle (sundhedsplejen, tandplejen, læge), lokalsamfund og samfund. Ligeledes vil forhold i forbindelse med graviditet af betydning for udvikling af overvægt i barnets første leveår blive afdækket. Rapportens primære målgrupper er fagprofessionelle med direkte kontakt til børn og unge og deres familie, forskere samt beslutningstagere i politiske og administrative systemer på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, som kan træffe beslutninger om og udstikke retningslinjer for området.

Åbent opslag for Børn, Bevægelse og Sundhed

Projektbeskrivelse: Novo Nordisk Fonden ønsker at fremme en sund udvikling blandt børn i alderen 10-15 år ved at nedsætte stillesiddende adfærd samt fastholde og fremme bevægelse og fysisk aktivitet i aldersgruppen. Fonden ønsker derfor at støtte projekter, der søger nye veje i forhold til at øge børn og unges engagement i bevægelse og fysisk aktivitet. Formålet med dette opslag er at støtte offentlige institutioner, non-profit organisationer og forskere i at engagere sig i evidensbaserede og innovative tilgange på tværs af sektorer for at øge niveauet for fysisk aktivitet i målgruppen.

Der kan søges om støtte til projekter med fokus på at nedsætte store børn og unges stillesiddende aktiviteter ved at øge bevægelse og fysisk aktivitet. Projekterne kan fx have fokus på at undersøge og afprøve nye tiltag og innovative tilgange, der kan føre til et mere fysisk aktivt hverdagsliv blandt børn og unge, eller på anden måde øge det fysiske aktivitetsniveau i gruppen af 10-15-årige. Projekterne kan være rettet mod den generelle målgruppe af 10-15-årige eller mod udvalgte dele heraf – herunder gerne grupper af børn og unge i særlig risiko for at have et lavt aktivitetsniveau, så som etniske minoritetsgrupper, teenagepiger eller socialt udsatte børn og unge.

Åbent opslag for sundhed integreret i sociale indsatser

Projektbeskrivelse: I gennemsnit har 18 pct. af danske børn overvægt, når de forlader folkeskolen, men procentdelen er desværre endnu højere med 33 pct. blandt børn i udsatte positioner.

Sociale organisationer er allerede i tæt kontakt med børn fra de mest sårbare grupper i samfundet. De har derfor en unik mulighed for også at gøre en positiv forskel for børnenes sundhed uden at forsømme andre alvorlige omstændigheder. I den forbindelse ønsker Fonden at støtte samarbejder mellem sociale aktører og aktører fra sundheds- og forebyggelsessektoren – og derved fremme sundhed blandt de mest sårbare grupper af børn i Danmark. De tværsektorielle samarbejder kan sikre, at sundhedselementerne beror på bedst tilgængelige viden samtidig med, at de integreres og forankres i eksisterende strukturer på en måde, der danner grundlag for bæredygtige løsninger og ikke mindst, som tager højde for den kompleksitet, som sociale udfordringer kan medføre.

AMNING – en god start sammen

Projektbeskrivelse: Det er veldokumenteret, at amning har talrige sundhedsfremmende effekter for mor og barn på kort og lang sigt. SST anbefaler, at børn ammes eksklusivt i 6 måneder og delvis til minimum 1 år. Undersøgelser viser, at der er væsentlig social ulighed i ammevarighed. Via en enkel, individualiseret ammevejledning i sundhedsplejen, som er konsistent med en tidligere udviklet hospitalsintervention, og har fokus på at styrke forældres viden og handlekompetence, søger vi at øge ammevarigheden hos unge og kortuddannede mødre. Interventionen er funderet i Banduras teori om self-efficacy. Der foretages en effektevaluering, en sundhedsøkonomisk evaluering   samt en realistisk evaluering. Sidstnævnte skal bidrage med forståelse af de mekanismer, hvorigennem indsatsen virker eller ikke virker med blik for kontekstens betydning. Evalueringen kombinerer kvantitative og kvalitative metoder og vil samlet bidrage væsentligt med ny viden om, hvordan vi fremmer amning og reducerer social ulighed i sundhed.

Unge Hjerner

Projektbeskrivelse: Som barn eller ung med en hjerneskade er man udfordret på mange plan. Udover at skulle håndtere de funktionsnedsættelser som hjerneskaden giver, så skal man også færdigudvikle den raske del af hjernen.

Børn og unge med erhvervet hjerneskade bliver ofte socialt isoleret, med alt hvad det betyder for negativ udvikling og manglende selvværd. Projekt Unge Hjerner er et tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade, hvor der deles oplevelser, erfaringer og hvor netværk opbygges. I samarbejde med Regionerne og udvalgte kommuner skabes lokale afdelinger for Unge Hjerner, under ledelse af projektmedarbejdere og fagpersoner.

Målet med projektet er at give børn og unge mulighed for at lære at leve med sine funktionsnedsættelser og samtidig få opbygget kompetencer til at kunne leve livet som barn, ung og voksen med en erhvervet hjerneskade. At have en erhvervet hjerneskade skal ikke automatisk betyde at man oplever ulighed i livet -  Vores motto er "Liv der reddes, skal også leves”.

FAIR (FAmilie InteRvention). Børneovervægt i udsatte familier

Projektbeskrivelse: Børn i familier med lav socioøkonomisk status har en højere risiko for overvægt, og andelen af overvægt hos børn, der bor i socialt belastede landkommuner, er højere end hos børn, der bor i bykommuner. I Danmark ses denne ulige fordeling af overvægt allerede hos børn i indskolingen. Forebyggelse og behandling af børneovervægt inkluderer oftest en familieindsats for at opnå livsstilsændringer hos barnet. Familieinterventioner betegnes som Best practice. I praksis er familieinvolvering udfordrende for de enkelte familier og for de fagprofessionelle, der implementerer familieinterventioner.

Formålet med projekt FAIR er at bidrage med viden om, hvordan kommune og region kan støtte familier i hhv. forebyggelse og behandling af overvægt hos børn. Projektet har fokus på de kontekstuelle faktorer, som har stor betydning for forebyggelse og behandling af børneovervægt i en socialt belastet landkommune. Projektet er tredelt: I familien, den kommunale setting (sundhedsplejersker og børneinstitutioner), og den regionale setting (sygehuset). Projektet involverer både lokale familier og lokale fagprofessionelle i udviklingen af en familieintervention.

Godhavn 360 grader

Projektbeskrivelse: I projektet satte man fokus på, hvordan mad og måltider kan inddrages i arbejdet med anbragte børn og unge på behandlingsinstitutionen Godhavn. Med projektet ønskede projektgruppen at gøre madlavning og måltider til et værdiskabende centrum for alle på Godhavn. Samtidig var ønsket at skabe en model, så andre institutioner nemmere kan arbejde med mad og måltider.

Godhavn er en døgnåben behandlingsinstitution og fungerer som en kostskole med gode institutionelle rammer for udsatte børn og unge. Her spiser og bor de og går i skole sammen. Det vellykkede samarbejde om Godhavns måltider har skabt et grundlag for at arbejde med maden og måltidet som del af anbragte børn og unges sociale og psykiske udvikling.

Projektet inkluderede en afdækning af nuværende måltidspraksis, udarbejdelse af et måltidskodeks og kostnotat og lancering af kodekset med børn og unge fra Godhavn som værter. Børn, unge og ansatte på Godhavn blev inddraget fra start til slut, så de i høj grad var involveret i processen.

Organisationer: Meyers Madhus, Kost og Ernæringsforbundet m.fl.

Unge Familier på Vej

Projektbeskrivelse: Unge Familier på Vej (også kendt som Familiens Hus) er et partnerskabsprojekt mellem Mødrehjælpen og deltagende kommuner og regioner.

Indsatsen tilpasses lokalt, men er sammensat af et helhedsorienteret og tværfagligt forløb, hvor de forskellige aktører byder ind med hver deres kompetencer. Grundstammen i indsatsen er et ni-måneders gruppeforløb for gravide og unge mødre, der suppleres med sundhedspleje og individuel rådgivning fra socialrådgivere, uddannelsesvejledere og terapeuter.

Formålet er at hjælpe unge, sårbare familier på vej til uddannelse og job efter endt barsel, styrket socialt netværk med ligesindede og øgede forældrekompetencer, der gør familierne mere robuste i forældrerollen.

Indsatsen har stærke, dokumenterede resultater.
Læs mere og se en kort film om indsatsen her: https://moedrehjaelpen.dk/forside/det-goer-vi/partnerskaber/unge-familier-paa-vej-aarhus/

Diabetes på Spil: Peer support blandt personer med type 2 diabetes

Projektbeskrivelse: Gruppebaseret uddannelse i diabeteshåndtering er et vigtigt redskab til at støtte personer med type 2 diabetes (T2D) i at varetage livet med diabetes for at øge livskvaliteten og undgå komplikationer. Målgruppen efterspørger oftest mulighed for peer support: erfaringsudveksling med ligestillede, hvilket der ofte ikke er ”nok” tid til i den planlagte gruppe-undervisning. Ligeledes er gruppeundervisning ofte planlagt på forhånd med begrænsede muligheder for involvering af deltagerne og individuel behovsafdækning.

Formål: At udvikle et brætspil, der på en legende måde fremmer dialog, refleksion og personcentrering blandt deltagere i kommunale gruppebaserede uddannelsesforløb for personer med T2D og giver indsigt til underviserne om deltagernes individuelle perspektiver og udfordringer.

Metode: Spillet blev udviklet med design-, test-, justerings- og re-testfaser. I 2019 blev spillet testet med 76 personer med T2D og 17 undervisere i 19 settings fordelt på 9 kommuner.

Resultater: Den gruppebaserede uddannelse var en velegnet ramme for spillet, som deltagerne fandt sjovt og fremmende for dialoger, ligesom underviserne fik nye, nyttige indsigter.

Maddag

Projektbeskrivelse: Projektet ’Maddag’ markerer værdien af det fælles frokostmåltid og sætter fokus på, at madordninger faktisk kan meget mere end at mætte. I Danmark går 97,5 % af de 3-5-årige i daginstitution, hvor de får dækket op til 70% af deres daglige energibehov. Madordninger kan derfor være et skridt på vejen til mindre social ulighed i sundhed, da det sikrer alle børn ordentlige måltider, der både er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. Dertil kan madordninger bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, de kan håndtere.

Projektet Maddag tilvejebringer derfor opmærksomhed på madordningernes potentiale for at nedbringe social ulighed i sundhed og øge børnenes maddannelse og trivsel - her nu og for resten af livet. 

Organisationer: Kost & Ernæringsforbundet og FOA. 

Social ulighed i forekomsten af risikofaktorer og sygdom

Projektbeskrivelse: Rapporten om forebyggelse af overvægt hos børn og unge slår fast, at jo vanskeligere sociale vilkår, et barn vokser op i, jo større er risikoen for udvikling af overvægt. Vanskelige sociale forhold er en formodet risikofaktor for overvægt og der kan være et potentiale i at forebygge udvikling af overvægt ved at forbedre de sociale kår for de mest udsatte. Der mangler dog stadig evidensbaserede indsatser, der kan implementeres i praksis.

I rapporterne om mental sundhed og psykisk sygdom hos hhv. 0-9-årige og 10-24-årige slås det fast, at der er en betydelig social ulighed i forekomsten, men at vi stadig mangler viden om, hvordan forebyggende interventioner kan udligne den sociale ulighed i mentale helbredsproblemer blandt børn.

I rapporterne kan man læse mere om, hvordan overvægt og forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme er fordelt blandt børn og unge i Danmark, samt en gennemgang af forskningen om forebyggende indsatser: www.vidensraad.dk.   

Klar Til Mere – en indsats i Fredericia Fritid

Projektbeskrivelse: I indsatsen Klar Til Mere arbejder vi målrettet med de deltagende unges mentale, sociale og fysiske sundhed og trivsel. At de unge føler dig værdifulde i fællesskabet, og at de får mod på og lyst til at bruge deres historie positivt. Derudover forsøger vi at styrke de unges personlige fundament og livsgrundlag således, at de undervejs i indsatsen og fremadrettet tør tage det for dem næste bedste skridt og igen får mod på livet.

KRAP, mentalisering og en bevidsthed om den neuroaffektive udviklingspsykologis betydning for mental sundhed samt NUZO (Nærmeste udviklingszone) er vores pædagogiske udgangspunkt og metodegrundlag.

I samarbejde med eksterne leverandører inddrager vi naturen, yoga, sauna, cafemiljø og pædagogiske samtaler i hele forløbet.

Vinterbadning, Sauna & Cafe. Vi giver de unge en oplevelse af ro og afstresning i saunaen, det kolde gys og det at mærke dig selv og kroppens reaktion ved vinterbadning, succeser og sjove oplevelser. ​Vi har oplevet, at Vinterbadning og det at øve sig i at have kontrol over bl.a. sin vejrtrækning giver de unge mulighed for at transformere denne læring over i eksempelvis en eksamenssituation eller lignende situationer, der kan være en udfordring for den unge.

Yoga/Natur. De unge er i færd med at udforske deres relationer og plads i verden i forhold til, hvem de er. Da Yoga åbner døren til selvudforskning og iboende potentialer, giver det de unge en mulighed for at udforske deres egen krop og sind og deale med deres indre dialog, til tider selvudslettende adfærd og overbevisninger.

Yoga inviterer den unge til at udvikle en sund kontakt med krop og sind og styrker fornemmelsen af egne grænser og dem selv som individ - både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Yoga hjælper også den unge med at finde sit center samt forblive rolig og nærværende midt i en turbulent og til tider, skræmmende verden. Yoga skaber ydermere en fornemmelse af styrke indeni - et fristed, hvor den unge altid kan søge hen.

At praktisere og studere yoga, kan endvidere bidrage til kultivering af selvdisciplin, sunde spisevaner, selvomsorg mm., som den unge kan tage med sig resten af livet.

Yoga i ungdomsårene har potentialet til at åbne døren til blivende, positive livsstilsvaner. En yogapraksis er kort og godt, adgangsgivende til selvtillid og selvværd. Hvilken større gave kan vi dele med den kommende generation…?

Face-it – en sundhedsfremmende indsats til familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes

Projektbeskrivelse: Face-it er et forskningsprojekt målrettet familier hvor moderen har haft graviditetsdiabetes. Vi undersøger om et skræddersyet efterfødselstilbud kan forbedre livskvalitet og sundhed for hele familien, og mindske risikoen for at udvikle type 2 diabetes tidlig i livet. Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Odense og Aarhus Universitetshospitaler, Rigshospitalet og Aarhus, Odense og Københavns kommune samt Steno Diabetes Centre i de tre byer. I projektet afprøves en sundhedsfremmende intervention, der søger at fremme sunde madvaner, bevægelse og amning gennem et fokus på bl.a. social støtte, motivation og sundhedskompetence. Interventionen begynder ca. 3 mdr. efter fødslen og løber til barnet er ca. 1 år gammelt. Face-it projektet har til hensigt at skabe et sammenhængende forebyggelsesforløb for familierne på tværs af sektorer, herunder fx at sikre overgangen fra graviditet til et målrettet efterfødselstilbud. Face-it interventionen er blevet udviklet ved samskabelsesprocesser med sundhedspersonale og familier, hvor moderen har haft graviditetsdiabetes. Interventionen er netop nu ved at blive afprøvet og evalueret i et randomiseret kontrolleret design samt ved en procesevaluering.

Trivsel- og Sundhedskonference

Vi påtænker at afholde en konference om trivsel og sundhed.

Hvor forskellige oplægsholdere vil give deres bud på, hvordan vi skaber bedre trivsel for børn og unge

Målet er at oplæg og workshop, skal skabe inspiration for deltagerne og at nye samarbejde kan opstå imellem konferencens deltagere.

Hvordan skaber vi en bedre sammenhængende indsats på tværs af organisationer.

Nærmere dato kommer senere på året, når vi ved mere om forholdsregler og forsamlinger efter Corona.

Interesserede oplægsholder og organisationer er velkomne til at tage kontakt herom.

Julemærkehjemmene - giver børn en ny start.

Julemærkehjemmene har i over 100 år arbejdet for at understøtte sundhed og trivsel for udsatte børn og unge. De børn vi modtager kæmper oftest med ensomhed, isolation, mobning og overvægt. Børnene får et 10 ugers ophold, med fokus på fællesskab og fysisk og mental sundhed.
Opholdet på julemærkehjem understøtter barnets og familiens handlekompetence. Gennem formidling, oplevelser og vejledning opøves nye strategier, som hjælper børn og familier videre mod et liv med øget sundhed og trivsel.
Aktuelt samarbejder Julemærkefonden med SDU om et forskningsprojekt, hvor vi afprøver mulighederne for at forlænge effekterne af opholdet på Julemærkehjemmene, så disse i endnu højere grad fastholdes og udvikles i børnenes hjemmemiljøer. Børnenes sundheds- og trivselsmæssige udfordringer er komplekse og kalder på mangestrengede indsatser. Derfor afprøver vi blandt andet hjemmevejledning og et øget koordineret tværsektorielt samarbejde med barnets netværk. Vi samarbejder eksempelvis med skoler, sundhedspleje, socialforvaltninger, frivillige hjælpeorganisationer, fritidsforeninger og andre relevante aktører, så vi i fællesskab kan mindske udsathed og ulighed i sundhed.

Projekt Børneliv i sund balance

En god trivsel og sundhed i barndommen er afgørende for børns muligheder for at lære, udvikle sig og klare sig godt. Desværre er der stor social ulighed i sundhed, og projekt ’Børneliv i sund balance’ skal bidrage med ny viden til, at børns sundhed ikke bliver påvirket af, hvor de vokser op. Eksisterende indsatser i sundhedspleje, dagtilbud, skoler, foreninger og andre lokale aktører bidrager i høj grad til at fremme børns muligheder for at spise sundt, være fysisk aktive, trives i fællesskaber og holde en vægt i balance. Der er dog udfordringer i forhold til at nå børn og familier med færre sociale og økonomiske ressourcer, og det er derfor nødvendigt både at tænke nyt og at styrke rammer og indsatser lokalt for at flere børn får en god og sund start på livet

Formålet med projektet er at styrke eksisterende indsatser samt udvikle og afprøve nye indsatser, der fremmer, at forældre, kommunale aktører og lokalsamfund primært i områder med færre socio-økonomiske ressourcer sammen gør en positiv forskel for børnenes trivsel og sundhed.

Igennem projektperioden vil erfaringer og materialer fra projektet blive delt på www.kl.dk/bornelivisundbalance/

FOA - Forskningsprojekt om pensionsalder og helbred

Projektbeskrivelse: Den sociale ulighed i sundhed kommer til udtryk på mange måder, bl.a. ved forskellen i den gennemsnitlige levetidsalder ift. indkomst. Men ikke alene lever den rigeste fjerdedel i Danmark længere end den fattigste, de kan tilmed også se frem til flere gode leveår i deres otium uden aktivitetsbegrænsninger og smerter.

FOA har medfinansieret forskningsprojektet ”Pensionsalder og helbred” på Institut for Folkesundhed (Københavns Universitet), som har til formål at undersøge de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af den stigende pensionsalder, særligt med afsæt i hvordan det påvirker den sociale ulighed i sundhed. I projektet undersøges det endvidere hvordan forskellige kortuddannede erhvervsgrupper håndterer arbejdsrelaterede muskelsmerter, samt hvordan det påvirker deres hverdagsliv og livskvalitet.

Resultaterne bidrager til debatten om differentieret pensionsalder, nedslidning på arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedstilknytning.

LIVE-studiet: Sunde liv og lokalt samarbejde i Aarhus Vest

Projektbeskrivelse: Sundhedskompetence er en social sundhedsdeterminant og udgør en mulig barriere for adgang, anvendelse og godt udbytte af sundhedstilbud. LIVE studiet kortlægger på baggrund af borgeres, sundhedsaktørers og sundhedsprofessionelles egne oplevelser betydningen af etniske minoriteters sundhedskompetence for deres anvendelse af sundhedsydelser i lokalområdet. Ligeledes samskabes og afprøves kvalitetsforbedrende tiltag, der har til formål at forbedre den samlede sundhedsindsats respons på etniske minoriteters sundhedskompetence. Projektet ses som et pilotprojekt til et større projekt med målgruppen, hvor der anvendes en systembaseret tilgang.

Samtaleanalyse af sårbare patienters smertefortællinger

Projektbeskrivelse: 

Patienterne er sårbare, etniske minoritetspatienter med komplicerede, kroniske symptomer af både fysiologisk, psykisk og psykosomatisk karakter, der er henvist til klinikken med henblik på udredning af f.eks. ”etniske smerter” efter en årrække i sundhedsvæsenet uden afklaring. I mødet med denne patient kan forståelsen af patientens symptom- og sygdomsbeskrivelse – og dermed muligheder for diagnose og behandling - kompliceres af barrierer som f.eks. sprog og forskellige opfattelser af sundhed og sygdom. Her er det afgørende, at den sundhedsprofessionelles formidling af viden er tilpasset patientens individuelle profil. Det kræver dog, at der først etableres fælles forståelse af patientens problemer. Projektet undersøger, hvordan læger responderer på patienternes sygdoms- og smertefortælling og hvilke empatiske øjeblikke, der opstår, når der gives rum til patientens livshistorie, for for denne komplekse patientgruppe er disse to fortællinger ofte tæt sammenvævede.

Den interkulturelle samtale

Projektbeskrivelse: 

Borgeres udbytte af sundhedsfaglig undervisning og vejledning afhænger i høj grad af kvaliteten af kommunikationen mellem borgeren og den sundhedsfaglige person. Foruden sproglige kompetencer påvirkes kommunikationen af mange faktorer som for eksempel sociale dynamikker, forforståelser og forventninger, som kan være kulturelt eller socialt betinget.

I sundhedssamtaler kan forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser give anledning til misforståelser og konflikter mellem professionelle og borgere. Mens der kan være store forskelle i sundheds- og sygdomsopfattelser blandt borgere og professionelle generelt, kan dette komme særligt til udtryk i mødet med borgere med etnisk minoritetsbaggrund

Når sundhedspersonalet har stærke interkulturelle kompetencer kan de udføre mere effektive og dialogorienterede samtaler med borgerne. Dermed kan personalet forbedre forebyggelse, behandling og håndtering af diabetes hos målgruppen.

Udvikle palliativ indsats til familier med migrantbaggrund

Projektbeskrivelse: 

Formålet med projektet er at udvikle en palliativ intervention (er) til pårørende og patienter fra ikke-vestlige lande med livstruende sygdomme med behov for palliation, som er bosiddende i Danmark. Projektet gennemføres via fire delstudier: 1. En international systematisk litteraturgennemgang; 2. en kvalitativ interviewundersøgelse; 3. udvikling af intervention og 4. planlægning af et pilottestforløb. Delundersøgelse 2-4 følger "Patient and Public Involvement" (PPI) tilgang.

Det internationale litteraturstudie viser, at hovedbarrierer for adgang til og udnyttelse af palliativ indsats er dårlig kommunikation, manglende viden og bevidsthed blandt migranter om de eksisterende palliative tilbud og mangel på ressourcer på forskellige niveauer af de sundhedssystemer og organisationer, der leverer palliation. For at lette adgangen til palliation blandt migranter foreslås anvendelse af professionel tolk, fleksible palliative tilbud, som kan rumme forskellige patienter samt uddannelse til sundhedspersonale med henblik på at udvikle deres kulturelle kompetencer.

CUlturally Sensitive TOols and Methods for ethnic minorities (CUSTOM) in diabetes education

Projektbeskrivelse: 

Forskning viser, at diabetesuddannelse øger livskvalitet, håndtering af diabetes og mindsker risiko for komplikationer. Diabetesuddannelse i kommuner er ofte baseret på en generisk model, og der mangler viden om, hvordan uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges til etniske minoriteter med type 2 diabetes. Blandt etniske minoriteter er forekomsten af diabetes og diabeteskomplikationer højere end blandt etniske danskere.

CUSTOM interventionen er et teoribaseret diabetesuddannelsesprogram målrettet etniske minoriteter med type 2 diabetes, som testes i et pragmatisk kontrolleret studie. Konceptet, som uddannelsesprogrammet tager afsæt i, er udviklet i samarbejde mellem forskere, sundhedspersonale og målgruppen og tager udgangspunkt i målgruppens kompetencer og ressourcer. Konceptet består af en teoriguide, en modulbeskrivelse og 12 sundhedspædagogiske dialogværktøjer og er integreret i et gruppe-baseret uddannelsesprogram. Foruden fokus på ’implementation fidelity’ undersøges effekten af programmet på blandt andet blodsukker, lipider, vægt, sundhedskompetence, livskvalitet og sundhedsadfærd ved 6-måneders follow-up.