Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Social og geografisk ulighed i sundhedsydelser - analyse af behov for, adgang til og brug af ydelser i det primære sundhedsvæsen. I denne rapport belyses social og geografisk ulighed i behov for, adgang til og brug af ydelser hos aktører i det primære sundhedsvæsen. Desuden belyses sammenhængen mellem adgang til og brug af disse ydelser.
På mange områder er mennesker med handicap dårligere stillet end mennesker uden handicap i mødet med sundhedsvæsenet. Derfor har Danske handicaporganisationer (DH) har udarbejdet 30 forslag til at skabe mere mere lighed i sundhed for mennesker med handicap og kronisk sygdom.
Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Social ulighed i mødet med sundhedsvæsenet. Med rapporten gives der et indblik i, hvorfor der kan være forskel på patienters møde med sundhedsvæsenet og den hjælp, som patienterne modtager. Rapporten peger på en række årsager til forskellene.
Professor emeritus Finn Diderichsen og lektor Terese Sara Høj Jørgensen ved Afdelingen for Social Medicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har udarbejdet rapporten ”Ulighed i sundhed – 8 kritiske spørgsmål”. Rapporten præsenterer en systematik i, hvilke spørgsmål der skal besvares for at forstå, hvordan og hvorfor uligheden opstår, og hvad der kan gøres ved den.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har udarbejdet en opdateret udgave af hvidbogen ”Social Ulighed i Kræft i Danmark”. Hvidbogen samler aktuel viden om social ulighed i kræft fra i alt 208 undersøgelser, heraf er 74 nye i forhold til 1. udgave. I forbindelse med 2. udgave af hvidbogen har professor emeritus Finn Diderichsen skrevet et responsum - en ekspertvurdering af hvordan embedsmænd og politikere kan prioritere arbejdet med at reducere ulighed i kræft og i sundhed generelt, i kommune, sundhedsklynge eller region.
Center for Forebyggelse i praksis (KL) sætter i nyt inspirationskatalog fokus på social ulighed i sundhed blandt børn og hvad kommunen kan gøre. Inspirationskataloget præsenterer fire temaer og 14 faglige anbefalinger. De fire temaer er: ’Småbørn’, ’børn i dagtilbud’, ’børn i skole og fritidsmiljøer’ og ’tværgående’. For hvert tema præsenteres faglige anbefalinger og eksempler på, hvordan kommuner arbejder med at udvikle og styrke indsatsen.
Håbet er, at inspirationskataloget kan give fagprofessionelle og ledere inden for sundhedspleje, dagtilbud, skole og fritidsmiljøer indblik i, hvordan der med afsæt i både universelle indsatser og målrettede lokale indsatser, kan arbejdes med at styrke mere lighed i sundhed og trivsel blandt børn. Inspirationskataloget kan også inspirere til drøftelser i forvaltningens chefgrupper og i kommunalbestyrelsen.
VIVE har på vegne af Ældre Sagen udarbejdet en undersøge om ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser.
Undersøgelsen viser hvordan den sociale ulighed i sundhed kommer til udtryk imellem de ældre borgere, som bor på landet og i byerne. Der er hertil en social ulighed i brugen af sundhedsydelser og tidligere død. I undersøgelsen belyses endvidere mulige årsager til uligheden imellem borgerne.
I anledning af Men’s Health Week har Forum for Mænds Sundhed udgivet dette magasin, som sætter spot på mænds sundhed. I magasinet kan du læse om flere spændende interviews med blandt andet flere alliancepartnere, som fortæller om, hvordan de arbejder med mænds sundhed.
"KOMMUNE, KEND DIN MAND! Guide til bedre inddragelse af mænds sundhed i kommunen" er udarbejdet af Mænds Forum med inddragelse af sundhedsfaglige aktører i et flertal af landets kommuner. Guiden er et bud på, hvordan der kan arbejdes for mere ligestilling i sundhed i kommunerne.
Rapporten viser, at der er ulighed i behandling og behandlingsresultatet af kræft, som er en forklarende årsag til mere end hvert 3. kræftdødsfald , når man betragter et 5-årigt perspektiv fra diagnosetidspunktet. Det konkluderes endvidere, at hvis der ikke var ulighed i behandling af kræft, så vil ca. 1.350 flere personer have overlevet 5 år efter deres kræftdiagnose.
I rapporten konkluderes det, at der er ulighed i opsporingen og diagnosticeringen af kræft, som kan forklare ca. hvert 6. kræftdødsfald, når man betragter dette i et 5-årigt perspektiv fra diagnosetidspunktet.
Ifølge rapportens analyser så vil mindst 550 flere personer have overlevet 5 år efter kræftdiagnosen, end hvad der er tilfældet idag, hvis der ikke var ulighed i opsporingen og diagnosticeringen af kræft.
Finansministeriet har udgivet den første ulighedsredegørelse. Rapporten konkluderer blandt andet, at uddannelsesområdet er et vigtigt indsatsområde i forhold til uligheden. Rapporten sætter således fokus på betydning af uddannelse.
Dansk Selskab for Folkesundhed og Dansk Health Literacy Netværk kaster et lys på borgernes muligheder for at få adgang til, forstå og forholde sig til informationer om sundhed. Med rapporten gives der otte anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med sundhedskompetence.
Syddansk Universitet har med finansiering af Gigtforeningen udarbejdet en rapport, hvor det undersøges, om der er en social ulighed i gigtpatienters adgang til og brug af sundhedsydelser. Det bliver endvidere undersøgt om uligheden i brugen af sundhedsydelser bidrager til en ulighed i gigtpatienternes sundhedstilstand og livskvalitet.
Som led i etableringen af Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS), har Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), gennemført en kvalitativ afdækning af Region Sjællands population af sårbare diabetespatienter. Undersøgelsen omfatter fire målgrupper: psykiatriske patienter, multisyge patienter, socialt udsatte patienter og patienter fra etniske minoriteter. Formålet har været, at få ny viden om hvordan sårbare diabetespatienters hverdagsliv og udfordringer påvirker deres behandlingsforløb. Denne viden vil føde ind i SDCS’s videre arbejde med at forebygge ulighed i sundhed.
Med Sundhedsstyrelsens rapport gøres der status på den sociale ulighed i sundhed i Danmark. Sundhedsstyrelsen påpeger, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i Danmark. Rapporten viser blandt andet, at social position og levevilkår har betydning for den enkeltes sundhed, levetid og sundhedsrelateret livskvalitet.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national analyse om årsagerne til og indsatser mod social ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen har identificeret 12 grupper af determinanter, som vurderes at have betydning for den sociale ulighed i sundhed i Danmark.
De fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har gennemført undersøgelser af den voksne befolknings sundhed og sygelighed. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer.
Sundhedsstyrelsen har analysereret en række afgørende faktorer for ulighed i sundhed og sammenfattet en liste over indsatser, der kan iværksættes for at mindske uligheden i danskernes sundhed.
Uligheden i kræft er stigende. Forskerne ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har derfor samlet aktuel viden om social ulighed i kræft i en hvidbog. Den giver indsigter i, hvilke faktorer der medvirker til den stigende sociale ulighed i kræft.
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet har udarbejdet en publikation, hvor de gennemgår eksisterende litteratur om sammenhængen mellem brugerinddragelse og ulighed i sundhed. Der er sparsom viden på området, men afdækningen viser blandt andet, at hvis fælles beslutningstagning med beslutningsstøtteværktøjer anvendes systematisk, har det potentiale til i særlig grad at komme sårbare patienter til gavn – og dermed mindske den sociale ulighed.
3F gennemførte i perioden 2011-2013 et projekt i samarbejde med 53 arbejdspladser og 8500 medarbejdere. Projektet afdækker mulighederne for via sundhedstjek på arbejdspladsen og den fornødne opfølgning at flytte medarbejdernes sundhed og mindske uligheden.
DSR anviser i dette lighedspolitiske udspil 8 konkrete forslag til bekæmpelse af ulighed i sundhed. DSR ønsker, at der i langt højere grad iværksættes systematiske tiltag, der styrker den enkeltes kompetencer i forhold til at tage ansvar for egen og ens børns sundhed. Samtidig efterspørger DSR, at der skabes rummelighed og yder en mere håndholdt indsats over for de grupper af borgere, der har svært ved at navigere i et højeffektiviseret sundhedsvæsen.
'Sundhed for livet – Forebyggelse er en nødvendig investering' er Danske Regioners forebyggelsesstrategi, som indeholder 24 forslag til initiativer, der skal være med til at forbedre danskernes sundhed og mindske ulighed i sundhed. Med strategien ønsker Danske Regioner at styrke en flerstrenget og målrettet forebyggelsesindsats i samarbejde med parter inden og uden for sundhedsvæsenet.
Ulighed Koster er FOAs sundhedsudspil, der indeholder 10 forslag, der skal være medvirkende til at rette op på skævhederne i den danske sundhed. Med udspillet ønsker FOA at styrke arbejdet med forebyggelse i sundhed.
Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte at styrke ressourcesvage borgeres udbytte af sundhedsvæsenet.
Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det større internationale studie HBSC. Forskningssamarbejdet har til formål at øge indsigten i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 11-,13- og 15-årige skolelever. Studiet viser blandet andet, at der er social ulighed i rygning allerede i barndommen. Blandt skolebørn er der tre gange så mange, der ryger dagligt i de laveste socialgrupper som blandt deres jævnaldrene i de højeste socialgrupper.
OECD har sat fokus på overvægt og fedme. De overvåger udviklingen og følger forskellige politiske tiltag for at stoppe udviklingen. Den sociale ulighed i overvægt og fedme er stor specielt blandt kvinder. I omkring halvdelen af de 8 OECD lande der er data fra, er kvinder med kort uddannelse to til tre gange mere tilbøjelige til at være overvægtige end kvinder med længerevarende uddannelse.
DTUs Fødevareinstitut har fra 2000 til 2008 studeret forekomsten af overvægtige børn i alderen 4-14 år. Studiet har haft særlig fokus på socioøkonomiske forskelle. En af konklusionerne fra studiet er, at forekomsten af overvægtige børn falder, når forældrenes uddannelsesniveau stiger. Derudover finder studiet, at forekomsten af overvægt blandt danske 4-14 årige er steget. Dette skyldes en stigning i antallet af overvægte drenge med forældre, der har et lavt uddannelsesniveau.
EN AF OS og Sundhedsstyrelsen bad Statens Institut for Folkesundhed om et litteraturstudie omkring holdninger i det somatiske sundhedsvæsen til mennesker med psykisk sygdom. Studiet er udarbejdet på baggrund af den ulighed i sundhed, der findes for mennesker med psykiske lidelser. Litteraturstudiet viser blandet andet, at der kan ske en negativ forskelsbehandling, fordi sundhedspersonalet ikke ved, hvordan de skal agere, eller fordi de mangler viden om psykiske sygdomme.
Med udspillet Forebyggelse for fremtiden ønsker KL at sætte en fælles retning for kommunernes arbejde med at styrke forebyggelsen og mindske den sociale ulighed i sundhed. Udspillet indbyder til en politisk drøftelse i kommunalbestyrelserne om, hvordan den enkelte kommune fremadrettet kan skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder og i samarbejde med lokale aktører. Til at understøtte kommunernes arbejde, har KL etableret Center for Forebyggelse i praksis. Centerets opgavevaretagelse følger KL’s politiske indsatsområder og pejlemærker for forebyggelsen, jf. udspillet Forebyggelse for fremtiden, nationale mål om flere sunde leveår samt sundhedsmyndighedernes faglige anbefalinger.
280.000 mennesker lever i Danmark i dag med en diabetesdiagnose. I fremtiden vil flere komme til. For at kunne udvikle målrettede intervention har vi brug for viden om, hvem disse personer er. Blandt andet derfor har VIVE udarbejdet rapporten "Sårbarhed og diabetes", der er en litteraturgennemgang baseret på en søgning i internationale litteraturdatabaser og på nordiske hjemmesider. Tidsperioden er afgrænset til 2009-2019 for at begrænse mængden af litteratur og fokusere på nyere undersøgelser. Der er søgt efter danske og nordeuropæiske studier, og den sproglige afgrænsning er de skandinaviske sprog og engelsk. Rapporten udmundes i syv opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.
Rapporten er rekvireret og finansieret af Steno Diabetes Center Sjælland. Den skal bidrage til centerets fremtidige indsatser for sårbare borgere og patienter med diabetes.
Kontakt os på kontakt@ulighedisundhed.dk eller 30 38 23 19 og bliv partner i Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed.
Som partner bliver du en del af et stærkt netværk med handlekraftige aktører, der arbejder sammen om at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed.
Den sociale ulighed i sundhed er øget. Der er i stigende grad forskel på, hvor langt og sundt et liv, vi lever, alt efter hvilken position i samfundet vi har. Det ønsker vi at lave om på.
