Ung kræft i

Gør en forskel for unge med kræft - bliv frivillig!

Vi kan altid bruge en hjælpende hånd fra både unge kræftramte, men også fra dig som ikke har kræft. Tjek siden ud og se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel♥

Frivilligopgaver for dig, der bare gerne vil gøre en forskel for unge med kræft

Bliv ungeambassadør
Vil du have erfaring med frivilligt arbejde og planlægning af events? Og ønsker du at være med til at nedbryde tabuer om kræft? Så meld dig som ungeambassadør for Ung Kræfts fortællerkorps og hjælp kræftramte unge med at komme ud og fortælle deres historie til andre unge. LÆS MERE.

Bliv event-planlægger
I Ung kræft vil vi gerne gøre endnu mere for unge pårørende til unge kræftpatienter. Er du ung pårørende – ven, kæreste eller søskende? Og vil du være med til at stable arrangementer for pårørende på benene? Eller vil du fortælle, hvordan det er at være ung pårørende på vores sociale medier? Kontakt os på 3525 7472 eller mail ungkraeft@cancer.dk, så kan vi fortælle nærmere

Lav larm!
Hjælp os med at skabe synlighed, så ALLE unge med kræft ved, at de ikke er alene. Del vores materiale ud relevante steder fx biblioteker, hospitaler og kulturhuse. Tag billeder af det, så vi kan dele dem på vores sociale medier og web J

Eller er du mere til pop up events? Del materialet ud på gågaden i din by. Tag din ven under armen og fortæl om Ung kræft. Vi har både flyers, muleposer, stickers og papirtatoveringer med stærke statements.

Kontakt os på 3525 7472 eller mail ungkraeft@cancer.dk, så kan vi fortælle nærmere og sende dig vores materiale

Eller har du en anden idé? Kontakt os, så snakker vi om den :)

Vi er altid klar på snak og gode indspark!

Frivilligopgaver for dig som selv har eller har haft kræft

Bliv en del af vores fortællerkorps
Vil du være med til at nedbryde tabuer om kræft? Har du lyst til at dele din historie og fortælle, hvordan det er at få kræft som ung? Og vil du lære at blive en dygtig fortæller og turde tale foran et publikum? Så skal du melde dig til Ung Kræfts fortællerkorps♥

Læs mere og tilmeld dig her

Fortæl om Ung kræfts velkomstpakker
Vi deler velkomstpakker ud til alle nydiagnosticerede unge med kræft. Vi kalder dem for ”et kram i en pose” – de er fyldt med info om Ung kræft og gode sager. Har du fået velkomstpakken? Og har du lyst til at fortælle om den på en hospitalsafdeling, hvor de behandler unge med kræft? Kontakt os på 3525 7472 eller mail ungkraeft@cancer.dk, så kan vi fortælle nærmere

Læs mere om velkomstpakkerne her