Støttet af

KAMPAGNE: JEG ER I LIVE

Unge kræftramte er først og fremmest unge; dernæst patienter. De vil livet, og de lever det med alt, hvad de har i sig.

JEG ER UNG, JEG ER I LIVE!


Ung kræfts nyeste kampagne ’JEG ER I LIVE’ er en kærlighedserklæring til de dage, timer og minutter, livet består af! En kærlighed til livet - også når det viser sig fra sin værste side, og man bliver banket i knæ af en kræftdiagnose.


Kampagnen byder på otte hudløst ærlige videointerviews med unge, der alle har eller har haft kræft. Her fortæller de unge om, hvordan deres kræftsygdom har påvirket deres syn på det at leve, og hvad de har fået med sig fra deres forløb.

JEG ER I LIVE lukker os helt ind i de unges tanker om døden, livet, kærlighed, venner, kropsbillede og fremtid og giver et inspirerende indblik i, hvad der driver dem til at gribe livet og alt, hvad det byder på.

JEG ER MOR. JEG ER I LIVE

Vivi er ung kræftramt og mor til Elya. Hun er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE, hvor hun fortæller om det at være patient og mor på samme tid.

 

JEG VED, JEG SKAL DØ. JEG ER I LIVE

Christina er 17 år og er uhelbredelig syg af hjernekræft. Hun er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE, hvor hun fortæller om det at være ung med kræft, og om hvor vigtigt det er at holde fast i sig selv og alt det positive, når man er alvorligt syg.

JEG ER HÅNDBOLDSPILLER. JEG ER I LIVE

Daniel er professionel håndboldspiller og ramt af lymfekræft for anden gang. Daniel er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE. Her fortæller han om, hvordan det er at gå fra stærk til sårbar, og om, hvordan han bruger sin kampmentalitet til at komme ud på den anden side.

 

 

FUCK SYGDOM. JEG ER I LIVE

Majken er ung kræftramt og en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE. Her fortæller hun om, hvordan hun aktivt valgte at være positiv gennem hele sit sygdomsforløb, og hvordan det positive livssyn hjalp hende igennem også de svære dage.

 

JEG ER KVINDE. JEG ER I LIVE.

Gry er ung kræftramt og lever med lymfødem i begge ben. Hun er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE. Gry fortæller om, hvordan man holder fast i det at være en ung smuk kvinde, også selvom man ikke ligner alle andre.

 

JEG ELSKER. JEG ER I LIVE.

Stine er ung kræftramt og en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE. Stine fortæller - sammen med sin kæreste Titan - om, hvordan man holder fast i kærligheden, når man pludselig står i rollen som patient og pårørende.

 

 

 

JEG DRØMMER. JEG ER I LIVE.

Toke er ung kræftramt og lever meget af tiden på havet som skibsassistent. Toke er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE. Her fortæller han om, hvordan man holder fast i sine drømme, også når livet banker en i knæ, og det kan være svært at se fremad.

 

 

 

JEG ER KUNSTNER. JEG ER I LIVE.

Mina er kunstner og ung kræftramt. Hun er en af de otte unge i Ung kræfts kampagne JEG ER I LIVE, hvor hun fortæller om, hvordan kunsten hjalp hende til at bringe krop og sjæl sammen igen ovenpå et hårdt sygdomsforløb.

 

BAGOM KAMPAGNEN


Fotograf: Michael Tonsberg


Video og redigering: Jacqueline Lyngbech

Musik: Martin Buhl Nielsen


Kontakt i Ung kræft
Marianne Glynstrup / maglyn@cancer.dk / 51 88 82 19 


TUSIND TAK <3


Vi vil gerne give en særlig tak til
Elya og Titan
Erik Bjørn & Kompagni
Tina Brændgaard Nissen


og til alle de fantastisk inspirerende, skønne og modige unge fra Ung kræft <3 Christina, Majken, Gry, Stine, Mina, Vivi, Toke og Daniel <3 - I er for vilde!!