Støttet af
21-02-2017

Kræft kan give mere alvor i livet – men også glæde

For mange bliver livet aldrig det samme igen efter en kræftdiagnose. Det bliver måske mere intenst og værdifuldt, men det bliver også mere sorgfuldt og trist. Psykolog Jette Winge fortæller om reaktionerne efter kræft.
Livet efter kræft kan både være mere intenst og værdifuldt, men også mere sorgfuldt og trist, fortæller psykolog Jette Winge.

Der er sat hak ved sidste behandling, og nu gælder det bare om at vende tilbage til livet, som det var. Sådan lyder forventningen måske, men det er sjældent helt så enkelt i virkeligheden. Det fortæller psykolog Jette Winge, der er leder af Kræftrådgivningen i Roskilde. Fælles for de fleste er, at kræft en rystelse af livet. En rystelse, der sætter gang i en masse eksistentielle spørgsmål: Hvad man har nået i sit liv, og hvad vil man gerne med resten af livet?

- Måske kommer man aldrig tilbage til den samme lethed. Der er et mere nuanceret liv efter kræft, fortæller mange patienter. At det både er mere intenst og værdifuldt, men at det også kan være mere sorgfuldt og trist, fordi man ved, at det liv, man har, kan mistes, siger Jette Winge.

Selv om det kan virke dybt provokerende, kan der derfor godt være sandhed i det, når kræftpatienter siger, at kræften var en gave. Det er bare ikke kun en gave.

- Det kan lyde meget provokerende, men der er mange kræftpatienter, som bliver mere bevidste om, hvad der er vigtigt i livet. Vi kender alle ugebladshistorien om kvinden, der troede, at hun skulle dø, men nu elsker sin mand og sine børn endnu højere og nu vil være keramiker på Bornholm. For at sige det overdrevent klichefyldt. Det er bare sjældent så enkelt. Bagsiden er, at man også har fået en øget alvor ind i livet.

Vi reagerer forskelligt

Der findes ingen tommelfingerregler for, hvordan mennesker reagerer på at få en kræftdiagnose. De fleste klarer sig, selv om det i en periode er hårdt. Andre reagerer først længe efter, og for nogle er det rigtig svært at finde tilbage til livet. Derfor kan det også være problematisk, hvis man får fortalt mennesker, at de skal reagere på en bestemt måde.

- Man har det, som man har det. Det, der kan være spørgsmålet, er, hvornår man skal have hjælp til at komme overens med det. Og det skal man, når tristheden har et omfang, hvor det spærrer for, at livet kan leves, siger Jette Winge.

Hun slår fast, at det er naturligt at være ked af det og trist efter en kræftdiagnose: 

- Man kan være meget ked af det og ængstelig, uden at det i og for sig er bekymrende reaktioner. Det er først, når der er decideret depression, angst og panik, at belastningsgraden er så høj, at man har brug for professionel hjælp for at komme videre. Så det varer lidt, inden man skal blive bekymret.

Op mod 70 pct. af kræftpatienter oplever øget nedtrykthed i tiden efter et kræftforløb, men det er ikke det samme som depression, selv om risikoen for depression er øget for kræftpatienter.

 - Man skal reagere, hvis man er blevet fastlåst i nedtryktheden. Hvis man sidder helt udmattet og ikke orker at tage initiativ til noget. Hvis man ikke længere glædes over at være sammen med de mennesker, man holder af, og er så ængstelig, at man ikke har lyst til noget. Det kan være tegn på angst og depression, og så skal man have fat i sin læge.

Man kan føle, at man hænger og dingler i en snor af uvished, og det gør det selvfølgelig ekstra svært, hvis forløbet er uafsluttet. Men uvisheden hænger ikke altid sammen med, hvordan behandlingen er gået.

Jette Winge, psykolog og rådgivningsleder

Uvisheden som følgesvend

Jette Winge møder ofte patienter, som er overraskede over, at det ikke bare var en festdag, når behandlingen slutter. For sammen med lettelsen er der også ansvaret og uvisheden. Hvordan bærer man det?

- Man kan føle, at man hænger og dingler i en snor af uvished, og det gør det selvfølgelig ekstra svært, hvis forløbet er uafsluttet. Men uvisheden hænger ikke altid sammen med, hvordan behandlingen er gået, fortæller Jette Winge.  

Der kan den pårørende have et andet perspektiv. Når arret er helet og håret vokset ud, så kan den pårørende have en forventning om, at nu er vi tilbage. De ser, at personen er tilbage på benene, og at alt er gået godt, og kan måske ikke forstå, at det ikke bare er overstået. I den situation kan mange kræftpatienter komme til at føle sig meget alene.

- Så bliver man lidt ensom, for det er faktisk svært. Nu er det jo overstået, hvorfor så alle de tanker og følelser? Hvad er jeg for et utaknemmeligt skarn, at jeg ikke bare går videre, når alle andre siger, at jeg ser godt ud. Her kan det være enormt lettende at søge fællesskab med andre kræftramte. Så finder man ud af, at man ikke er ved at blive skør – at andre kan have det ligesådan.

Læs også om Per Holsteen Larsen, der kæmper med at finde tilbage til livet efter kræft:
Jeg burde være glad – det er jeg bare ikke

Læs 'tæt på kræft' med tema om rektioner efter kræft

Har du brug for hjælp til at komme videre?

Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i hele landet yder gratis rådgivning til patienter og pårørende. Rådgiverne kan både være psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.

Kræftrådgivningerne har også mange andre tilbud. For eksempel samtalegrupper, mandenetværk, foredrag, mindfulness og træning. 

Man kan også få gratis rådgivning af Kræftlinjens professionelle rådgivere. Ring til Kræftlinjen på telefonnummer: 80 30 10 30.

Brug patientforeningerne. Når man har kræft, kan man føle sig meget alene, og for nogle kan det være en hjælp at møde andre med samme kræftsygdom. Se en oversigt over de patientforeninger, som Kræftens Bekæmpelse samarbejder med her.

Tal med din egen læge, hvis du føler dig låst fast i tristhed og angst.

Læs mere om reaktioner og følelser på cancer.dk

Fylder tristhed og negative tanker for meget? Det kan du selv gøre:

  • Dyrk det du nyder – det må også gerne være chokolade og tv-serier.
  • Vend tilbage til aktiviteter, du har nydt tidligere i livet; en gammel hobby, at gå i biografen eller lignende.
  • Brug naturen – den stiller ingen krav og er god at klare tankerne i.
  • Vær sammen med andre.
  • Tal om det. Det hjælper med at få tankerne ud af hovedet.
  • Og stop med at tale om det. Det svære kan komme til at fylde for meget, hvis det hele tiden får opmærksomhed.
  • Brug kulturen. Læs bøger, se film, lyt til musik eller se på kunst. Det hjælper at være optaget af noget andet.
  • Brug kroppen. Det hjælper dig til at sove godt.

Kilde: Psykolog Jette Winge

Af Af Mai Brandi Ludvigsen Sidst ændret 21.02.2017