Gå til sygdomsliste

Om blod og knoglemarv

Waldenströms makroglobulinæmi er en knoglemarvssygdom, som af og til også kan ses i blodet. Her kan du læse om knoglemarvens, blodlegemernes og blodpladernes funktion.

Ved Waldenströms makroglobulinæmi taber kroppen kontrollen over den type af de hvide blodlegemer, som hedder B-lymfocytter. B-lymfocytter kan slå sig ned forskellige steder i kroppens immunsystem, først og fremmest i knoglemarven, men også i milten og lymfeknuderne. Sygdommen er kronisk og vil med tiden forstyrre den normale knoglemarvsfunktion, og det kan på et tidspunkt give symptomer.

Den normale knoglemarv

Knoglemarvens opgave er hele tiden at producere nye blodceller, som udvikles og modnes til at kunne transportere ilt rundt i kroppen (røde blodlegemer), sikre, at vi undgår at forbløde ved småskrammer (blodplader), og sikre, at vi kan bekæmpe virus og bakterier, så vi undgår at være syge hele tiden (hvide blodlegemer).

Fornyelsen af blodceller sker ved, at stamceller i knoglemarven deler sig og modnes til forskellige celletyper.

Illustration af knoglemarv og blodceller

Blodets celler dannes i den røde knoglemarv. Her findes de stamceller, som kan blive til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Blodets celler

Ved normal knoglemarvsfunktion har man en tilstrækkelig mængde af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, så hver type blodlegeme kan klare sin bestemte opgave:

De røde blodlegemers (erytrocytter) funktion

De røde blodlegemer transporterer ilt (O2) fra lungerne og ud til kroppens væv. Fra vævet transporteres kuldioxid (CO2) tilbage til lungerne, hvor CO2 bytter plads med O2 i det røde blodlegeme og efterfølgende udskilles via udåndingsluften.

For få røde blodlegemer (anæmi)

Hvis knoglemarven bliver påvirket, kan der dannes for få røde blodlegemer. Ved Waldenströms makroglobulinæmi kan man komme til at mangle røde blodlegemer i udtalt grad (anæmi). Det skyldes, at kræftcellerne fylder op der, hvor den normale knoglemarv skulle være (kaldes fortrængning), eller hvis blodlegemerne går i stykker på vej rundt i kroppen (såkaldt hæmolytisk anæmi). Symptomerne på mangel på røde blodlegemer (blodmangel) er træthed, hovedpine og åndenød, dvs. at man nemt bliver forpustet, især ved fysiske anstrengelser. Man bliver ofte bleg, og ens hvilepuls kan være øget.

De hvide blodlegemers (leukocytter) funktion

De hvide blodlegemer er en del af vores immunforsvar. De forsvarer kroppen imod infektioner fra mikroorganismer (bakterier, virus, svampe, mm.). Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer, men groft sagt kan de inddeles i æde-celler (som spiser bakterierne) og plasmaceller (der danner antistoffer, som slår de uønskede celler ihjel).

For mange hvide blodlegemer (leukocytose)

Hvis man har mange hvide blodlegemer, kan det skyldes en infektion eller kræft (især leukæmi). En anden meget hyppig årsag er rygning, som også kan gøre, at der dannes for mange røde blodlegemer. Forhøjet antal hvide blodlegemer kan måles i en blodprøve.

For få hvide blodlegemer (leukopeni)

Et lavt antal hvide blodlegemer øger risikoen for at få infektioner. Ved Waldenströms makroglobulinæmi kan dette ske, fordi kræftcellerne fylder op (fortrængning), og i forbindelse med kemoterapi. Når kemobehandlingerne er overstået, kan immunforsvaret igen blive bedre fungerende.

De forskellige slags hvide blodlegemer

Der findes flere forskellige slags hvide blodlegemer. De har hver deres arbejdsopgaver. De vigtigste grupper af hvide blodlegemer er granulocytter (æde-celler) og lymfocytter (en del udvikles til plasmaceller).

Granulocytter

immunforsvaret kan ved hjælp af granulocytterne dræbe en lang række forskellige mikroorganismer, det kan f.eks. være bakterier, svampe og virus. Mangel på granulocytter giver en øget risiko for alvorlige infektioner.

Lymfocytter

Lymfocytter er også en del af immunforsvaret. Der er to hovedtyper lymfocytter: B- og T-lymfocytter.

  • T-lymfocytterne angriber fremmede celler, f.eks. efter transplantation af organer eller hud. T-lymfocytterne angriber også celler, der er angrebet af virus. Andre T-lymfocytter binder immunsystemet sammen og koordinerer den samlede forsvarsindsats

  • B-lymfocytterne modner sig til at blive til plasmaceller. De producerer antistoffer mod mikroorganismer. Antistoffer er lavet af en særlig type protein kaldet immunglobulin (Ig.), hvor særligt 4 typer er vigtige (IgA, IgG, IgE og IgM). Antistoffer kan genkende og bekæmpe mikroorganismer, men tager op til en uge at få dannet 

Det er lymfocytterne, som sørger for, at vi kan blive immune over for infektionssygdomme. Det er f.eks. det, der sker efter en vaccination.

Waldenströms makroglobulinæmi opstår i en celle på overgangen mellem B-lymfocytten og plasmacellen, hvorfor kræftcellen kan have et udseende, der minder om begge celletyper (LP-celle).

Blodpladers (trombocytter) funktion

Blodpladerne dannes fra forstadier (fælles med de hvide blodlegemer) i knoglemarven kaldet megakaryocytter. Blodpladerne sætter sig på steder i blodkarrene, hvor der er sket skader, f.eks. ved slag og sår, og hjælper med at standse blødninger i samarbejde med bl.a. koagulationssystemet (blodstørkning).

For få blodplader (trombocytopeni)

Har man for få blodplader, kan det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller blødning fra tandkødet. Waldenströms makroglobulinæmi kan gøre, at man danner for få blodplader.

Alt om Waldenströms makroglobulinæmi

Waldenströms makroglobulinæmi - forside

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende