Gode råd til motion og bevægelse
Bevægelse og motion er mere end fitnesscentre og fodboldhold - det er også aktiviteter i hverdagen, hvor du får pulsen op. Her får du råd og vejledning til, hvordan du kan være fysisk aktiv.
Bevæg dig hver dag
Vi mennesker er ikke designet til at sidde stille, men til at bevæge os de fleste af vores vågne timer. Det er derfor vigtig, at bevæge sig hver dag.
Daglig motion og bevægelse øger dit generelle helbred og din sundhed. Samtidig forebygger det flere kræftformer.
Motion og bevægelse er en bred betegnelse og tæller ikke alene at være en tur i fitnesscentret eller at dyrke sport.
Får du pulsen op og gang i kroppen tæller det også som fysisk aktivitet. Du er f.eks. fysisk aktiv, når du:
- Arbejder i haven
- Vasker gulv
- Går tur med hunden
- Spiller bold med børnene
- Cykler til arbejde
- Tager trapperne
Sport, gulvvask og arbejde i haven er ikke nødvendigvis noget, du gør hver dag. Det er dog vigtigt, at du bevæger dig og får pulsen op så meget som muligt. Husk at lidt bevægelse altid er bedre end ingenting.
Kræftens Bekæmpelse læner sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger for bevægelse og motion:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sådan bevæger du dig mere i hverdagen
Det kan være svært at finde både tid og inspiration til at få nok bevægelse.
Hverdagen kan være travl, og du kan nemt at komme til at sidde ned i mange timer, hvis du arbejder ved computer eller er til undervisning det meste af dagen.
Derudover er der sofaen og stolene derhjemme, som også kan øge tide du sidder stille.
Derfor har vi samlet nogle idéer til, hvordan du kan aktivere din krop i hverdagen, så pulsen kommer op, og du aktivt nedsætter risikoen for kræft:
Stå op ved skrivebordet, hvis du har mulighed for det. At komme op at stå med jævne mellemrum aktiverer stofskiftet og hjælper med at stabilisere blodsukkeret og andre hormoner i kroppen. Det styrker også musklerne.
Gåture forebygger vægtstigning og overvægt. På den måde er gåture med til at forebygge kræft. Dette gælder særligt for dem, der ikke er til fitness eller hård træning. Her kan flere gåture gøre en stor forskel.
Vælg cyklen i stedet for bilen, f.eks. når du tager på arbejde. Det kan også være, når du skal ud og handle eller klare andre praktiske gøremål.
Selv i et almindeligt tempo kommer din puls lidt op.
I kan løbe om kap, hoppe på trampolin, danse eller slås med lyssværd. Uanset legen får I alle de sundhedsmæssige gevinster af at få pulsen op.
Det kan være badminton, fodbold, svømning, fægtning eller squaredance.
Sporten er underordnet, bare du får pulsen op, træner musklerne og samtidig har det sjovt. Er du glad for din sportsgren er der større chance for, at du bliver ved.
Du kan også finde dine egne måder at gøre din sport eller aktivitet sjovere. Det kan f.eks. være at høre en god podcast, når du går en tur.