Silje var 5 år og Ronja 7 år, da deres mor Katrine fik konstateret livmoderhalskræft i 2016. Pigerne reagerede meget forskelligt på hendes sygdomsforløb. Bamser, sorggruppe og familierådgivning har været med til at hjælpe de to piger igennem forløbet.
Da Katrine og Henrik fortalte deres piger Silje og Ronja, at Katrine var syg, blev de forskrækkede og kede af det. Det var vigtigt for forældrene at være ærlige omkring sygdommen og behandlingen. Børnene skulle vide, hvad det indebar.
- Da vi fortalte dem, at jeg havde kræft, blev de meget kede af det. Silje spurgte, om jeg skulle dø, hvilket gjorde mig helt paf, for på daværende tidspunkt vidste vi ikke, hvor slemt det var. Vi sagde, at det vidste vi ikke, men at der var en masse læger, som nok skulle hjælpe mig. Ronja ville vide, om jeg kom til at tabe mit hår. Vi aftalte, at hvis jeg fik kemo, måtte pigerne klippe mit hår af, fortæller Katrine.
Jeg fik lov at tale til min mor gennem højtaleren, og jeg sagde 'så er du færdig mor, god weekend'
Silje og Ronja var med på hospitalet og så, når Katrine fik kemo og stråler. Sygeplejerskerne var fantastiske - de gik ned i børnehøjde hver gang og tog sig tid til at snakke og lytte til deres bekymringer. Pigerne fik også lov til at komme med i strålehallen, hvor sygeplejerskerne styrede strålekanonen. Begge var heldige at få lov at trykke på knappen, der startede maskinen. En fredag fik Ronja en ekstra oplevelse:
- Jeg fik lov at tale til min mor gennem højtaleren, og jeg sagde 'så er du færdig mor, god weekend'.
Katrine blev erklæret kræftfri i påsken 2016. Pigerne var ovenud lykkelige for nyheden, men der sad stadig en frygt i dem for, at mor skulle blive syg igen. I dag kan pigerne tænke tilbage på sygdomsforløbet, og de ved godt, hvad de gerne vil sige til andre børn, der har en mor eller far, som har kræft:
- Det er okay at være lidt bange, fordi ens mor kan jo rent faktisk godt dø. Men man skal også huske på, at ens mor kan blive rask. Det er også vigtigt at snakke med andre og fortælle, at man er ked af det. Hvis du fortæller det til andre, så kan de hjælpe dig til at blive glad. Hvis det ikke hjælper, så kan du tale med din bamse og fortælle den det hele, for den forstår dig. Og den holder på dine hemmeligheder, fortæller Silje, der er 8 år i dag.
De var suveræne i rådgivningen, og deres tilbud med familierådgivning hjalp os og vores børn, så vi i dag står stærkere som familie
For storesøster Ronja på 10 år er leg og snak - evt. med sin hund - en rigtig god hjælp:
- Man skal tænke på alle de gode ting, og man kan lege det væk. Nogle gange hjælper det at tilbringe tid med sin mor. Det hjælper også at komme med ind og se sin mor få kemo og stråler. Og så er det en god ide at fortælle sine venner, at man er ked af det, for så kan de hjælpe én. Hvis man har en hund, kan man også fortælle den alle sine følelser – f.eks. hvis der er noget, som er svært at sige. Så kan man øve sig på sin hund.
Fra første dag aftalte familien, at når Katrine blev kræftfri, så skulle de holde en fest for familien. Og de skulle på en dejlig ferie sammen.
De har holdt en dejlig familiefest med Katrines forældre, søskende og deres børn. Ferien er ikke kun blevet til én, men til mange – både til Spanien, Italien og vinterferie til London. Planen er, at de næste sommer skal på sejlerferie i deres båd.
Med kampagnen 'Kræft er ikke for børn' arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at sikre bedre og mere effektiv behandling for de børn og unge, der rammes af kræft, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og for at støtte og hjælpe de næsten 50.000 børn, som lever med en kræftsyg mor eller far.