 |
| Hver eneste cigaret skader. Risikoen for at udvikle kræft stiger med det daglige antal cigaretter. Risikoen stiger også med antallet af år, man ryger. |
Tobaksrygning er samlet set årsag til hvert 3. kræftdødsfald i Danmark. For nogle sygdomme er rygning ikke årsagen, men rygning forværrer prognosen. Stort set ingen organer går fri af rygningens skadelige virkninger.
Røgen indeholder kræftfremkaldende stoffer
Tobaksrøg er en blanding af 4.000 forskellige kemiske stoffer i form af gas og partikler. Når man ryger eller opholder sig i et rum med tobaksrøg, optager man en del af disse stoffer i kroppen. Mindst 40 af stofferne kan fremkalde kræft.
Tobaksplanter indeholder bl.a. nitrosaminer, og når tobakken tændes dannes tjærestoffer som benzpyren, der især findes i røgens partikler. Røgen indeholder også acetone, benzen, ammoniak, kulilte og cyanbrinte, som dampe eller gasser. Stofferne er sundhedsskadelige, ætsende eller giftige.
Læs mere om røgens indhold
Hvert 3. kræftdødsfald skyldes tobak
Lungekræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og det er den kræftform, flest danskere dør af. Der dør således flere kvinder af lungekræft end af brystkræft. 85 % af mænd og 80 % af kvinder, som får lungekræft, får det på grund af tobak.
Tobak er også en markant årsag til blærekræft. 40 % af alle tilfælde af blærekræft blandt mænd skyldes tobaksrygning. Blandt kvinder er det 30 %.
De to tabeller herunder viser - for henholdsvis mænd og kvinder - hvor mange kræfttilfælde, der årligt kunne forebygges, hvis al rygning ophørte.
Mange rygere er afhængige
Det er ikke alle rygere, der er eller bliver tobaksafhængige, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 60 procent af alle danske rygere er fysisk afhængige. Det skyldes, at tobak indeholder nikotin, et stærkt afhængighedsskabende stof. Dertil kommer, at mange rygere - ud over den fysiske afhængighed - udvikler en afhængighed, der mere er social eller vanemæssig. Det er forskelligt fra den ene ryger til den anden, hvilken slags afhængighed der dominerer.
Røgen kommer ind i kroppen ad flere veje
Rygning fremkalder kræft ved at ændre i genernes DNA i cellerne rundt om i kroppen. Kroppen optager de farlige stoffer på mange forskellige måder:
-
I lungerne kommer røgen tæt på blodet, som bringer stofferne videre til kroppens organer og celler.
-
Munden, svælget og luftvejenes slimhinder optager nogle af stofferne. Herfra går de over i blodet, som bringer stofferne videre rundt i kroppen.
-
Via spyt og slim, som synkes, kommer nogle stoffer over i mave-tarm-systemet.
Mange kræfttyper hænger sammen med rygning
Lungekræft er den mest kendte følgevirkning af rygning. Men tobak øger også risikoen for kræft mange andre steder i kroppen, f.eks.
-
Luftvejene (næsehule, næsebihuler, strube, lunger)
-
Fordøjelsesorganerne (mundhule, læber og tunge, svælg, spiserør, mavesæk, lever, bugspytkirtel, tyktarm, endetarm)
-
Urinvejene (nyrer og nyrebækken, urinledere, urinblære)
-
Andre (livmoderhals, æggestokke, blodet (akut myeloid leukæmi)).
Skrå og snustobak
Disse røgfrie tobaksformer er blevet vurderet af WHO's internationale kræftforskningsinstitut. Skrå og snustobak øger risikoen for kræft i mundhule, spiserør og bugspytkirtel.
Vandpibe
At ryge vandpibe er de seneste år blevet meget udbredt i Danmark. Mange tror fejlagtigt, at det er harmløst at ryge vandpibe. Men denne form for rygning giver de samme skader som al anden tobaksrygning. Der er de samme stoffer i røg fra vandpiber som i cigaretrøg. Vandpiben giver en social afhængighed, og røgen indeholder nikotin, som skaber en fysisk afhængighed - ligesom cigaretter gør.
Vidste du
... at lungekræft er mange år om at udvikle sig. Antallet af lungekræfttilfælde afspejler rygevanerne 20-30 år tidligere.
Læs mere om udvikling af kræft
Tobaksrøg påvirker alle
Selv ganske få cigaretter giver en høj koncentration af partikler i luften indendørs. Røgen spreder sig fra rum til rum og mellem etager.
Rygeren selv får en dosis skadelige stoffer ved hvert hiv. Alle, som trækker vejret i et rum, hvor der ryges eller har været røget, får mange små doser, når de trækker vejret. Det øger risikoen for sygdom hos såvel ryger som ikkeryger.
Vidste du at
tobaksforurening i omgivelserne kan give lungekræft.
rygning indendørs påvirker både rygere og ikkerygere.
hvert år dør næsten 2.000 danskere pga. tobaksforurenet luft
Vi kan forebygge mange kræfttilfælde
 |
| Lovgivning om rygeforbud gavner sundheden for alle, både rygere og ikkerygere. |
Hvis kommende generationer ikke begynder at ryge, kan vi undgå ca. 5.750 nye kræfttilfælde hvert år.
Rygning inden døre skader både rygere og ikkerygere, og rygerum eller rygekabiner beskytter ikke tilstrækkeligt.
Den sikreste måde at forebygge tobaksrelateret kræft på, er at holde sig røgfri - eller stoppe med at ryge.
Vil man undgå at blive syg af andres rygning, skal man undgå at opholde sig indendørs, hvor der ryges eller har været røget.
Bliv røgfri - forebyg tobaksrelateret kræft
Den enkelte har mindre kræftrisiko efter rygestop
Kræftrisikoen falder gradvis hos mennesker, der holder op med at ryge. Efter en årrække (hvor mange år, der går, er forskelligt) kommer risikoen næsten ned på samme niveau som hos folk, der aldrig har røget. Det kan altid betale sig at stoppe.
Et gratis program på nettet. Ddsp.dk tilpasses den enkelte bruger, som selv opretter en profil og fastsætter sin stopdato. Programmet sender opbakning i form af sms'er, mails og videoer, og der er mulighed for at blogge med andre.
Til top
Læs mere om rygning:
Rygning af vandpibe
Det er også farligt at ryge vandpibe.
xhale.dk
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om rygestop for unge. På siden findes bl.a. fotos af rygningens konsekvenser.
Rensluften.dk
Rensluften.dk er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om luftforurening inde og ude; primært tobaksforurenet luft, men også andre kilder til luftforurening som biler, skorstene mv.
Hvidbog om passiv rygning
Bogen giver et samlet overblik over den viden, der findes om passiv rygning og de muligheder, der er for beskyttelse.
Læs mere om årsager til kræft:
Dokumenterede årsager til kræft
Årsager til kræft: Velbegrundede mistanker
Til top
Tilbage