Hvis du opretter et testamente, kan du i stor udstrækning selv bestemme, hvordan arven skal fordeles. Dog er ægtefælle, børn og børns efterkommere såkaldte tvangsarvinger, så de har krav på at arve en del af din formue. Du bestemmer selv over resten.
Hvis du ikke er gift og ikke har børn, kan du ved testamente råde over hele din formue.
Hvis du er enlig eller samlevende og har børn, kan du ved testamente råde over en del af din formue, fordi barnet eller børnene er tvangsarvinger til 25 pct.
Hvis du og din samlever har levet samme i mere end 20 år eller har børn sammen, kan I oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Så er der mulighed for, at den af jer, der lever længst, kan arve helt op til 87,5 pct. at den andens formue.
Hvis du er gift og har delingsformue*, vil din ægtefælle få sin del af jeres fælles formue - dvs. halvdelen. Den anden halvdel, din del, er den egentlige arv.
Hvis du ikke har børn, arver din ægtefælle det hele.
Hvis du har børn, arver din ægtefælle halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel. Af din arv er 25 pct. tvangsarv - enten til din ægtefælle alene, eller, hvis I har børn, til din ægtefælle og dine børn til deling.
Det betyder, at 12,5 pct. af jeres fælles formue er tvangsarv. Så du kan i dit testamente råde over 75 pct. af din halvdel, svarende til 37,5 pct. af jeres fælles formue. Du kan indsætte din ægtefælle, dine børn, en helt tredje person eller en velgørende forening til at arve den del. Det er helt op til dig.
* Delingsformue kaldes også for formuefællesskab (tidligere fælleseje)
Hvis du ikke har oprettet testamente, bliver arven fordelt efter arvelovens regler. Arveloven opdeler arvinger i tre grupper. Hvis der ikke er arvinger i Arvegruppe 1, går arven videre til Arvegruppe 2, og er der heller ikke arvinger i den, går arven videre til Arvegruppe 3. Hvis der slet ingen arvinger er, går arven til staten.
Der er naturligvis ikke noget galt i at lade være med at oprette et testamente og dermed lade det være op til lovgivningen at fordele arven. Men du mister retten til selv at bestemme, og hvis du f.eks. bor sammen med én, men ikke er gift, arver vedkommende intet, da ugifte samboende ikke er arvinger i henhold til loven.
Fætre og kusiner er ikke arvinger