Når en gift person dør, kan enken/enkemanden under visse betingelser undlade, at den afdødes børn får arv, og i stedet beholde rådigheden over hele den afdødes formue. Når afdødes dødsbo på denne måde ikke bliver ’skiftet’ (dvs. fordelt), kaldes det et ’uskiftet bo’.

Hvis ægtefællen overtager hele boet, fordi der ikke er andre arvinger, er der ikke tale om uskiftet bo rent juridisk, men derimod tale om, at boet er skiftet med ægtefællen som enearving. Hvis ægtefællen overtager hele boet, fordi formuen er under et bestemt beløb (710.000 kr. i 2014), er der heller ikke tale om et uskiftet bo. Samlevende, der ikke er gift, kan ikke sidde i uskiftet bo.

Tilbage til 'Spørgsmål og svar'

Den efterlevende ægtefælle har krav på at sidde i uskiftet bo, hvis I har delingsformue* i jeres ægteskab (eller skilsmissesæreje) og har fællesbørn.

*Delingsformue kaldes også for formuefællesskab (tidligere fælleseje).

Hvis du har særbørn, kan din efterlevende ægtefælle også sidde i uskiftet bo med dem, men kun hvis de giver tilladelse til det. Hvis de ikke vil give tilladelse, skal man skifte med dem. Hvis særbørnene er umyndige, skal deres værge og skifteretten også give tilladelse.

En efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, må som udgangspunkt handle, som han eller hun vil. Det vil sige, at man ikke skal spørge børnene, hver gang man vil foretage sig noget, som har økonomisk betydning.

Arveloven sætter dog grænser for, hvad man må. Hvis man misbruger pengene eller giver uforholdsmæssigt store gaver væk, kan børnene kræve, at boet skiftes. Der skal dog være tale om egentligt misbrug eller meget store gaver.

Tilbage til 'Spørgsmål og svar'