Forskere i Kræftens Bekæmpelse har derfor arbejdet på at udvikle en urintest, så man i fremtiden ved hjælp af en urinprøve kan blive bedre til at afgøre, om mænd med forhøjet PSA reelt har prostatakræft. Forskerne har udviklet et særligt filtreringsapparat, som anvendes til at opsamle celler fra urinen. Ved hjælp af en DNA-test kan forskerne efterfølgende afgøre, om der er kræftceller i prøven. Herved gives et meget mere præcist billede af, om der reelt er tale om prostatakræft. 

Den nye test kan bruges til at vurdere om patienterne skal i behandling for prostatakræft med det samme eller om det er tilstrækkeligt med løbende kontrol. Det kan spare mange for unødvendige undersøgelser og behandlinger. Det nye filtreringsapparatet kan også bruges til at teste for blærekræft. Ca. 90 pct. af dem der i dag undersøges for blærekræft med kikkertundersøgelse fejler ikke noget. Det vil sige, at mange kan undgå kikkertundersøgelser samt efterfølgende biopsier

Derfor ser forskerne nærmere på midlerne aspirin (smertestillende og blodfortyndende medicin) og statiner (kolesterolsænkende medicin), der begge sandsynligvis kan have en hæmmende effekt på udviklingen af prostatakræft. Effekten af aspirin og statiner undersøges i øjeblikket hos forskellige grupper af patienter, så man kan se, hvilke patienter, der har størst effekt af supplerende behandling med de to lægemidler.

Der er derfor et stort behov for at finde medicin, der enten kan forebygge eller hæmme udviklingen af sygdommen og dermed udsætte andre mere bivirkningsfyldte behandlinger. Derfor ser forskerne nærmere på midlerne aspirin (smertestillende og blodfortyndende medicin) og statiner (kolesterolsænkende medicin), der begge sandsynligvis kan have en hæmmende effekt på udviklingen af prostatakræft. Effekten af aspirin og statiner undersøges i øjeblikket hos forskellige grupper af patienter, så man kan se, hvilke patienter, der har størst effekt af supplerende behandling med de to lægemidler.

Men undersøgelserne peger også på, at alt for mange mænd diagnosticeres med prostatakræft, der aldrig vil udvikle sig, føre til symptomer eller få betydning for deres levetid. Derfor vil vi meget gerne udvikle og indføre et screeningsprogram, der kan identificere mænd med høj risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft, så disse kan følges i skræddersyede screeningsforløb, baseret på den enkeltes risiko. Ved at bruge blodprøver fra befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred såvel som information fra patientjournalerne, vil forskerne forsøge at finde ud af, hvilke mænd der bør følges med løbende screening og hvilke mænd, der på grund af minimal risiko, ikke behøver tæt opfølgning. 

Ved at kombinere data indsamlet i befolkningsundersøgelsen Kost, kræft og helbred med information fra danske registre, ser de nærmere på sammenfald mellem senfølger som hjertekarsygdomme og depression hos prostatakræftpatienter og hvorvidt faktorer, som livsstil og socioøkonomisk position, påvirker risikoen for at få senfølger. Denne viden er vigtig for at kunne forebygge senfølger eller starte hurtig behandling af disse for at forbedre patienternes livskvalitet og generelle helbred.