01-06-2021

Eksperter: Bedre overlevelse efter blærekræft kræver at vi bryder tabuer og skruer op for forskning

Manglende viden om sygdommen og en høj grad af tabu er nogle af de barrierer, som er med til at bremse fremskridtene inden for overlevelsen efter kræft i urinvejene, blandt andet blærekræft. Det var budskabet fra flere af landets førende eksperter, der for nylig var samlet til et symposium, hvor Kræftens Bekæmpelse satte fokus på den oversete kræftform.
Kræftens Bekæmpelses symposium om kræft i urinvejene satte blandt andet fokus på de tabuer, der er omkring senfølgerne efter operation for blærekræft. Modelfoto: Colouibox

Inden for blærekræft er tabuerne især de senfølger, der kan være efter en operation. Det kan være svært at tale om emner som inkontinens, stomi og, for mændenes vedkommende, impotens. Det manglende fokus på sygdommen gør blandt andet, at kun få ved hvor hyppig den er, og at eksempelvis rygning kan være en årsag til sygdommen

Helle Pappot, Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet

En af foredragsholderne ved symposiet var professor i klinisk onkologi Helle Pappot fra Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse, som også var medarrangør af dagen. Hun fremhævede nogle af de konsekvenser som manglende viden om sygdommen har: 

– Inden for blærekræft er tabuerne især de senfølger, der kan være efter en operation. Det kan være svært at tale om emner som inkontinens, stomi og, for mændenes vedkommende, impotens. Det manglende fokus på sygdommen gør blandt andet, at kun få ved hvor hyppig den er, og at eksempelvis rygning kan være en årsag til sygdommen, siger Helle Pappot. 

Hvert år rammes 2.140 danskere af blærekræft. Flere mænd end kvinder bliver ramt, og blærekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme hos mænd. Årligt dør næsten 600 danskere af sygdommen og cirka 20.000 lever med diagnosen. Derfor er der ifølge Helle Pappot også et stort behov for at sætte endnu mere ind på at forske i blærekræft. 

– For blærekræft er vi i dag der, hvor vi for 5-10 år siden var med lungekræft. For lungekræft bestod tabuet dengang i, at patienterne kunne opleve at blive mødt med, at det nok var fordi de havde røget at de blev syge, og det dermed var deres egen skyld. For blærekræft handler tabuet om mere end det, eksempelvis om at behandlingen kan medføre inkontinens og impotens, som det kan være svært at tale om. Der ligger en stor opgave hos både politikere, læger, forskere og sundhedsprofessionelle i at oplyse langt mere om sygdommen, så der både kommer mere fokus på årsagerne til sygdommen for at styrke forebyggelsen og kommer flere ressourcer til at forske. Men også for at bryde de tabuer, der omgærder sygdommen, siger hun. 

Gode behandlinger i Danmark
I statistikker over hvor mange der årligt dør af blærekræft, ligger Danmark højt, når man sammenligner med andre nordiske lande. På symposiet fremhævede professor Jørgen Bjerggaard Jensen fra Aarhus Universitetshospital, at en del af forklaringen på dette skal findes i forskelle i registrering landene imellem, ikke mindst at man i vores nabolande - i modsætning til i Danmark - tæller godartede tumorer med i registrene over blærekræftpatienter. Der var bred enighed blandt eksperterne om, at der bør skabes større bevidsthed om at Danmarks rangering ikke er retvisende, og ideelt set at der også skal rettes op på registreringerne for at sikre et korrekt billede. 

Gennem flere af oplæggene blev det samtidig fremhævet, at Danmark gør det godt, når det handler om behandling af blærekræft. Blandt andet blev vores brug af PET-CT skanning til udredning af patienterne fremhævet. Metoden er typisk mere præcis end andre teknikker, og den giver dermed i mange tilfælde et bedre grundlag for at planlægge behandlingen til den enkelte. Det blev blandt andet fremhævet, at den øgede brug af PET-CT skanninger har gjort, at man i dag sjældnere opererer patienter, hvor sygdommen har spredt sig, og hvor en operation typisk reelt ikke hjælper patienten. 

Også Danmarks brug af robotkirurgi frem for åben kirurgi blev fremhævet. Siden 2014 er de fleste danske patienter med blærekræft blevet opereret med robotkirurgi, og i dag bliver omkring 75 pct. af patienterne med blærekræft opereret med denne metode. 

Markører til personlig behandling
Et andet spændende område på symposiet var brugen af biologiske markører. Her fremhævede professor Per Guldberg fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning forskning, som viser hvordan det at opspore DNA fra kræftceller i blod eller urinen, kan afsløre sygdommen længe inden det er muligt at se kræftsvulster med eksempelvis kikkertundersøgelser. 

Målinger af kræft DNA blev fremhævet som lovende både i forhold til at stille diagnosen på et tidligt tidspunkt og som mulige metoder til kontrol. I et forsøg der blev præsenteret kunne forskere således vise, at det var muligt at opspore DNA fra kræftceller i urinprøver flere år før patienterne fik stillet diagnosen blærekræft. 

Et andet studie der blev fremhævet, viste hvordan blodprøver kan give viden om tilbagefald hos patienter med fremskreden blærekræft, og også give viden om behandlingseffekten af kemoterapi. 

Ny test for Kræft-DNA i blodet målretter behandling af patienter med blærekræft 

Genetiske profiler
En anden tilgang til den mere personlige behandling blev fremhævet i et oplæg af professor Zoltan Szallasi fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning om, hvordan viden om genetiske ændringer kan give et fingerpeg om hvilken behandling, der er den bedste til hver enkelt patient. 

Her blev der blandt andet vist resultater, der pegede på, at genetiske analyser af hver enkelt patients kræftceller i fremtiden måske kan bruges til at skræddersy behandlingen. Resultaterne viste blandt andet, at visse genetiske ændringer hos patienter med blærekræft kan gøre behandling med lægemidlet Irofulven særligt effektivt. På samme vis kan andre genetiske ændringer gøre kræftcellerne særligt følsomme over for behandling med lægemidler af typen PARP-hæmmere. 

Ældre lægemiddel kan blive til ny behandling af blærekræft 

I den afsluttende diskussion var der da også bred enighed om, at netop brugen af markører og personlig behandling, er vigtige værktøjer for at sikre både bedre diagnose og behandling – herunder også at kunne fravælge virkningsløs behandling. Der var også bred enighed blandt eksperterne om, at patienternes livskvalitet er en helt central del som skal styrkes endnu mere samtidig med at behandlingerne bliver bedre.

Mere om blærekræft

Rundt om blærekræft på symposiet

På symposiet kom oplæggene rundt om mange andre emner inden for blærekræft. Her blev blandt andet præsenteret resultater af forsøg med patientinddragelse, som viste hvordan patienternes egen indrapportering af senfølger kan bruges til at forbedre både behandling og livskvalitet. 

Også behandling med stråleterapi var der oplæg om, hvor blandt andet de nyeste teknikker til at sikre den mest skånsomme strålebehandling, blev præsenteret. 

På symposiet blev der også diskuteret brugen af immunterapi. Immunterapi har i de senere år vist flotte resultater ved behandlingen af visse kræftsygdomme, men på symposiet blev det fremhævet at det samme gennembrud desværre ikke ser ud til at være gældende for blærekræft. 

I øjeblikket er fokus primært på om immunterapi kan være effektivt som en behandling, der bliver brugt som andet valg, næst efter kemobehandling med lægemidlet platin. 

Der blev blandt andet fremhævet resultater fra kliniske forsøg, som viste, at patienter som fik immunterapi umiddelbart efter at have afsluttet behandling med platin levede længere, end patienter, der først fik immunterapi, når de fik tilbagefald efter platin-behandlingen.

Kræftens Bekæmpelse har fokus på kræft i urinvejene

Ved et symposium den 20. maj satte Kræftens Bekæmpelse og en række af landets førende eksperter fokus på, hvordan vi kan forbedre overlevelsen efter kræft i urinvejene. Sygdommen skal opdages tidligere, behandlingerne skal forbedres og patienternes livskvalitet skal øges.

Indsatsen mod kræft i urinvejene er et led i Kræftens Bekæmpelses pejlemærker - tre indsatser, der skal sikre færre får kræft, flere overlever, og at livet med og efter kræft bliver så godt som muligt for patienter og pårørende. Du kan læse mere om pejlemærkerne her:

Baggrund for pejlemærkerne

Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 01.06.2021