Kræftens Bekæmpelse støtter studie af MR-scanning for prostatakræft

Hvordan går det på længere sigt for mænd, som er henvist til undersøgelse på mistanke om prostatakræft, men hvor en MR-scanning afkræfter den? Er de stadig fri for mistanken, eller har nogle af dem faktisk fået diagnosticeret behandlingskrævende prostatakræft?
Det er spørgsmål, som professor Henrik S. Thomsen og hans kolleger på Herlev Hospitals radiologiske og urologiske afdeling snart kan besvare.
De har fået penge fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til at følge op på en gruppe mænd, der for fem år siden blev MR-scannet på Herlev Hospital, og hvor scanningen viste, at de ikke havde aggressiv prostatakræft.
- Den nye undersøgelse skal vise, om vi har overset nogen patienter med aggressiv og behandlingskrævende prostatakræft. Hvis resultatet er, som vi forventer; at vi ikke overser betydningsfuld kræft, kan vi begynde at argumentere for, at man i hele landet bør gå over til at MR-scanne mænd, der er under mistanke for prostatakræft, siger professor Henrik S. Thomsen.
Læs om undersøgelser ved prostatakræft:

Her ses den samme kræftknude i prostata belyst ved hjælp af fire forskellige sekvenser fra MR-scanneren - mest tydeligt øverst til højre, hvor pilen peger ind på knuden. Det er de fire sekvenser, som lægerne i Herlev bruger til at påvise kræftknuder i prostata. Foto: Afdeling for Røntgen og Scanning, Herlev Hospital
Ny strategi for udredning af prostatakræft
Sidste år indførte Herlev-Gentofte Hospital som det første hospital i Danmark en ny strategi for undersøgelser for prostatakræft. I stedet for den gængse undersøgelse, hvor manden får taget vævsprøver med 10-12 nålestik i prostata, gik hospitalet over til at foretage en MR-scanning som første undersøgelse.
Kun de mænd, som på scanningen viser tegn på kræft, og/eller hvor blodprøver tyder på, at manden kan have kræft, får derefter taget vævsprøver. Prøverne tages gennem endetarmen og kan medføre bivirkninger, blandt andet i form af blodforgiftning. Derfor vil man gerne undgå unødvendige vævsprøver.
Den nye strategi bygger på en række undersøgelser, blandt andet et stort studie blandt næsten 1.100 mænd, der blev undersøgt for prostatakræft. Alle blev scannet og fik taget vævsprøver samt relevante blodprøver.
- Studiet viste, at MR-scanning er bedre til at udpege de mænd, der har en aggressiv og behandlingskrævende prostatakræft, og begrænser antallet af vævsprøver, hvilket betyder færre gener og komplikationer for patienterne, siger Henrik S. Thomsen.
Læs om Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskningen:
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med 73,4 mio. kr.
En tredjedel har ikke kræft
En tredjedel af de undersøgte mænd havde ikke tegn på kræft. Det er dem, som forskerne – nu fem år senere – vil følge op på.
- Disse mænd blev henvist til undersøgelse for prostatakræft, men blev frikendt og sendt hjem til opfølgning hos egen læge. Nu undersøger vi, hvordan det er gået dem; er der nogle af mændene, der alligevel har udviklet prostatakræft i de efterfølgende fem år, siger Henrik S. Thomsen.
Han forklarer, at der ikke findes dokumentation for, at man kan screene mænd for prostatakræft med MR-scanning. Manden skal have symptomer på kræft for, at det er brugbart.
- Prostatakræft udvikler sig langsomt, og det er derfor vigtigt, at der er gået fem år. Studiet vil fortælle os, om vi gør tingene på den rigtige måde, eller om der er særlige risikogrupper, som vi skal holde ekstra øje med, siger Henrik S. Thomsen.
Hvert år rammes cirka 4.500 mænd i Danmark af prostatakræft.
Læs om prostatakræft:
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Professor Henrik S. Thomsen, Afdeling for Røntgen og Scanning, Herlev Hospital, får 595.000 kr. til forskningsprojektet ’MR-scanning til screening for betydningsfuld prostatacancer’.
For Kræftens Bekæmpelse er forskning en kernesag, og 60 pct. af de penge danskerne giver til foreningen, går til forskning. Kræftens Bekæmpelse driver både sit eget forskningscenter på Østerbro i København, og støtter derudover hvert år forskning landet over, med omkring 200 mio. kr.
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg
Hovedopgaven for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU) er at forestå fordelingen af midler til forskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område.
KBVU består af 15 medlemmer, der er aktive erfarne forskere med indsigt i kræftområdet, samt to patientrepræsentanter. Medlemmerne er valgt af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Forskere ansat i Kræftens Bekæmpelse har ikke fortrinsret i forhold til at få penge fra KBVU. De søger på lige fod med andre forskere.
Uddelingen er mulig på grund af de penge, som danskerne hvert år donerer til Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg: