HVAD INDEHOLDER SNUS?

 

HVAD KOSTER SNUS?

Snus kan koste dig mange penge. Det er dog svært at angive en bestemt pris på snus, da der både findes snus, tyggetobak og nikotinposer. I gennemsnit koster en dåse ca. 40 kr.

Hvis man bruger en pakke snus, tyggetobak eller nikotinposer om dagen i et år, bruger man ca. 15.000 kr. For de penge kunne man komme på en fed ferie eller købe en bærbar computer. Man kunne også tage på festival og købe en ny mobil. Og det er kun efter et år.

Sæt beregneren på det antal snusposer, du bruger om dagen, og se hvor mange penge, du bruger på snus hvert år.

Hvad kunne du ellers købe for de penge?

”Først føltes det dejligt, men så kunne jeg ikke rejse mig op.
Og så fik jeg det meget dårligt"


Kristian, erhvervsskoleelev på 19 år

DET SKAL DU VIDE OM SNUS

Snus, nikotinposer eller tyggetobak?

Snus, nikotinposer og tyggetobak har alle det til fælles, at de ligner hinanden. De kommer alle i små poser og det kan være svært at kende forskel på produkterne. Ens for produkterne er dog, at det indeholder nikotin, der er stærkt afhængighedsskabende.

Det er ulovligt at sælge snus

Det er et ulovligt produkt, du køber, hvis du køber snus hos en kiosk, en kammerat eller en lokal pusher. I Danmark er det nemlig ulovligt at sælge snus. Butikker og privatpersoner, der sælger snusprodukter, bryder loven.

Butikker må godt sælge tyggetobak, der indeholder stort set det samme som snus, men hvor posen tygges for at kunne optage indholdet gennem slimhinderne. Butikkerne må også gerne sælge nikotinposer.

Hvor mange unge bruger snus?

● 10% af de 15-17 årige bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer (5% dagligt, 5 % lejlighedsvist) 

● 15 % af de lidt ældre, nemlig de 18-24-årige bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer (9% dagligt, 5% lejlighedsvist)

Det er mest udbredt blandt drenge. 

Men mange tror, at flere bruger det. Det er en flertalsmisforståelse. Det kan give dig lyst til at prøve snus for at passe ind med alle andre. Men i virkeligheden er det ikke alle andre, der bruger snus. Det er kun meget få.