Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen.
Men selvom kroppen faktisk kan genkende visse kræftceller (kræftantigener), reagerer den ikke tilstrækkeligt overfor kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beksytte dem mod immunforsvarets angreb.
Derfor går immunterapi ud på at:
- styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
- svække kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Immunforsvaret kan styrkes på forskellige måder
Ved immunterapi aktiverer man immunsystemet på en meget specifik måde. Det kan ikke sammenlignes med en generel styrkelse af immunsystemet gennem f.eks. kost og motion.
Immunterapi kaldes også for målrettet biologisk behandling og der findes mange behandlingstyper, f.eks. antistofbehandlinger og vacciner.
Immunterapi kan påvirke kræftcellerne:
- indirekte gennem målrettet påvirkning af immunceller
- direkte ved hjælp af antistoffer.
I immunterapi udnytter forskerne immunceller som f.eks. dendritcellen, lymfocytter og signalstoffer (cytokiner) til indirekte at påvirke kroppens eget immunforsvar til at reagere mod kræftceller.
Man udnytter også bestemte antistoffer, hvis virkning man så forstærker og målretter direkte mod kræftcellerne.
Immunterapi er baseret på forskellige mekanismer:
Herunder kan du læse mere om de forskellige mekanismer.
Cytokiner
Cytokiner er signalstoffer, der fungerer som lokal kommunikation mellem cellerne, når kroppen har brug for en aktivering af immunforsvaret – f.eks. i forbindelse med en infektion. Cytokinerne binder sig til andre immunceller og sætter derved gang i yderligere aktivering af immunforsvaret.
Når cytokiner bruges til behandling af kræft gives de i doser, der langt overstiger, hvad kroppen normalt er udsat for. Det påvirker alle immunceller i kroppen og starter en bred og meget kraftig aktivering af immunforsvaret, der ikke kun er målrettet mod kræftcellerne.
Cytokiner bruges til behandling af modermærkekræft og nyrekræft
I Danmark anvender man cytokinerne Interleukin-2 og Interferon i standardbehandlingen af modermærkekræft (høj dosis) og nyrekræft (lav dosis) med spredning.
Man får cytokinet som en indsprøjtning under huden eller direkte ind i blodbanen. Selve behandlingen foregår under indlæggelse, hvis der er tale om høje doser. Behandling med lavere doser kan foregå ambulant.
Bivikninger ved behandling med cytokiner
Graden af bivirkninger afhænger af, hvor høj en dosis man får. Bivirkninger varier fra lette influenzalignende symptomer til mere udtalte bivirkninger med påvirkning af blandt andet de indre organer, blodcirkulation, centralnervesystem og knoglemarv.
Hvor godt virker immunterapi med cytokiner?
Ved behandling med Interleukin-2 og Interferon har man opnået langtidsoverlevelse af flere års varig¬hed, hos en mindre del af patienter med modermærkekræft eller nyrekræft.
Hos en lidt større del af patienterne kan sygdommen mindskes og holdes i ro i kortere eller længere tid.
Her kan du få cytokinbehandling
Behandling med cytokiner er samlet på kræftafdelinger i Århus, Odense og Herlev.
Behandlende kræftvacciner
Målet med behandlende kræftvacciner er at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og derefter hurtigt og effektivt dræbe dem.
Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, der kaldes kræft-antigener. Man ved, at immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på kræftantigener – oftest dog uden at være i stand til at nedkæmpe kræftcellerne.
Man kan understøtte kroppens immunforsvar med en vaccine, som indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne udtrykker. Udover selve kræft-antigenet indeholder de fleste vacciner også stoffer (adjuvans), der hjælper med til at starte og fremme immunreaktionen.
Vaccinen kan laves på to måder:
Kræft-antigenet i vaccinen optages i særlige celler, der søger til lymfeknuderne, hvor de præsenterer antigenet for immunsystemet. Via en kompliceret proces aktiveres her immunsystemets celler og målrettes mod kræftceller, der indeholder det samme antigen som vaccinen.
Bivirkninger ved behandlende kræftvacciner
Indtil nu har der kun været meget få bivirkninger ved behandling med kræftvaccine. Bivirkningerne består primært af lokal irritation, der hvor man har fået indsprøjtningen.
Dette billede kan dog ændre sig i forbindelse med udvikling af mere effektive vacciner. Bivirkninger vil kunne opstå, hvis den immunreaktion, vaccinen fremkalder, også retter sig mod kroppens normale celler.
Hvis kræftvaccinen kombineres med andre behandlinger – f.eks. et immunstimulerende stof eller kemoterapi – kan der opstå bivirkninger i forbindelse med disse.
Forebyggende og behandlende vacciner
Man skelner mellem forebyggende og behandlende vacciner, da de aktiverer immunsystemet på forskellige måde.
Forebyggende vacciner
De vacciner, der indgår i vaccinationsprogrammet for børn, forebygger bestemte sygdomme – f.eks. mæslinger, fåresyge og røde hunde. HPV-vaccinen, som tilbydes alle piger under 12 år, er den eneste vaccine, der kan forebygge kræft. Vaccinen beskytter mod Human Papilloma Virus (HPV) type 16 og 18, som er årsag til ca. 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Behandlende kræftvacciner
I behandlende kræftvacciner påvirker man immunsystemet på en måde, så det begynder at gå til angreb på selve kræftcellerne. Der er her tale om behandling af en allerede opstået sygdom. |
Kræftvacciner bruges i eksperimentel behandling
Mange vidt forskellige kræftvacciner er under udvikling. De er opbygget på forskellige måder rent indholdsmæssigt, men vaccinen indsprøjtes typisk i eller under huden. Indlæggelse er normalt ikke nødvendig.
Behandling med kræftvacciner er eksperimentel og foregår kun i forbindelse med godkendte forsøg. Hvilke behandlende kræftvacciner, der er under afprøvning vil veksle med tiden, ligesom det kan variere, hvilke onkologiske afdelinger, der er involveret i undersøgelsen.
Din læge kan undersøge om, der skulle være forsøg i gang, som er relevante for din sygdom.
Hvor godt virker behandlende kræftvacciner?
Siden slutningen af 1990erne har forskerne gennemført adskillelige studier, hvor kræftvacciner er afprøvet på mennesker. Langt de fleste studier har dog været relativt små og er derfor svære at konkludere ud fra.
Patienter med mange forskellige former for kræft – bl.a. modermærkekræft, prostatakræft, lungekræft og leukæmi – har deltaget i undersøgelserne.
Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men på det seneste er der også gennemført forsøgsbehandlinger af patienter med begrænset sygdom og forsøgsbehandlinger for at modvirke tilbagefald.
Varierende effekt
Effekten af behandling med kræftvaccine har været højst forskelligt i de enkelte forsøg. Desuden varierer det meget, hvor længe den opnåede effekt holder sig.
Der er således mange studier, hvor vaccinen ikke har vist nogen effekt på sygdommen. Mens andre kræftvacciner har kunnet give sygdomssvind eller mindske sygdommen i en mindre andel af de behandlede patienter. Enkelte vacciner har i undersøgelser kunnet nedsætte risiko for tilbagefald.
Kræftvacciner har brede anvendelsesmuligheder som supplement til den traditionelle kræftbehandling. I fremtiden vil det formentlig være muligt at udvikle vacciner til de fleste kræftformer.
Hvad er celleterapi?
Cellebaseret immunterapi er en særlig form for immunterapi, der stiler mod at udrydde kræftceller ved hjælp af ’aktiverede’ immunceller.
Man kan udtage dendritceller eller T-celler fra en patient og derpå opformere (lave flere) og aktivere disse immunceller i laboratoriet, inden de sprøjtes ind i blodbanen igen.
Herunder kan du læse mere om T-celleterapi og dendritcelleterapi:
T-celleterapi
T-celle baseret immunterapi er en ny eksperimentel behandlingsmåde, hvor man bruger tumorspecifikke T-celler, der er taget ud fra frisk kræftvæv.
T-cellen er en vigtig dræbercelle i immunforsvaret mod infektioner. Men T-celler har også evnen til at genkende og til at slå kræftceller ihjel.
Det ved man, fordi kræftvæv ofte er infiltrerede af store mængder T-celler, som genkender kræftproteiner i kræftcellerne. Men T-cellerne er typisk blevet inaktiveret af forskellige beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og er derfor ikke i stand til at dræbe kræftcellerne alligevel.
Behandlingen laves individuelt til hver enkelt patient
Det er en forudsætning for behandlingen, at det er muligt for lægen at udtage noget kræftvæv fra patienten, samt at det er muligt at udvinde T-celler fra kræftvævet.
I laboratoriet bliver T-cellerne ved hjælp af vækstfaktorer aktiveret og opformeret, så der bliver mange flere af dem. Når man har opnået et meget højt antal celler, høstes cellerne, hvorefter man bliver behandlet med alle cellerne på én gang. T-cellerne får man som en behandling direkte ind i blodbanen.
Sådan foregår behandling med T-celleterapi
Skal man have behandling med T-celleterapi, får man først en højdosis kemoterapi med stofferne cyclofosfamid og fludarabin for at mindske forekomsten af andre irrelevante T-celler.
Efter vaccinationen med de aktiverede T-celler, får man indsprøjtninger med interleukin-2, som er et signalstof (cytokin), der stimulerer immunforsvaret. Det får man for at sikre, at T-cellerne forbliver aktive.
Normalt får man kun én behandling med T-celleterapi. Som regel er man indlagt, når man får behandlingen.
Bivirkninger ved behandlingen
Bivirkningerne til behandlingen er først og fremmest knyttet til højdosis kemoterapien, der kan give hårtab, øget tendens til infektioner og blødninger. Bivirkninger afhænger af, hvilken type kemoterapi man får.
Derudover kan interleukin-2 give bivirkninger, der oftest vil være i form af influenzalignende symptomer.
Man kan få let åndenød i forbindelse med selve indsprøjtningen af T-cellebehandlingen. Afblegning (depigmentering) af hud og hår kan forekomme i efterforløbet af behandlingen.
Hvor foregår behandlingen?
I Danmark er behandlingsmetoden under etablering på Herlev Hospital. Behandlingen er eksperimentel og foregår udelukkende i forbindelse med godkendte forsøg.
Hvor godt virker T-celleterapi?
T-celleterapi er en eksperimentel behandlingsform, der gennem et par år har været under afprøvning på National Institute of Health i USA. Der har man brugt metoden til behandling af patienter med udbredt modermærkekræft. Hos en del af disse patienter, har man registreret sygdomssvind eller formindskelse af kræften. Hos nogle har denne effekt varet i flere år.
Dendritcelleterapi
Dendritceller spiller en vigtig rolle som budbringere af information i det normale immunforsvar. Dendritceller har en højt specialiseret evne til at starte immunreaktioner, og det er denne evne man kan udnytte i nogle former for kræftvacciner.
Dendritceller bruges i nogle kræftvacciner. Man forestiller sig, at dendritcellerne øger vaccinens virkning ved at transportere kræftproteinet fra vaccinen til lymfeknuderne og ved at aktivere T-celler, der er målrettet mod kræftceller som indeholder det pågældende kræftprotein.
Dendritceller udgør således ikke selve vaccinen, men bruges som en hjælp til at øge vaccinens virkning.
Dendritcellevaccinen fremstilles individuelt til hver enkelt patient
Dendritcellerne kan fremstilles fra blodet enten fra en normal blodtapning eller fra en særlig blodtapning (leukaferese) af hvide blodlegemer. Fordelen ved at tappe de hvide blodlegemer er, at blodprocenten ikke påvirkes samt, at man kan opnå et betydelig større antal dendritceller fra én tapning.
I laboratoriet kan man isolere en særlig undergruppe af hvide blodlegemer (monocytter), som derefter videreudvikles til dendritceller ved hjælp af forskellige signalstoffer og vækstfaktorer.
Herefter kan dendritcellerne bruges som grundlag for en kræftvaccine. Vaccinen tilsættes også antigen, f.eks. et kræftprotein eller varianter heraf.
Sådan foregår behandlingen
Den enkelte behandling består typisk af en indsprøjtning med 1-10 millioner dendritceller i eller under huden.
Bivirkninger ved dendritcelleterapi
Bivirkninger til dendritcelleterapi er meget sparsomme og består primært af en lokal reaktion, der hvor man har fået indsprøjtningen.
Hvis vaccinen kombineres med andre behandlinger – f.eks. et immunstimulerende stof eller kemoterapi – kan man få bivirkninger i forbindelse med disse.
Hvor foregår behandling med dendritceller?
I Danmark er behandlingsmetoden etableret på Herlev Hospital. Behandlingen er eksperimentel og foregår udelukkende i forbindelse med godkendte forsøg.
Hvor godt virker dendritcelleterapi?
I udlandet blev dendritcellevaccine for første gang afprøvet på mennesker i slutningen af 1990’erne.
Men langt de fleste studier har indtil nu været små, ligesom behandlingsmetoderne og sammensætningen af vaccinen har varieret.
Deltagerne i undersøgelserne har blandt andet haft modermærkekræft, prostatakræft og leukæmier – og som regel har patienterne haft betydelig spredning af sygdom.
Nogle af undersøgelserne har ikke vist nogen effekt på sygdommen, mens andre studier har vist en effekt hos op til 30 pct. af patienterne. Det er også forskelligt, hvor længe effekten af vaccinen har holdt sig.
De fleste studier, hvor vaccinen havde en effekt, har vist en stabilisering af sygdommen. Men i nogle tilfælde har man også set sygdomssvind eller formindskelse.
Overordnet set mangler forskerne stadig afgørende viden, om den bedste måde at benytte dendritceller som vaccinegrundlag, samt om hvilke patienter, der kan have gavn af behandlingen.
Antistoffer
Kroppen beskytter sig normalt mod infektioner ved at danne antistoffer – typisk mod et protein i en bakterie eller virus. Næste gang kroppen udsættes for samme virus eller bakterie, vil kroppens specifikke immunforsvar effektive nedkæmpe infektionen, så vi undgår at blive syge.
Det er en speciel type hvide blodlegemer – B-lymfocytter – der danner antistoffer, der kan binde sig til sig til de fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde dem.
Direkte angreb: Antistoffer mod kræftceller
Antistoffer kan også dannes direkte imod bestemte strukturer på en kræftcelle.
Flere af sådanne antistoffer, der virker direkte hæmmende på kræftcellen, er allerede en del af den etablerede kræftbehandling i hele landet.
F.eks. trastuzumab (Herceptin®), der bruges til behandling af HER-2 positiv brystkræft og bevacizumab (Avastin®), der især bruges ved tyktarmskræft med spredning. Antistoffet retuximab (MabThera®) bruges til behandling af lymfeknudekræft.
Indirekte angreb: Antistoffer der påvirker (modulerer) immunforsvarets celler
Man kan også ramme kræftcellerne indirekte ved at bruge antistoffer målrettet mod bestemte strukturer på immuncellerne (i stedet for kræftcellerne). Antistoffer kan på denne måde aktivere eller hæmme mekanismer i den immuncelle, de binder til.
Dette kalder man ’immunmodulerende antistoffer’.
Behandlingen med disse antistoffer medfører en generel påvirkning af alle immunceller, der indeholder den struktur, antistoffet er målrettet imod. Der er tale om en meget bred påvirkning, som kan føre til en kraftig aktivering af de immunceller, der er rettet mod kræftceller, men potentielt også en aktivering af andre immunceller.
Sådan foregår behandlingen
De såkaldte immunmodulerende antistoffer bruges til behandling af kræft i form af indsprøjtninger i blodbanen. Behandlingen kan normalt foregå ambulant.
Bivirkninger
Bivirkninger til behandling med immunmodulerende antistoffer afhænger af, hvilke immunmekanismer antistoffet påvirker.
Ofte vil der dog være tale om såkaldte autoimmune bivirkninger, der skyldes, at immunreaktioner mod det normale væv, er blevet aktiveret. Symptomerne på dette kan variere fra lette til kraftige reaktioner fra tarm, lever, hud, hormonproducerende kirtler m.m.
Sådanne autoimmune bivirkninger kan typisk afhjælpes med binyrebarkhormon, der hæmmer immunreaktionen.
Hvor foregår behandlingen?
I Danmark er behandling af kræft med immunmodulerende antistoffer eksperimentel og foregår udelukkende i forbindelse med godkendte forsøg på landets onkologiske afdelinger.
Hvor godt virker behandling med immunmodulerende antistoffer?
Flere immunmodulerende antistoffer er under udvikling. Det antistof, der er længst i udviklingen hedder ipilimumab og er målrettet mod T-celler, der hæmmer immunreaktionen, fordi de udtrykker proteinet CTLA4.
Når antistoffet ipilimumab binder sig til CTLA-4, kan T-cellerne ikke længere hæmme immunforsvarets reaktion.
Antistoffet er bedst undersøgt til behandling af modermærkekræft med spredning, hvor man har set, at sygdommen mindskes hos nogle patienter og helt svinder i en mindre andel.
Langtidseffekten af behandlingen er endnu ikke dokumenteret. Ipilimumab er nu godkendt til brug hos patienter med modermærkekræft, der har bredt sig (metastatiske melanomer).
Kontakt din læge på sygehuset, hvis du vil vide mere
Visse former for immunterapi er allerede en del af den almindelige kræftbehandling. Men der findes også flere forsøgsbehandlinger med immunterapi.
Hvis du er interesseret i immunterapi, så tal med din læge på sygehuset. Lægen kan undersøge, om der findes forsøgsbehandlinger, som er relevante for dig. |
Læs mere: