Immunterapi med antistoffer

Om kroppens antistoffer

Kroppen beskytter sig normalt mod infektioner ved at danne antistoffer – typisk mod et protein i en bakterie eller virus. Næste gang kroppen udsættes for samme virus eller bakterie, vil kroppens specifikke immunforsvar effektivt nedkæmpe infektionen, så man undgår at blive syg.

Det er en speciel type hvide blodlegemer – B-lymfocytter – der danner antistoffer, der kan binde sig til de fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde de fremmede celler.

Antistoffer mod kræftceller (biologisk behandling)

Det er muligt at danne antistoffer, som virker direkte imod bestemte strukturer på en kræftcelle. Flere af sådanne antistoffer, der virker direkte hæmmende på kræftcellen, er en del af den etablerede kræftbehandling i Danmark. For eksempel Herceptin (Her-2), Bevacizumab (VEGF) eller Rituximab (CD20). Disse kategoriseres dog typisk som biologiske lægemidler og vil ikke blive omtalt yderligere her. 

Antistoffer, der påvirker (regulerer) immunforsvarets celler

Kræftcellerne kan også rammes indirekte ved at bruge antistoffer, som er rettet mod bestemte immunregulerende strukturer på immuncellerne eller kræftcellerne. Antistofferne forhindrer derved naturlige blokeringer i immunforsvaret og frisætter immunaktivitet, der ellers var blokeret. 

Behandlingen med disse antistoffer medfører en generel påvirkning af alle immunceller, der kan modtage signal fra den struktur, som antistoffet er rettet imod. Der er tale om en meget bred påvirkning, som både kan give en kraftig aktivering af immunceller rettet mod kræftceller, men kan potentielt også føre til en aktivering af andre immunceller og dermed medføre bivirkninger.

Immunregulerende antistoffer anvendes til behandling af flere forskellige kræftsygdomme med spredning og kan forbedre overlevelsen. 

Immunregulerende antistoffer kan også anvendes forebyggende efter operation og kan derved nedsætte risikoen for tilbagefald. 

Sådan foregår behandlingen med immunregulerende antistoffer

Man får de immunregulerende antistoffer i form af en indsprøjtning direkte ind i blodbanen. Behandlingen kan normalt foregå ambulant, dvs. uden man bliver indlagt.

Her kan man få behandling med immunregulerende antistoffer

I Danmark er behandling af kræft med immunregulerende antistoffer godkendt til behandling af flere forskellige former for kræft med spredning. Behandlingen foregår på onkologiske og hæmatologiske afdelinger landet over. Derudover testes flere nye former for immunterapi i forbindelse med godkendte forsøg på landets kræftafdelinger.

Hvor godt virker behandling med immunregulerende antistoffer?

Effekten af de immunregulerende antistoffer varierer både mellem de forskellige typer antistof og mellem de forskellige former for kræft, der behandles med dem.

De mest anvendte antistoffer (nivolumab og pembrolizumab) virker ved at blokere et immunhæmmende protein (PD-1) på overfladen af T-cellerne. Når antistoffet binder sig til PD-1 på T-cellerne, får kræftcellerne sværere ved at hæmme immunforsvarets reaktion. Andre antistoffer blokerer for proteinet, PD-L1 på kræftcellerne, som PD-1 kan binde sig til, og derved opnås tilsvarende effekt.

Hvilke kræftsygdomme behandles med immunregulerende antistoffer?

Immunregulerende antistoffer anvendes i høj grad til behandling af modermærkekræft med spredning, hvor sygdommen mindskes hos nogle patienter og helt forsvinder hos en mindre del. En lille undergruppe af patienterne har langtidseffekt af behandlingen og kan formentlig betragtes som helbredt. Antistoffer mod PD-1 er også godkendt til behandling af andre kræftformer f.eks. lungekræft og nyrekræft.

Flere nye immunregulerende antistoffer er under afprøvning inden for mange forskellige kræftformer. Antistoffer bruges blandt andet til behandling af modermærkekræft, ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft, Hodgkin lymfom, blærekræft, visse former af tyktarmskræft, brystkræft og hoved-hals-kræft.

Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men anti PD-1 behandling er f.eks. også blevet godkendt som forebyggende behandling efter operation for modermærkekræft hos patienter, der har spredning til lymfeknuderne. 

Læs om din medicin

Du kan slå navnet på de forskellige immunregulerende antistoffer op og læse om medicinens virkning og bivirkninger på min.medicin:

min.medicin

Vær opmærksom på alle nye symptomer – her kan du se de hyppigste

Det er vigtigt, at du hurtigt kontakter den afdeling, hvor du får behandling med antistoffer, hvis du oplever nogle af disse symptomer:

• Nyopstået, tør hoste, åndenød (bivirkning i lungerne)
• Øget antal afføringer evt. med samtidige mavesmerter, blod i afføringen eller mørkfarvet, ildelugtende afføring (bivirkning i tarmsystemet)
• Mørk urin, skummende eller meget uklar urin (bivirkning i nyrerne)
• Hovedpine, ekstraordinær træthed, smerter bag øjnene, nedtrykthed, synsforstyrrelser (hormonforstyrrelser)
• Rødme og udslæt, ofte kløende – væskende sår er et mere alvorligt tegn (bivirkning i huden)
• Påvirkning af bevidsthed (du bliver sløv eller konfus), nedsat kraft- og følesans i arme/ben (bivirkninger i nervesystemet)

Disse bivirkninger kræver særlig og hurtig behandling, da bivirkningerne kan udvikle sig livstruende.

Behandlingen af bivirkninger ved immunterapi med immunregulerende antistoffer

Hvis du får bivirkninger, er det speciallægen på den afdeling, hvor du får immunterapi, som vurderer, om du kan fortsætte eller eventuelt genoptage behandlingen med immunterapi efter en pause.

Behandlingen af bivirkningerne er ofte medicinsk behandling med binyrebarkhormon, som virker hæmmende på den reaktion i immunsystemet, der har ført til symptomerne.