Holdkaptajnen Tine: - Det er hyggeligt, når Anders fra IT står og griller 400 pølser

Første gang, Tines børn deltog i Stafet For Livet i Bjerringbro, var de bare 4 år og 7 år.  

I dag er de teenagere.

- Dengang gik og løb de så meget, de små ben kunne bære, og ellers legede de og hyggede sig, husker Tine Wilkenschildt Knudsen.

Til daglig arbejder hun som assistent for landechefen i Grundfos Danmark. 

En gang om året kan hun desuden skrive holdkaptajn og intern koordinator på visitkortet, når Grundfos stiller op med flere hold til Stafet For Livet - i år to hold.

Al støtte er god støtte

I starten var Tine med som almindelig deltager, og for 6 år siden blev hun så holdkaptajn.

Det skete lidt ved et tilfælde, indrømmer hun.

- Der var én, der stoppede, og så overtog jeg tjansen. Sådan er det jo ofte: Det er ildsjæle, der påtager sig opgaven.

Grundfos har valgt at stille med flere hold, fordi det er vigtigt for nogle medarbejdere , at dagen er forankret i deres egen afdeling med de nærmeste kolleger. Særligt, hvis en kollega er ramt af kræft eller er pårørende.

Holdene tilbringer dagen i fællesskab og hygger sammen i Grundfos’ store, hvide telt. 

Alle kan være med

I Bjerringbro foregår eventet over 24 timer fra kl. 12 lørdag til samme tid næste dag – altså både dag og nat.

For Tine er det vigtigt, at alle på tværs af organisationen føler sig velkomne og kan være med på deres egen måde.

- Al støtte er god støtte, og jeg er ligeglad med, om man løber, går eller cykler, bare man er med, understreger hun.

Selv om hun er holdkaptajn, får hun også selv gået en del runder, når stafetdagen oprinder, og de fleste af hendes opgaver som holdkaptajn er overstået.

- Sidste år fik jeg gået mellem 90 og 100 runder og talt med en masse mennesker, blandt andet forældre til børnenes venner på skolen. Min mor plejer også at kigge forbi, fortæller hun.

Kommer tættere på kolleger

Som kolleger kommer de tættere ind på livet af hinanden, når de tilbringer så mange timer sammen uden for de vante rammer, forklarer Tine.

- Det giver en indsigt og kendskab til hinanden. Vi er jo flere tusinde mennesker, der til daglig arbejder i forskellige afdelinger, så vi får indsigt i hinandens arbejds- og privatliv på en anden måde på sådan en dag.

Alvoren er dog også til stede. Som stor arbejdsplads vil der altid være kolleger, hvis liv er påvirket af kræft, enten som patienter eller pårørende.

Det bliver særligt tydeligt under aftenens lysceremoni, hvor lysposer med personlige hilsner lyser op i mørket til minde om eller støtte til kræftramte. 

Her bliver stafetten sat i stå, mens der er tale, fællessang og et minuts stilhed, og stemningen bliver mere afdæmpet og tænksom.

- Selvfølgelig bliver man påvirket af alle dem, der er ramt. Til lysceremonien får vi nogle anderledes snakke, og dem, der har kræft tæt inde på livet, bliver selvfølgelig meget berørt. Men ellers fylder det triste ikke så meget resten af dagen, forklarer holdkaptajnen.

Tre frivilligdage

Qua sit arbejde er Tine i tæt kontakt med den del af ledelsen, der bevilger den økonomiske støtte til holdene.

Virksomheden giver et beløb for hver runde, deltagerne tilbagelægger. Og er vejret dårligt, så der ikke bliver gået, løbet og cyklet så mange runder, lægger de et beløb oveni.

Flere af medarbejderne skaffer desuden deres egne runde-sponsorer, der betaler et beløb pr. tilbagelagt runde.

Arbejdspladsen står også for forplejning og praktik, der får arrangementet til at køre, eksempelvis telte og indretning af campen. 

Alle medarbejdere kan bruge tre arbejdsdage om året på frivilligt arbejde, og nogle af timerne kan bruges på Stafet for Livet.

Som holdkaptajn er Tines opgave at samle sit hold og sikre, at deltagerne får de nødvendige, praktiske informationer. Derudover har hun en koordinerende rolle mellem holdene, ledelsen og andre involverede, fx kantinen.

Det foregår til faste møder, hvor holdkaptajnerne fordeler de praktiske opgaver. 

Hun har stor ros til kollegerne for den gode vilje, hun møder overalt.

- Jeg kunne ikke gøre det alene. Der er så god opbakning til at få det til at glide. Jeg hader fx selv at grille, så i år var det Anders fra IT-afdelingen, der stod og grillede 400 Grundfos-pølser, mens en anden kollega stod for kartoffelsalaten. Det fungerede bare, siger hun.

Fedt at kunne sende penge afsted

Når Tine skal forklare, hvad der er det bedste ved at være holdkaptajn, er hun ikke i tvivl:

- Det er fedt, når tingene kører, og stemningen er god. At folk kommer og hygger sig over maden og bare har en god oplevelse sammen. 

Desuden giver støtten til kræftsagen en følelse af meningsfuldhed: At man sammen kan være med til at gøre en forskel.

- Det er tilfredsstillende, at vi bagefter kan sende et beløb til stafetten, som vi i fællesskab har bidraget til, siger hun.

Nyder roen på stafetten

For hendes børn, der i dag er blevet 12 og 15 år, er det blevet tradition at være med til arrangementet, og de tager afsted i eget telt med deres venner.

- De spørger hvert år: ’Har du husket at oprette hold i år, mor? Vi skal da afsted, ikke?’ forklarer hun.

Sidste år løb hendes ældste søn over 65 kilometer fra kl. 12 lørdag til kl. 3 om natten, så der er sket lidt, siden de første, små skridt blev taget til stafetten på Vestre Ringvej 7 i Bjerringbro.

- Jeg tror, de nyder, at det er et hyggeligt arrangement, hvor der ikke foregår alt muligt andet. Den ro synes de er fed, siger Tine.