Stafet For Livet er et indsamlingsevent, hvor lokalsamfund over hele verden går sammen i kampen mod kræft🌍 Her i Lemvig går vi sammen for 8. gang i 2025 - og DU er inviteret med i fællesskabet 🤩🥳
Den primære aktivitet er en holdstafet, hvor vi går eller løber rundt på afmærkede ruter🚶♂️🏃♀️ I løbet af dagen er der aktiviteter og underholdning - og om aftenen samles vi til en lysceremoni, for at mindes dem vi savner og for at støtte dem der kæmper⭐
Gå med som hold
Alle kan oprette et hold og invitere familie, venner og netværk til at gå med eller støtte holdets indsamling. Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn at deltage, og pengene bliver regnet med i holdets indsamling💜 Hvis du har lyst, kan du også få dit netværk til at støtte din indsamling med et beløb pr. omgang du går eller løber.
Gå med som Fighter
Hvis du har eller har haft kræft, så er du inviteret med som æresgæst - eller "Fighter" som vi kalder det🌻💛 Fighterne går altid den første runde på stafetten iført gule T-shirts for at vise, at man kan leve med og overleve kræft. Fighterne er desuden inviteret til fællesspisning i Kirkehuset kl 17.00.
👉 Opret et hold
👉 Tilmeld dig et eksisterende hold
👉 Tilmeld dig som Fighter (det koster ikke noget)
👉 Betal for pårørende til fællesspisning med Fighterne (125 kr.)
👉 Køb en lyspose online (kan også købes på dagen)