Skip navigation

Stafet for livet, Skive

Lørdag d. 16-08-2025 kl. 12:00 til 00:00

Skive Stadion, Engvej 19

Om stafetten

Herunder kan du læse mere om stafetten. Du kan også finde stafettens program, kontaktoplysninger på frivillige og lister over samarbejdspartnere og virksomhedsdonorer.

""

Ofte stillede spørgsmål

Stafet For Livet er et indsamlingsevent, hvor lokalsamfund går sammen i kampen mod kræft. 

Den primære aktivitet er en holdstafet, hvor deltagerne går eller løber rundt på afmærkede ruter. Nogle deltagere er med i kort tid og går et par enkelte runder. Andre er med til hele arrangementet og hygger i holdteltet, når de ikke er ude på ruten.

Alle kan oprette et hold og invitere familie, venner og netværk til at gå med eller støtte holdets indsamling. Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn at deltage, og pengene bliver regnet med i holdets indsamling.

Hvis du har eller har haft kræft, så er du inviteret med som æresgæst - eller "Fighter" som vi kalder det. Fighterne går altid den første runde på stafetten iført gule T-shirts for at vise, at man kan leve med og overleve kræft.

Nej! Du bestemmer selv om du vil løbe eller gå - og hvor længe!

Nogle deltagere er med i kort tid og går et par enkelte runder. Andre er med til hele arrangementet og hygger i holdteltet, når de ikke er ude på ruten.

Hvodan jeres hold ønsker at stafetten skal afvikles er helt op til jer. 

... at deltage?
Det koster 150 kr. for voksne og 75 kr. for børn og unge under 18 år at tilmelde sig et hold. Beløbene tæller med i holdets fælles indsamling. Du kan tilmeld dig et eksisterende hold her.

... at oprette et hold?
Det er gratis at deltage som holdkaptajn. Alle kan oprette et hold og invitere familie, venner og netværk til at gå med. Opret dit hold her.

... at være med som Fighter?
Hvis du har eller har haft kræft, så er du inviteret gratis med som æresgæst - eller Fighter som vi kalder det. Fighterne går altid den første runde iført gule T-shirts, og efterfølgende er du inviteret med til et særligt Fighterarrangement. Tilmeld dig som Fighter her

Kan jeg støtte på andre måder?
Du er meget velkommen til at kigge forbi stafetten selvom du ikke er tilmeldt. Som tilskuer kan du støtte vores fælles indsamling ved at købe mad og drikke, ved at købe en lyspose forud for lysceremonien eller ved at donere et valgfrit beløb.

Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på vores åbne hold, som i år hedder Stafettens Åbne Hold

Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.

Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

Som holddeltager kan du tage telt med, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. 
Det er også rart at have et telt med, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet.
I år er stafetten kun på 12 timer, så de fleste vælger nok at tage hjem, når vi slutter ved midnat. Men har man lyst til at overnatte, så er det også helt fint.

Vi tilbyder også muligheden for at leje sig ind i det store opstillede telt på pladsen.
Dette sker via staffet-shoppen MEN! Der er endnu ikke åbnet for bestilling!
Vi forventer shoppen er klar medio juni. Beklager forsinkelsen! 

Bestilling af plads til eget telt/campingvogn og spørgsmål stilles via mail til 
Logisiktovholder, Majken Meidal majkenmeidalhansen@hotmail.com

Anvisning af plads til telt/campingvogn sker i tidsrummet fredag kl. 1500 – 2000 samt lørdag fra 0800 til 1030.

I 2025 er det muligt at leje en teltcelle/-sektion på enten 3x6, 6x6 meter eller 9x6 meter: 

  • Leje af 1 teltsektion (3 x 6 m.) incl. 2 borde og 4 bænke – kr. 1.500
  • Leje af 1 teltsektion (6 x 6 m.) incl. 3 borde og 6 bænke – kr. 2.400
  • Leje af 1 teltsektion (9 x 6 m.) incl. 3 borde og 6 bænke – kr. 3.200

Det altid festligt, hvis I pynter teltet. Det kan fx. være i et tema, der passer til jeres holdnavn eller med sponsorlogoer eller andet.

På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer om, hvornår I kan slå telte op og hvordan I får tildelt en plads. 

Gang og løb:

Der kan frit vælges mellem tre forskellige stafetbaner:

800 meter rundt om Stadion.

1500/2300 meter på Banestien som også kan inkludere Skive Anlæg.

Alle uanset alder og helbred har mulighed for at være med. Rundetælleren for dit hold klikkes for hver runde.


1 klik for den korte rute omkring stadion

2 klik for ruten på Banestien (uden Skive Anlæg)

3 klik hvis ruten også går gennem Skive Anlæg.

 

Cykler:

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde MTB cykelrute i år, da styregruppen ikke har viden og resourcer til at arrangere en sikker og god MTB rute i skoven.
Vi planlægger en cykelrute på godt 2,5km rundt om digerne langs åen og over den lange træbro.
Her kan alle "almindelige" cykler være med.

3 klik for pr. runde

En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.

Lysceremonien foregår, når mørket falder på og varer omkring 15-30 minutter. Du kan se det tidspunktet for lysceremonien i programmet.

Vi har endnu ikke på bestemt om det bliver muligt at bestille f.eks. grillpakker og andre færdigretter på forhånd.
Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook side.

Caféen har åbent alle 12 timer, så der kan købes pølser m. tilbehør fra grillen, snacks og drikkevarer (sodavand, kaffe og øl). Vi forventer også at have en sluchice maskine klar, så børn (og voksne) kan få sukkerdepoterne fyldt! 🙂 


Derudover kan der købes drikkevarer, pølser, kage, slush ice mv. på pladsen.

Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:

  • Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.
  • Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen
  • Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten
  • Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind
  • Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.
     

Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Bemærk:

  • Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte
  • Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet
  • Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten
  • Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.
  • Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle præmier på over 200 kr. i vejledende udsalgspris. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.

På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:

  • Tilmelde flere deltagere til dit hold
  • Invitere folk til dit hold
  • Redigere dit hold
  • Downloade QR-koder til donation til holdet og til salg af momsberettigede varer