Özlem Cekic: - Fordomme ødelægger sårbare patienters mulighed for den bedste behandling

Brobygger og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic har som pårørende og gennem sit arbejdsliv oplevet konsekvenserne af social ulighed i sundhed for de mest sårbare patienter. Vi skal uddanne os for at komme uligheden til livs, mener hun.

                                                             

- Det er overalt i vores sundhedssystem, udbryder Özlem Cekic, da jeg spørger hende, om hun kan give eksempler på social ulighed i sundhed.

- Da jeg arbejdede som sygeplejerske, og der kom en hjemløs ind på hospitalet, tænkte vi: Åh nej, du skal ikke have din hund med og komme højrystet ind her. På den måde siger man allerede i døren nej tak til den hjemløse. Vi møder ikke patienter med særlige behov ordentligt, fordi de ikke ligner os selv, forklarer hun.

Hvordan mindsker vi ulighed i sundhed, og når alle med behov?
Dét drøfter Özlem Cekic, professor Morten Sodemann og adm. direktør Jesper Fisker i en paneldebat fredag 17. juni i Kræftens Bekæmpelses telt på året Folkemøde.

Kræftens Bekæmpelse på Folkemødet: Program

Özlem Cekic er i dag generalsekretær i foreningen Brobyggerne og har tidligere været folketingsmedlem, hvor hun både var sundhedsordfører og formand for Socialudvalget.

Gennem sit arbejdsliv som sygeplejerske har hun også gjort sig rige erfaringer ved at møde mennesker med forskellige livsvilkår, sociale klasser og minoriteter.

Hun mener, at det danske sundhedsvæsen desværre er indrettet til fordel for de mest ressourcestærke, og systemet betragter de ’resultatløse patienter’ – som Özlem kalder dem – kronikere, medicinske og psykisk syge patienter, der kommer igen og igen, som besværlige.

- Når patienterne ikke taler lægesprog og har svært ved at sætte præcise ord på, hvad de fejler, så kommer patient og personale let til at tale forbi hinanden. Dermed risikerer syge og sårbare patienter at falde ned mellem stolene.

Konsekvensen er, at de patienter enten ikke bliver behandlet, bliver fejlbehandlet eller behandlet for sent. Det er fatalt for det enkelte menneske, men også for samfundet og pårørende.

- Det er heller ikke optimalt for fagpersonalet. Det er også frustrerende den anden vej, understreger hun.

"Der er en højere forekomst af flere samtidige sygdomme (komorbiditet) blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Disse sygdomme påvirker muligheden for kræftbehandling og påvirker i sig selv overlevelsen.”

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)

Ulighed på Folkemødet

Kræftens Bekæmpelse går all in på ulighed i sundhed, når årets Folkemøde på Bornholm danner rammen for foreningens ulighedsarrangementer.

Bl.a. modererer Özlem Cekic debatten ’Kan vi bygge bro til udsatte?’, hvor professor i global sundhed og indvandrermedicin Morten Sodemann og Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, deltager.

Kræftens Bekæmpelse ønsker med debatterne at rejse en diskussion om, hvordan vi kan skabe mere lighed i sundhed for mennesker uden for arbejdsmarkedet, danskere med andre sprog og kulturer, kortuddannede, mennesker bosat i yderområder i Danmark og mange andre.


Foto: Bente Simone Jæger

Taler ikke samme sprog

To ud af tre bliver i løbet af livet pårørende til en kræftsyg. Özlem Cekic blev selv en del af statistikken, da hendes mor i 2018 to år siden fik konstateret brystkræft. I det kræftforløb oplevede hun selv, hvordan uligheden i sundhedssystemet viser sig.

De mange tilbud gjaldt reelt kun for dem med ressourcerne, sproget og netværket i orden.

- Der er mange mennesker, der aldrig kommer til at benytte sig af dem, siger hun.

Et andet lysende eksempel, Özlem oplevede på ulighed, var kommunikationen mellem personalet og patienten.

- Her tænker jeg ikke kun på etniske minoriteter med begrænset dansk, men også ufaglærte, udsatte, som ikke taler det samme sprog, som middelklassen og sundhedspersonalet taler.

"Danskere med minoritetsbaggrund har oftere kortere uddannelser, højere grad af arbejdsløshed og et lavere indkomstniveau.  En dansker med en lang uddannelse i rygsækken har 77 pct. chance for at være i live fem år efter, at han eller hun får stillet diagnosen kræft. For folk med en kort uddannelse i bagagen er det samme tal helt nede på 61 pct."

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)

Når kommunikationen svigter, kan det resultere i, at den sårbare patient ikke får samme behandling som den ressourcestærke.

- Flere undersøgelser viser, at vi er langsomme til at opdage kræft, og det kræver mange lægebesøg. Det påvirker chancen for overlevelse, forklarer Özlem.

Problemstillingen er ikke ny, og hun medgiver, at det er en kompleks størrelse at løse.

- Man skal bare være klar over, at problemet kun bliver større, fordi vi er forskellige mennesker, og vi bliver ældre.

Få støtte af en bisidder, eller bliv navigator

Du kan som kræftpatient få tilknyttet en frivillig navigator i forbindelse med, at du får stillet diagnosen eller under behandling og rehabilitering. Med ordningen får du tilknyttet en frivillig navigator, der kan støtte dig i kontakten til sygehuset og hjælpe dig godt igennem sygdomsforløbet. 

Tilbuddet henvender sig til kræftpatienter, som savner ressourcer til at håndtere sygdomsforløbet på egen hånd. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har pårørende at trække på og derfor står meget alene i forløbet. Øvrige forhold som at være uden for arbejdsmarkedet eller have en kort eller ingen uddannelse tages også i betragtning.

Tilbuddet er som udgangspunkt landsdækkende, men der kan være byer, hvor vi aktuelt ikke har frivillige navigatorer. Kontakt nærmeste kræftrådgivning, hvis du eller en du kender, kan have brug for den støtte, en navigator tilbyder. Læs mere om navigatorordningen på cancer.dk: 

Navigator – få støtte af en bisidder

Hvis du har lyst til at være frivillig navigator, hører Kræftens Bekæmpelse gerne fra dig. Vi har løbende behov for frivillige navigatorer i hele landet, og hvis man er interesseret, skal man kontakte den nærmeste kræftrådgivning for at høre nærmere: 

Kræftens Bekæmpelses rådgivninger

Samarbejde og uddannelse

Ifølge Özlem Cekic er der noget strukturelt galt med den måde, vi har indrettet sundhedsvæsenet på. Fremtidens patienter kommer til at have flere diagnoser og mere komplekse forløb. Derfor må fordommene ikke spænde ben for den bedst mulige behandling.

- Det betyder meget, hvordan vi møder patienterne. Vi skal væk fra at tænke: Åh nej, det er den ældre dame, eller en Brian fra Lolland eller Muhammed fra Irak, der kommer nu.

Hun mener, at det fremtidige personale, der skal arbejde i sundhedsvæsenet, skal uddannes så de åbent og ligeværdigt møder patienten og er bevidst om deres egen blindevinkler og fordomme. De, der allerede er ansat, skal efteruddannes.

- Efter 13 års brobygningsarbejde er det gået op for mig, at den sværeste bevægelse er at rejse sig fra sin stol og sætte sig i en andens. Det kan man lære personalet. Tolerance er ikke en evne vi er født med, men vi kan trøste os med, at det kan vi træne op.



Foto: Thomas Kjeldsen

Grib i egen barm 

Kræftens Bekæmpelse har også et stykke vej at gå endnu, mener ÖzIem Cekic.

- I har også blinde vinkler. Hvor meget afspejler jeres materialer befolkningen? Er der nogen borger uden tænder, overvægtige, med minoritetsbaggrund eller et handicap, spørger hun retorisk.

- Når man taler et bestemt sprog, bliver repræsentationen snæver. I burde også kigge på jeres personalegruppe- hvor mangfoldig er I selv?

"Etnicitet har betydning for livsstilsfaktorer, sygdomsforståelse, sundhedsadfærd, forståelse af sundhedsbudskaber, brug af sundhedsydelser, kommunikation med sundhedsprofessionelle og navigation i sundhedssystemet. Selv inden for samme socioøkonomiske grupper, har etnicitet betydning for risikofaktorer og helbredskonsekvenser."

Kilde: Social Ulighed i Kræft (Hvidbog, 2019)

Optimistisk for fremtiden

Debatten på Folkemødet hilser Özlem velkommen. Hun mener, at ulighed i sundhed er én af de vigtigste politiske dagsordener, og samtalen skal være til gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.

-Jeg synes, at fremtiden ser lys ud, for de unge lever i et mere mangfoldigt samfund og har større kendskab til folk, der lever anderledes, ser anderledes ud, og har en anden uddannelsesbaggrund. Jo mere vi taler om sammen, jo mere bro bygger vi.

                                                             

Tekst: Casper Bagge Andersen
Foto: Bente Simone Jæger, Thomas Kjeldsen og Vita Korsgaard