Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 4 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Favrskov lokalforening

Velkommen til Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Favrskov.

Lokalforeningen er Kræftens Bekæmpelses lokale talerør. Er du medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune. 

Hvis du vil vide mere om vores arbejde i Favrskov kommune, er du velkommen til at besøge vores Facebookside eller kontakte:

Lokalforeningsformand
Ellen Rasmussen
ekrasmussen@youmail.dk
40868277

Varmtvandstræning for kræftramte i Favrskov Kommune (forår 2017)
Udgivet den 20-12-2016

Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Favrskov og Hammel Svømmeklub udbyder i fællesskab et varmtvandstræningstilbud til kræftramte bosiddende i Favrskov Kommune. Deltagelsen på holdet er gratis.

Visitationskriterier for deltagelse på holdet:
- Formålet med deltagelse er styrkelse af kondition, muskelstyrke og smidighed samt erfaringsudveksling mellem deltagerne.
- Deltagerne skal være nuværende eller tidligere kræftpatienter.
- Deltagerne skal have fysisk optræningsbehov relateret til deres kræftsygdom – med henblik på at kunne genoptage daglige opgaver uden gener.
- Optræningsbehovet er forårsaget direkte af selve kræftlidelsen og/eller følger af behandling (operation, strålebehandling og kemobehandling) – herunder også senfølger.
- Deltagerne skal have ophelet hud efter operation eller strålebehandling.
- Deltagerne skal have lægefaglig accept til at deltage i svømmeundervisningen.
- Træningsperioden er 10 x træning i vand, hvorefter deltageren kan overgå til svømmeklubbens andre hold mod egenbetaling.
- Deltagerne kan kun deltage på holdet i 10 x sammenhængende træning (delsæson).
- Instruktøren er ikke behandler, og deltagere med særlige vanskeligheder må derfor selv kende grænsen for deres formåen.

Interesserede kan tilmelde sig på http://hgfhammel.dk/svoemning.asp. Under fanen ”Tilmelding” kan man tilmelde sig under holdet, der hedder ”Kræftens Bekæmpelse”.
Spørgsmål til ovenstående tilbud kan rettes til lokalforeningsformand, Ellen Rasmussen.

Se den vedhæftede guide, hvis du har problemer med tilmeldingen

Næste hold bliver oprettet i efteråret 2017. Se mere på http://hgfhammel.dk/svoemning

guide-til-tilmelding-til-varmtvandssvoemning-for-kraeftramte-i-favrskov-kommune.docx

Nyt formandsskab i Favrskov Lokalforening
Udgivet den 20-12-2016

Favrskov Lokalforening har valgt ny formand og næstformand.
Vi vil gerne byde velkommen til
Ellen Rasmussen og Laila Nørmark Pedersen.

Lyserød Lørdag og Underholdningscompaniet gæster Hadsten den 13.10.16 kl. 14.00
Udgivet den 29-09-2016

Se vedhæftede invitation og køb din billet på det lokale bibliotek i Favrskov eller online her:
https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=74fdd5949f

uc-i-hadsten-nyt-opslag-til-underholdnongs-companiet.pdf

Nyhedsbrev nr. 11 fra Favrskov Lokalforening
Udgivet den 18-02-2016

Så er det 11. nyhedsbrev sendt ud - se vedlagte.
Her kan du læse om foreningens aktiviteter og kommende arrangementer.

nyhedsbrev-nr.-11.pdf

Generalforsamling i Favrskov Lokalforening
Udgivet den 18-02-2016

3. marts 2016 afholdes generalforsamling i Favrskov Lokalforening.
Vi har være så heldige at Jette Lyngholm - nyudnævnt Hero of Hope - har lovet at holde et foredrag med titlen "Hvert skridt tæller", hvor Jette vil fortælle om sit lange kræftforløb.
Efter foredrag er der generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.
Se vedlagte fil.
Generalforsamlingen afholdes på Favrskov Sundhedscenter i Hadsten, Hovvej 76 fra kl. 19.00

annonce-generalforsamling-kb-2016-2.pdf

Vi mangler indsamlingsleder til landsindsamlingen i Hvorslevområdet
Udgivet den 04-02-2016

Har du lyst til at være indsamlingsleder for Kræftens Bekæmpelses landsindsamling søndag den 3. april 2016?
Vi mangler en indsamlingsleder i Hvorslev-området i Favrskov kommune.
Området dækker Hvorlsev, Ulstrup, Aidt, Vellev og Thorsø, og der er distriktsledere til at hjælpe i alle disse områder, så din opgave bliver af mere overordnet karakter.
Hvis du vil høre mere om opgaven, er du velkommen til at kontakte projektkonsulent Irene Tranholm Damkjær
på tlf. 30651019
Læs mere i vedhæftede fil.

indsamlingsleder-til-hvorslevomradet-i-favrskov.docx

Donation til "Børn, unge og kræft"
Udgivet den 12-01-2016

Kræftens Bekæmpelse i Favrskov har med stor tak modtaget en donation på 10 kr. for hvert solgt eksemplar af Kurt Villy Svendsens Lokalhistoriske Julebog 2015.
Og da Bogcentret og Skjold Burne i Hadsten tilsammen har solgt ikke færre end 351 af den trykte udgave af kalenderen, løber det op i 3.510 kroner, som forfatteren har ønsket at donere til Børn, unge og kræft.
Se mere i vedlagte fil.

pressemeddelelse-vedr.-donation-til-kraeftens-bekaempelse.doc

Opfordring til at deltage i screening for livmoderhalskræft
Udgivet den 12-01-2016

Hvert år dør næsten 100 kvinder af livmoderhalskræft.
Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Favrskov vil derfor kraftigt opfordre alle kvinder til at deltage i den vigtige undersøgelse for livmoderhalskræft - også kaldet screening, - som vi ved
nedsætter antallet af kræfttilfælde og dermed også dødelighed.
Læs mere i vedhæftede fil

kvinder-doer-af-livmoderhalskraeft-1.docx

Nyhedsbrev nr. 10 er udkommet
Udgivet den 27-10-2015

Lokalforeningens nyhedsbrev nr. 10 er nu sendt ud - se vedhæftede.

nyhedsbrev-nr.-10.pdf

Succes på Familiemessen i Hadsten
Udgivet den 27-10-2015

Søndag 25. oktober havde lokalforeningen en stand på Familiemessen I Hadsten.
Vi havde fokus på information om "De 7 tegn", og vi talte med mange mennesker om de tegn, de skal være opmærksomme på, samt udleverede en masse foldere om "de 7 tegn"

Stafetnyt fra Favrskov
Udgivet den 23-08-2015

Så er programmet klar til Stafet for Livet, som afholdes i Hadsten den 29.-30.august på Hadsten Idrætscenter, Skovvangsvej 20, Hadsten.
Vi har et flot program klar, og en herlig menu til fighterne og deres pårørende. Se vedlagte.
Vi glæder os til at se jer.

fightermenu.doc

Nyhedsbrev nr. 9 fra lokalforeningen er udkommet
Udgivet den 14-06-2015

I lokalforeningens nyhedsbreve kan du læse om lokalforeningens aktiviteter.

nyhedsbrev-nr.-9.pdf

"Når sandheden skal frem" - foredrag med tidligere håndboldspiller og nu vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse Lars Christiansen
Udgivet den 10-06-2015

I et åbent og ærligt foredrag med samme titel, fortæller Lars Christiansen om
de sejre og nederlag hans liv har budt på. Lars´ rekordliste som håndboldspiller
er lang. På trods af enorm succes, har Lars alligevel kæmpet med angst og
stress. I foredraget går han helt tæt på den angst han fik i slutningen af sin
aktive karriere. Han fortæller om årsagen, og om hvordan han efterfølgende
har rejst sig igen. På trods at et seriøst indhold, hvor deltagerne kommer helt
tæt på, så opleves foredraget som positivt, fordi Lars i sine historier har
masser af sjove og inspirerende anekdoter.
Arrangør: Favrskov Lokalforening
Billetter købes via favrskovbilletten.dk og koster 110kr,

Pengegave til Kræftens Bekæmpelse
Udgivet den 01-06-2015

PingvinNyt uddeler flotte gaver i anledning af fødselsdag
PingvinNyts redaktør, Lars Toft Hansen, overrakte i denne uge flotte pengegaver til Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningens lokalforeninger i Favrskov. I anledning af netavisens 10 års fødselsdag modtog lokalforeningerne hver 5000,- kr.
Gaven til Kræftens Bekæmpelse er øremærket børn og unge med kræft, og formand Ellen-Margrethe Jacobsen udtrykker stor taknemmelighed: "Vi er i Kræftens Bekæmpelse meget afhængige af gaver og donationer, og denne gave er et gavmildt bidrag til vores arbejde."
På vedhæftede billede ses Scleroseforeningens formand i Favrskov, Tanja Siv Lindegaard, redaktør Lars Toft Hansen samt Kræftens Bekæmpelses formand i Favrskov, Ellen-Margrethe Jacobsen.
Kræftens Bekæmpelse i Favrskov takker for gaven og ønsker PingvinNyt stort tillykke med fødselsdagen.

Vil du hjælpe på markederne til sommer?
Udgivet den 18-05-2015

Favrskov Lokalafdeling har stande på Lilleåmarkedet i Hadsten den 8.-9. august og på Hammel Hestemarked den 5.6. september 2015.
Vi har mange forskellige aktiviteter - bla. salg af lotteri, symptomkampagnen "De 7 tegn", solskadeforebyggelse og salg af varer fra KB.
Hvis du har lyst til at være med på en stand nogle timer, så kontakt Lene Halstrøm Nielsen - tlf. 24277116 el. lene_halstrøm_nielsen@msn.com

Inspirationsmøde om Lyserød Lørdag
Udgivet den 18-05-2015

Nu har du mulighed for at få inspiration til aktiviteter i forbindelse med Lyserød Lørdag, som i år bliver den 3. oktober.
Du kan melde dig til et inspirationsmøde i Silkeborg den 22. juni kl. 14.30-16.00.
Du skal melde dig til mødet på frivilllig.dk

Tak for 30 års indsats
Udgivet den 25-04-2015

Efter 30 års ihærdig indsats takker Inga Givard nu af som distriktsleder for Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling i Hadsten.
Inga Givard har sammen med sine 10 indsamlere i Hadsten været med hvert eneste år, siden Kræftens Bekæmpelse startede sin årlige landsindsamling, og i årernes løb er det blevet til mange tusinde kroner fra gavmilde bidragsydere i hendes område.

”Inga er virkelig en ildsjæl, som vi er megen tak skyldig”, fortæller Ellen-Margrethe Jacobsen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Favrskov, der på vedlagte billede overrækker blomster og diplom til jubilaren.

Så kan du melde dig til Stafet for Livet i Hadsten
Udgivet den 15-04-2015

Stafet for Livet kommer til Hadsten den 29.-30. august 2015.
Du kan nu melde dig til at deltage - enten som fighter, som frivillig eller på et stafethold.
Se mere på http://www.stafetforlivet.dk/stafet/hadsten

"Parløb med banken"
Udgivet den 28-03-2015

I år er det 30. gang vi samler ind til Kræftens Bekæmpelse den 12. april. Og i 30 år har Vestjysk Bank i Hadsten hjulpet med optælling af de indsamlede penge.
Tak for hjælpen til Vestjysk Bank i Hadsten.

Stafet for Livet i Hadsten den 29.-30. august 2015
Udgivet den 14-03-2015

Så kan vi melde ud, at der afholdes Stafet for Livet i Hadsten den 29.-30. august i år - fra kl. 11- kl.11.
Formand, næstformand og kasserer er på plads, og vi er ved at få tovholderposterne på plads, men mangler nu tovholdere på "Hold", "Fighter" og "Sponsor", så meld dig, hvis du vil være med.
Der holdes møde for formandskab og tovholdere tirsdag den 24. marts kl. 19-21 på Østervangskolen i Hadsten.
Der er oprettet en hjemmeside for vores stafet: http://www.stafetforlivet.dk/stafet/hadsten