Der er store forventninger til, at protonterapi kan nedbringe omfanget af bivirkninger efter stråleterapi for livmoderhalskræft. Dette projekt undersøger sammenhængen mellem stråledosis og bivirkninger, så man i fremtiden kan udvælge netop de patienter, som kan have mest gavn af protonterapi.

Vi undersøger, om de praktiserende læger kan bruge en teknik kaldet teledermoskopi. Med mobilen kan de tage billeder af hudforandringer og sende dem, så hudlæger hurtigere kan undersøge, om det er kræft.

Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem de bivirkninger, som patienter i behandling for blærekræft indberetter og deres livskvalitet og eventuel depression. Vi vil også undersøge, om patienterne oplever bivirkninger ved kemoterapi og immunterapi forskelligt. Endelig vil vi udvikle et redskab, der kan hjælpe patienterne med at fuldføre behandlingen.

Pårørende til kræftpatienter er under et hårdt pres. Vi vil undersøge, om en ny psykosocial terapi kan forbedre deres fysiske og psykiske helbred.

Kvinder med livmoderkræft kæmper ofte med kroniske smerter efter deres operation. Smerter, der påvirker kvindernes livskvalitet i en negativ grad. Vi vil undersøge, om vi kan forudsige, hvem der har høj risiko for at få disse smerter. Med den viden, kan vi nemlig bedre forebygge og behandle smerterne.

Vi vil finde ud af, hvordan man undgår, at kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, efterfølgende kan risikere at få smertefulde hævelser i armene, lymfødem. Vi vil undersøge om fysisk aktivitet, styrketræning og en særlig kompressionsbandage kan forebygge hævelserne, og om såkaldt trykkammerbehandling kan bruges til at behandle dem.

Vores mål er at helbrede patienter med endetarmskræft ved hjælp af moderne strålebehandling og kemoterapi, så de undgår en stor operation med varig stomi. Behandlingen skal tilbydes flere steder i landet, så det er en reel mulighed for alle danske patienter.

Forsøget skal teste effekten af en ny kræftvaccine, som skal aktivere immunsystemet, så det angriber kræftcellerne. Der næres store forhåbninger om, at vaccinen i sig selv kan bekæmpe kræften og måske helt nedkæmpe den. Dertil kommer, at vaccinen burde være helt ideel til at kombinere med den nye succesfulde immunologiske behandling mod kræft, den såkaldte "checkpoint blokade".

Vi vil udvikle nye metoder, der skal forudsige, hvordan prostatakræft vil udvikle sig. Det vil vi, så behandlingen af prostatakræft bedre kan blive tilpasset den enkelte patient.

Strålebehandling efter en operation for brystkræft nedsætter risikoen for, at sygdommen kommer igen. Men ikke alle patienter har gavn af behandlingen. Vi vil undersøge, om immunsystemet kan forudsige, hvilke patienter der får gavn af strålebehandlingen. På den måde kan vi bedre tilrettelægge behandlingen til den enkelte patient.

Vi vil undersøge, om det har positiv effekt, at patienter med spredt modermærkekræft udfylder et spørgeskema om deres symptomer og livskvalitet før hver lægekonsultation og drøfter oplysningerne med lægen. Vi håber, at det vil hjælpe patienten til at tage bedre vare på sig selv.

Når ældre får kræft, melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Vi vil undersøge risikoen for at få alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Det gør vi ved at sammenligne de resultater, som vaccinerede og ikke-vaccinerede unge i Norden opnår på deres uddannelse.

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Børn, der overlever kræft, kan få alvorlige gener af behandlingen på grund af senfølger. Vi vil undersøge, om man med en metode med dybt holdt åndedræt under strålebehandling kan sænke stråledosen, så risikoen for senfølger bliver mindre.

Mange kræftpatienter sover dårligt. Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram – baseret på kognitiv adfærdsterapi og motion – der kan give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.

I projektet vil vi se på, hvordan socialt sårbare kræftpatienter oplever tegn på kræfttilbagefald, og hvordan de træffer beslutninger om at søge hjælp. Vi vil også undersøge, hvordan praktiserende læger oplever at være ansvarlig for opfølgningsprogrammer for kræftpatienter efter endt behandling.

Når man skal operereres for endetarmskræft, kan lægen vælge forskellige operationstyper. Med en MR-scanning af patienten – tre år efter operationen – vil vi undersøge, om risikoen for, at sygdommen vender tilbage, hænger sammen med valget af operation, og om kvaliteten af operationerne er god nok i Danmark.

Vi vil forbedre metoden til at identificere de patienter, hvor HPV betyder noget for prognosen. Og vi vil finde andre faktorer, der har betydning for, hvordan patienter med kræft i mundsvælget klarer sig efter strålebehandling.