T-celler findes naturligt i patientens kræftvæv, og vi kan opdyrke dem til milliarder, og så give dem tilbage til patienten som T-celleterapi. Hos nogle hæmmer kræften T-cellerne via et protein kaldet PD1. Men med CRISPR-teknik er det i laboratoriet muligt at slukke for PD1 i T-cellerne, så de stadig kan modstå hæmningen og stadig dræbe kræftcellerne. Vi vil derfor teste CRISPR-ændrede T-celler i et forsøg, hvor vi giver dem til modermærkekræftpatienter med sygdomsspredning.

CAR-T-behandling har vist lovende resultater mod blod-, lymfe- og knoglemarvskræft, men behandlingen skal forberedes ud fra patientens egne celler, hvilket tager tid. Vi vil undersøge en ny form for CAR-T, hvor man bruger donorceller til at fremstille behandlingen, så den allerede er klar, når patienten får diagnosen. På den måde kan patienterne komme hurtigere i gang med behandlingen, hvilket potentielt kan øge overlevelsen.

1/3 af patienterne med kræft i bugspytkirtlen er ikke i stand til at gennemføre et helbredende behandlingsforløb. Vi vil undersøge, om der findes målbare indikatorer hos patienterne, som kan forudsige, om en patient får et kompliceret behandlingsforløb, og som dermed kan bruges til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Målet er, at flere patienter kan få et optimalt behandlingsforløb, så flere patienter kan helbredes.

Skrøbelige patienter med ikke-småcellet lungekræft egner sig ofte ikke til standard kemo- og strålebehandling. Vi vil undersøge en ny metode, hvor patienterne får strålebehandling få gange med høj dosis, og hvor kræftknuden får en højere stråledosis end det raske væv rundt om knuden. Målet er bedre behandling med færre bivirkninger til skrøbelige patienter, og dermed et øget antal patienter, der kan få helbredende behandling.

Det eneste, der kan helbrede æggestokkræft, er en operation sammen med kemoterapi. Alligevel får mere end 40%
af patienterne over 70 år ikke tilbudt behandlingen, da de bliver vurderet for skrøbelige. Vi vil derfor udvikle et screeningsværktøj, som kan identificere de skrøbelige patienter, som har brug for geriatrisk optimering og individuel fysisk træning. Vi forventer hermed at kunne øge andelen af patienter, som bliver opereret.

Forebyggelse af tyk- og endetarmskræft afhænger bl.a. af lægers og sygeplejerskers evne til at opdage og fjerne forstadier til kræften. Vi vil undersøge, om man kan forbedre opdagelsen af disse forstadier ved at anvende kunstig intelligens i forbindelse med screening for tyk- og endetarmskræft. Målet er at gøre kikkertundersøgelserne af tyktarmen bedre, og derved mere effektivt forebygge at tyk- og endetarmskræft opstår.

Patienter med tyktarmskræft behandles med operation, som kan give komplikationer og fortsat giver stor risiko for tilbagefald. Immunterapi har vist at have en positiv effekt på patienter med tyktarmskræft, og vi vil derfor undersøge om immunterapi på sigt kan erstatte operation. Vi vil også undersøge, om vi kan forudse, hvilke patienter, som vil have størst gavn af immunterapien frem for operation.

Børn og unge med hjernetumorer af typen diffust midtlinje gliom har gavn af genbestråling, men der mangler guidelines for, hvordan behandlingen bør forløbe. Vi vil undersøge parametre som stråledosis, tid mellem behandlinger, bivirkninger og livskvalitet hos patienterne og sammenligne med almindelig strålebehandling. Målet er at finde frem til den mest optimale behandlingsplan for genbestråling, så flere kan få gavn af behandlingen.

Kræft-DNA cirkulerer i blodet hos patienter med kræftsygdomme og kan påvises i en simpel blodprøve. Vi vil undersøge, om kræft-DNA er bedre end scanninger til at fortælle, hvor godt en kræftbehandling virker. Vi forventer at kræft-DNA kan hjælpe os med at holde øje med hvor effektiv en behandling er og skifte til mere effektiv behandling tidligere i forløbet.

Ældre og sårbare patienter med akut myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom har få behandlingsmuligheder med dårlige overlevelseschancer. Nye studier tyder på, at visse ikke-kræftlægemidler har en forstyrrende effekt på blodkræftcellerne hos disse patienter. Vi vil undersøge, om lægemidlerne derfor kan bruges i en ny sammenhæng som effektiv kræftbehandling uden alvorlige bivirkninger til de skrøbelige patienter.

Meget få, der får hjernetumoren Glioblastoma multiforme overlever. Tumoren fjernes med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, men mange patienter får desværre tilbagefald og får nye tumorer i andre dele af hjernen. Når kræftcellerne invaderer nye steder i hjernen får kræftcellerne huller i deres cellemembraner, hvilket bremser deres vækst. Som modsvar danner de nogle reparationsproteiner, der hjælper med at lukke hullerne. Vi vil undersøge, om vi kan stoppe kræftcellernes vækst med lægemidler, som hæmmer proteinerne og derved reparationen af deres membraner.

Leverkræft og kræft med spredning til leveren kan behandles med såkaldt ablation. Her opvarmer man kræftknuden med radio- eller mikrobølger. Lægerne kan komme ind til kræftknuden på to måder. Enten bruger man en kombination af ultralyd og kikkertoperation for at kunne ramme kræftknuden. Eller også bruger man ultralyd ved en større åben operation. Det første er meget mere skånsomt for patienten. Vi vil derfor i et lodtrækningsforsøg undersøge, om kikkertoperationen kan erstatte den åbne operation.

Rygning øger risikoen for at udvikle de sygdomme, som flest mennesker dør af i Danmark. Der er stor social ulighed i rygning. Andelen af rygere er større hos personer med kortere uddannelser, personer på førtidspension og hos fraskilte. Vi vil etablere flere røgfri miljøer og halvere den sociale ulighed i rygningen i 2025 i forhold til 2019.

Cirka 3.000 danskere dør hvert år som følge af deres alkoholforbrug. Gennem oplysning og kommunikation vil vi ændre rammer og normer for alkoholforbrug, og indsamle viden til dokumentation. Vores mål er, at flere indtager mindre alkohol, mindske presset for at drikke alkohol, og at øge kendskab til sammenhæng mellem alkohol og kræft.

En ud af seks danskere får kræft i huden, før de fylder 75 år. UV-stråling fra solarier eller fra solen kan resultere i skoldning, som er en risikofaktor for hudkræft. Gennem en bred oplysningsindsats vil vi informere danskere om, hvordan de kan omgås solen på en fornuftig måde. Derudover vil vi lave målrettede, forebyggende indsatser henvendt til tidligere hudkræftpatienter, som har markant forhøjet risiko for at udvikle en ny hudkræft.

Tobak er den enkeltfaktor, som er årsag til mest sygdom og flest årlige dødsfald i Danmark. Vi vil etablere flere røgfri miljøer, gøre det unormalt at ryge og forhindre, at børn og unge eksperimenterer med rygning. Vores mål er, at i 2030 vil max 5% af voksne og ingen børn og unge ryge. Færre, som ryger, vil betyde færre, som får kræft.

Vi vil udføre en række projekter, som skal bidrage til at forbedre kvalitet og sammenhæng i det enkelte kræftforløb. Projekterne omfatter undersøgelse af kvalitet og omfang af hjemmebehandling, den kommunale håndtering af senfølger, hvordan nye lægemidler implementeres på kræftafdelingerne og patientens møde med det digitaliserede sundhedsvæsen.

Der findes mange behandlingsmuligheder ved prostatakræft, men behandlingerne kan give senfølger. Vi vil undersøge hvilke faktorer, der øger risikoen for at udvikle senfølger ved de forskellige behandlinger. Målet er bedre forebyggelse og behandling af senfølgerne, og bedre at kunne udvælge den behandling, der giver den enkelte patient færrest senfølger

Immunterapi bruges til behandling af mange forskellige kræftformer, men behandlingen giver ofte bivirkninger, da immunterapien også rammer kroppens raske celler. Vi vil undersøge en ny teknologi, hvor immunterapistofferne først bliver aktive, når de ankommer til kræftknuden, så man skåner de raske celler, og patienterne får færre bivirkninger.

Flere og flere bliver overvægtige. Og overvægt øger risikoen for at få kræft, men viden om overvægts betydning for prognosen efter kræft er sparsom. Både overvægt og kræft er endvidere relateret til social ulighed. Vi vil derfor undersøge sammenhængen mellem social ulighed, overvægt og kræft for at finde de patienter, der har brug for støttende behandling, som kan forhindre tilbagefald og alvorlige bivirkninger.