Målet med det nye nationale forskningscenter er at udvikle og indføre metoder, hvor vi både kan stille diagnoser og afgøre den rette behandling og opfølgning ved hjælp af blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet.

En femtedel af alle dødsfald hos børn over 1 år skyldes kræft. De fleste af de børn, som bliver helbredt, er plaget af fysiske og psykiske senfølger efter kræftforløbet. Vi vil oprette et nationalt forskningscenter, der skal forbedre overlevelsen for kræftramte børn markant, reducere bivirkningerne af behandlingen og forbedre børnenes livskvalitet.

Når ældre får kræft melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Ældre kvinder med æggestokkræft har en dårligere overlevelse end yngre kvinder med æggestokkræft. Vi vil finde ud af, hvorfor det er sådan, og hvordan behandlingen kan gøres bedre, så flere ældre kvinder kan overleve sygdommen.

Det er svært for kræftlægerne at vurdere, om deres ældre kræftpatienter kan tåle behandlingen. Derfor afprøver vi i dette projekt en ny metode, der kan afgøre, hvem der er friske nok til at tåle kræftbehandling, og hvem der skal have en anden eller mildere behandling.

Screeningen har været god til at nedsætte risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder op til 60-års alderen. Vi undersøger, om det vil sikre ældre danske kvinder en bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft, hvis de også bliver tilbudt screening.

Der bliver flere ældre lungekræftpatienter, der også lider af andre sygdomme, og som derfor ikke egner sig til operation. Vi vil have mere viden om, hvordan strålebehandling virker på denne patientgruppe, så vi i fremtiden kan justere behandlingen, og patienterne kan leve længere og opleve højere livskvalitet.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kræftramte, som bor alene, håndterer deres sygdomsforløb. Vi kigger på to grupper: Ældre (+65 år) og yngre (19-29 år). Særligt undersøges det, hvordan de oplever at skulle inddrage deres pårørende.

Formålet med projektet er at forbedre screening, behandling og prognose for patienter med bryst- eller tarmkræft, som lider af andre kroniske sygdomme eller dagligt tager medicin. Vi vil også undersøge, om socialt udsatte og ældre oplever særlige problemer.

Fysisk træning lader til at have stor betydning for kræftpatienters behandlingsforløb og udfaldet af behandlingen. I dette projekt afprøver vi, om fysisk træning dels kan forbedre mulighederne for at tilbyde operation til patienter med kræft i spiserør og mavesæk, samt mindske risikoen for tilbagefald hos patienter med levermetastaser fra tyktarmskræft.

400 familier i Danmark har det såkaldte Lynch syndrom, som forhøjer risikoen for at få kræft – blandt andet urinvejskræft. I dette projekt følger vi nogle af disse familier og tester metoder til tidligere at opdage urinvejskræft.

Vi vil have mere viden om, hvilke kvinder med moderate celleforandringer, der er i højrisiko for at udvikle livmoderhalskræft. Med denne viden kan vi bedre rådgive kvinderne i forhold til, om de bør få en operation eller gå til løbende kontroller hos lægen.

Nogle kvinder er i risiko for at udvikle arvelig brystkræft, men andre faktorer end arv, såsom graviditeter og brug af p-piller, kan have indflydelse på, om kræften udvikler sig. Vi vil have mere viden om, hvordan arvelig brystkræft bedst forebygges, så vi kan give bedre personlig rådgivning.

I dette projekt undersøger vi genmutationer hos en patientgruppe med sarkomer, som kan give os viden om, hvordan vi i fremtiden giver patienter – også patienter med andre former for kræft – en så målrettet behandling som muligt.

Immunterapi gives som forsøgsbehandling til kræftpatienter med det arvelige Lynch syndrom, men desværre er det ikke alle, der har gavn af behandlingen. Vi vil finde nye biomarkører, der kan forudsige, hvem der vil få gavn af behandlingen, så vi kan skræddersy behandling med immunterapi til den enkelte patient.

I dette projekt vil vi forbedre strålebehandlingen og opfølgningen for kræftramte børn og for unge med lymfekræft.

I dag kan målinger af kræft-DNA i blodet hos leukæmipatienter f.eks. give svar på, hvor godt en behandling virker. Men de nuværende metoder er dyre og langsommelige, så i dette projekt vil vi udvikle og teste en ny teknologi, som både er billigere og kan give prøvesvar hurtigere.

Kvinder med små brystkræftknuder får efter operationen ofte forebyggende behandling, som der kan være en række alvorlige bivirkninger ved. Vi vil derfor undersøge, om nogle af disse kvinder kan undvære den forebyggende behandling og derved undgå unødvendige bivirkninger.

Immunterapi går ud på at styrke kroppens immunsystem, så det kan overvinde kræft. Vi vil undersøge, om immuncellerne i det medfødte immunsystem kan sige noget om, hvordan den enkelte patient vil reagere på behandling med såkaldte checkpoint inhibitorer, som er stoffer, der gør kroppens T-celler mere aktive til at bekæmpe kræft.

Personlig immunterapi er en ny type behandling, som er under udvikling. Man bruger patientens eget immunforsvar til at finde og udrydde kræftceller i hele kroppen med baggrund i patientens egen unikke kræftceller. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan immunforsvaret finder og udrydder kræftcellerne i patienter, som er blevet behandlet med denne form for immunterapi.