1/3 af patienterne med kræft i bugspytkirtlen er ikke i stand til at gennemføre et helbredende behandlingsforløb. Vi vil undersøge, om der findes målbare indikatorer hos patienterne, som kan forudsige, om en patient får et kompliceret behandlingsforløb, og som dermed kan bruges til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Målet er, at flere patienter kan få et optimalt behandlingsforløb, så flere patienter kan helbredes.

Skrøbelige patienter med ikke-småcellet lungekræft egner sig ofte ikke til standard kemo- og strålebehandling. Vi vil undersøge en ny metode, hvor patienterne får strålebehandling få gange med høj dosis, og hvor kræftknuden får en højere stråledosis end det raske væv rundt om knuden. Målet er bedre behandling med færre bivirkninger til skrøbelige patienter, og dermed et øget antal patienter, der kan få helbredende behandling.

Forebyggelse af tyk- og endetarmskræft afhænger bl.a. af lægers og sygeplejerskers evne til at opdage og fjerne forstadier til kræften. Vi vil undersøge, om man kan forbedre opdagelsen af disse forstadier ved at anvende kunstig intelligens i forbindelse med screening for tyk- og endetarmskræft. Målet er at gøre kikkertundersøgelserne af tyktarmen bedre, og derved mere effektivt forebygge at tyk- og endetarmskræft opstår.

Patienter med tyktarmskræft behandles med operation, som kan give komplikationer og fortsat giver stor risiko for tilbagefald. Immunterapi har vist at have en positiv effekt på patienter med tyktarmskræft, og vi vil derfor undersøge om immunterapi på sigt kan erstatte operation. Vi vil også undersøge, om vi kan forudse, hvilke patienter, som vil have størst gavn af immunterapien frem for operation.

CAR-T-behandling har vist lovende resultater mod blod-, lymfe- og knoglemarvskræft, men behandlingen skal forberedes ud fra patientens egne celler, hvilket tager tid. Vi vil undersøge en ny form for CAR-T, hvor man bruger donorceller til at fremstille behandlingen, så den allerede er klar, når patienten får diagnosen. På den måde kan patienterne komme hurtigere i gang med behandlingen, hvilket potentielt kan øge overlevelsen.

Børn og unge med hjernetumorer af typen diffust midtlinje gliom har gavn af genbestråling, men der mangler guidelines for, hvordan behandlingen bør forløbe. Vi vil undersøge parametre som stråledosis, tid mellem behandlinger, bivirkninger og livskvalitet hos patienterne og sammenligne med almindelig strålebehandling. Målet er at finde frem til den mest optimale behandlingsplan for genbestråling, så flere kan få gavn af behandlingen.

Kræft-DNA cirkulerer i blodet hos patienter med kræftsygdomme og kan påvises i en simpel blodprøve. Vi vil undersøge, om kræft-DNA er bedre end scanninger til at fortælle, hvor godt en kræftbehandling virker. Vi forventer at kræft-DNA kan hjælpe os med at holde øje med hvor effektiv en behandling er og skifte til mere effektiv behandling tidligere i forløbet.

T-celler findes naturligt i patientens kræftvæv, og vi kan opdyrke dem til milliarder, og så give dem tilbage til patienten som T-celleterapi. Hos nogle hæmmer kræften T-cellerne via et protein kaldet PD1. Men med CRISPR-teknik er det i laboratoriet muligt at slukke for PD1 i T-cellerne, så de stadig kan modstå hæmningen og stadig dræbe kræftcellerne. Vi vil derfor teste CRISPR-ændrede T-celler i et forsøg, hvor vi giver dem til modermærkekræftpatienter med sygdomsspredning.

Ældre og sårbare patienter med akut myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom har få behandlingsmuligheder med dårlige overlevelseschancer. Nye studier tyder på, at visse ikke-kræftlægemidler har en forstyrrende effekt på blodkræftcellerne hos disse patienter. Vi vil undersøge, om lægemidlerne derfor kan bruges i en ny sammenhæng som effektiv kræftbehandling uden alvorlige bivirkninger til de skrøbelige patienter.

Meget få, der får hjernetumoren Glioblastoma multiforme overlever. Tumoren fjernes med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi, men mange patienter får desværre tilbagefald og får nye tumorer i andre dele af hjernen. Når kræftcellerne invaderer nye steder i hjernen får kræftcellerne huller i deres cellemembraner, hvilket bremser deres vækst. Som modsvar danner de nogle reparationsproteiner, der hjælper med at lukke hullerne. Vi vil undersøge, om vi kan stoppe kræftcellernes vækst med lægemidler, som hæmmer proteinerne og derved reparationen af deres membraner.

Leverkræft og kræft med spredning til leveren kan behandles med såkaldt ablation. Her opvarmer man kræftknuden med radio- eller mikrobølger. Lægerne kan komme ind til kræftknuden på to måder. Enten bruger man en kombination af ultralyd og kikkertoperation for at kunne ramme kræftknuden. Eller også bruger man ultralyd ved en større åben operation. Det første er meget mere skånsomt for patienten. Vi vil derfor i et lodtrækningsforsøg undersøge, om kikkertoperationen kan erstatte den åbne operation.

Rygning øger risikoen for at udvikle de sygdomme, som flest mennesker dør af i Danmark. Der er stor social ulighed i rygning. Andelen af rygere er større hos personer med kortere uddannelser, personer på førtidspension og hos fraskilte. Vi vil etablere flere røgfri miljøer og halvere den sociale ulighed i rygningen i 2025 i forhold til 2019.

Cirka 3.000 danskere dør hvert år som følge af deres alkoholforbrug. Gennem oplysning og kommunikation vil vi ændre rammer og normer for alkoholforbrug, og indsamle viden til dokumentation. Vores mål er, at flere indtager mindre alkohol, mindske presset for at drikke alkohol, og at øge kendskab til sammenhæng mellem alkohol og kræft.

En ud af seks danskere får kræft i huden, før de fylder 75 år. UV-stråling fra solarier eller fra solen kan resultere i skoldning, som er en risikofaktor for hudkræft. Gennem en bred oplysningsindsats vil vi informere danskere om, hvordan de kan omgås solen på en fornuftig måde. Derudover vil vi lave målrettede, forebyggende indsatser henvendt til tidligere hudkræftpatienter, som har markant forhøjet risiko for at udvikle en ny hudkræft.

Tobak er den enkeltfaktor, som er årsag til mest sygdom og flest årlige dødsfald i Danmark. Vi vil etablere flere røgfri miljøer, gøre det unormalt at ryge og forhindre, at børn og unge eksperimenterer med rygning. Vores mål er, at i 2030 vil max 5% af voksne og ingen børn og unge ryge. Færre, som ryger, vil betyde færre, som får kræft.

I dette studie vil vi undersøge de forskellige udfordringer, der er i kræftforløb hos særligt sårbare patienter og der ud fra give forslag til optimering af forløbene. Vi vil bl.a. undersøge forløb hos uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter med psykiatrisk sygdom og etnisk minoritetsbaggrund, da der mangler viden om, hvordan sundhedssystemet hjælper disse grupper af patienter med at få den bedst mulige afslutning på livet.

Mange kræftpatienter oplever dødsangst. Amerikansk forskning om ”End of Life Dreams and Visions” viser, at patienter ofte har særlige drømme eller syner i den sidste del af livet, som føles meget livagtige, og at disse kan have en lindrende effekt på dødsangst. Vi vil undersøge fænomenet hos kræftpatienter tilknyttet Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, så vi kan blive bedre til at hjælpe kræftpatienter med dødsangst.

Palliation gives både på og uden for hospitalet. Vi ved for lidt om den palliative indsats, der foregår i hjemmeplejen, på plejehjem og hos praksislæger. Vi vil forbedre den palliative indsats de tre steder ved at undersøge, hvad man gør nu, og hvordan man kan bruge systematisk palliativ behovsvurdering af patienterne, og ved at udvikle et simpelt, fælles ’sprog’ om palliation, som kan styrke kommunikationen på tværs af sektorerne.

Danish Comprehensive Cancer Center er det nationale forpligtende samarbejde om forskning og udvikling af kræftområdet. Et samarbejde, der er muligt i kraft af den eksisterende forskningsinfrastruktur i regionerne og på universiteterne og i kraft af den organisering, som findes på kræftområdet. Vores vision er, at alle danske kræftpatienter skal have adgang til den bedste og forskningsbaserede diagnostik, behandling og opfølgning.

Vi vil udføre en række projekter, som skal bidrage til at forbedre kvalitet og sammenhæng i det enkelte kræftforløb. Projekterne omfatter undersøgelse af kvalitet og omfang af hjemmebehandling, den kommunale håndtering af senfølger, hvordan nye lægemidler implementeres på kræftafdelingerne og patientens møde med det digitaliserede sundhedsvæsen.