Unge pårørende - kærester, ægtefæller, søskende og nære venner - spiller en stor og afgørende rolle for, hvordan de unge kræftpatienter klarer sig igennem deres sygdomsforløb. Men det er sårbart og hårdt at være ung pårørende til en ung kræftramt. Derfor ønsker Ung Kræft at styrke kommunikationen omkring unge pårørende, at etablere et solidt netværk for unge pårørende, tilbyde flere faglige arrangementer til unge pårørende, samt etablere et ”Fortællerkorps for unge pårørende”, som på lige fod med de kræftramte unge i ”Fortællerkorpset”, formidler de pårørendes fortællinger.

For nogle patienter med blærekræft er kemo- og immunterapi ikke effektivt, i disse tilfælde er der behov for andre behandlingsalternativer. Baseret på ny biologisk viden ønsker vi at undersøge muligheden for effekt af to nye behandlinger. Formålet er at identificere den mest effektive behandlingsstrategi for blærekræftpatienter, der ikke har effekt af kemoterapi eller immunterapi. Således kan vi på sigt hjælpe patienter, der ellers ikke vil have mulighed for behandling.

I forbindelse med mammografi screening for brystkræft foretages der ofte vævsprøver som i de fleste tilfælde heldigvis ikke viser tegn på kræft. Med avanceret kunstig intelligens algoritmer kan vi ud fra de raske vævsprøver se, om kvinden har risiko for senere at udvikle brystkræft. I vores studie vil vi teste og videreudvikle disse algoritmer så vi bliver endnu bedre til at opdage kræften så tidligt som muligt, og så vi kan forbedre screeningen for brystkræft.

Vi vil undersøge, om patienter med kræft, i højere grad får stillet diagnosen rettidigt, hvis patienten møder det samme personale hos sin egen læge i forløbet op til diagnosen, frem for forskelligt personale. Desuden vil vi undersøge om denne sammenhæng påvirkes af typen af symptomer, patientens andre sygdomme og sociale status. Studiet skal give viden om betydningen af kontinuitet i behandlingen i almen praksis, når kræft skal opdages i tide.

I vores projekt vil vi undersøge, om flere patienter med kræft i endetarmen kan undgå operation og tilbagefald af sygdommen i bækkenet, hvis vi øger den dosis man får ved strålebehandlingen. I studiet vil vi også undersøge, om protonterapi kan gavne patienter med endetarmskræft. Målet med projektet er at forbedre behandlingen af endetarmskræft til gavn for patienterne.

Vi vil undersøge, om kunstig intelligens kan bruges til at forudsige patientens risiko for komplikationer efter operation for tyktarmskræft. Kunstig intelligens skal sammenlignes med en læges vurdering af de samme patienter, for at se om forløbet kan forbedres og effektiviseres. Formålet er, at færre patienter med tyktarmskræft oplever et kompliceret kirurgisk forløb, herunder komplikationer efter operation, dødelighed, forlænget indlæggelse og nedsat livskvalitet.

Seksuelle problemer er en af de mest almindelige senfølger af kræft og kræftbehandling, og kan nedsætte kræftoverleveres livskvalitet. I dette projekt vil vi undersøge kræftoverleveres seksuelle sundhed, og om der er sammenhæng mellem seksuelle problemer og typen af kræft, typen af kræftbehandling og andre senfølger. Projektet vil give os vigtig viden til brug i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser, så alle får det bedst mulige liv efter kræft.

Patienter med kræft i mund og hals får ofte brug for ernæring gennem en sonde for at undgå et stort vægttab, da behandlingen gør det svært at spise nok på normal vis. I vores studie vil vi undersøge, hvordan vi tidligt og bedst identificerer de patienter der har brug for sondemad. Desuden vil vi teste en ny model for en bedre overgang fra sygehus til kommune, så patienten hurtigt og sikkert kan komme væk fra sondeernæring og få almindelig mad igen.

Sarkomer er en gruppe sjældne kræftformer som ofte spreder sig, og har høj dødelighed. Denne kræfttype er blevet underprioriteret i forskning vedr. ny behandling, og der er et stort behov for dette. Vi vil udvikle en ny behandlingsmetode ved hjælp af "Antibody-Drug-Conjugate" (ADC), hvor kræftceller bekæmpes målrettet med en kraftig cellegift. Dette kan på sigt bidrage til bedre behandling af patienter med sarkomer.

I vores studie vil vi undersøge hvilke patienter med modermærkekræft, der har gavn af at få foretaget en biopsi fra lymfeknuderne, og vi vil udvikle et beslutningsstøtteværktøj, der skal hjælpe patienter og læger med at træffe beslutning om en biopsi vil gavne den enkelte. Beslutningsstøtteværktøjet vil i højere grad inddrage patienterne i beslutninger om deres behandling, og så der kun tages en biopsi fra lymfeknuderne, hvor det vil gøre en forskel.

Leverkræft kan være svær at diagnosticere, og opdages ofte for sent til, at patienten kan helbredes. Nye forskningsresultater har vist, at bestemte kemiske stoffer fra leverens stofskifte ændres under udvikling af leverkræft. Ved at måle disse kemiske stoffer i blodprøver, vil vi undersøge, om vi kan opdage leverkræft tidligt. Målet er, at vi kan stille diagnosen meget tidligere i forløbet, på et stadie hvor sygdommen stadig kan behandles.

Mange kræftpatienter lider af træthed som følge af kræftbehandling, hvilket nedsætter deres livskvalitet. Døgnrytmeterapi kan øge patienternes energi ved at påvirke døgnrytmen gennem lys og mørke eksponering samt timing af let fysisk aktivitet og måltider. Formålet med vores forskningsprojekt er at undersøge om døgnrytmeterapi kan reducere træthed og øge livskvalitet hos kræftpatienter, og dermed bidrage til et bedre liv.

Ældre og skrøbelige patienter, der behandles for hæmatologisk kræft, kan opleve nedsat livskvalitet og fysisk funktion. Vi vil anvende en ældremedicinsk helbredsundersøgelse (CGA) som en del af kræftbehandlingen, for at vurdere patienternes helbred og behov, og derefter tilbyde dem en skræddersyet behandlingsplan baseret på resultaterne. Formålet er, at undersøge hvorvidt brugen af CGA kan øge patienternes overlevelse, livskvalitet og fysiske funktion.

For at sikre afdækning af lungekræftpatienters egne ønsker og tanker om behandling og pleje i fremtiden, vil vi teste brugen af systematiske Advance Care Planning (ACP)-samtaler i almen praksis. Formålet med projektet er at forbedre kommunikationen om patienternes ønsker og tanker, øge tilgængeligheden af lindrende behandling, nedsætte uønskede indlæggelser, og senere i forløbet at øge muligheden for at patienter kan dø i eget hjem, som er et ønske for mange.

Viden om patientens sårbarhed er ofte utilstrækkelig når patientens behandlingstilbud skal besluttes. Dette på trods af, at oplysningerne kan være afgørende for, om patienten får tilbudt den rette støtte i forløbet, og dermed bedst mulighed for at gennemføre behandlingen. I vores studie vil vi udvikle og teste metoder, som kan screene for sårbarhed hos patienter med kræft i nyre, blære og prostata, så vi kan komme ulighed i overlevelse efter kræft i til livs.

Patienter med kræft i mavesækken har en dårlig prognose, og den er særligt dårlig hvis kræften har spredt sig til leveren. Patienter med spredning til leveren får på nuværende tidspunkt livsforlængende behandling, og kan ikke helbredes. I vores studie vil vi undersøge, om vi kan øge patienternes overlevelse ved at operere spredningen til leveren væk. Målet er at give patienterne en bedre behandling, så flere bliver tilbudt behandling som kan helbrede fremfor blot at livsforlænge.

En betydelig del af brystkræftpatienter oplever problemer med søvn, hukommelse og koncentration efter deres kræftbehandling, hvilket nedsætter livskvaliteten. Vores forskere har udviklet appen HVIL®, som skal testes, for at se om den er effektiv til behandling af søvnproblemer hos brystkræftpatienter. HVIL® kan potentielt hjælpe fremtidige kræftpatienter med at sove, og derigennem forbedre deres hukommelse og koncentration samt livskvalitet.

Heldigvis overlever de fleste børn der får akut leukæmi, men mange lever med senfølger, der kan påvirke livskvaliteten resten af livet. I vores studie vil vi lave en systematisk opgørelse af de alvorligste senfølger, så vi får mere viden og bedre overblik over de udfordringer patienterne har. Med mere viden kan vi bedre forebygge senfølger og målrette behandlingen, så flere børn får et bedre liv efter kræft.

Akut leukæmi er en hurtigt udviklende kræftsygdom med høj dødelighed, som mangler effektiv behandling, især for typen af leukæmi kaldet MPAL. Vi vil gennemføre genetiske undersøgelser af biologiske prøver fra MPAL-patienter, for at forstå kræftcellernes genetik, hvilket kan skabe forudsætning for bedre behandling. Projektet vil bidrage til viden om en sparsomt belyst sygdom, samt bidrage til at MPAL-patienter kan få bedre behandlingsmuligheder.

Knoglemarvstransplantation er en livreddende behandling ved visse kræftformer, men kan medføre alvorlige senfølger. Vi vil undersøge omfanget af senfølger og hvilke uopfyldte omsorgsbehov der kan forekomme hos patienter efter knoglemarvstransplantation. Denne viden skal bruges til udvikling af en indsats bestående af konsultationer og undervisning, som vil hjælpe patienter og pårørende til bedre at håndtere de alvorlige senfølger.