Mange af de kvinder, der får en brystbevarende operation, skal i dag tilbage på operationsbordet, fordi de ikke får fjernet alt deres kræftvæv ved den første operation. Vi afprøver en ny metode, hvor et lille jodkorn skal hjælpe lægen med at lægge det rigtige snit, så færre skal genopereres.

Vi vil udvikle, afprøve og om muligt implementere et elektronisk værktøj, som kræftpatienter kan bruge til at registrere deres bivirkninger ved kemoterapi. Det skal være med til at forbedre patientsikkerheden, og det skal hjælpe sundhedspersonale og patienter med bedre at tale sammen om bivirkninger til kemoterapi.

Vi vil undersøge og kortlægge de varige mén, som mænd med testikelkræft får efter behandlingen. Den nye viden skal bruges til at sikre, at der fremover vil være færre, der får varige mén, og at de samtidig kan få et forbedret opfølgningsforløb.

Uhelbredeligt syge kræftpatienter får ofte lindrende behandling i deres sidste tid. Vi vil kortlægge, hvilke symptomer og problemer patienter med forskellige kræftsygdomme og baggrunde har, når de starter med lindrende behandling fra et palliativt team eller på hospice, så vi i fremtiden kan gøre denne behandling endnu bedre.

I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

Mange kræftpatienter sover dårligt. Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram – baseret på kognitiv adfærdsterapi og motion – der kan give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.

Vi vil undersøge, om kontrolforløb for kvinder med livmoderkræft hjælper med at opdage tilbagefald. Det gør vi med data fra sygdomsregistre og patientjournaler.

Vi vil undersøge effekten af partikelterapi. I laboratoriet undersøger vi bl.a., hvordan behandlingen påvirker kræftceller, og om den skader det omkringliggende raske væv.

Vi vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem, hvor ofte man går til læge og chancen for at overleve en kræftsygdom. Vi vil prøve at finde ud af, hvem det er, der sjældent går til læge, og se om de har en særlig dårlig chance for at overleve, hvis de får kræft.

Vi kvalitetssikrer indholdet i den landsdækkende database for kroniske myeloide sygdomme. Det gør vi, for at databasen kan bruges til videre forskning, der på sigt kan forbedre patienternes helbred og livskvalitet.

Op til 40 procent af børns daglige fysiske aktivitet i skolen foregår i frikvarteret. Vi undersøger derfor, hvordan ændringer i skolegårdens fysiske og organisatoriske rammer, kan få børnene til at være mere fysisk aktive i løbet af deres skoledag.

I projekt Fri Start vil vi sammenligne effekten af fire rygestopmetoder, der bruger forskellige medier: internettet, sms, telefonsamtaler og skriftligt materiale.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Vi vil se på, hvordan almindelige lægemidler som aspirin og statiner påvirker sygdommens udvikling. Studier viser nemlig, at nogle af de lægemidler, vi bruger til dagligt, muligvis kan bremse sygdommens udvikling.

Flere kræftpatienter lever, sideløbende med deres kræftsygdom, også med andre sygdomme som f.eks. KOL, sukkersyge eller en anden kronisk sygdom. Vi undersøger om en kræftpatients andre sygdomme kan skabe komplikationer i kræftbehandlingen og i værste fald forhøje dødeligheden blandt kræftpatienterne.

Nationalt forskningscenter for kræftrehabilitering skal undersøge, hvordan de praktiserende læger kan bidrage til et mere samarbejdende sundhedsvæsen. Vi ser bl.a. på, hvordan lægerne systematisk kan vurdere kræftpatienternes behov for rehabilitering, og om rehabiliteringen bliver styrket af at være placeret hos den praktiserende læge.

Region Syddanmark har en app til patienter kaldet ’Mit forløb’. Vi vil udvikle en lydoptagefunktion til appen sammen med patienter og sundhedspersonale, så man kan optage læge-patientsamtaler.

Vi udvikler og iværksætter en ny form for fødsels- og forældreforberedelse, der ikke kun forbereder de kommende forældre på fødslen, men også hjælper dem med at opretholde en livsstil med gode sundhedsvaner, som de kan give videre til deres barn. Det skal være med til at give barnet et liv uden kræft.

Mænd med prostatakræft mister ofte evnen til at få erektion, efter de er blevet opereret. Vi vil undersøge, om vi kan hjælpe patienterne med igen at kunne få erektion ved at tage stamceller fra mændenes eget fedtvæv og sprøjte dem ind i penis.

Vi vil interviewe både specialister og kræftpatienter og pårørende for at finde ud af, hvad man for fremtiden skal forske i for at højne livskvaliteten for patienter med livstruende kræftsygdomme.

Vi vil undersøge om en PET/CT-scanning kan bruges til at afsløre om prostatakræft har spredt sig til knogler eller lymfeknuder.