I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

Et gliom med mutationer i NF1-genet er en type hjernekræft med høj dødelighed. NF1-genet er med til at styre cellernes vækst, og når det muterer, kan det fremme kræftens vækst. Vi vil undersøge, om man, ved at målrette behandlingen mod mutationen, kan øge effekten af behandlingen og dermed forbedre overlevelsen for hjernetumorpatienter med mutation i NF1-genet.

Behandlingen af sarkomer er ofte en omfattende operation, som kan være invaliderende for patienten. Vi vil undersøge og implementere en ny 3D-print teknologi, hvor man under operationen bruger 3D-modeller af patientens egne CT- og MR-scanninger. Målet er mere nøjagtige og skånsomme operationer, så flere kan overleve og samtidig får færre følgevirkninger af operationen.

Lungekræft er en af de mest udbredte og dødelige kræftformer. Det er nu muligt at screene for lungekræft, så kræften kan opdages og behandles tidligere. Målgruppen for screening skal afgrænses, da der også er ulemper ved screening, bl.a. overdiagnostik. Vi vil ud fra undersøgelser og registre finde ud af, hvem der skal tilbydes screening for lungekræft.

I gennemsnit overlever kvinder med udbredt triple-negativ brystkræft kun et år. Man ved, at nogle har gavn af immunterapi, men behandlingen er indtil videre ikke effektiv nok. Vi vil undersøge, om vi kan gøre behandlingen af triple-negativ brystkræft mere effektiv, hvis vi bruger en ny type immunterapi, ALECSAT, i kombination med andre lægemidler.

Patienter med sygdommen Bloom Syndrom har forhøjet risiko for kræft, og i 40-års alderen har 8 ud af 10 fået kræft. Bloom syndrom skyldes en genfejl, der svækker cellernes evne til at reparere skader på kroppens DNA. Patienterne har derfor svært ved at tåle kræftbehandlingen, og behandlingen medfører ofte, at de får en ny kræftsygdom. Vi vil nærstudere de genetiske ændringer ved Bloom Syndrom og undersøge, om vi med målrettede lægemidler kan forbedre overlevelsen.

Når en celle er under angreb, frigiver den signalmolekyler for at fortælle immunsystemet, at den har brug for hjælp. Vi vil undersøge, om signalmolekylet ’type III interferon’ kan hæmme væksten af lungekræftceller, hvis man fremprovokerer en øget produktion af type III interferon inde i lungekræftcellerne, eller hvis man tilføjer det til kræftknuden som medicinsk behandling. Vores hypotese er, at type III interferon i samspil med eksisterende immunterapi kan gøre immunsystemet mere aktivt i at bekæmpe lungekræft.

Patienter med uspecifikke eller vage symptomer får ofte stillet deres kræftdiagnose på et sent tidspunkt, fordi de tøver med at gå til lægen, eller fordi lægen ikke sender dem til udredning med det samme. Vi vil lave en oplysningsindsats, der skal sikre, at flere får stillet diagnosen tidligt og kommer hurtigt i behandling, så deres mulighed for at overleve bliver bedre.

Kun 8 procent overlever kræft i bugspytkirtlen, og der er behov for mere præcis behandling. Vi vil afprøve en ny teknik, hvor vi bruger væv fra patientens kræftknude til hurtigt at fremdyrke celler som 3D-kulturer. Vi udsætter derefter cellerne for forskellige slags kemoterapi og undersøger, om teknikken kan vise lægerne på forhånd, hvilken behandling der bedst slår patientens kræftceller ihjel, såkaldt skræddersyet kemoterapi.

De fleste patienter behandles med kemoterapi, men desværre bliver mange immune over for behandlingen. Vi har vist, at specifikke molekyler i leukæmiceller er særligt gode til at modstå kemoterapi og skabe immunitet. Vi vil nu undersøge, om vi kan give kemoterapi sammen med lægemidler, der svækker disse molekyler, og dermed gøre behandlingen mere effektiv.

Vi har ved hjælp af kunstig intelligens fundet et stof kaldet compound C, der ser ud til at kunne behandle mange kræfttyper ved at standse kræften i at vokse. Målet med projektet er at undersøge, om compound C kan bruges som et helt nyt, unikt lægemiddel til at behandle kræft.

Æggestokkræft bliver ofte først opdaget, når kræften har spredt sig, og selv om man både bliver opereret og får kemoterapi, vender kræften ofte tilbage, og 2 ud af 3 kvinder dør af sygdommen. Vi vil undersøge, hvad der forhindrer kemoterapien i at virke optimalt og finde lægemidler, der kan øge behandlingens effekt, så flere kvinder kan overleve.

Patienter med kræft, der har spredt sig til bughulen, har en høj dødelighed. Men overlevelsen er forbedret det seneste årti ved hjælp af HIPEC-behandling, hvor patienter får skyllet bughulen med opvarmet kemovæske. Vi vil undersøge, hvordan HIPEC kan gøres mere effektiv ved at ændre på temperatur og dosis, så flere kan overleve kræften.

Trods den store indsats for at kurere kræft, dør alt for mange patienter stadig, fordi kræften bliver resistent over for behandlingen. Vores mål er at forstå, hvordan kræftceller tilpasser sig og bliver modstandsdygtige, så vi kan designe nye strategier til at dræbe kræftceller uden at skade de normale celler.

Kræftceller vokser meget hurtigt. Der kan derfor opstå en form for overophedning kaldet nukleolær stress. Der er en sammenhæng mellem nukleolær stress, og hvor følsom kræft er over for behandling med visse lægemidler. Vi undersøger derfor, om nukleolær stress i celleprøver og væv fra kræftpatienter kan pege på, hvordan patienter vil reagere på behandling.

Lægemidler kaldet PARP1-hæmmere bruges til at stoppe kræftceller i at dele sig ved bryst- og æggestokkræft. Vi vil undersøge, om disse lægemidler i kombination med anden medicin også kan anvendes til at behandle patienter med bugspytkirtelkræft og hjernekræfttypen glioblastom. Målet er, at flere kræftpatienter overlever.

Når man bliver opereret for endetarmskræft, får man ofte syet tarmenderne sammen, men hos 10-15 procent heler syningen ikke. Det er meget alvorligt, da det øger risikoen for tilbagefald af kræften. Vi vil undersøge, om helingen kan forbedres ved at trække et proteinmatrix ud af patientens eget blod og placere det rundt om syningen.

Kemoterapi dræber ofte kræftceller ved at skade deres DNA, så de ikke længere kan dele sig. Vi vil undersøge, hvordan kræftceller lærer at reparere disse DNA-skader og dermed bliver modstandsdygtige over for kemoterapien. Vi bruger en helt ny metode, som ved hjælp af proteinekstrakter kan gengive reparation af skaden i et reagensglas.

Glioblastom er en aggressiv form for hjernekræft, og næsten alle patienter får tilbagefald. Behandlingsmulighederne er begrænsede og få overlever. En ny strømbehandling, kaldet tumor treating fields, har dog vist sig at forlænge overlevelsen. Vi vil undersøge, om vi med en ny operationsteknik, der fokuserer strømmen direkte i tumoren, kan gøre behandlingen endnu mere effektiv og forbedre overlevelsen yderligere.

Nogle patienter med tarmkræft, der har spredt sig til bughinden, kan helbredes, hvis de gennemgår en stor operation. Men i over halvdelen af tilfældene går tarmen i stå i en længere periode efter operationen med store konsekvenser for patienten. Vi vil undersøge, om tarmen kan sættes hurtigere i gang igen ved brug af en pacemaker, der giver tarmen strøm.