Vi vil undersøge, om værktøjet CSNAT hjælper pårørende til patienter med uhelbredelig kræft til bedre at kunne støtte patienten i den svære tid og til selv bedre at kunne klare opgaverne. Vi vil også undersøge, om værktøjet skaber bedre muligheder for, at den syge kan dø i sit eget hjem.

I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

Rygning er årsag til mange kræfttilfælde – det vil vi lave om på. Vi vil arbejde for et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og mindre end fem procent af de voksne ryger. Vi vil gøre Danmark røgfrit i år 2030, fordi det vil redde mange menneskeliv.

Vi vil forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt, så de samtidig får færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

Senfølger er et stort problem for mange, der har haft kræft i bækkenorganerne. Vi vil derfor starte Kræftens Bekæmpelses nationale forskningscenter for senfølger, der skal arbejde på tværs af kræftformer, specialer, regioner og landegrænser.

Hvis en patient har fremskreden kræft, kan man finde DNA fra kræftknuden i en blodprøve. Vi vil undersøge, om det også er muligt at finde kræftknudens DNA i blodet tidligere – før patienten selv mærker noget til sygdommen.

Vi vil undersøge, hvordan kræftmedicin virker helt nede i de molekyler, som kroppens celler og organer er bygget op af. Det gør vi for at finde såkaldte markører, der kan bruges til at forudsige, hvordan en kræftknude vil reagere på et lægemiddel, og for at udvikle nye og mere effektive behandlinger.

Der er et stort og udækket behov for at kunne tilbyde relevant hjælp til de brystkræftpatienter, der har fysiske og psykiske problemer efter deres behandling. Vi vil systematisk indsamle data, så vi hurtigere kan finde de kvinder, der har risiko for at udvikle senfølger og tilbyde dem relevant forebyggelse og behandling.

Vi vil undersøge, om ja-nej-undersøgelser kan hjælpe praktiserende læger til at opdage kræft tidligere hos patienter med uklare symptomer. Vi vil også undersøge de sociale og etiske udfordringer, der er ved at bruge ja-nej-undersøgelser.

Vi undersøger, om de praktiserende læger kan bruge en teknik kaldet teledermoskopi. Med mobilen kan de tage billeder af hudforandringer og sende dem, så hudlæger hurtigere kan undersøge, om det er kræft.

Man antager, at patienter, der får behandling med binyrebarkhormon, ikke samtidig kan have gavn af immunterapi. Men det er ikke undersøgt systematisk. Derfor vil vi undersøge, om patienter med modermærkekræft, der får binyrebarkhormon, samtidig kan have gavn af behandling med immunterapi.

Er planteøstrogener gavnlige eller skadelige, hvis man har brystkræft? Det er der mange kvinder med brystkræft, der spørger om, men desværre giver den eksisterende viden ikke et klart svar. Vi vil derfor undersøge, om det er sikkert og muligvis gavnligt for brystkræftpatienter at indtage planteøstrogener.

Projektet skal indsamle og kortlægge data om senfølger hos voksne kræftoverlevere for at finde ud af, hvilke senfølger der opstår, og hvordan vi bedst forebygger og behandler dem.

8-10 procent af dem, der undersøges for kræft i bugspytkirtlen, ender med at blive opereret, selv om de er raske – de kommer til at mangle mange af de hormoner, som bugspytkirtlen producerer. Vi undersøger derfor, om vi kan stille en mere præcis diagnose med en helt ny metode, hvor vi tager små vævsprøver fra bugspytkirtlen.

Prostatakræft er den mest udbredte kræftform blandt mænd i Danmark. Ved hjælp af blodprøver og MR-scanninger vil vi udvikle bedre metoder til at opdage aggressiv prostatakræft i et stadie, hvor sygdommen kan kureres.

Vi undersøger, om regelmæssige PET-CT-scanninger kan bruges til at opdage tilbagefald af modermærkekræft tidligt, og om det kan forbedre overlevelsen for patienterne. Da det er usundt for kroppen at blive udsat for strålingen fra scanningerne regelmæssigt, undersøger vi også, hvem der reelt vil have gavn af scanningerne.

Mange brystkræftpatienter, der overlever deres sygdom, plages af senfølger som træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og depression. Nye undersøgelser viser, at forstyrrede døgnrytmer måske kan ligge til grund for generne. Vi ønsker derfor at gennemføre en grundig undersøgelse af døgnrytmers betydning for disse senfølger.

Vi har opdaget, at bindevævet i kroppen hæmmer T-cellernes aktivitet i en tumor, så de ikke kan slå kræftcellerne ihjel. Vi vil udnytte denne viden til at udvikle en ny form for kræftbehandling, der kan virke alene eller sammen med andre former for immunterapi.

Få mænd dør af prostatakræft, men nogle gange udvikler kræften sig og bliver dødelig, og vi ved ikke hvorfor. Vi vil derfor undersøge de mandlige kønshormoner for at forstå hvilke celleforandringer, der fører til dødelig prostatakræft. Vi vil også udvikle metoder, der kan forudsige fremtidsudsigterne for mænd, som lige har fået konstateret sygdommen.

Nogle patienter kan undgå at få mavetarmkræft ved at spise aspirin. Vi undersøger, om to biomarkører i kroppen kan udpege de patienter, som aspirinbehandlingen kan hjælpe.