I mere end 10 år har der ikke været gennembrud inden for behandlingen af hjernetumorer. Derfor vil vi nu etablere et nationalt klinisk forskningscenter, der udvikler nye, målrettede behandlinger. Vi vil forbedre både diagnostik, operation og strålebehandling, og hjernetumorpatienter fra hele landet vil blive inddraget. Målet er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for alle fremtidige patienter.

Forskning er et af Kræftens Bekæmpelses hovedformål, og arbejdet giver håb for både patienter og pårørende. Derfor er det vigtigt, at danskerne ved, hvilke fremskridt der sker. Kræftens Bekæmpelses Forskningsredaktion skal stå for formidlingen af nyt fra forskningens verden – fra de første opdagelser bliver gjort i laboratoriet eller foran computeren, og til en ny behandling når patienterne.

Fortællerkorpset skal bestå af unge, som er ramt af kræft eller en anden alvorlig kronisk sygdom. De skal dele deres historier om at blive syg som ung og sætte gang i dialoger for at mindske den ensomhed, de kan blive ramt af som konsekvens af deres sygdom.

I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

De nuværende opsporingsmetoder af prostatakræft er upræcise og ofte til stor gene for patienterne. Vi vil udvikle nye skånsomme og præcise metoder, hvor blod- og urinprøver kan bruges til at vurdere det bedste behandlingsforløb for den enkelte patient.

Der sker ofte forsinkelser, når kvinder med kræft i underlivet får stillet diagnosen. Vi vil undersøge, hvordan kvinderne søger læge, og hvordan deres symptomer bliver håndteret af lægen. Målet er at vise vej til et bedre diagnoseforløb med færre forsinkelser, så flest mulige kvinder kan komme hurtigt i gang med behandlingen.

Lungekræft er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald i Danmark, fordi diagnosen ofte stilles så sent, at man ikke kan helbrede sygdommen. Vi vil undersøge, om man ved at skylle lungerne med saltvand, der suges op igen og efterses for kræft-DNA, kan afsløre lungekræft i et tidligt stadium, så flere kan overleve sygdommen.

Et barn, der får hjernekræft, har større chance for at overleve og undgå alvorlige følgevirkninger, hvis kræften opdages tidligt. Med kampagnen HjerneTegn vil vi derfor øge lægernes opmærksomhed på symptomer på hjernekræft hos børn, så de kan opdage sygdommen tidligt og komme hurtigt i gang med behandlingen.

Det er altafgørende for patienternes overlevelse, at modermærkekræft opdages tidligt. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger er dygtige til at opdage kræften. Det tager ca. seks år for læger at blive gode til at bedømme modermærker, men den tid vil vi undersøge, om vi kan reducere til to måneder ved hjælp af en ny læringsmetode hjulpet af kunstig intelligens.

Det er livsnødvendigt, at tarmkræft opdages i tide. Derfor tilbydes 50-74-årige at blive undersøgt for tarmkræft, men desværre kan der være stor forskel på kvaliteten af undersøgelsen rundt om i landet. Vi vil se, om implementeringen af et nyt system, der måler kvaliteten af kikkertundersøgelsen, kan forbedre opsporingen af tarmkræft og øge patienternes tilfredshed.

Kræft bekæmpes ofte med kemoterapi eller strålebehandling, men i nogle tilfælde udvikler kræftcellerne modstandsdygtighed over for behandlingen. Vi vil udvikle en ny behandlingsmetode med genmodificerede onkolytiske virusser, der kun finder og dræber specifikke kræftceller, og ikke andet væv. Målet er at forbedre overlevelsen for patienter med modstandsdygtige kræftceller.

I løbet af de sidste 10 år er der forsket i en ny, meget følsom MR-scanningsmetode, der kan diagnosticere leverkræft tidligt og hurtigt. Vi vil afprøve metoden i kombination med avanceret kunstig intelligens, og målet er at stille en tidlig og meget præcis diagnose, så den enkelte patient kan få den bedst mulige behandling hurtigst muligt.

Mange patienter får smertefulde bivirkninger i huden under og efter deres behandlingsforløb med kemoterapi. Vi vil undersøge, hvorfor og hvordan bivirkningerne opstår. Med den viden kan vi forsøge at forbedre behandlingen med kemoterapi og patienternes livskvalitet.

I dag tager det lang tid at vurdere, om alt kræftvævet er blevet fjernet efter en operation. Vi vil undersøge, om en ny CT-scanningsmetode kan skelne klart mellem kræftvæv og raskt væv, så kirurgerne kan vurdere, om alt kræftvævet er fjernet under operationen.

I dag er behandlingsmulighederne få, hvis man har prostatakræft, der har spredt sig, og kræftcellerne samtidig er modstandsdygtige. Vi vil udvikle nye kræft-DNA-tests, så vi ved hjælp af en blodprøve kan vejlede om den bedste behandling til hver patient. Vores viden kan muligvis også bidrage til udvikling af nye behandlingsstrategier.

Man har fornyligt opdaget en ny mekanisme, der kan forklare, hvorfor kemoterapi ikke virker hos patienter, der har hjernekræft. Vi vil undersøge, om mekanismen kan blokeres med behandling, så kemoterapien kan virke effektivt hos hjernekræftpatienter.

Indtil videre er der kun en midlertidig effekt, når man behandler østrogen receptor-positive brystkræftpatienter, hvor sygdommen har spredt sig. Vi vil evaluere forskellige behandlingskombinationer, så vi kan finde frem til den optimale og mest effektive behandling af modstandsdygtige brystkræftceller.

Mange patienter reagerer ikke på behandlingen ved tilbagefald af æggestok- og blærekræft. Det kan skyldes bestemte mekanismer i cellerne. Vi har nærstuderet disse mekanismer og fundet frem til en række lovende eksperimentelle lægemidler, som vi nu vil afprøve for at se, om patienternes modstandsevne kan overvindes, så de kan få gavn af behandlingen.

Patienter med stadie III modermærkekræft får tilbudt forebyggende immunterapi, som skal forhindre, at sygdommen vender tilbage. Desværre virker behandlingen ikke for 40 procent af patienterne. Vi vil finde en metode, der kan forudsige, hvilke patienter det er, så de kan få tilbudt en anden behandling, der med større sandsynlighed kan beskytte mod tilbagefald.

Nye lovende behandlinger af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) virker desværre ikke på alle patienter. Vi vil undersøge, om vi kan finde patienterne, allerede når diagnosen bliver stillet, så de kan undgå behandling, der ikke virker og kan give bivirkninger.