Vi vil give danskerne bedre mulighed for at opdage kræft tidligt, så flere kan overleve, og så flere kan få en mere skånsom behandling med færre følgevirkninger. ’De 7 tegn’ giver viden om de syv mest almindelige tegn på kræft og arbejder på at få danskerne hurtigere til lægen, hvis de oplever et af tegnene.

Dette projekt skal evaluere effekten af en rygeforebyggende indsats blandt skoleelever i 7.-9. klasse. Især er der fokus på, om man kan opnå den samme forebyggende effekt blandt børn med forskellige sociale baggrunde.

Vi vil undersøge om det, at have flere sygdomme på samme tid, har nogen betydning for effekten af brystkræftscreening. Vi vil også se på, hvor ofte kvinder, der er for gamle til at deltage i screeningsprogrammet, får konstateret brystkræft. Det gør vi for at kunne svare på, om det giver mening at hæve aldersgrænsen.

Vores mål er at nedsætte standarden for, hvor mange strålebehandlinger brystkræftopererede kvinder får. I dag får kvinderne typisk 25 strålebehandlinger. Det vil vi sætte ned til 15, samtidig med at vi sikrer, at behandlingen stadig er på højeste internationale niveau. Vi følger kvinderne i 10 år efter behandlingen, så vi kan lære bivirkningerne at kende.

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Vi skal etablere et nationalt center for immunterapi, der skal fungere som samlingspunkt og understøtte forskningen i hele landet bl.a. gennem forskningssamarbejder og deling af ny viden. Centret skal bidrage til at sikre, at immunterapi som behandling bliver tilgængelig for patienter over hele landet.

Unge kræftoverlevere skal efter kræften videre i livet. Vi undersøger hvordan senfølger og komplikationer påvirker deres uddannelse, job og familiestiftelse.

Vi vil undersøge, om behandling med lys kan mindske den træthed, som mange kræftpatienter oplever, efter de er blevet behandlet med stråleterapi. Vi undersøger desuden om lysterapi kan hjælpe patienterne med igen at få en normal døgnrytme, og hvordan mekanismer i deres ”indre ur” påvirker trætheden og lysterapiens effekt.

Strålebehandling for hoved-halskræft tager hårdt på patienterne, der ofte får problemer med at spise og mister en del muskelmasse. Vi undersøger, om det kan hjælpe patienterne, hvis de gennemfører et intensivt træningsforløb, mens de er i behandling.

Vi vil udvikle en test, der kan forudsige hvilke patienter med spredt tarmkræft, der har gavn af lægemidlet bevacizumab. Det er nemlig vigtigt, at man kun behandler patienter, hvor lægemidlet faktisk har en positiv effekt, da stoffet kan give alvorlige bivirkninger.

Kortuddannede og enlige lungekræftpatienter har brug for støtte for at klare sig igennem deres behandlingsforløb. Vores projekt vil tilbyde dem at få hjælp af uddannede frivillige, der skal coache dem. Vi undersøger om denne støtte kan ændre på den sociale ulighed i behandling og overlevelse af lungekræft i Danmark.

Målet med det nye nationale forskningscenter er at udvikle og indføre metoder, hvor vi både kan stille diagnoser og afgøre den rette behandling og opfølgning ved hjælp af blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet.

Det er svært for kræftlægerne at vurdere, om deres ældre kræftpatienter kan tåle behandlingen. Derfor afprøver vi i dette projekt en ny metode, der kan afgøre, hvem der er friske nok til at tåle kræftbehandling, og hvem der skal have en anden eller mildere behandling.

Screeningen har været god til at nedsætte risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder op til 60-års alderen. Vi undersøger, om det vil sikre ældre danske kvinder en bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft, hvis de også bliver tilbudt screening.

Der bliver flere ældre lungekræftpatienter, der også lider af andre sygdomme, og som derfor ikke egner sig til operation. Vi vil have mere viden om, hvordan strålebehandling virker på denne patientgruppe, så vi i fremtiden kan justere behandlingen, og patienterne kan leve længere og opleve højere livskvalitet.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kræftramte, som bor alene, håndterer deres sygdomsforløb. Vi kigger på to grupper: Ældre (+65 år) og yngre (19-29 år). Særligt undersøges det, hvordan de oplever at skulle inddrage deres pårørende.

Når ældre får kræft, melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Ældre kvinder med æggestokkræft har en dårligere overlevelse end yngre kvinder med æggestokkræft. Vi vil finde ud af, hvorfor det er sådan, og hvordan behandlingen kan gøres bedre, så flere ældre kvinder kan overleve sygdommen.

Fysisk træning lader til at have stor betydning for kræftpatienters behandlingsforløb og udfaldet af behandlingen. I dette projekt afprøver vi, om fysisk træning dels kan forbedre mulighederne for at tilbyde operation til patienter med kræft i spiserør og mavesæk, samt mindske risikoen for tilbagefald hos patienter med levermetastaser fra tyktarmskræft.

Vi vil have mere viden om, hvilke kvinder med moderate celleforandringer, der er i højrisiko for at udvikle livmoderhalskræft. Med denne viden kan vi bedre rådgive kvinderne i forhold til, om de bør få en operation eller gå til løbende kontroller hos lægen.