Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har det ikke gavnet alle patienter lige meget. Vi vil etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet.

Vi vil finde flest mulige af de proteiner, som er vigtige for en kræftcelle, når den skal reparere skader på sig selv og holde gang i sin vækst. Vi tester, om man ved at angribe disse proteiner kan slå kræftcellen ihjel, og om de kan bruges til at udvikle ny målrettet kræftbehandling.

Vi vil finde de særlige stoffer i huden, som kan hjælpe til at skelne mellem forstadier til hudkræft, hudkræft og rask hud. Lykkes det, vil vi introducere en helt ny behandling mod hudkræft kaldet iKnife, som er mere effektiv og mindre omkostningsfuld end de nuværende behandlingsformer.

Der er forskellige mekanismer i cellerne, der fører til udviklingen af kræft. Dette projekt fokuserer på en nedbrydningsproces i cellerne kaldet autofagi og undersøger, hvad fejl i autofagien hos såkaldte ribosomer betyder for udviklingen af kræft.

Når man tilrettelægger behandlingen til lungekræftpatienter, ser man på patienterne som én samlet gruppe uden at tage hensyn til den enkeltes generelle helbred og modtagelighed for behandlingen. Vi vil udvikle metoder, som gør det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, så flere kan overleve sygdommen uden alvorlige bivirkninger.

Vi vil sammen med en af verdens førende eksperter fra USA udvikle et helt nyt støtteprogram til familier med uhelbredeligt syge børn og afprøve det på danske familier. Projektet skal bidrage til at mindske den psykiske belastning af familiens medlemmer og forebygge kompliceret sorg og psykiske lidelser.

Projektet vil undersøge, om pårørende til færdigbehandlede blodkræftpatienter kan fungere som støtte-ambassadører for andre pårørende til blodkræftpatienter, som er i gang med behandlingen. Vi undersøger, om denne form for støtte har en positiv effekt på de pårørendes følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet.

Hvis ens mor eller far har arvelig tarmkræft, og man selv har en forhøjet risiko for at få den samme sygdom i en tidlig alder, er der to svære ting at forholde sig til samtidig. Vi vil sammen med unge fra familier med arvelig tarmkræft og deres forældre udvikle tiltag, der kan støtte dem i denne svære situation.

Mange pårørende føler ikke, de får tilstrækkelig meget information på hospitalerne. Vi vil videreudvikle og teste en allerede afprøvet samtalemetode, der forbedrer informationen til pårørende, så den i stor skala kan bruges på danske kræftafdelinger.

Kemobehandling kan, særligt for unge, medføre appetitløshed, kvalme og opkastninger, så man bliver svækket og afkræftet. Dette projekt vil forbedre den måde mad indgår i behandlingsforløbet for unge kræftramte, så de kan få den næring, de har brug for til at klare sig bedst muligt igennem forløbet.

Unge er i øget risiko for depression, angst og selvmordsforsøg, hvis et nærtstående familiemedlem får kræft. Vi undersøger, hvordan man kan hjælpe unge, hvis mor får brystkræft, og på baggrund heraf kommer vi med anbefalinger til landets hospitaler om, hvordan de unge kan støttes gennem deres mors brystkræftforløb.

Vi vil kvalitetssikre to redskaber, der skal bruges til at identificere pårørende, som har særligt behov for støtte, fordi en af deres nærmeste er syg af kræft. Projektet skal bidrage til at sikre tidlig og bedre støtte til pårørende i det danske sundhedsvæsen.

Det er en stor belastning, når en god ven eller et familiemedlem bliver uhelbredeligt syg, og belastningen er endnu større, hvis man også kulturelt adskiller sig fra den generelle befolkning. Derfor undersøger vi, hvordan man kan forbedre støtten til pårørende i familier med etnisk minoritetsbaggrund.

Vi vil give danskerne bedre mulighed for at opdage kræft tidligt, så flere kan overleve, og så flere kan få en mere skånsom behandling med færre følgevirkninger. ’De 7 tegn’ giver viden om de syv mest almindelige tegn på kræft og arbejder på at få danskerne hurtigere til lægen, hvis de oplever et af tegnene.

Vi vil forebygge alkoholrelateret kræft ved at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Det gør vi bl.a. gennem vores mediekampagne ’Fuld af Liv’.

Mange patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk får livsforlængende kemobehandling, men desværre mister behandlingen sin virkning efter ca. seks måneder. Vi vil tilbyde disse patienter en ny og effektiv behandling, der har vist lovende resultater i udlandet.

Når det skal besluttes, hvilken behandling en kræftpatient skal have, er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til patientens personlige ønsker og behov. Dette projekt skal bidrage til at sikre, at danske kræftpatienter bliver inddraget og hørt, så de kan få den behandling, der passer dem bedst.

Mere end halvdelen af danskerne er overvægtige uden at vide, at overvægt har stor betydning for, om man senere får kræft. Projektet skal knække overvægtskurven ved at øge danskernes viden om denne sammenhæng og give dem konkrete råd til, hvordan de lykkes med at holde vægten.