Patienter reagerer forskelligt på kemoterapi. Vi vil afprøve metoder, der kan forudsige, hvordan den enkelte patient med tilbagefald af B-cellesygdomme vil reagere på kemoterapi, så hver patient i fremtiden kan få den behandling, der passer bedst.

Når patienter er blevet opereret for modermærkekræft, kan behandling med såkaldte anti-PD1 checkpoint-hæmmere nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Vi vil følge 1.000 patienter med modermærkekræft for at få mere viden om effekten og bivirkningerne ved behandlingen.

Vi vil lave en systematisk undersøgelse af brystkræft med spredning, så vi kan få mere viden på området og behandlingerne kan blive bedre.

Vi vil udvikle, indføre og evaluere en todelt indsats, der både skal minimere antallet af nye rygere, og reducere antallet af nuværende rygere blandt elever på erhvervsuddannelser og den forberedende grunduddannelse.

Lungekræft er den kræftsygdom i Danmark, flest dør af. Vi vil oprette Dansk Forskningscenter for Lungekræft, så vi kan få mere viden på området og fordoble antallet at patienter, der overlever sygdommen.

I dag foregår screening for tarmkræft ved en afføringsprøve, og er der blod i den, bliver man henvist til en kikkertundersøgelse. Vi vil undersøge, om en kamerapille kan erstatte afføringstesten. Kamerapillen har den fordel, at den med det samme – og derhjemme – efterser tarmsystemet for polypper og kræft.

Når man arbejder med at forbedre behandlingen på de danske sygehuse, er det vigtigt at bruge patienternes vurdering af deres eget helbred (kaldet PROM) til at bedømme kvaliteten af den behandling, de har fået. Vi vil danne et bredt partnerskab med en række af sundhedsvæsenets vigtigste interessenter for at udvikle, anvende og forankre PROM i den danske kræftbehandling, så den bedre kan imødekomme patienternes behov.

Vi vil udvikle en test, der kan forudsige hvilke patienter med spredt tarmkræft, der har gavn af lægemidlet bevacizumab. Det er nemlig vigtigt, at man kun behandler patienter, hvor lægemidlet faktisk har en positiv effekt, da stoffet kan give alvorlige bivirkninger.

Kortuddannede og enlige lungekræftpatienter har brug for støtte for at klare sig igennem deres behandlingsforløb. Vores projekt vil tilbyde dem at få hjælp af uddannede frivillige, der skal coache dem. Vi undersøger om denne støtte kan ændre på den sociale ulighed i behandling og overlevelse af lungekræft i Danmark.

Vi vil undersøge om det, at have flere sygdomme på samme tid, har nogen betydning for effekten af brystkræftscreening. Vi vil også se på, hvor ofte kvinder, der er for gamle til at deltage i screeningsprogrammet, får konstateret brystkræft. Det gør vi for at kunne svare på, om det giver mening at hæve aldersgrænsen.

Vi vil undersøge og kortlægge de varige mén, som mænd med testikelkræft får efter behandlingen. Den nye viden skal bruges til at sikre, at der fremover vil være færre, der får varige mén, og at de samtidig kan få et forbedret opfølgningsforløb.

Vi vil undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at tilbyde mammografiscreening som en del af opfølgningsforløbet til tidligere brystkræftpatienter i alderen 50-79 år.

I blodet kan man finde kræftceller og dna fra kræftsvulster. Vi vil undersøge, om cellerne og dna’et kan udpege kræftpatienter, som har stor risiko for, at sygdommen kommer tilbage, og som derfor skal følges særligt nøje. På sigt vil vi udvikle en blodprøve, der kan erstatte de forskellige kontroller, der lige nu foregår på hospitalet og hos lægen.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Vi vil finde flest mulige af de proteiner, som er vigtige for en kræftcelle, når den skal reparere skader på sig selv og holde gang i sin vækst. Vi tester, om man ved at angribe disse proteiner kan slå kræftcellen ihjel, og om de kan bruges til at udvikle ny målrettet kræftbehandling.

Der er forskellige mekanismer i cellerne, der fører til udviklingen af kræft. Dette projekt fokuserer på en nedbrydningsproces i cellerne kaldet autofagi og undersøger, hvad fejl i autofagien hos såkaldte ribosomer betyder for udviklingen af kræft.

Når man tilrettelægger behandlingen til lungekræftpatienter, ser man på patienterne som én samlet gruppe uden at tage hensyn til den enkeltes generelle helbred og modtagelighed for behandlingen. Vi vil udvikle metoder, som gør det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, så flere kan overleve sygdommen uden alvorlige bivirkninger.

Vi vil sammen med en af verdens førende eksperter fra USA udvikle et helt nyt støtteprogram til familier med uhelbredeligt syge børn og afprøve det på danske familier. Projektet skal bidrage til at mindske den psykiske belastning af familiens medlemmer og forebygge kompliceret sorg og psykiske lidelser.

Kemobehandling kan, særligt for unge, medføre appetitløshed, kvalme og opkastninger, så man bliver svækket og afkræftet. Dette projekt vil forbedre den måde mad indgår i behandlingsforløbet for unge kræftramte, så de kan få den næring, de har brug for til at klare sig bedst muligt igennem forløbet.

Mange patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk får livsforlængende kemobehandling, men desværre mister behandlingen sin virkning efter ca. seks måneder. Vi vil tilbyde disse patienter en ny og effektiv behandling, der har vist lovende resultater i udlandet.