Målet med det nye nationale forskningscenter er at udvikle og indføre metoder, hvor vi både kan stille diagnoser og afgøre den rette behandling og opfølgning ved hjælp af blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet.

Det er svært for kræftlægerne at vurdere, om deres ældre kræftpatienter kan tåle behandlingen. Derfor afprøver vi i dette projekt en ny metode, der kan afgøre, hvem der er friske nok til at tåle kræftbehandling, og hvem der skal have en anden eller mildere behandling.

Screeningen har været god til at nedsætte risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder op til 60-års alderen. Vi undersøger, om det vil sikre ældre danske kvinder en bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft, hvis de også bliver tilbudt screening.

Der bliver flere ældre lungekræftpatienter, der også lider af andre sygdomme, og som derfor ikke egner sig til operation. Vi vil have mere viden om, hvordan strålebehandling virker på denne patientgruppe, så vi i fremtiden kan justere behandlingen, og patienterne kan leve længere og opleve højere livskvalitet.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kræftramte, som bor alene, håndterer deres sygdomsforløb. Vi kigger på to grupper: Ældre (+65 år) og yngre (19-29 år). Særligt undersøges det, hvordan de oplever at skulle inddrage deres pårørende.

Når ældre får kræft, melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Ældre kvinder med æggestokkræft har en dårligere overlevelse end yngre kvinder med æggestokkræft. Vi vil finde ud af, hvorfor det er sådan, og hvordan behandlingen kan gøres bedre, så flere ældre kvinder kan overleve sygdommen.

Vi vil undersøge om det, at have flere sygdomme på samme tid, har nogen betydning for effekten af brystkræftscreening. Vi vil også se på, hvor ofte kvinder, der er for gamle til at deltage i screeningsprogrammet, får konstateret brystkræft. Det gør vi for at kunne svare på, om det giver mening at hæve aldersgrænsen.

Fysisk træning lader til at have stor betydning for kræftpatienters behandlingsforløb og udfaldet af behandlingen. I dette projekt afprøver vi, om fysisk træning dels kan forbedre mulighederne for at tilbyde operation til patienter med kræft i spiserør og mavesæk, samt mindske risikoen for tilbagefald hos patienter med levermetastaser fra tyktarmskræft.

Vi vil have mere viden om, hvilke kvinder med moderate celleforandringer, der er i højrisiko for at udvikle livmoderhalskræft. Med denne viden kan vi bedre rådgive kvinderne i forhold til, om de bør få en operation eller gå til løbende kontroller hos lægen.

I dette projekt undersøger vi genmutationer hos en patientgruppe med sarkomer, som kan give os viden om, hvordan vi i fremtiden giver patienter – også patienter med andre former for kræft – en så målrettet behandling som muligt.

I dette projekt vil vi forbedre strålebehandlingen og opfølgningen for kræftramte børn og for unge med lymfekræft.

400 familier i Danmark har det såkaldte Lynch syndrom, som forhøjer risikoen for at få kræft – blandt andet urinvejskræft. I dette projekt følger vi nogle af disse familier og tester metoder til tidligere at opdage urinvejskræft.

Nogle kvinder er i risiko for at udvikle arvelig brystkræft, men andre faktorer end arv, såsom graviditeter og brug af p-piller, kan have indflydelse på, om kræften udvikler sig. Vi vil have mere viden om, hvordan arvelig brystkræft bedst forebygges, så vi kan give bedre personlig rådgivning.

I projektet vil vi se på, hvordan socialt sårbare kræftpatienter oplever tegn på kræfttilbagefald, og hvordan de træffer beslutninger om at søge hjælp. Vi vil også undersøge, hvordan praktiserende læger oplever at være ansvarlig for opfølgningsprogrammer for kræftpatienter efter endt behandling.

Vi vil undersøge, hvordan et nyt koncept for opfølgning af kræftpatienter virker. Konceptet tager udgangspunkt i kvinder med brystkræft.

Immunterapi gives som forsøgsbehandling til kræftpatienter med det arvelige Lynch syndrom, men desværre er det ikke alle, der har gavn af behandlingen. Vi vil finde nye biomarkører, der kan forudsige, hvem der vil få gavn af behandlingen, så vi kan skræddersy behandling med immunterapi til den enkelte patient.

Kvinder med små brystkræftknuder får efter operationen ofte forebyggende behandling, som der kan være en række alvorlige bivirkninger ved. Vi vil derfor undersøge, om nogle af disse kvinder kan undvære den forebyggende behandling og derved undgå unødvendige bivirkninger.

Vi vil undersøge en stor gruppe patienter med kronisk lymfatisk leukæmi for at finde ud af, hvorfor nogle har gavn af behandling med stoffet ibrutinib, mens andre ikke har. Målet med projektet er at kunne give den bedste behandling til patienterne i fremtiden.

Immunterapi går ud på at styrke kroppens immunsystem, så det kan overvinde kræft. Vi vil undersøge, om immuncellerne i det medfødte immunsystem kan sige noget om, hvordan den enkelte patient vil reagere på behandling med såkaldte checkpoint inhibitorer, som er stoffer, der gør kroppens T-celler mere aktive til at bekæmpe kræft.