Vi har dannet et partnerskab, der skal samle erfaringer og udbrede ny viden om, hvordan man kan forebygge, identificere og behandle senfølger efter kræft.

Vi vil undersøge, hvordan kræftmedicin virker helt nede i de molekyler, som kroppens celler og organer er bygget op af. Det gør vi for at finde såkaldte markører, der kan bruges til at forudsige, hvordan en kræftknude vil reagere på et lægemiddel, og for at udvikle nye og mere effektive behandlinger.

Vi vil udvikle, teste og implementere et beslutningsstøtteværktøj, der skal skabe det bedste grundlag for, at kvinder med tilbagefald af æggestokkræft og deres læge i fællesskab kan træffe beslutninger om behandling baseret på, hvad der betyder mest for den enkelte kvinde.

Vi vil indføre et beslutningsstøtteværktøj, der skal hjælpe og støtte kvinder med brystkræft, når der i fællesskab med lægen skal tages stilling til, hvilken behandling der er bedst egnet, når kvinden skal opereres.

Vi vil udvikle og implementere et beslutningsstøtteværktøj, der skal hjælpe tarmkræftpatienten og lægen, når de i fællesskab skal træffe beslutninger om behandling. Vi vil evaluere på brugen af værktøjet og medvirke til, at det udbredes og bliver brugt ude på kræftafdelingerne.

Vi vil undersøge, om kvinder kan få deres infektion med HPV og forstadier til livmoderhalskræft til at forsvinde ved at bruge kondom ved samleje i en 3-6 måneders periode.

Vi vil udvikle, afprøve og om muligt implementere et elektronisk værktøj, som kræftpatienter kan bruge til at registrere deres bivirkninger ved kemoterapi. Det skal være med til at forbedre patientsikkerheden, og det skal hjælpe sundhedspersonale og patienter med bedre at tale sammen om bivirkninger til kemoterapi.

Unge kræftramte føler sig ofte alene, og mange hører kun tilfældigt eller slet ikke om de netværk og tilbud, som findes til dem. Vi vil udlevere velkomstpakker til alle unge nydiagnosticerede kræftpatienter, så de bliver informeret om Ung kræfts tilbud om støtte, information og sociale aktiviteter med andre unge kræftramte.

Vi vil udvikle nye metoder, der skal forudsige, hvordan prostatakræft vil udvikle sig. Det vil vi, så behandlingen af prostatakræft bedre kan blive tilpasset den enkelte patient.

Vi vil udvikle en test, der kan forudsige hvilke patienter med spredt tarmkræft, der har gavn af lægemidlet bevacizumab. Det er nemlig vigtigt, at man kun behandler patienter, hvor lægemidlet faktisk har en positiv effekt, da stoffet kan give alvorlige bivirkninger.

I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

Rygning er årsag til mange kræfttilfælde – det vil vi lave om på. Vi vil arbejde for et samfund, hvor ingen børn og unge ryger, og mindre end fem procent af de voksne ryger. Vi vil gøre Danmark røgfrit i år 2030, fordi det vil redde mange menneskeliv.

Vi vil forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt, så de samtidig får færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

Senfølger er et stort problem for mange, der har haft kræft i bækkenorganerne. Vi vil derfor starte Kræftens Bekæmpelses nationale forskningscenter for senfølger, der skal arbejde på tværs af kræftformer, specialer, regioner og landegrænser.

Hvis en patient har fremskreden kræft, kan man finde DNA fra kræftknuden i en blodprøve. Vi vil undersøge, om det også er muligt at finde kræftknudens DNA i blodet tidligere – før patienten selv mærker noget til sygdommen.

Vi vil undersøge, om ja-nej-undersøgelser kan hjælpe praktiserende læger til at opdage kræft tidligere hos patienter med uklare symptomer. Vi vil også undersøge de sociale og etiske udfordringer, der er ved at bruge ja-nej-undersøgelser.

Projektet skal indsamle og kortlægge data om senfølger hos voksne kræftoverlevere for at finde ud af, hvilke senfølger der opstår, og hvordan vi bedst forebygger og behandler dem.

Er planteøstrogener gavnlige eller skadelige, hvis man har brystkræft? Det er der mange kvinder med brystkræft, der spørger om, men desværre giver den eksisterende viden ikke et klart svar. Vi vil derfor undersøge, om det er sikkert og muligvis gavnligt for brystkræftpatienter at indtage planteøstrogener.

Vi undersøger, om de praktiserende læger kan bruge en teknik kaldet teledermoskopi. Med mobilen kan de tage billeder af hudforandringer og sende dem, så hudlæger hurtigere kan undersøge, om det er kræft.

Der er et stort og udækket behov for at kunne tilbyde relevant hjælp til de brystkræftpatienter, der har fysiske og psykiske problemer efter deres behandling. Vi vil systematisk indsamle data, så vi hurtigere kan finde de kvinder, der har risiko for at udvikle senfølger og tilbyde dem relevant forebyggelse og behandling.