Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Vi vil finde flest mulige af de proteiner, som er vigtige for en kræftcelle, når den skal reparere skader på sig selv og holde gang i sin vækst. Vi tester, om man ved at angribe disse proteiner kan slå kræftcellen ihjel, og om de kan bruges til at udvikle ny målrettet kræftbehandling.

Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har det ikke gavnet alle patienter lige meget. Vi vil etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet.

Mange patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk får livsforlængende kemobehandling, men desværre mister behandlingen sin virkning efter ca. seks måneder. Vi vil tilbyde disse patienter en ny og effektiv behandling, der har vist lovende resultater i udlandet.

Mere end halvdelen af danskerne er overvægtige uden at vide, at overvægt har stor betydning for, om man senere får kræft. Projektet skal knække overvægtskurven ved at øge danskernes viden om denne sammenhæng og give dem konkrete råd til, hvordan de lykkes med at holde vægten.

Bugspytkirtelkræft er en aggressiv kræftform, og det er derfor vigtigt at finde sygdommen så tidligt som muligt. Vi undersøger, om et indeks af 29 proteiner og bestemte mutationer i DNA’et, som kan måles i en blodprøve, kan bruges til at finde sygdommen tidligt.

Kemobehandling kan, særligt for unge, medføre appetitløshed, kvalme og opkastninger, så man bliver svækket og afkræftet. Dette projekt vil forbedre den måde mad indgår i behandlingsforløbet for unge kræftramte, så de kan få den næring, de har brug for til at klare sig bedst muligt igennem forløbet.

Vi vil finde de særlige stoffer i huden, som kan hjælpe til at skelne mellem forstadier til hudkræft, hudkræft og rask hud. Lykkes det, vil vi introducere en helt ny behandling mod hudkræft kaldet iKnife, som er mere effektiv og mindre omkostningsfuld end de nuværende behandlingsformer.

Unge er i øget risiko for depression, angst og selvmordsforsøg, hvis et nærtstående familiemedlem får kræft. Vi undersøger, hvordan man kan hjælpe unge, hvis mor får brystkræft, og på baggrund heraf kommer vi med anbefalinger til landets hospitaler om, hvordan de unge kan støttes gennem deres mors brystkræftforløb.

Vi vil sammen med en af verdens førende eksperter fra USA udvikle et helt nyt støtteprogram til familier med uhelbredeligt syge børn og afprøve det på danske familier. Projektet skal bidrage til at mindske den psykiske belastning af familiens medlemmer og forebygge kompliceret sorg og psykiske lidelser.

Vi vil forebygge alkoholrelateret kræft ved at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Det gør vi bl.a. gennem vores mediekampagne ’Fuld af Liv’.

Når man tilrettelægger behandlingen til lungekræftpatienter, ser man på patienterne som én samlet gruppe uden at tage hensyn til den enkeltes generelle helbred og modtagelighed for behandlingen. Vi vil udvikle metoder, som gør det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte patient, så flere kan overleve sygdommen uden alvorlige bivirkninger.

Der er forskellige mekanismer i cellerne, der fører til udviklingen af kræft. Dette projekt fokuserer på en nedbrydningsproces i cellerne kaldet autofagi og undersøger, hvad fejl i autofagien hos såkaldte ribosomer betyder for udviklingen af kræft.

Det er en stor belastning, når en god ven eller et familiemedlem bliver uhelbredeligt syg, og belastningen er endnu større, hvis man også kulturelt adskiller sig fra den generelle befolkning. Derfor undersøger vi, hvordan man kan forbedre støtten til pårørende i familier med etnisk minoritetsbaggrund.

Vi vil give danskerne bedre mulighed for at opdage kræft tidligt, så flere kan overleve, og så flere kan få en mere skånsom behandling med færre følgevirkninger. ’De 7 tegn’ giver viden om de syv mest almindelige tegn på kræft og arbejder på at få danskerne hurtigere til lægen, hvis de oplever et af tegnene.

Vi vil kvalitetssikre to redskaber, der skal bruges til at identificere pårørende, som har særligt behov for støtte, fordi en af deres nærmeste er syg af kræft. Projektet skal bidrage til at sikre tidlig og bedre støtte til pårørende i det danske sundhedsvæsen.

Mange pårørende føler ikke, de får tilstrækkelig meget information på hospitalerne. Vi vil videreudvikle og teste en allerede afprøvet samtalemetode, der forbedrer informationen til pårørende, så den i stor skala kan bruges på danske kræftafdelinger.

Vi vil undersøge, om behandlingsmetoden HIPEC (hyperterm intraperitoneal kemoterapi) kan mindske risikoen for, at kræften kommer igen og forbedre overlevelsen for kvinder, som bliver opereret for fremskreden æggestokkræft.

Vi vil undersøge, hvor ofte patienter med bugspytkirtelkræft har kræftceller i bughinden og i blodet, og hvad det betyder for deres overlevelse. Der findes nemlig nu nye behandlinger mod disse kræftceller, så patienterne på sigt kan få forebyggende behandling, hvis det kan forbedre deres overlevelse.

Bugspytkirtelkræft kan hurtigt udvikle sig, og det er derfor vigtigt at sætte gang i den rigtige behandling tidligt. Vi vil undersøge, om en ny scanningsmetode på et tidligt tidspunkt kan afsløre, hvilke patienter der har gavn af de forskellige behandlingsmuligheder, så de hurtigere kan få den rigtige behandling.