Mange kæmper med angsten for at få et tilbagefald, efter de har overlevet kræft. Vi vil derfor afprøve effekten af at give kvinder, der har haft brystkræft, en kort psykologisk gruppebehandling for deres angst.

Vi vil undersøge, om behandling med lys kan mindske den træthed, som mange kræftpatienter oplever, efter de er blevet behandlet med stråleterapi. Vi undersøger desuden om lysterapi kan hjælpe patienterne med igen at få en normal døgnrytme, og hvordan mekanismer i deres ”indre ur” påvirker trætheden og lysterapiens effekt.

Vi vil finde ud af, hvordan man undgår, at kvinder, som er blevet behandlet for brystkræft, efterfølgende kan risikere at få smertefulde hævelser i armene, lymfødem. Vi vil undersøge om fysisk aktivitet, styrketræning og en særlig kompressionsbandage kan forebygge hævelserne, og om såkaldt trykkammerbehandling kan bruges til at behandle dem.

Mange kræftpatienter sover dårligt. Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram – baseret på kognitiv adfærdsterapi og motion – der kan give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Vi undersøger, om patienter med udbredt kræft får færre gener og bedre livskvalitet, hvis de fra starten af deres kræftforløb får palliativ behandling. Et specialiseret personale giver behandlingen, og den tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov.

Når man i dag forsøger at genskabe et naturligt udseende bryst hos brystkræftpatienter, er det ikke uden problemer. Vi vil teste en ny skånsom metode, hvor man tager kvindens eget fedt, tilsætter hendes egne fedt-stamceller, og bruger det til at lave et nyt bryst.

Væske mellem lungehinderne kan være tegn på kræft. Derfor skal patienterne undersøges hurtigt, så en eventuel kræftsygdom kan opdages i tide. Vores mål er at finde en hurtigere og nemmere måde end den nuværende til skånsomt at undersøge patienter, der flere gange har haft væske mellem lungehinderne.

I blodet kan man finde kræftceller og dna fra kræftsvulster. Vi vil undersøge, om cellerne og dna’et kan udpege kræftpatienter, som har stor risiko for, at sygdommen kommer tilbage, og som derfor skal følges særligt nøje. På sigt vil vi udvikle en blodprøve, der kan erstatte de forskellige kontroller, der lige nu foregår på hospitalet og hos lægen.

Pårørende til kræftpatienter er under et hårdt pres. Vi vil undersøge, om en ny psykosocial terapi kan forbedre deres fysiske og psykiske helbred.

Forskning viser, at mindfulness hjælper mod stress, angst og depression efter et kræftforløb. Vores mål er derfor at gøre mindfulness-træning mere tilgængeligt for kræftoverlevere. I samarbejde med patienterne vil vi udvikle et online mindfulness-program, så vi kan afprøve, om øvelserne også har effekt, når patienterne bruger dem online.

Vi vil undersøge, om et epiduralkateter kan lindre smerter mere end standard smertebehandling, når lungekræftpatienter skal have en videoassisteret kikkertoperation for at fjerne en del af lungen.

Vi vil undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved at tilbyde mammografiscreening som en del af opfølgningsforløbet til tidligere brystkræftpatienter i alderen 50-79 år.

Vi vil undersøge kvaliteten af samtalen mellem læge, patient og pårørende, når en patient får eksperimentel kræftbehandling. Vores viden skal bidrage til at forbedre samtalen, hvor patienten skal tage stilling til, om han eller hun vil have behandlingen.

Vi vil ved hjælp af de unikke danske sundhedsregistre undersøge, om HPV-vaccinen er årsag til alvorlige bivirkninger hos danske piger og kvinder.

Mange patienter med tyktarmskræft lider af kronisk diarré, efter de har fået opereret højre del af tyktarmen væk. Vi vil undersøge hvorfor. Vi vil også undersøge, hvordan man kan lindre patienternes symptomer.

Flere piger skal HPV-vaccineres, så de ikke får livmoderhalskræft senere i livet. Vi har derfor lavet en informationsindsats til forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres datter vaccinere. På langt sigt er målet, at mindst 80 pct. af pigerne, som tilbydes HPV-vaccination, bliver vaccineret.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har det ikke gavnet alle patienter lige meget. Vi vil etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet.

Vi vil finde flest mulige af de proteiner, som er vigtige for en kræftcelle, når den skal reparere skader på sig selv og holde gang i sin vækst. Vi tester, om man ved at angribe disse proteiner kan slå kræftcellen ihjel, og om de kan bruges til at udvikle ny målrettet kræftbehandling.