Når ældre får kræft, melder de eksistentielle og åndelige spørgsmål sig ofte: Hvad er meningen med livet, med sygdommen, med døden? Vi vil undersøge ældre kræftpatienters åndelige behov og se, hvad åndelig omsorg kan gøre for dem og deres sygdomsforløb.

Vi vil undersøge risikoen for at få alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Det gør vi ved at sammenligne de resultater, som vaccinerede og ikke-vaccinerede unge i Norden opnår på deres uddannelse.

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Børn, der overlever kræft, kan få alvorlige gener af behandlingen på grund af senfølger. Vi vil undersøge, om man med en metode med dybt holdt åndedræt under strålebehandling kan sænke stråledosen, så risikoen for senfølger bliver mindre.

Mange kræftpatienter sover dårligt. Vi vil sætte fokus på kræftpatienters søvnproblemer og udvikle et søvnprogram – baseret på kognitiv adfærdsterapi og motion – der kan give bedre søvn før, under og efter kræftbehandlingen.

I projektet vil vi se på, hvordan socialt sårbare kræftpatienter oplever tegn på kræfttilbagefald, og hvordan de træffer beslutninger om at søge hjælp. Vi vil også undersøge, hvordan praktiserende læger oplever at være ansvarlig for opfølgningsprogrammer for kræftpatienter efter endt behandling.

Når man skal operereres for endetarmskræft, kan lægen vælge forskellige operationstyper. Med en MR-scanning af patienten – tre år efter operationen – vil vi undersøge, om risikoen for, at sygdommen vender tilbage, hænger sammen med valget af operation, og om kvaliteten af operationerne er god nok i Danmark.

Vi vil forbedre metoden til at identificere de patienter, hvor HPV betyder noget for prognosen. Og vi vil finde andre faktorer, der har betydning for, hvordan patienter med kræft i mundsvælget klarer sig efter strålebehandling.

Vi vil kortlægge de genetiske ændringer, der foregår i et glioblastom (hjernetumor). Det gør vi for at finde de genændringer i kræftcellerne, der får kræften til at udvikle sig, så vi kan sætte ind med behandling målrettet disse genændringer.

Med T-celleterapi styrker man patientens eget immunsystem, så det kan bekæmpe kræftcellerne. Vi vil undersøge, om behandling med T-celler kan helbrede patienter med fremskreden nyrekræft og æggestokkræft.

Strålebehandling for hoved-halskræft tager hårdt på patienterne, der ofte får problemer med at spise og mister en del muskelmasse. Vi undersøger, om det kan hjælpe patienterne, hvis de gennemfører et intensivt træningsforløb, mens de er i behandling.

Ved at bruge en ny og avanceret scanningsmetode, der kaldes PET/MR, kan vi blive bedre til at forstå, hvad der sker i kræftsvulster, mens patienten får behandling. I vores projekt skal vi blive endnu klogere på den nye scanning, og målet er, at vi i højere grad kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Skrøbelige, ældre patienter, opereret for tyk- og endetarmskræft, har svært ved at tåle den kemoterapi, man får efter operationen. Vi undersøger, om man kan mindske deres bivirkninger, så flere overlever, hvis kræftlægerne samarbejder med specialister i ældresygdomme.

Unge kræftoverlevere skal efter kræften videre i livet. Vi undersøger hvordan senfølger og komplikationer påvirker deres uddannelse, job og familiestiftelse.

I blodet kan man finde kræftceller og dna fra kræftsvulster. Vi vil undersøge, om cellerne og dna’et kan udpege kræftpatienter, som har stor risiko for, at sygdommen kommer tilbage, og som derfor skal følges særligt nøje. På sigt vil vi udvikle en blodprøve, der kan erstatte de forskellige kontroller, der lige nu foregår på hospitalet og hos lægen.

I dette forsøg vil vi udvikle en metode til at identificere patienter, der har gavn af behandling med immunterapi, Det gør vi ved at finde frem til en vævsprofil (immunprofil) på kræftvæv, der kan vise, om behandlingen vil virke

Vi skal sikre en høj deltagelse til HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Målet er, at mindst 80 pct. af alle piger og drenge, som tilbydes HPV-vaccination, bliver færdigvaccineret, så vi på sigt kan udrydde HPV-relateret kræft.

400 familier i Danmark har det såkaldte Lynch syndrom, som forhøjer risikoen for at få kræft – blandt andet urinvejskræft. I dette projekt følger vi nogle af disse familier og tester metoder til tidligere at opdage urinvejskræft.

Kvinder med små brystkræftknuder får efter operationen ofte forebyggende behandling, som der kan være en række alvorlige bivirkninger ved. Vi vil derfor undersøge, om nogle af disse kvinder kan undvære den forebyggende behandling og derved undgå unødvendige bivirkninger.

Personlig immunterapi er en ny type behandling, som er under udvikling. Man bruger patientens eget immunforsvar til at finde og udrydde kræftceller i hele kroppen med baggrund i patientens egen unikke kræftceller. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan immunforsvaret finder og udrydder kræftcellerne i patienter, som er blevet behandlet med denne form for immunterapi.