Operation er den mest effektive behandling af en lang række kræftsygdomme. Vi vil etablere et forskningscenter, der skal forbedre kræftoperationerne, så flere helbredes. Vi vil forbedre de kirurgiske teknikker og hjælpe flere patienter til at kunne tåle en operation, så de ikke får komplikationer efterfølgende.

I mere end 10 år har der ikke været gennembrud inden for behandlingen af hjernetumorer. Derfor vil vi nu etablere et nationalt klinisk forskningscenter, der udvikler nye, målrettede behandlinger. Vi vil forbedre både diagnostik, operation og strålebehandling, og hjernetumorpatienter fra hele landet vil blive inddraget. Målet er at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for alle fremtidige patienter.

En femtedel af alle dødsfald hos børn over 1 år skyldes kræft. De fleste af de børn, som bliver helbredt, er plaget af fysiske og psykiske senfølger efter kræftforløbet. Vi vil oprette et nationalt forskningscenter, der skal forbedre overlevelsen for kræftramte børn markant, reducere bivirkningerne af behandlingen og forbedre børnenes livskvalitet.

Målet med det nye nationale forskningscenter er at udvikle og indføre metoder, hvor vi både kan stille diagnoser og afgøre den rette behandling og opfølgning ved hjælp af blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet.

Der er sket store fremskridt på kræftområdet gennem de seneste år, men desværre har det ikke gavnet alle patienter lige meget. Vi vil etablere et nyt forskningscenter, som skal sikre, at også socialt svage kræftpatienter har gavn af landvindingerne på kræftområdet.

Vi ønsker at forbedre behandlingen af patienter med kræft i blodet ved at teste og udvikle lægemidler, der rammer den helt ’specifikke udgave’ af sygdommen hos hver enkelt patient.

Der er et stort og udækket behov for at kunne tilbyde relevant hjælp til de brystkræftpatienter, der har fysiske og psykiske problemer efter deres behandling. Vi vil systematisk indsamle data, så vi hurtigere kan finde de kvinder, der har risiko for at udvikle senfølger og tilbyde dem relevant forebyggelse og behandling.

Projektet skal indsamle og kortlægge data om senfølger hos voksne kræftoverlevere for at finde ud af, hvilke senfølger der opstår, og hvordan vi bedst forebygger og behandler dem.

Senfølger er et stort problem for mange, der har haft kræft i bækkenorganerne. Vi vil derfor starte Kræftens Bekæmpelses nationale forskningscenter for senfølger, der skal arbejde på tværs af kræftformer, specialer, regioner og landegrænser.

Vi vil forske i, hvordan strålebehandling kan anvendes til at helbrede så mange patienter som muligt, så de samtidig får færrest mulige bivirkninger. Forskningsresultaterne skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.

Lungekræft er den kræftsygdom i Danmark, flest dør af. Vi vil oprette Dansk Forskningscenter for Lungekræft, så vi kan få mere viden på området og fordoble antallet at patienter, der overlever sygdommen.

Vi skal etablere et nationalt center for immunterapi, der skal fungere som samlingspunkt og understøtte forskningen i hele landet bl.a. gennem forskningssamarbejder og deling af ny viden. Centret skal bidrage til at sikre, at immunterapi som behandling bliver tilgængelig for patienter over hele landet.

I Danmark får 200 børn under 18 år hvert år konstateret kræft. Man ved ikke hvorfor. Fire ud af fem overlever, men mange har varige skader efter den intensive behandling. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og støtte børnene og deres familier.

Behandlingen af sarkomer er ofte en omfattende operation, som kan være invaliderende for patienten. Vi vil undersøge og implementere en ny 3D-print teknologi, hvor man under operationen bruger 3D-modeller af patientens egne CT- og MR-scanninger. Målet er mere nøjagtige og skånsomme operationer, så flere kan overleve og samtidig får færre følgevirkninger af operationen.

Et gliom med mutationer i NF1-genet er en type hjernekræft med høj dødelighed. NF1-genet er med til at styre cellernes vækst, og når det muterer, kan det fremme kræftens vækst. Vi vil undersøge, om man, ved at målrette behandlingen mod mutationen, kan øge effekten af behandlingen og dermed forbedre overlevelsen for hjernetumorpatienter med mutation i NF1-genet.

Lungekræft er en af de mest udbredte og dødelige kræftformer. Det er nu muligt at screene for lungekræft, så kræften kan opdages og behandles tidligere. Målgruppen for screening skal afgrænses, da der også er ulemper ved screening, bl.a. overdiagnostik. Vi vil ud fra undersøgelser og registre finde ud af, hvem der skal tilbydes screening for lungekræft.

I gennemsnit overlever kvinder med udbredt triple-negativ brystkræft kun et år. Man ved, at nogle har gavn af immunterapi, men behandlingen er indtil videre ikke effektiv nok. Vi vil undersøge, om vi kan gøre behandlingen af triple-negativ brystkræft mere effektiv, hvis vi bruger en ny type immunterapi, ALECSAT, i kombination med andre lægemidler.

Patienter med sygdommen Bloom Syndrom har forhøjet risiko for kræft, og i 40-års alderen har 8 ud af 10 fået kræft. Bloom syndrom skyldes en genfejl, der svækker cellernes evne til at reparere skader på kroppens DNA. Patienterne har derfor svært ved at tåle kræftbehandlingen, og behandlingen medfører ofte, at de får en ny kræftsygdom. Vi vil nærstudere de genetiske ændringer ved Bloom Syndrom og undersøge, om vi med målrettede lægemidler kan forbedre overlevelsen.

Når en celle er under angreb, frigiver den signalmolekyler for at fortælle immunsystemet, at den har brug for hjælp. Vi vil undersøge, om signalmolekylet ’type III interferon’ kan hæmme væksten af lungekræftceller, hvis man fremprovokerer en øget produktion af type III interferon inde i lungekræftcellerne, eller hvis man tilføjer det til kræftknuden som medicinsk behandling. Vores hypotese er, at type III interferon i samspil med eksisterende immunterapi kan gøre immunsystemet mere aktivt i at bekæmpe lungekræft.

Patienter med uspecifikke eller vage symptomer får ofte stillet deres kræftdiagnose på et sent tidspunkt, fordi de tøver med at gå til lægen, eller fordi lægen ikke sender dem til udredning med det samme. Vi vil lave en oplysningsindsats, der skal sikre, at flere får stillet diagnosen tidligt og kommer hurtigt i behandling, så deres mulighed for at overleve bliver bedre.