Vi vil bidrage til at skabe et bedre overblik over indsatsen og kvaliteten på kræftområdet ved at samle sundheds- og kvalitetsdata på tværs af hele kræftforløbet ét sted. Det kan hjælpe os til at forbedre kvaliteten og sammenhængen i kræftforløbet.

Det er langt fra alle patienter, der har nyrekræft med spredning, som får gavn af standardbehandlingen. Vi vil indsamle data og oplysninger fra patienter, hvor behandlingen både virker og ikke virker. De nye data skal bidrage til en viden om den brede patientgruppe og forbedre deres behandlingsmuligheder.

Det arvelige Lynch syndrom forhøjer risikoen for at udvikle især tarmkræft. Forskning viser, at en sund livsstil kan nedbringe risikoen. Vi vil indsamle viden om sundhedsadfærd blandt familier med Lynch syndrom og dermed sikre en bedre forebyggelse.

Vi vil udvikle en app, så alle blærekræftpatienter let kan fortælle lægen om deres symptomer og velbefindende under behandlingsforløbet med kemo og immunterapi. Vi vil vise, hvordan patientens egen vurdering kan integreres i den landsdækkende database for blærekræft, så vi får et mere komplet billede af den enkelte patient, der kan bruges til at forbedre behandlingen i hele landet.

Patienter med fremskreden kræft får tilbudt en genanalyse, hvis behandlingsmulighederne er udtømte. Nogle gange viser analysen, at der findes medicin, som passer til patientens genændringer, men ikke er godkendt til patientens sygdom. Vi vil derfor undersøge, om det er sikkert og effektivt at behandle med kræftmedicin, som er godkendt til andre kræftsygdomme.

Ud fra data fra danske patientregistre undersøger vi, hvilke brystkræftpatienter der har risiko for at få tilbagefald mere end 10 år efter de fik kræft. Vi undersøger også om brug af lægemidler som aspirin og statiner kan forebygge sent tilbagefald.

Vi vil finde de bedste metoder til at rekonstruere et bryst. De metoder, der giver færrest langvarige gener og den højeste livskvalitet. Det vil gavne kvinder, der får fjernet brystet, fordi de har fået brystkræft, eller fordi de har en øget risiko for at udvikle sygdommen senere i livet.

Vi vil sikre, at sarkompatienter altid bliver spurgt om, hvordan sygdommen og behandlingen påvirker deres hverdag og livskvalitet. Patienternes feedback skal føres ind i den danske sarkomdatabase, så det kan bruges til at forbedre behandlings- og kontrolforløbet for sarkompatienter i hele landet.

Vi vil sikre, at alle mænd med prostatakræft bliver systematisk inddraget i deres behandlingsforløb, uanset hvor i landet de bliver behandlet. Når man bruger patientens vurdering af eget helbred, komplikationer, bivirkninger mv., kan det nemlig forbedre kommunikationen mellem læge og patient og forbedre patientens livskvalitet og overlevelse.

Resultaterne af det internationale ANNOUNCE-studie fik stor betydning for, hvordan vi i dag behandler patienter med bløddelssarkomer i Danmark. Vi søger viden om, hvordan det er gået de danske patienter, der deltog i studiet. Informationerne kan bidrage til bedre viden om behandlingens effekt og kontrol af den nuværende behandling.

HMA (hypomethylerende stoffer) påvirker kræftcellernes DNA og er en ny behandlingsmulighed for leukæmipatienter. Behandlingen virker livsforlængende for nogle patienter, men desværre ikke for alle. Vi vil finde de patienter med MDS, CMML og AML, som vil få gavn af behandlingen, og målet er at forbedre overlevelsen.

I Danmark har man i en årrække arbejdet på at skabe forbedringer på kræftområdet ved at bruge patienternes egen vurdering af behandlingsforløbet. Vi vil arbejde for, at det i hele landet bliver daglig rutine at inddrage patienterne systematisk og bruge deres feedback til at justere og forbedre behandlingen af den enkelte patient.

Immunterapi har i nogle tilfælde vist sig at kunne helbrede meget syge kræftpatienter, men der er fortsat mange, der ikke har gavn af de nuværende behandlinger. Vi vil lede efter nye mål for immunterapi og undersøge, om nye kombinationer kan øge effekten af behandlingen med immunterapi.

Vores mål er, at flere uhelbredeligt syge kræftpatienter kan få opfyldt deres ønske om at dø hjemme frem for på hospitalet. Vi vil sikre, at både de og deres pårørende får den bedst mulige støtte, hjælp og vejledning i den sidste tid – og at de pårørende også tilbydes hjælp i tiden lige efter dødsfaldet. Projektet hedder DOMUS.

Vi vil give danskerne bedre mulighed for at opdage kræft tidligt, så flere kan overleve, og så flere kan få en mere skånsom behandling med færre følgevirkninger. ’De 7 tegn’ giver viden om de syv mest almindelige tegn på kræft og arbejder på at få danskerne hurtigere til lægen, hvis de oplever et af tegnene.

Dette projekt skal evaluere effekten af en rygeforebyggende indsats blandt skoleelever i 7.-9. klasse. Især er der fokus på, om man kan opnå den samme forebyggende effekt blandt børn med forskellige sociale baggrunde.

Vi vil undersøge om det, at have flere sygdomme på samme tid, har nogen betydning for effekten af brystkræftscreening. Vi vil også se på, hvor ofte kvinder, der er for gamle til at deltage i screeningsprogrammet, får konstateret brystkræft. Det gør vi for at kunne svare på, om det giver mening at hæve aldersgrænsen.

Vores mål er at nedsætte standarden for, hvor mange strålebehandlinger brystkræftopererede kvinder får. I dag får kvinderne typisk 25 strålebehandlinger. Det vil vi sætte ned til 15, samtidig med at vi sikrer, at behandlingen stadig er på højeste internationale niveau. Vi følger kvinderne i 10 år efter behandlingen, så vi kan lære bivirkningerne at kende.

Mange har svært ved at vende tilbage til deres arbejde efter en kræftsygdom. Vi vil undersøge, hvordan målrettet rehabilitering kan gøre det lettere for folk at komme tilbage til arbejde igen.

Vi skal etablere et nationalt center for immunterapi, der skal fungere som samlingspunkt og understøtte forskningen i hele landet bl.a. gennem forskningssamarbejder og deling af ny viden. Centret skal bidrage til at sikre, at immunterapi som behandling bliver tilgængelig for patienter over hele landet.