Patienter med stadie III modermærkekræft får tilbudt forebyggende immunterapi, som skal forhindre, at sygdommen vender tilbage. Desværre virker behandlingen ikke for 40 procent af patienterne. Vi vil finde en metode, der kan forudsige, hvilke patienter det er, så de kan få tilbudt en anden behandling, der med større sandsynlighed kan beskytte mod tilbagefald.

Det er altafgørende for patienternes overlevelse, at modermærkekræft opdages tidligt. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger er dygtige til at opdage kræften. Det tager ca. seks år for læger at blive gode til at bedømme modermærker, men den tid vil vi undersøge, om vi kan reducere til to måneder ved hjælp af en ny læringsmetode hjulpet af kunstig intelligens.

Vi vil sikre, at alle mænd med prostatakræft bliver systematisk inddraget i deres behandlingsforløb, uanset hvor i landet de bliver behandlet. Når man bruger patientens vurdering af eget helbred, komplikationer, bivirkninger mv., kan det nemlig forbedre kommunikationen mellem læge og patient og forbedre patientens livskvalitet og overlevelse.

I Danmark har man i en årrække arbejdet på at skabe forbedringer på kræftområdet ved at bruge patienternes egen vurdering af behandlingsforløbet. Vi vil arbejde for, at det i hele landet bliver daglig rutine at inddrage patienterne systematisk og bruge deres feedback til at justere og forbedre behandlingen af den enkelte patient.

Screeningen har været god til at nedsætte risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder op til 60-års alderen. Vi undersøger, om det vil sikre ældre danske kvinder en bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft, hvis de også bliver tilbudt screening.

Børn, der overlever kræft, kan få alvorlige gener af behandlingen på grund af senfølger. Vi vil undersøge, om man med en metode med dybt holdt åndedræt under strålebehandling kan sænke stråledosen, så risikoen for senfølger bliver mindre.

Vores mål er at helbrede patienter med endetarmskræft ved hjælp af moderne strålebehandling og kemoterapi, så de undgår en stor operation med varig stomi. Behandlingen skal tilbydes flere steder i landet, så det er en reel mulighed for alle danske patienter.

Vi vil bidrage til at skabe et bedre overblik over indsatsen og kvaliteten på kræftområdet ved at samle sundheds- og kvalitetsdata på tværs af hele kræftforløbet ét sted. Det kan hjælpe os til at forbedre kvaliteten og sammenhængen i kræftforløbet.

Vi vil udvikle en model til at forudsige, hvilke bivirkninger patienter med hoved-halskræft og lungekræft kan få efter strålebehandling. På den måde kan læger og patienter bedre vælge, hvilke behandlinger der er bedst for den enkelte, så patienten både sikres den bedst mulige overlevelse og færrest mulige alvorlige bivirkninger.

Mange patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk får livsforlængende kemobehandling, men desværre mister behandlingen sin virkning efter ca. seks måneder. Vi vil tilbyde disse patienter en ny og effektiv behandling, der har vist lovende resultater i udlandet.

I et studie fra 2011 blev fire forskellige HPV-tests brugt til at analysere 5034 screeningsprøver for livmoderhalskræft. Vi vil, med udgangspunkt i studiet, undersøge, hvor gode de forskellige tests har været til at forudsige, hvilke kvinder der udviklede svære forstadier, og hvilke der ikke gjorde. Denne viden skal bruges til at forbedre screeningsmetoden, så flere kan undgå livmoderhalskræft.

Vi vil sikre, at sarkompatienter altid bliver spurgt om, hvordan sygdommen og behandlingen påvirker deres hverdag og livskvalitet. Patienternes feedback skal føres ind i den danske sarkomdatabase, så det kan bruges til at forbedre behandlings- og kontrolforløbet for sarkompatienter i hele landet.

Målet med dette forsøg er at få mere viden om, hvorfor nogle vælger ikke at blive vaccineret med HPV-vaccinen, hvor effektiv vaccinen er, og hvilke potentielle bivirkninger og gener vaccinen har.

I undersøgelsen ser vi på, hvordan en dansk supermarkedskæde i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har arbejdet med at reducere salget af kalorieholdige fødevarer til gavn for sundheden.

I dag foregår screening for tarmkræft ved en afføringsprøve, og er der blod i den, bliver man henvist til en kikkertundersøgelse. Vi vil undersøge, om en kamerapille kan erstatte afføringstesten. Kamerapillen har den fordel, at den med det samme – og derhjemme – efterser tarmsystemet for polypper og kræft.

Vi vil undersøge, hvor ofte patienter med bugspytkirtelkræft har kræftceller i bughinden og i blodet, og hvad det betyder for deres overlevelse. Der findes nemlig nu nye behandlinger mod disse kræftceller, så patienterne på sigt kan få forebyggende behandling, hvis det kan forbedre deres overlevelse.

Når det skal besluttes, hvilken behandling en kræftpatient skal have, er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til patientens personlige ønsker og behov. Dette projekt skal bidrage til at sikre, at danske kræftpatienter bliver inddraget og hørt, så de kan få den behandling, der passer dem bedst.

Vi vil kvalitetssikre to redskaber, der skal bruges til at identificere pårørende, som har særligt behov for støtte, fordi en af deres nærmeste er syg af kræft. Projektet skal bidrage til at sikre tidlig og bedre støtte til pårørende i det danske sundhedsvæsen.

Hvis ens mor eller far har arvelig tarmkræft, og man selv har en forhøjet risiko for at få den samme sygdom i en tidlig alder, er der to svære ting at forholde sig til samtidig. Vi vil sammen med unge fra familier med arvelig tarmkræft og deres forældre udvikle tiltag, der kan støtte dem i denne svære situation.

Udenlandske studier har vist, at kræftpatienter, der systematisk sender informationer om deres symptomer til lægerne, har større chance for at overleve, fordi lægerne har bedre mulighed at opdage tilbagefald og forværring af kræften. Vi undersøger, om metoden også kan forbedre overlevelsen for danske lungekræftpatienter.