Maxi Zoo er Lyserød Lørdag-partner

I 2023 startede Maxi Zoo sit partnerskab med Lyserød Lørdag – et partnerskab, virksomheden har valgt at forny i 2024.

Det skal være nemt at gøre en forskel – og nemt er faktisk et nøgleord, når det handler om Maxi Zoos partnerskab:

- Som virksomhed gør man sig jo naturligvis nogle overvejelser i forhold til at indgå partnerskaber. Man tænker på, hvad det kommer til at koste, og om det mon er for ressourcekrævende. Men der må jeg bare understrege, at det er utrolig nemt at være Lyserød Lørdag-partner. Man får alt det, man har brug for, og det kører gnidningsfrit gennem hele processen, siger Tais Kraft, Team Leader Marketing, Maxi Zoo. 

Fordele ved partnerskab

Partnerskabet mellem Lyserød Lørdag og Maxi Zoo blev taget godt imod af både medarbejdere og kunder. Adspurgt fortæller Tais Kraft desuden, at han klart vil anbefale andre at blive Lyserød Lørdag-partner. Det giver mulighed for, at man kan støtte en vigtig sag på en god og anderledes måde. Der er altid sparring at hente hos Lyserød Lørdag-teamet, der arbejder hårdt for, at det skal være en god oplevelse at støtte brystkræftsagen. En anden fordel ved at indgå et partnerskab med Lyserød Lørdag er, at partneren nævnes på Støt Brysternes sociale medier, på Lyserød Lørdags hjemmeside samt i  nyhedsbreve.

- Det var meget positivt at blive nævnt i Lyserød Lørdags netværk. Det skaber også en troværdighed om Maxi Zoo, at vi arbejder sammen med så stærkt et brand, fortæller Tais Kraft, Team Leader Marketing, Maxi Zoo.

Læs mere om Maxi Zoos deltagelse HER

- Jeg vil klart anbefale alle at blive Lyserød Lørdag-partner

Tais Kraft, Team Leader Marketing

Kort om Maxi Zoo:

Maxi Zoo er en virksomhed grundlagt i Tyskland, der har specialiseret sig i alt inden for kæledyr. På nuværende tidspunkt eksisterer der 70 fysiske butikker i Danmark samt en webshop.