Skip navigation

Stafet for livet, Billund

Lørdag d. 06-09-2025 kl. 11:00 til søndag d. 07-09-2025 kl. 11:00

Filskov Stadion/Viadukthallen, Blåhøjvej 10

Om stafetten

Herunder kan du læse mere om stafetten. Du kan også finde stafettens program, kontaktoplysninger på frivillige og lister over samarbejdspartnere og virksomhedsdonorer.

""

Ofte stillede spørgsmål

JA - man er som altid velkommen til at medbringe telt eller campingvogn.

Kontakt os meget gerne for yderligere information!

Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.

Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.

Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det håndgribelige bevis på, at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

Der er som tidligere 3 ruter på hhv 500, 1500 og 3000 meter.

En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.

Lysceremonien foregår, når mørket falder på og du kan se det tidspunktet for lysceremonien i stafettens program.

Det koster 150 kr. at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 75 kr at deltage på et hold. Du kan tilmelde dig et hold her.

Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.

Tilskuere er også velkomne på pladsen.

Stafet For Livet er et røgfrit arrangement!

Er man ryger - må man naturligvis godt deltage i stafetten - MEN - VIGTIGT - det er ikke tilladt at ryge på stafetpladsen, så vi henstiller til at man respekterer dette!

 

For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde er vi afhængige af, at private og firmaer, som vil støtte stafetten. Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.

Du kan læse mere om at støtte her.

Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå, stå på løbehjul eller gå med rolator. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.

Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:

  • Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.
  • Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen
  • Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten
  • Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind
  • Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.
     

Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Bemærk:

  • Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte
  • Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet
  • Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten
  • Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.
  • Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle varepræmier på over 750 kr. og af alle kontante præmier, herunder gavekort på en værdi over 200 kr. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.

På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:

  • Tilmelde flere deltagere til dit hold
  • Invitere folk til dit hold
  • Redigere dit hold
  • Downloade QR-koder til donation til holdet og til salg af momsberettigede varer