Om stafetten
Herunder kan du læse mere om stafetten. Du kan også finde stafettens program, kontaktoplysninger på frivillige og lister over samarbejdspartnere og virksomhedsdonorer.
Stafet for livet, Randers
Lørdag d. 14-06-2025 kl. 11:00 til søndag d. 15-06-2025 kl. 11:00
Langvang Idrætscenter, Mariagervej 182
Herunder kan du læse mere om stafetten. Du kan også finde stafettens program, kontaktoplysninger på frivillige og lister over samarbejdspartnere og virksomhedsdonorer.
Stafet For Livet er et indsamlingsevent, der løber af stablen i hele landet fra maj til september. Ved at deltage støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte.
Som deltager bidrager du til indsamlingen ved at tilmelde et hold og finde lokale sponsorer, som vil støtte de runder, holdet går eller løber.
En stafet kan være stor eller lille og foregå på fx et stadion, i en skov eller en park. En stafet varer som oftest mellem 12 og 24 timer. Men du bestemmer selv, hvor længe, du er på banen.
I Randers afholdes stafetten på Langvang Idrætscenter 2. hele weekend i juni.
Du kan tilmelde dig et hold, du kender på forhånd, eller et åbent hold, hvor alle kan deltage.
Det koster 150 kr. at deltage som voksen og 75 kr. for børn (under 18 år).
Deltagergebyret går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte.
Tilmeld dig Stafet For Livet Randers her.
Alle deltagere (med undtagelse af Fightere) skal være tilmeldt et hold for at løbe eller gå for at deltage i selve stafetten. Hvis man ikke selv har et hold, er man velkommen til at tilmelde sig holdet "Det Åbne Hold", som er åbent for alle.
Man er velkommen til at komme og heppe på sin famile, venner, naboer eller kolleger, og tage del i hyggen, hvis ikke man vil gå eller løbe.
Ja! Til Stafet For Livet kan alle være med - og derfor er det muligt både at løbe og gå på alle runder.
Stafet For Livet er en festlig og hyggelig dag med faste indslag, der går igen på alle stafetterne.
Programmet starter typisk ved middagstid og slutter kl. 22. Enkelte stafetter har også indslag om natten. Du aftaler selv med dit hold, hvor mange timer, du har lyst til at være med i stafetten.
Program:
Under stafetten er der løbende underholdning, og du kan også købe mad på pladsen.
Det er holdkaptajnen, der opretter holdet og samler deltagerne til stafetten.
Som holdkaptajn er du bindeled mellem stafetten og dit hold og sikrer, at deltagerne får de nødvendige praktiske informationer.
Du kan også inspirere til, hvordan holdet indsamler penge til kræftsagen. Både under og måske op til selve stafetten, hvor der eksempelvis kan afholdes konkurrencer, underholdning og findes sponsorater og donorer. Kun fantastien sætter grænser!
Har du brug for inspiration til, hvordan I som hold kan lave indsamlinger, så kontakt din lokale stafet. De hjælper dig gerne.
Som holdkaptajn kan du tilmelde deltagere til dit hold, skrive til holdets deltagere - læs mere om funktionerne i vejledningen.
Klik her for at oprette et hold til Stafet For Livet Randers
Fighterne er nuværende eller tidligere kræftpatienter og bærer en solgul t-shirt.
Du kan være Fighter både som barn og voksen. Som Fighter er du inviteret med til at gå den første runde af stafetten, den såkaldte Fighterrunde.
På stafetten vil der typisk være et særligt arrangement for dig, hvor du kan møde andre Fightere.
Det koster ikke noget at deltage som Fighter. Hvis du vil deltage på et hold, er deltagergebyret 150 kr., der går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patient- og pårørendestøtte.
Tilmeld dig som Fighter her.
For yderligere information, kontakt Fighter-tovholderen
Til lysceremonien om aftenen kan du tænde en lyspose med en personlig hilsen til et menneske, du gerne vil mindes eller støtte. Her holdes et minuts stilhed, der giver plads til fælles eftertanke og fordybelse.
Du kan købe din lyspose på stafettens hjemmeside. Det koster 50 kr., der går til kræftsagen.
På stafetten finder du også en bod, hvor du kan købe lysposen og skrive din hilsen.
Klik her for at købe en lyspose og tænde et lys.
Du kan som privatperson eller virksomhed støtte Stafet For Livet med en donation til en bestemt stafet, et hold eller en deltager.
Ved at donere støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Klik her for vælge, hvem din donation skal gå til.
De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning i fx nye behandlingsmetoder, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Kræftens Bekæmpelse bruger:
Som hold er I med til at indsamle penge til bekæmpelse af kræft. Når I har samlet et hold, kan I finde ud, hvordan I ønsker at samle penge ind. I kan samle penge ind op til stafetten eller på selve stafetten. Her får I nogle konkrete idéer til holdfundraising, men I er også meget velkommen til at udvikle jeres egne idéer.
Rundedonation
Det er ofte meget motiverende for hold at kunne følge med i holdets fremgang på de opsatte rundetællere. Særligt hvis en sponsor giver et beløb per runde. Det kan fx være 5-10 kr./runde, og I kan spørge venner, familie, kolleger eller lokale firmaer om at støtte jeres hold.
Få en virksomhed til at doble op
En kendt idé er at få din chef eller direktøren for et lokalt firma til at matche det beløb, som dit hold skaffer til stafetten. Måske vil virksomheden give et beløb af samme størrelse, som det, deltagerne samlet betaler i holdgebyr. Måske er virksomheden med på at doble hele beløbet, som holdet samler ind op til stafetten.
Reklameplads på telt eller trøjer
Få virksomheder til at støtte dit hold mod, at de får omtale. I fastsætter selv prisen og aftalen. Omtalen kan for eksempel bestå i, at alle holddeltagere bærer virksomhedens logo på trøjen, og at virksomhedens banner bliver hængt op ved jeres telt eller lignende.
Opret online auktioner
Sælg sponsorgaver og gode pulterrumsfund via online auktioner på Odendo. 10% af salgssummen går til administration hos Odendo, og holdet/Stafet for Livet får de resterende 90%. Auktionerne oprettes via www.odendo.dk/stafet-for-livet.html
Arrangér aktiviteter på selve stafetten
Mens I opholder jer på stafetten, har I mulighed for at sætte aktiviteter i gang, som kan bidrage til jeres indsamling. Husk at forberede aktiviteterne på forhånd, så I husker alle de ting, som I skal bruge. Idéer til aktiviteter kan være: Sømbod, flødebollemaskine, salg af armbånd, bag et snobrød, flet fletninger, fiskedam, ansigtsmaling.
Sælg lys
Alle kan tænde et lys for én, der kæmper mod kræft, eller for én, der tabte kampen. Det koster 50 kr. pr lys. Alle kan se lysene og de rørende hilsner på hjemmesiden i perioden op til stafetten.
Dit hold kan sælge lys og derved øge bidraget til kræftsagen. Allerede før stafetten begynder, kan du og dit hold opfordre familie, venner og bekendte til at købe lys på www.stafetforlivet.dk. Om aftenen på stafetten stiller arrangørerne lysene op på pladsen, og derefter samles alle deltagere til en smuk og stemningsfyldt lysceremoni, hvor alle får mulighed for at fordybe sig og mindes.
Opdatér holdets og deltagernes profiler på hjemmesiden
Retningslinjer for holdfundraising
Hold kan tilbyde sponsoren følgende som tak for støtten:
Når mørket falder på samles vi til lysceremoni. Det er er en bevægende og smuk oplevelse, hvor vi mindes de personer, der mistede livet til kræft og støtter dem, som kæmper mod kræften. Du kan købe lysposer i lysteltet for 50 kr. I lysteltet er der også grej, så du kan dekorere poserne med tegninger og hilsner.
Lysposerne opsættes til lysceremonien – og de vil stå og lyse smukt op hele natten. Næste dag vil der være mulighed for at få sin lyspose med hjem.
Under lysceremonien skal mobiltelefoner være slukkede eller lydløse, og der må ikke tales i telefon under ceremonien. Under lysceremonien stopper holddeltagerne med at gå og løbe på banen.
Klik her for at købe en lyspose og tænde et lys.
Som holddeltager har du mulighed for at medbringe telt eller campingvogn, så du og dine holdkammerater kan overnatte på pladsen. Det er også rart at have en telt, så de deltagere, der ikke er på banen, har mulighed for at sidde ved teltet. Der er toiletter i bygningen ved cafeteriet.
Generelle retningslinjer:
Opstilling af telte:
Der er mulighed for opstilling af holdbaser (telt, camp-let, campingvogn) fredagen før stafetten i tidsrummet kl. 14-20 samt lørdag mellem kl. 8-10. Sikkerhedsafstanden mellem telte/Camp-let skal minimum være 3 meter. Campingvognehenvises til grusparkeringen.
For yderligere information, f.eks. om teltpladser, kontakt Ole Sørensen. Tlf: 22 81 52 15
På holdkaptajnmøderne vil I få flere praktiske informationer og der vil blive sendt en mail ud med praktisk information inden stafetten.
Til Stafet For Livet kan alle være med - og derfor er det muligt både at løbe og gå på alle runder.
Du kan vælge en runde på 346 m (Fighterrunde, Børnerunde) eller en af de længere runder på 1 km, 2 km eller 2,8 km.
Fighterrunden/Børnerunden er på 345 m er placeret helt inde på stafet-pladsen. Runden særlig skånsom, da underlaget er græs.. Placeringen inde på stafet-pladsen, gør det muligt for børn at gennemføre runen under opsyn. Der vil være belysning på runden om natten. For øvrige runder opfordres deltagere at medbringe pandelampe eller lommelygte.
Alle øvrige ruter går ud fra pladsen på Langvang stadion og ud på Nordre Fælled.
Vi tilbyder igen i år frisksmurte sandwiches, farverige bowls samt en lækker aftensbuffet fra Mester Mums. Du og dit hold bestiller på forhånd, afhenter i Sportscaféen og nyder maden i hinandens selskab, .
Det praktiske
Frokost (Sandwiches/Bowls) afhentes på dagen i Sportscaféen mellem kl. 12 og 14. Aftensbufféten serveres/afhentes i Sportscaféen mellem kl. 18 og 20.
Sådan bestiller du
Se udvalget og foretag bestilling i Stafet-shoppen. Bestillen skal foretages senest onsdag den 11. juni 2025.
Vi tilbyder desuden mulighed for at købe toast, pølsehorn, drikkevarer, kaffe og kage samt et mindre udvalg af frugt og snacks under hele stafetten. Der tages forbehold for udsolgte varer.
Huskeliste
Når I deltager på stafetten er der en række ting, som er gode at medbringe. Koordinér internt på holdet, hvem der medbringer hvad. Her er en huskeliste, som I kan tage udgangspunkt i.
Medbring gerne:
Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind.
Som holddeltager kan du blandt andet:
Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Bemærk:
Læs mere om inspiration til at fundraise her:
Fundraisingidéer
Ja! Du må godt have klapvogn og/eller barnevogn med. Vi beder dig bare om at tage hensyn til andre deltagere ved fx at starte bagerst i feltet og trække ind til siden langs ruten.