Lyserød Sports-Lørdag - sådan kan I gøre
Hvilken sport brænder du for? Alle kan være med - uanset om du ror kajak, rider, danser, spiller fodbold eller noget helt femte, så er der masser af muligheder for at stable et lyserødt arrangement på benene. Med "Lyserød Sports-Lørdag"-konceptet er det nemt at forvandle din yndlingssport eller turnering til et Lyserød Lørdag-arrangement. På denne måde kan du både involvere din idrætsgren, og være med til at samle ind til brystkræftsagen.
Her er 5 hurtige til at komme i gang:
- Kontakt klubben/byens sportshold i god tid
- Er hallen/banerne ledige, og er der mulighed for, at de kan "doneres" til formålet?
- Har byens populære hold en kamp i forvejen omkring uge 40? - Beslut formen på turneringen/stævnet/kampen
- Beslut dig for, hvor stort, hvor mange, og hvordan man skal tilmelde sig - Vælg hvordan skal indsamlingen til brystkræftsagen foregå
- Deltagergebyr, lotteri eller auktion, middag eller salg af kaffe/kage?
- Benyt Lyserød Lørdag-betalingsmuligheder (MobilePay og QR-koder) - Få deltagere til dit arrangement
- Reklamér på SoMe, i den lokale presse eller i sportsklubben - Tilmeld dig Lyserød Lørdag, og bestil materialer
- Tilmeld dit sportsarrangement fra 1. maj, og få mulighed for bl.a. at bestille oppyntningsmaterialer, benytte logoer og meget andet
Læs yderligere i minivejledningen for Lyserød Sports-Lørdag
Inspiration
Nedenfor kan du finde inspiration til, hvordan du kan engagere netop din sportsgren i Lyserød Lørdag. Find din kategori, og læs hvad andre har gjort.
Vandsport
Du kan f.eks. lade dig inspirere af Kano og Kajakklubben NORD og Gudenaa. De har i mange år arrangeret en helt igennem lyserød og festlig dag, hvor alle møder op i lyserødt, kajakkerne bliver pakket ind i tyl og balloner, og der er lodtrækningspræmier på startnumre. Tilmeldingsgebyret doneres herefter til brystkræftsagen.
Boldspil
Gør som f.eks. BS72, der arrangerede en forrygende fodboldturnering. Spillerne var iført lyserøde trøjer, som efterfølgende blev bortauktioneret til fordel for Lyserød Lørdag, ligesom salg fra diverse boder gik til brystkræftsagen.
Ketcher
Styrk klubfællesskabet og støt Lyserød Lørdag og brystkræftsagen med en turnering i din badminton-, tennis- eller padelklub.
Gør f.eks. som Mie i Rødvig Stevns, der arrangeret en padel-turnering. Padelbanerne blev doneret af klubben og deltagergebyret gik til brystkræftsagen. En skøn dag, hvor der også blev solgt mad, kage og kaffe i den gode sags tjeneste.
Kampsport
På selve Lyserød Lørdag var der opvisning i gaden med lyserøde bælter og ”kaffe-lotteri”. Karateudøverne kunne støtte ved køb af donerede lyserøde bælter, og byen bakkede op om initiativet med omtale i den lokale avis.
Yoga
Gør som i Lejre, hvor der i samarbejde med Gevninge Gymnastikforening blev arrangeret ”wake-up”- yoga i den lokale skoles gymnastikhal. Eller kontakt din bys yoga-hold, og hør, om de kunne være interesseret i at afholde en særlig lyserød dag.
Ridning
Øg sammenholdet i jeres rideklub og rid til fordel for den gode sag. Arranger et lyserødt stævne eller en ridetur i din rideklub. Du kan samtidig uddele sponsorerede præmier og lyserøde rosetter. Tag et deltagergebyr pr. rytter, som går til sagen. Alternativt kunne du måske finde personlige sponsorer, der kunne donere x-antal kroner alt efter, hvor langt din hest rider.
Løb/gå
Natasha har i mange år arrangeret naturskønne løbe-gåruter for alle, hvor deltagerne selv bestemmer, hvad de ønsker at betale for at være med. Alt er doneret fra lokale forretningsdrivende; lige fra præmier til goodiebags og frugt/drikkevarer. Gåturene kan også arrangeres som en lyserød ”dog-walk” med menneskets bedste ven, eller du kan vælge at lave en sponsoreret løb-gåtur, hvor deltagerne finder personlige sponsorer.
Zumba/dans
Gør som Cecilie og Signe i Jerslev, der hvert år afholder det vildeste Zumba arrangement i den lokale sponsoreret hal med masser af glade deltagere og flotte præmier. Det fulde deltagergebyr går til brystkræftsagen.
Hvilken sport brænder du for? Find inspiration her!
Lyserød kajakfest
Siden 2009 er Furesøen hvert år i starten af oktober – nærmere betegnet på Lyserød Lørdag – blevet badet i lyserødt, når Kano- og Kajakklubben Nord har afholdt deres kvindekajakløb til fordel for brystkræftsagen.
Zumba for fuld lyserød udblæsning
Ideen til at stable sit eget zumba arrangement på benene, startede for en del år siden for højskolelærer Cecilie Skov Larsen. Hun ville rigtig gerne bakke op om brystkræftsagen, fordi det var en vigtig sag for hende - og så har Cecilie selv en passion omkring for den populære zumba-dans.
"Padel er mit frirum!
Gennem et træningstilbud for kræftpatienter, mødte Lise andre ligesindede, og så fald snakken på Lyserød Lørdag. Sådan blev ideen om at stable en padelturnering på benene skabt, og det blev en kæmpe succes.