Skip navigation

Badefestival i Lynæs

Vi afholder badefestival i Lynæs, i forbindelse med Lyserød Lørdag 2026.

Badefestival – til fordel for Støt Brysterne 

Vi afholder festival ude på Havnen i Lynæs yderst på molen omkring Badeklubben Lynæs Havbad - der bliver festligt pyntet op.

Ved køb af festivalarmbånd får man adgang til isbad, varmtvandsbad, havbad, Aqua sjov, Sauna med gus af badeklubbens gusmestre. Der vil være salg af kaffe og kage samt lodtrækningspræmier på festivalarmbåndende.

Lynæs Havbad gentager den store succes med badefestival på Lynæs Havn- hvor hele overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses landsdækkende indsamling til det gode formål - Støt brysterne.
Badeklubben har gennem flere år været en aktiv del i denne indsamling. Sammen kan man meget og badefestival er så sjovt og når man så samtidig kan samle penge ind til et fantastisk formål.

Sponsoraftalen går ud på, at man yder 20 kr. pr. badende på dagen - alle deltagere skriver sig på tavlen, der tælles op efter festivalens afslutning. Vi håber, at I vil være med. Jo flere vi er til at løfte, jo flere penge kan vi samle til det gode formål. Alle pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. 

Firmalogo kommer på det store sponsorskilt, som den lokale skiltemager Trine Storm så flot udarbejder og som bliver placeret et centralt sted på Lynæs Havn. Skiltet bliver hængende hele året.

Tilmelding til at deltage som sponsor kan ses ved at skrive til lynaeshavbad@gmail.com.

Der bliver afholdt et lotteri, i forbindelse med denne aktivitet.