Skip navigation

Badefestival i Lynæs – til fordel for Støt Brysterne

Badefestival med mange aktiviteter i Lynæs

Festival ude på Havnen i Lynæs yderst på molen omkring Badeklubben Lynæs Havbad - der bliver festligt pyntet op.

Ved køb af festivalarmbånd får man adgang til isbad, varmtvandsbad, havbad, Aqua sjov, Sauna og Gus. Fine lodtrækningspræmier på festivalarmbåndene. Hvor hele overskuddet går til Kræften Bekæmpelses landsdækkende indsamling til det gode formål - Støt brysterne.


Der vil være salg af alt fra kage og rabarbersaft til champagne, øl m.m.

Lokale erhvervsdrivende indgik en  sponsoraftale om støtte til en indsamling til fordel for landsindsamlingen Støt Brysterne. Badeklubben har gennem flere år været en aktiv del i denne indsamling. Sidste år skete det ved en badefestival ude ved badehuset på Lynæs Havn. Sammen kan man meget og badefestival er så sjovt og når man så samtidig kan samle penge ind til et fantastisk formål.
Det blev en stor succes - 165 købte armbånd, der gav adgang til isbad, varmtvandsbad og selvfølgelig havbadet og 193 som hoppede i vandet - hvilket var udgangspunktet for den aftalte sponsorstøtte. Samlet indsamling blev 55.000 kr. - og det vil vi meget gerne overgå i år.
Sponsoraftalen går ud på, at man yder 20 kr. pr. badende på dagen - alle deltagere skriver sig på tavlen, der tælles op efter festivalens afslutning. Vi håber, at I vil være med - men er også klar over, at det kan blive et stort beløb for et mindre firma. Så det er ok at aftale et loft for støtten. Jo flere vi er til at løfte, jo flere penge kan vi samle til det gode formål. Alle pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. 

Firmalogo kommer på det store sponsorskilt, som den lokale skiltemager Trine Storm så flot udarbejder og som bliver placeret et centralt sted på Lynæs Havn. Skiltet bliver hængende hele året.

Tilmelding til at deltage som sponsor kan se ved at skrive til lynaeshavbad@gmail.com.

Lis Kristensen
Formand for Lynæs Havbad

 

Der afholdes et lotteri, i forbindelse med denne aktivitet.