Skip navigation

Bydelsmødrene og Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling i Aarhus

Skal du deltage for 1. eller 7. gang?

Bydelsmødrene i 8220 og Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling i Aarhus åbner for 7. gang dørene d. 4. oktober kl. 12 til Lyserød Lørdag.

I den første time er der mulighed for at købe kaffe/te og mad inden selve programmet går i gang igen i år med tale af regionsformand Anders Kühnau. 

Efter ham vil der være tale af Purnima Erichsen som både er medlem af Aarhus Byråd og medlem af Regionsrådet i Midtjylland.

Som noget nyt vil de organisationer, som er tilstede ved arrangementet og som man kan samtale med og søge råd hos kort præsentere sig selv. Det drejer sig indtil videre om følgende: Lokalafdelingen af Kræftens Bekæmpelse, Brystkræftforeningen Aarhus, National Sorgcenter, Gellerup Bibliotek og Ældre Sagen.

Derudover er der informationsbod med forskellige brystimplantater, fotoudstilling og Gellerup Bibliotek medbringer et udvalg af bøger ligesom der er forskellige informationsmateriale om kræft.

Igen i år har  Organisationen Rosa doneret musikken som er solisten Sylfide: https://www.dr.dk/musik/karrierekanonen/artist/sylfide

Der vil selvfølgelig også være både lotteri og auktion med mange fine og flotte præmier.

Arrangementet foregår i beboerhuset Laden, Edwin Rahrsvej 6B, 8220 Brabrand og slutter kl. 16.

Der afholdes et lotteri, i forbindelse med denne aktivitet.