Pink Cup ambassadører
Pink Cup bakkes op af en stærk ambassadør, Iben Tinning.
Min baggrund og motivation for at være ambassadør og engagere mig i sagen er, at jeg først og fremmest synes, det er en utrolig imponerende indsats, Kræftens Bekæmpelse og Støt Brysterne sammen med alle de frivillige i golfklubberne gør med Pink Cup.
Det er virkelig inspirerende at se det engagement, den energi og den forskel, der skabes for så mange mennesker.
Kræft har selv været tæt inde på livet af mig, og som pårørende ved jeg, hvor stor en betydning det har, når man står tæt på et menneske, der bliver ramt.
Derfor betyder det også meget for mig personligt at være en del af Kræftens Bekæmpelse, og jeg er både glad og stolt over at være ambassadør.
Jeg er i 50’erne og mor til Mads, og jeg har siden 1996 levet af min sport som professionel golfspiller på forskellige tours i Europa, USA og resten af verden. Gennem golfen har jeg mødt mennesker fra mange forskellige kulturer og fået et stort netværk, som jeg i dag bruger i mit arbejde som golftræner, mental coach, kommentator på Viaplay og salgsagent for Röhnisch sportswear.
Röhnisch er et svensk, familieejet kvindetøjsbrand med stærke værdier omkring kvindelig styrke, selvtillid, fællesskab og bæredygtighed. Vi arbejder både med golftøj og sportswear, og jeg synes, der er et naturligt match mellem Röhnisch, golfen og Pink Cup.
Jeg håber, at vi gennem golfen kan være med til at udbrede det vigtige budskab endnu mere, skabe stærke fællesskaber og sammen samle endnu flere midler ind til Kræftens Bekæmpelse.
Det vil betyde rigtig meget for mig at være med til at gøre en forskel.
Støt brystkræftsagen med din personlige indsamling
Saml ind til Pink Cup med din egen digitale indsamling - så kan du og din klub være med til at støtte brystkræftsagen, mens I spiller.
Start din egen indsamlingSkal din golfklub deltage i Pink Cup?
Pink Cup er en hyggelig lyserød turnering, der samler jeres klub om en god sag. Find alt, du skal vide, om, hvordan du kan arrangere jeres turnering - og tilmeld din klub.
Find alt om Pink Cup og tilmeld jer