Sammen skaber vi håb
Der er de dage, vi aldrig glemmer. Dagen, hvor lægen sagde ordet ”brystkræft”. Dagen, hvor alt stod stille – og en ny virkelighed begyndte. Det er de dage, hvor tiden splitter sig i et før og efter. Hvor én sætning ændrer alt. Hvor håbet knuger sig fast i hjertet, selv når frygten larmer højest.
Hvert år får 5.000 kvinder i Danmark konstateret brystkræft.
Det svarer til, at hver ottende kvinde blive ramt i løbet af livet. Det gør brystkræft til den hyppigste kræftform.
Brystkræft er ikke bare en diagnose. Det er en virkelighed, ingen vælger, men som alligevel rammer.
Hos Green Comfort kerer vi om social ansvarlighed. Et pejlemærke vi med omsorgsfuld opmærksomhed tilstræber i alle vores initiativer. I den gode sags tjeneste har vi derfor indledt et samarbejde med Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne i ønsket om at bidrage til en meningsfuld forandring. Vi tror på, at vi i fællesskab kan gøre en reel forskel.
Brystkræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats.
Når én deler sin historie, kan andre spejle sig. Et stille fællesskab opstår – i det usagte, i det genkendelige. For selvom oplevelserne er individuelle, er følelsen af frygt, håb og forandring universel.
For Kirsten, Jeanette, Marianne, Tina & Jannie var det nu deres virkelighed. Hvor frygt, kemobehandlinger og forandringer blev livsvilkår, men viljen til at leve vandt.
”Af hjertet tak for livet” sådan afrunder Marianne Bentsen (58) sit interview. Ikke med bitterhed, men en dybfølt taknemmelighed for alt det, der stadig er. For de øjeblikke, der bliver større, når man har været tæt på at miste dem. En påmindelse om, hvorfor vi kæmper, hvorfor vi støtter og hvorfor vi skal forblive håbefuld, når alt synes håbløst.
Fælles for dem alle er ønsket om at give noget videre. Til dem, der står midt i deres livs krise. Til dem, der prøver at finde fodfæste efter endt kræftforløb. Til de pårørende, der holder i hånden og håber med hele hjertet.
Deres budskab er enkelt, men stærkt: ”sammen skaber vi håb”.
For sygdommen kæmpes ikke i stilhed, men i fællesskab.
Og netop dér - i fællesskabet – skaber vi håb. Sammen.
For nogle bliver håbet også til handling. Efter sin egen diagnose satte Jeanette Varberg (46) sig for at forstå den sygdom, der havde ramt hende. Hun begyndte at undersøge kræftens historie gennem årtusinder – ikke som læge, men som menneske. For at finde svar. For at forstå. For at skrive en bog, der kan give håb og vished om, at du ikke er alene. Så ingen kræftramte skal føle, at det er deres egen skyld.
For kræft handler ikke om skyld. Det handler om overlevelse. Om at finde mening i kaos. Og om alt det, der følger bagefter.
”Hvis vores samfund fik en større historisk bevidsthed om kræftens historie, så kunne det være med til at ændre sygdomsopfattelsen i offentligheden og fjerne noget af den skyldfølelse, som mange rammes af sammen med en kræftdiagnose” – Jeanette Varberg. Onkos, Mit møde med kræftens historie (2024), s. 7
For når behandlingen slutter, er det sjældent, at sygdommen forsvinder helt.
Den efterlader spor – i kroppen, i sindet og i livet.
Senfølgerne kan være usynlige for andre, men mærkes hver eneste dag.
Og for mange er det først her, den virkelig styrkeprøve begynder.
At finde tilbage. At finde sig selv.
At leve med det, der blev forandret.
Det kræver mod. Og tålmodighed.
”Det er svært at finde tilbage til den parallelverden, der hedder de raskes liv, når man afslutter et langt forløb som brystkræftpatient. Men jeg synes, jeg er ved at finde min vej frem i livet. At stå så tæt på en livstruende sygdom gør, at man ser livet på en anden måde. At man er utrolig glad for det nære. Jeg elsker mine børn, min mand og min familie. Jeg prioriterer dem højere. Glor lidt mere ud ad vinduet fremfor at løbe rundt og lave en masse arbejde. Den nærvær og ro som livet giver dig i det små, har jeg lært at sætte rigtig, rigtig stor pris på” - Jeanette Varberg (47)
Midt i alt det svære vokser troen, håbet og kærligheden.
Et blik rettet mod livet. Et valg om ikke kun at overleve, men at leve.
En ukuelig optimisme og tro om fremtidsdrømme.
Et positivt livssyn, der ikke lader sig definere af sygdommen.
”Med min styrke og med min stædighed formåede jeg at holde den mørke dør lukket. For mig var det vigtigt at fokusere alle mine tanker og alt min energi over på den lyse dør. Den lyse dør som for mig repræsenterer alt det gode i livet. Det er tro, det er håb, det er kærlighed, glæde og masser af skønne fremtidsdrømme. Det gjorde livet lettere, og at jeg kom lettere igennem mit sygdomsforløb. Et redskab jeg fortsat bruger, og som jeg ikke kan forestille mig at være foruden resten af mit liv” – Tina Svagin Luplau (57)
Kirsten, Jeanette, Marianne, Tina & Jannie har valgt at holde fast i fremtiden.
I drømmene, planerne, glæden ved det små.
De har valgt at tro på livet. Og at det til stadighed både kan være smukt og meningsfuldt.
”Jeg har lært meget nyt - udover at det ikke kun er alle de andre, der bliver ramt. Jeg er blevet taknemmelig for ting, som jeg tidligere har taget forgivet. Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg er her. Og så kan man leve med alting stort set” – Marianne Bentsen (58)
Sammen skaber vi håb. Et løfte om at lytte og stå sammen.
Fordi håb vokser, når vi deler det med hinanden.
Vi kan ikke tage sygdommen væk. Men vi kan gøre vejen mindre ensom.
Vi kan stå ved siden af hinanden – med støtte, forståelse og omsorg.
”Min tro på at livet var meget tættere på end døden var ved at være konstant” – Jannie Just Thomsen (51)
Når du støtter Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne er du med til at gøre netop dét.
Du støtter ikke kun forskning, forebyggelse og patientstøtte – du støtter også styrken til at håbe, drømme og finde vej videre i livet.
Det er små skridt med stor betydning. Gå med for sagen – og for dem, der kæmper.
Tak for jer!
Vil du være med til at gøre en forskel?
Når du køber et par uldhjemmesko eller gummistøvler fra vores Støt Brysterne-kollektion, donerer Green Comfort og vores partnere 50 kr. til Støt Brysterne.
Køb og støt