Som city- eller handelsstandsforening har I mulighed for at samle hele erhvervslivet omkring en sag, der berører mange danskere. I kan vise jeres opbakning og støtte på en festlig måde med sjove og fællesskabende indsamlingsaktiviteter - en fælles indsats, der skaber sammenhold, nye kontakter og knytter kunderne tættere til jeres by.
I kan også opfordre butikkerne til at lave individuelle tiltag såsom lyserøde aktiviteter, hvor omsætning, overskud eller f.eks. billetindtægter går til brystkræftsagen.
Forslag til hvordan I kan integrere Lyserød Lørdag blandt jeres medlemmer, og dermed får sat endnu mere fokus på jeres by og brystkræftsagen:
- Gør opmærksom på eventen ved at sende et nyhedsbrev ud til medlemmerne/butikkerne - gerne sammen med Lyserød Lørdag folderen. Folderen fortæller kort om Lyserød Lørdag, og findes både i en trykt udgave og som pdf fil
- Opfordre alle til at deltage – jo flere butikker, jo bedre bliver Lyserød Lørdag
- Videresend det lyserøde idékatalog til medlemmerne, så de kan blive inspireret
- Kickstart eventen og deltagelse ved f.eks. at købe oppyntningspakker til butikkerne
- Opfordre butikkerne til at benytte Lyserød Lørdags logo i uge 40 (på hjemmesider, FB, IG, nyhedsbreve m.m.)
- Opfordre butikkerne til at tilmelde sig Lyserød Lørdag, så de får adgang til det lyserøde ‘Danmarkskort’. Deltagelse og aktiviteter bliver nemlig synliggjort og markedsført på kortet fra primo september (på både Støt Brysterne samt Lyserød Lørdag sitet)