Debat: Ulighed bør spille en central rolle i regeringens kommende sundhedsaftale

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed opfordrer regeringen til at sætte den sociale ulighed i sundhed højt på dagsordenen i arbejdet med den kommende sundhedsaftale. For det koster både menneskeliv og livskvalitet, at uligheden vokser.

Sundhedsministeren har ryddet en hel etage i ministeriet til et kontor, der skal skabe de rette rammer for, at vi kan bekæmpe den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark. I Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed er vi godt tilfredse med regeringens markering af, at området er en topprioritet. Vi er helt enige!
Nu venter vi bare på, at markeringen bliver til mere end streger på et organisationsdiagram. Det skal blive til handling, der kan gøre en forskel for de mange borgere, der systematisk rammes af sygdom før andre, og som samtidig rammes hårdere af sygdom, end andre gør det.

En kommende sundhedsaftale skal derfor tage livtag med udfordringen og skabe konkrete rammer, der kan give flere danskere flere og sundere leveår med bedre trivsel. Kampen mod ulighed i sundhed handler helt grundlæggende om, at vi som samfund skal tage de nødvendige skridt til at få gjort op med de uretfærdige forskelle, der deler vores land. I alliancen har vi fire bud på, hvad der konkret skal til:

Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed for døren. En sundhedsaftale skal placere ulighedsdagsordenen tydeligt på andre politikområder end sundhedsområdet. Vi ved, at ulighed i sundhed opstår i et kompleks samspil mellem flere faktorer både i og uden for sundhedsvæsenet.

Derfor er en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats en af hovednøglerne til at skabe mere lighed i sundhed og trivsel. En sådan indsats kræver systematisk og vedholdende prioriteringer på tværs af hele samfundet og med fokus på hele det levede liv fra de tidlige leveår til alderdommen.
Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed for døren.

Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre generelt er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg. Nu hvor der netop skal vedtages en ny alkoholplan, håber vi for eksempel, at regeringen har blik for de strukturelle virkemidler, som vi ved har effekt i forhold til at sænke det høje alkoholforbrug blandt unge, som vi er kendt for i Danmark. Her er en 18-års grænse for salg af alkohol et oplagt virkemiddel at tage i brug. Det samme gør sig gældende for andre politikområder, hvor tiltag kan fremme, at de sunde valg bliver de lette valg og på den måde skabe mere social lighed i sundhed.

En sundhedsaftale skal skabe incitamenter til brede tværgående partnerskaber på tværs af velfærdsområder - det gælder for eksempel koblingen mellem sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet. Hvis en borger er presset på flere fronter i sit liv, er det ikke sikkert, at det er sundhedsudfordringen, der er første prioritet at løse. Det kan derimod være nogle af de bagvedliggende årsager, som sociale udfordringer eller beskæftigelsesforhold.

I Alliancen er der 94 projekter, som arbejder målrettet med at reducere den sociale ulighed i sundhed. "Broen til bedre Sundhed" er et godt eksempel på, hvordan flere parter - region, kommuner, praktiserende læger og lokale erhvervsdrivende - sammen skaber en indsats, der sikrer en bedre folkesundhed på Lolland og Falster. Samarbejdet rummer blandt andet både ekstra tilbud til børn og unge i alkoholramte familier og udlevering af cykler til skoleklasser.

Sundhedsvæsenet gør meget for at reducere den sociale ulighed i sundhed, når det møder en patient eller borger. Sundhedsvæsenet skal dog være bedre til at tilpasse indsatsen til den enkelte og lokalsamfundet, så der kan sættes ind overfor konkrete sundhedsudfordringer. Det vil de kommende sundhedsklynger, som blev præsenteret først på sommeren, kunne bidrage til. Ved at tage udgangspunkt i hvilke udfordringer borgere i den konkrete klynge har med sundhed og trivsel, kan klyngerne skabe en mere målrettet indsats, og derved skabe mest mulig sundhed og trivsel. Også på nationalt niveau bør man følge udviklingen i ulighed.

I alliancen ønsker vi at løfte sundheden blandt de mest udsatte i vores samfund. Det gør vi, når vi i sundhedsvæsenet er mere opsøgende og støttende, så vi griber dem, der har størst behov. Alliancepartnere har masser af gode erfaringer at trække på, og det skal vi udnytte. Et godt eksempel er Navigator-tilbuddet, hvor socialt sårbare kræftpatienter får tilknyttet en frivillig navigator, der hjælper med at håndtere sygdomsforløb, da denne patientgruppe ofte mangler ressourcer eller overskud. Målet for den enkelte patient er at styrke viden om behandlingen, stille spørgsmål til det lægefaglige personale og blive mere involveret i alle faser af kræftforløbet.

Social ulighed er en systematisk og uacceptabel forskel i sundhed og sundhedsadfærd, som vi i alliancen har et brændende ønske om at gøre op med - sammen og med afsæt i vores forskellige ekspertiser. Vi er 74 partnere, der står klar til at bidrage til at mindske uligheden i sundhed. Nu har vi brug for en klar plan, der helt konkret viser, at regeringen er med os.

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed består af en lang række organisationer - patientorganisationer, faglige organisationer og offentlige ditto. 44 af dem er medunderskrivere på denne kronik - se i faktaboksen hvilke. Læs mere på cancer.dk/ulighedisundhed/

Underskriverne
Kronikken er underskrevet af disse 44 partnere i Alliancen Mod Social Ulighed i Sundhed:

Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, adm. direktør

KL, Christian Harsløf, direktør

Danske Regioner, Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), Allan Flyvbjerg, direktør

DMCG.dk, Michael Borre, Lærestolsprofessor, overlæge dr. med., ph.d.

Faglig selskab for Sundhedsplejersker, Dorte Fischer, næstformand

Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen, formand

Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, formand

Socialt Lederforum, Bo Mollerup, direktør

Human Health, SDU Anna Paldam Folker, forskningschef, lektor, ph.d.

Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, formand

Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, formand

Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht, formand

REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Ane Bonnerup Vind, videncenterchef, overlæge, ph.d.

Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, koncernchef

ProjektS, Linn Tornholm og Vicky Albertsen-Kornblit, stiftere og formænd

Farmakonomforeningen, Ann-Mari Grønbæk, formand

Pension Danmark, Marianne Fussing Ørsted, direktør

Klinisk Forskningsafdeling, Amager og Hvidovre Hospital Ove Andersen, professor

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital, Peter Bentsen, centerchef

Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed, Nana Folmann Hempler, formand

Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, formand

Bedre Psykiatri, Mads Engholm, formand

Epilepsiforeningen, Lone Nørager Kristensen, landsformand

Diabetesforeningen, Jørgen Andersen, formand

Ældresagen, Bjarne Hastrup, direktør

Dansk Kiropraktor Forening, Lone Kousgaard Jørgensen, formand

3F, Tina Christensen, næstformand

Danmarks Apotekerforening, Jesper Gulev Larsen, formand

Steno Diabetes Center Sjælland, Lise Tarnow, centerdirektør

LEV, Anni Sørensen, landsformand

Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, formand

Social Sundhed – brobyggere i social sundhed, Kristina Louise Bliksted, landsforkvinde

FOA, Torben Klitmøller Hollmann, formand, Social og Sundhedssektoren

Fagligt Selskab af Kliniske Diætister, Mette Theil, formand

Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje, Marianne Østerskov, formand

Ikast-Brande Kommune, Frank Heidemann, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Danske Patienter, Klaus Lunding, formand

Anti Doping Danmark, Kim Højgaard Ravn, konstituerede direktør

Institut for Folkesundhed, Aarhus Univerisitet, Ole Bækgaard Nielsen, institutleder

Lægeforeningen, Camilla Rathcke, formand

Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, direktør

Indvandrer Kvindecenteret, Mirka Mozer, direktør

Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager, formand