Årets aktiviteter i Hvidovre Lokalafdeling
Januar:
Café aften
Årets første café aften i Paletten med Høje Taastrups borgmester; Michael Ziegler
Februar:
Pt. ingen aktiviteter
Marts:
Lokalafdelingens generalforsamling
I marts måned holder vi den årlige generalforsamling. Vi mødes i "Paletten", hvor alle borgere i kommunen er velkomne og har mulighed for at stille op til lokalforeningens bestyrelse.
April:
KBs årlige Landsindsamling
Kræftens Bekæmpelses årlige Landsindsamling er Hvidovre Lokalforenings største event. Landsindsamlingen afholdes i foråret. Vi kan altid bruge hjælp fra frivillige til forskellige opgaver, såsom administration af indsamlingsbøtter og ruter, optælling af penge, kaffebrygning, mv. Indsamlingsdagen er en hyggelig dag, hvor vi kommer i kontakt med mange af vores faste støtter.
Maj:
Det årlige repræsentantskabsmøde
Kræftens Bekæmpelses årlige "generalforsamling og informationsmøde
Solkampagnen
Kampagne, som finder sted årligt i maj måned. Vi besøger i løbet af kampagnen flere af kommunens børnehaver, hvor vi taler med børnene om solens gode og mindre gode egenskaber. Samtalerne med børnene er altid interessante, og du vil med garanti høre nogle gode historier, som giver smil på læben.
Juni:
Stafet for livet - læs mere under "Nyheder"
Indsamling og klargøring til årets salg i Genbrugshallen
Juli:
Salg af effekter i Genbrugshallen—ligger fast den 1. lørdag i juli måned hvert år
Vi henter ting på genbrugspladsen forud for dagen, står for rengøring og opsætning af ting i hallen og står for salget på salgsdagen. Vi mangler "stærke" folk til at hente de tunge ting, - og det vil være en stor hjælp, hvis du kan stille bil og trailer til rådighed. Vi søger også frivillige til at sælge ting i genbrugshallen på salgsdagen, så alle "hænder" hjælper.
August:
Sommerferie og sommerudflugt
September:
Brysternes motionsdag
Pt. har vi ingen aktivitetsleder til at reklamere for arrangementet, som foregår i KB regi. Der kan med fordel arrangeres lignende arrangement lokalt.
Oktober:
Lyserød Lørdag
Hvert år i uge 40 går "Støt Brysterne"-kampagnen i gang i hele Danmark. På Lyserød Lørdag afholder vi lotteri og sælger Støt Brysterne-merchandise i Hvidovre.
Knæk Cancer
Til den årlige "Knæk Cancer" i uge 43, kan vi altid bruge frivillige til at stable events på benene.
November:
3-dages Julemarked i ”Kometen” (enkelte år holdes markedet i start december)
Julemarkedet afholdes fredag, lørdag, søndag omkring 1. advent. På julemarkedet afholder vi lotteri og sælger merchandise samt julevarer.
December:
Julekoncert i Strandmarkskirken
Den årlige julekoncert afholdes med en kendt og elsket kunstner i Strandmarkskirken omkring jul. Her står vi for booking af artist, salg og udlevering af billetter, pladsanvisning mv.
---///---
April-september:
Bamselotteriet
(med forbehold for ændringer)
Dato | By | Arrangement |
---|