Familien Rosgaard Lave
Knæk Cancer
❤️ VI STØTTER KNÆK CANCER ❤️ Kræft er desværre ikke bare et ord. Det er noget, der har ramt mennesker tæt på os – familiemedlemmer, forældre, søskene ,mentorer, kollegaer, venner, skolekammerater og klassekammeraters forældre. Mennesker, vi holder af, og som har måttet kæmpe en kamp, ingen burde stå alene med. Derfor vil vi gerne gøre en lille forskel. 🙏 Vi sælger en lille Knæk Cancer-nøglering til 50 kr., og hele beløbet går til indsamlingen. Har du lyst til at støtte med mere, er det selvfølgelig også mere end velkomment. ❤️ 50 kr. virker måske ikke af meget, men hvis vi står sammen, kan de små bidrag blive til noget stort. Støt, del og vær med til at knække cancer. 🎗️❤️