Christopher Music
Knæk Cancer
I dag starter årets Knæk Cancer-uge. En uge, der betyder rigtig meget for mig. Jeg har selv haft sygdommen tæt inde på livet, og jeg har set, hvor hårdt den rammer, ikke kun dem, der bliver syge, men også deres familier og alle omkring dem. Derfor vil jeg gerne bruge den her uge på at gøre noget, der forhåbentlig kan gøre en lille forskel. På lørdag spiller jeg til årets Knæk Cancer-show på TV2, og i den forbindelse har jeg startet min egen indsamling, hvor jeg auktionerer en signeret guitar væk til højeste bud. Og hvis du bare gerne vil støtte sagen på den helt almindelige måde, så kan du også gøre det via QR-koden. Det behøver ikke være et stort beløb, hver eneste krone tæller, og alt går til at hjælpe nogen, der virkelig har brug for det. Tak fordi du læste med, og tak til alle jer, der er med til at støtte.