Fradragsregler for privatpersoner
Støtte fra private til Knæk Cancer er fuldt fradragsberettiget, så længe donationen opfylder gængse krav for fradrag. Donationen til Knæk Cancer noteres som forskningsbidrag, hvorfor der ikke gælder en øvre grænse for, hvor meget fradrag der kan gives.
Generelt
Når du støtter Knæk Cancer som privatperson, er din donation fuldt fradragsberettiget efter ligningslovens § 8 H. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget du kan få fradrag for. For at opnå fradrag skal donationen være personlig og må ikke være relateret til køb, auktioner, indsamlinger på vegne af andre eller givet som led i en konkurrence.
Støtte via SMS
- Du kan få fradrag for din SMS-donation, hvis den ikke er sendt i forbindelse med en konkurrence
- Du skal selv indsende dokumentation for din indbetaling til medlem@cancer.dk
Støtte via MobilePay
- Du kan få fradrag for din donation via MobilePay, hvis den opfylder de generelle regler for fradrag
- Følg denne vejledning for at få skattefradrag for donation via MobilePay: Skattefradrag og MobilePay
Bidrag til TÆND ET LYS
- Du kan få fradrag for din donation til TÆND ET LYS, hvis den opfylder de generelle regler for fradrag
- Dokumentation for indbetaling skal sendes til medlem@cancer.dk
- Ved donation til en lyspose kan du også få fradrag:
- Ved donation på hjemmesiden kan du registrere, at du ønsker fradrag
- Ved donation via MobilePay skal du følge vejledningen under MobilePay
Støtte via lotterier og konkurrencer
- Du kan ikke få fradrag, hvis du har deltaget i et lotteri eller en konkurrence, da du har købt en vindermulighed, som skattemæssigt ikke betragtes som en ren donation
Støtte via personlige indsamlinger på hjemmesiden
- Du kan ikke få fradrag for donationer, der er lavet på vegne af andre
- Du kan få fradrag, hvis du som privatperson selv har støttet en indsamling på vores hjemmeside
Indsamlinger i byer, foreninger, skoler m.m.
- Ved fælles indsamlinger anbefaler vi, at der oprettes en indsamling på vores hjemmeside. Så kan alle, der støtter, nemt få fradrag, hvis de generelle regler er opfyldt
- Hvis der benyttes andre betalingskanaler end dem, Knæk Cancer stiller til rådighed, er donationen som udgangspunkt ikke fradragsberettiget