Knæk Cancer SMS-lotteri
Vilkår for deltagelse i SMS-lotterier i forbindelse med Knæk Cancer 2025.
Lotteribetingelse
Se oversigten over præmier du kan vinde i Knæk Cancer SMS-lodtrækninger
I forbindelse med Knæk Cancer-indsamlingen 2025 på TV 2’s hovedkanal kan man deltage i SMS-lotterier om en række præmier. Præmierne i de udbudte lotterier kan ikke ombyttes til kontanter.
Alle lotterier udbydes af: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, Tlf. 35 25 75 00, CVR 55629013
Der er udstedt tilladelse til Knæk Cancer-lotterierne af Spillemyndigheden 18. marts 2025. J.nr. 24-460296.
Lotteriets formål
Overskuddet fra lotterierne går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende ramt af kræft.
Periode for afholdelse af SMS-lotteri
Knæk Cancers SMS-lotteri bliver afholdt fra 19. oktober 2025 til 25. oktober 2025. I ’Vild med dans’ 24. oktober 2025 er der fire lodtrækning og i ’Knæk Cancer – et show for sagen’ 25. oktober er der tre lodtrækninger.
Præmier 24. oktober 2025
- 1 stk. Volkswagen ID.3 Max+ til en værdi af 332.490 kr.
- 1 stk. Volkswagen ID.7 Tourer Style S+ til en værdi af 485.988 kr.
- 1 stk. 2 billetter til ’Vild med dans’ finaleshow til en værdi af 1.190 kr.
- 1 stk. 2 billetter til ’Vild med dans’ finaleshow til en værdi af 1.190 kr.
Præmier 25. oktober 2025
- 1 stk. Volkswagen ID.4 Style+ til en værdi af 397.985 kr.
- 1 stk. Volkswagen ID. Buzz Life+ Lang til en værdi af 437.194 kr.
- 1 stk. Volkswagen ID.7 Tourer Style S+ til en værdi af 485.988 kr.
Pris for deltagelse
- Lotteri om biler: 150 kr. + almindelig SMS-takst
- Lotteri om billetter til ’Vild med dans’ finaleshow: 50 kr. + almindelig SMS-takst
Man kan maksimalt benytte indholdstakserede SMS-tjenester for beløb op til 2.220 kr. pr. måned og 750 kr. pr. døgn.
Retningslinjer
- For at deltage i lotterierne skal man være fyldt 18 år. Man er velkommen til at få en forælder eller anden voksen til at deltage på ens vegne. Er man under 18 år, men har et mobilabonnement, der er oprettet af en person, som er over 18 år, vil præmien tilfalde ejeren af mobilabonnementet
- Ved deltagelse fraskrives 14 dages fortrydelsesret
- Ansatte ved LINK Mobility Denmark, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse samt deres husstande må ikke deltage
- SMS’er der sendes i forbindelse med Knæk Cancer SMS-lotteriet må ikke indeholde følsomme personoplysninger
Trækning af præmier
Lodtrækning foretages af LINK Mobility Denmark i forbindelse med ’Vild med dans’ 24. oktober 2025 og ’Knæk Cancer – et show for sagen’ 25. oktober 2025.
Offentliggørelse af vindere
Vinderne af lotterierne får direkte besked den dag lotteriet afsluttes og offentliggøres med fornavn og by på knækcancer.dk senest 27. oktober 2025.
Præmieudlevering
Præmieudleveringen finder sted senest 1. december 2025 hos Kræftens Bekæmpelse.
Offentliggørelse af revideret regnskab og udlodning af overskud
Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor og kan findes på https://www.cancer.dk/knaek-cancer/regnskab/ senest 30. juni 2026. Overskuddet vil være udloddet til Kræftens Bekæmpelse senest ved regnskabsaflæggelsen. Udlodningen offentliggøres på knækcancer.dk..
Opbevaring af data
I forbindelse med deltagelse i SMS-lotterierne gemmer Kræftens Bekæmpelse deltagernes telefonnumre for siden at kunne vende tilbage til deltagerne med et lignende tilbud. Deltagere, der ikke ønsker disse henvendelser, kan sende en SMS med teksten STOP til 1422.