Formålet er enkelt: at samle penge ind til brystkræftsagen, skabe opmærksomhed om en sygdom, der rammer alt for mange, og gøre det gennem et fællesskab, der betyder noget helt særligt for mig.
Kom med på vandet og prøv windsurfing, hep fra molen, del opslaget – eller giv et bidrag via MobilePay ved at scanne QR-koden. Uanset om du deltager fysisk eller støtter på afstand, er du med til at gøre en forskel.
Dagen handler ikke kun om windsurfing. Den handler om at samle mennesker omkring håb, handlekraft og støtte – med havet som ramme og brystkræftsagen som formål.
Copenhagen Surf School stiller udstyr, våddragter, redningsveste, instruktører og tid til rådighed for arrangementet – men vigtigst af alt stiller de op med et fællesskab og et engagement, der gør det muligt at omsætte en personlig historie til noget, der kan hjælpe andre.
Tilmelding til windsurfing kl. 16.30-19.00 via linket.
Bemærk! Der er begrænset pladser, så tøv ikke med din tilmelding.