Alle fem regioner sender nu påmindelser til kvinder, der i forbindelse med coronaepidemien har meldt afbud til brystkræftscreening. Det er et fint initiativ fra regionerne, som vi håber, at kvinderne vil tage godt imod, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Da Mette Sørensen blev tilbudt en gentest for arvelig kræft, var hun ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle hun det. Men sammen med resultatet kom også svære valg og dilemmaer. I dag lever hele familien med den viden, de har fået om familiens kræftrisiko.

38-årige Andres Lopez-Contreras fra Københavns Universitet er den ene modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2020. Han modtager prisen på 100.000 kr. for sin forskning, der rummer perspektiver for både forebyggelse og behandling af en lang række kræftformer.

Coronakrisen tvinger os til at tænke kreativt, når vi skal holde kontakten med vores kære, der er særligt sårbare overfor at blive smittet med coronavirussen. Idéerne spirer frem rundt omkring, og selvom de virtuelle møder ikke kan erstatte den fysiske kontakt, så er det en hjælp i en tid, hvor vi alle skal holde afstand.

Coronakrisen kan skabe utryghed hos kræftpatienter, der kan være bange for selv at blive smittet. Men kræftbehandlingen kører videre, og hospitalerne har taget en række forholdsregler, så patienterne trygt kan møde op.

Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2020 går til 20 patientforeninger og -netværk, som både hver især og samlet set gør en stor og betydningsfuld indsats for kræftpatienter og pårørende i alle dele af kræftforløbet. Hædersprisen blev overrakt af formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen tirsdag den 4. februar på World Cancer Day.

Forskningen i brystkræft og støtten til brystkræftpatienterne har endnu en gang fået flot opbakning fra danskerne. Flere end 2.000 frivillige malede Danmark lyserød den 5. oktober til Lyserød Lørdag, hvor der blev sat ny indsamlingsrekord med 5,22 millioner kroner.

For Anne Cathrine Omann var det vigtigt at holde fast i lykkerusen. De to meget tydelige røde streger på graviditetstesten var nemlig højt ønsket og ventet. Og det var både dem - hendes søn i maven og halvandet årige datter i favnen - der fik Cathrine igennem brystkræftforløbet.

Opbakningen var overvældende, da frivillige fra Kræftens Bekæmpelse landet over inviterede til Lyserød Lørdag. Der var næsten 400 aktiviteter rundt omkring i Danmark, hvor gågader, torve og butikker var svøbt i pink farver. Alt sammen til gavn for brystkræftsagen.

I dag er det Lyserød Lørdag. Landet over vil frivillige trække i lyserødt under budskabet ”Fordi ingen bryster skal have kræft”. To af dem er søstrene Nadja Striib og Cathrine Striib Sveegaard der for andet år i træk arrangerer et løb i Frederikssund. De løber for deres mor.

Birgitte Mertz Petersen har snydt statistikkerne. Det er over 20 år siden, hun fik konstateret brystkræft, og hun har været i næsten uafbrudt kræftbehandling lige siden. Hvor længe det fortsætter, ved hun ikke. Hun tager en dag ad gangen og har stadig en masse, hun gerne vil opleve.

Læs Malene og Birgittes rørende historie her. 28-årige Malene Bredahl Hansen er ph.d.-studerende kræftforsker i Kræftens Bekæmpelse. Her ser hun nærmere på nye potentielle behandlingsformer til den særligt aggressive brystkræft, kaldet HER2-positiv brystkræft. For Malene betyder det meget at forske i kræft, for hendes mor har haft både nyre- og brystkræft.

Ny forskning præsenteret på den europæiske kræftkonference ESMO udpeger en kombination af to lægemidler som den bedste behandling til kvinder, der har en særlig type brystkræft med spredning. Resultaterne er godt nyt for danske patienter, som allerede i dag får netop den behandling.

Forskningen har de seneste 25 år ført til afgørende fremskridt inden for både behandling og diagnostik af brystkræft: Overlevelsen er fordoblet, behandlingerne er blevet mere individuelle og skræddersyet – og dermed mere skånsomme. Men, hvordan ser fremtiden egentlig ud? Og, hvordan kommer det patienterne til gavn? Tag med på en tidsrejse, når cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi, Niels Kroman, sætter de næste 25 års brystkræftforskning under lup.