Efter tre sejre i træk er der ingen tvivl om, at den 24-årige danske golfspiller og ambassadør for Pink Cup, Emily Kristine Pedersen, er Europas bedste kvindelige golfspiller. Samtidig er Emily K. Pedersen også kåret som vinder af sæson-konkurrencen LET Par Break Challenge, som giver hende mulighed for at donere 35.000 kr. til velgørenhed – og dem donerer hun til golfturneringen Pink Cup og dermed brystkræftsagen.

Forskningen i brystkræft og støtten til brystkræftpatienterne har endnu en gang fået flot opbakning til årets Lyserød Lørdag. Trods benspænd fra coronaen lykkedes det at afholde omkring 350 aktiviteter rundt omkring i landet og indsamle 3,2 mio. kr.

Det var et kæmpe svigt af brystkræftpatienter, der kom frem i 2018. 735 kvinder havde fået mangelfuld brystundersøgelse på Ringsted Sygehus. Siden har Region Sjælland brugt mange kræfter på at rette op. Nu har Styrelsen for Patientsikkerhed fjernet påbud i sagen. - Det er rigtig godt for brystkræftpatienterne. Vi kan se fremad nu, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Årets lyserøde Pink Cup, som er en golfturnering under Støt Brysterne-kampagnen, er netop afsluttet. På trods af corona formåede hele 57 golfklubber at afholde Pink Cup i 2020 – og endnu flere bakkede op. I alt indsamlede golfklubberne 2 mio. kr. til brystkræftsagen. En af klubberne var Aalborg Golf Klub, der samlede det højeste beløb ind og vandt årets hovedpræmie.

2018 blev på mange måder et skelsættende år for Johan Ottosen og Charlotte Korshøjs lille familie. Johans far blev syg med kræft og gik bort, Johan blev forlagsejer, Charlotte tog en kæmpe beslutning om at skifte karriere, og ja, oven i det hele fik Charlotte en brystkræftdiagnose.

Gågader, torve og butikker. Endnu engang var mange byer landet over svøbt i lyserødt. Selvom det var en anderledes dag grundet corona, havde de frivillige gjort sig ekstra umage, så alle der deltog følte sig trygge. Og det kunne mærkes. For igen var opbakningen til brystkræftsagen stor.

Lørdag den 3. oktober 2020 løber Lyserød Lørdag for 13. gang af stablen - til fordel for brystkræftsagen. Grundet corona er formen en lidt anden end normalt. Men opbakningen fra de mange lokale ildsjæle er ganske som den plejer: helt i top. - Vi er så taknemmelige for alle, der knokler for, at Lyserød Lørdag også i år bliver en god festdag, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Det var ved et rent tilfælde, at Birgitte så, at hendes venstre bryst så anderledes ud. Til trods for, at lægerne fandt to knuder, var der ingenting at mærke. Derfor er det blevet Birgittes kæphest, at kvinder også skal være opmærksomme på at se efter ændringer, når de undersøger deres bryster.

For andet år i træk går en række kendte danskere sammen om at samle penge ind til brystkræftsagen under kampagnen Støt Brysterne. I år deltager blandt andre Lisbeth Østergaard, Line Baun Danielsen, Ellen Hillingsø, Emil Thorup og Neel Rønholt. De ønsker alle at sætte fokus på den mest udbredte kræftform blandt danske kvinder.

Midt i barselsboblen for 7 år siden fik 42-årige Mie Mikkelsen brystkræft. I dag er hun kronisk syg, men bevarer troen på, at forskerne en dag finder noget medicin, som kan gøre hende rask. For hun er Carls mor – og derfor har hun tænkt sig at forsøge at blive 90 år.

For Kira Li Bjerg Chirholm har det seneste år været usædvanlig turbulent. Hun har fejret sin 40-års fødselsdag, sit bryllup og er blevet gravid. Men oven i det kom også en brystkræftdiagnose og coronakrisen. Begivenheder, der i den grad har sat den nye familie på prøve.

Næsten 2.000 kvinder har medvirket i en stor dansk ledet undersøgelse, som har ført til en mindre belastende og mere skånsom strålebehandling af brystkræftpatienter i Danmark. Kræftens Bekæmpelse har støttet undersøgelsen, som er et af verdens største studier af brystkræft og strålebehandling.

Susanne fik i 2019 tilbuddet om at få en mammografi. Alle kvinder mellem 50 og 69 år får det tilbud hvert andet år. Men Susanne er kørestolsbruger. Så da Susannes bryst skulle røntgenfotograferes opstod der problemer. For maskinen kunne ikke tilpasses til Susanne, og sundhedspersonalet opgav derfor at tage billederne. Vi har altså et stort problem med social ulighed inden for kræftscreening. Det er ikke rimeligt.

I et stykke dansk forskningshistorie har hele 57.053 danskere delt detaljer om deres livsstil og afgivet bl.a. blod- og vævsprøver, så det hele kunne sammenholdes.