Lise Sparrevohn på 56 år tog imod alle former for genoptræning efter sin brystkræft-operation sidste år. Og hun er ikke i tvivl om, at hun aldrig ville være kommet så hurtigt igennem det uden.

Da Vibeke Thorup fik beskeden, om at hun havde brystkræft, var det som at få en spand lort i hovedet. I dag er hendes vigtigste råd til andre, der kommer i samme situation, at de siger ja tak til genoptræning.

På trods af sit brystkræftforløb har Michelle formået at færdiggøre sin uddannelse, og kan nu kalde sig kræftfri. Det er fantastisk!

Nye rutiner har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers hverdag, siden hun sidste år fik konstateret brystkræft.

Gør som Rikke Bille og arrangér en dejlig lyserød fest for veninder, kollegaer og familie – i den gode sags tjeneste.

Hvor der er vilje, er der en vej. Det lader til at være mottoet i Lyngby, hvor Vivian Steen Knudsen og May-Britt Dinesen sidste år arrangerede et brag af en Lyserød Lørdag i Lyngby og indsamlede hele 81.130 kr. til brystkræftsagen. Og det var første år, at de og byen for alvor var med.

Susanne Malchau Dietz gik fra fuld skrue på forskerkarrieren, til en hverdag med langsommelighed og få aktiviteter, da hun for fire år siden fik brystkræft. Den dag i dag arbejder hun stadig med at acceptere, at ’Susanne efter kræft’ er en helt anden end før sygdommen.

”Da sygdommen ramte, var jeg ikke særlig åben om min situation. Hvis nogle spurgte, fortalte jeg om min diagnose, min operation og min behandling. Men jeg fortalte ikke, hvordan jeg egentlig havde det. At jeg faktisk døjede med angst og depression”.

I februar 2014 fik Mie konstateret brystkræft - 32 år gammel. Med ét blev hverdagen og livet væltet op og ned. Tiden derefter gik med operation, kemoterapi og stråling. Når behandlingerne og energien tillod det, tog Mie på arbejde. Selvom det ind imellem kun blev til en time, så var det et kærkomment pusterum fra sygdommen.

Da Gitte fik konstateret brystkræft for syv år siden besluttede hun sig for at være åben om sin sygdom. 10 år forinden havde hun mistet sin gode veninde til kræft, og dér havde Gitte mærket, hvor rart det var, at veninden var åben omkring hendes situation. Derfor besluttede Gitte sig hun sig for at gøre det samme.

Ny forskning skal afdække, hvordan styrketræning kan hjælpe brystkræftpatienter, som plages af smerter og gener efter brystkræft. Et forskerhold fra Aalborg Universitet vil undersøge, hvilken type styrketræning der bedst afhjælper de mange forskellige typer smerter og senfølger efter brystkræft.

I et nyt forskningsprojekt skal kvinder med brystkræft støttes i, hvordan de selv kan tage godt hånd om netop deres symptomer. De første resultater af et pilot forskningsprojekt er lovende. Her er en gruppe kvinder blevet tilbudt støtte fra en sygeplejerskenavigator, og resultaterne tyder på, at støtten kan mindske kvindernes psykologiske belastning. Forskerne er derfor nu i gang med at afprøve sygeplejerskenavigation blandt en større gruppe kvinder med brystkræft.

Resultaterne fra en ny undersøgelse skaber disse dage tvivl om effekten af brystscreening. Men der er ingen grund til at fravælge tilbuddet, der nedsætter dødeligheden af brystkræft med 20 pct., mener Kræftens Bekæmpelse.

Ny forskning giver håb til brystkræftpatienter med fremskreden brystkræft. Behandlinger med immunterapi har tidligere vist sig ikke at virke så godt på netop brystkræftceller, men et forsøg skal nu vise om løsningen findes i et nyt stof.

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort nye kræftpakkeforløb for brystkræft og lungekræft. Kræftens Bekæmpelse håber, de nye forløb vil give et øget fokus på senfølger og efterforløbet, der kan vare mange år efter afslutningen af behandling på sygehuset.

En gruppe danske forskere, med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, har udviklet en ny metode, der skal gøre det muligt at blive endnu klogere på samspillet mellem kroppens naturlige hormoner og udviklingen af brystkræft. Håbet er, at det i fremtiden kan betyde, at man kan reducere risikoen betydeligt for, at kræften opstår.

Jo mere viden lægerne har om en patients kræftsygdom, jo mere præcist kan man målrette behandlingen. Her kan biomarkører være en hjælp. Det er molekyler, der giver et indblik i kræftcellernes styrker og svagheder. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Dream Team peger nu på en ny gruppe af biomarkører som viser lovende resultater inden for brystkræft.

Ny amerikansk undersøgelse blandt flere end 10.000 brystkræftpatienter viser, at over halvdelen af kvinder med den mest almindelige type brystkræft kan undvære efterbehandling med kemoterapi.

Cataloniens hovedstad dannede den 21.-23. marts rammen om den europæiske konference om brystkræft (EBCC), der afholdes hvert andet år. På konferencen blev det tydeligt, at det går fremad med behandlingen af brystkræft. Både i forhold til overlevelse og i forhold til at tilbyde mere skånsom behandling.

Over de seneste 20 år er dødeligheden blandt brystkræftpatienter reduceret betydeligt. Og det er rigtig gode nyheder. Særligt for de ca. 4.000 danske kvinder, der hvert år får stillet diagnosen. Forbedringen skyldes især, at flere kvinder får medicinsk behandling efter operationen, og at den medicinske behandling er blevet mere intensiv og dermed virker bedre.

Kinesiske forskere har fundet et svagt punkt hos en form for brystkræftceller, der er særligt aggressive og vanskelige at behandle. Resultaterne kan måske vise vej til en behandling, der er baseret på medicin som i dag bruges ved diabetes.