En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse giver en foreløbig pejling af, hvilken betydning covid-19 pandemien i 2020 havde for de enkelte kræftsygdomme. Resultaterne viser et generelt fald i antallet af diagnoser for alle kræftsygdomme i foråret 2020, men især patienter med prostatakræft, brystkræft eller tyktarmskræft er berørt.

Forskere på Rigshospitalet har samlet alle kendte gener med betydning for brystkræft i en database, som kan bruges af læger og forskere i hele verden. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Mere end halvdelen af alle brystkræftforløbene i Østdanmark er forsinkede, og det betyder, at mange patienter ikke opereres til tiden, viser nye tal for Sundhedsdatastyrelsen.

Der er masser af gode arrangementer at se frem til på Lyserød lørdag den 9. oktober. For igen i år sprudler ideerne bandt de frivillige og erhvervslivet, og kreativiteten fejler ingenting. I skrivende stund melder over 120 byer klar til en lyserød festdag for brystkræftsagen.

Kræftceller med en bestemt genetisk ændring er særligt følsomme over for visse former for kemoterapi – mens det hos andre er uden effekt. Det viser de indledende resultater fra forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Forskerne håber, at resultaterne på længere sigt kan sikre mere effektiv behandling til en særlig gruppe af patienter med brystkræft.

Mange kræftpatienter oplever seksuelle problemer efter deres sygdom. Samtidig er det et emne, som både patienter og sundhedsprofessionelle har svært ved at tale om, og det gør det svært at løse problemerne. I et nyt projekt ”TÆTTERE PÅ - Seksualitet og intimitet efter kræft” støttet af Kræftens Bekæmpelse, vil forskere skabe mere viden om de udfordringer, kræftpatienterne oplever, og udvikle et undervisningsprogram, som skal klæde de sundhedsprofessionelle på til at tage snakken med patienterne.

Til og med lørdag 9. oktober sætter Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker fokus på brystkræftsagen og butiksfrivillige står klar til at lange årets armbånd og brystkræftsløjfe over disken. Flere steder er det lyserøde genbrugsguld fundet frem fra gemmerne, så der vil være rig mulighed for at shoppe lyserødt.

Ny forskning viser, at brystkræftpatienter ikke længere skal være så bekymrede for hjertesygdom efter strålebehandling for brystkræft. Moderne strålebehandling er nemlig langt mere præcis og skånsom end tidligere, hvor hjertesygdom kunne være en komplikation til stråleterapi særligt på venstre bryst, viser forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Årets lyserøde Pink Cup, som er en golfturnering under Støt Brysterne, er netop afsluttet. Over 4.000 golfspillere fra 72 klubber spillede med og har i alt indsamlet 2,3 mio. kr. til brystkræftsagen. En af de mange spillere er 69-årige Jonna Nielsen fra Harekær Golfklub, der indsamlede det højeste beløb ved personlige sponsorater.

Bente har som ny frivillig kastet sig over Lyserød lørdag, og valget var ligetil. For 15 år siden døde hendes nære veninde af underlivs- og brystkræft og efterlod sig en forældreløs datter, som Bente tog til sig. Den 9. oktober står de to sammen på torvet i Næstved til Lyserød lørdag for at samle ind til brystkræftsagen.

Da 49-årige Charlotte Lindskrone Sørensen blev erklæret rask efter et intenst brystkræftforløb tilbage i 2014, var hun lykkelig. Men hun var også bange. For hvordan vender man lige tilbage til sit gamle liv - og bliver man overhovedet den samme igen? Det fik hun svar på i Kræftrådgivningen i Herlev, hvor hun fandt et fællesskab og fik hjælp til at navigere den svære tid. Siden har hun været igennem endnu et forløb, men er i dag rask.

De røde lamper blinker for især brystkræftpatienterne og især i Region Sjælland, som har mere end svært ved at få kvinder med brystkræft opereret inden for den lægeligt begrundede maksimale forløbstid på 27 dage. Og det ser ikke meget bedre ud for lungekræftpatienterne. Det er bare ikke godt nok. Det er en bunden opgave at sørge for, at patienterne bliver behandlet til tiden, lyder det fra Kræftens Bekæmpelses direktør Jesper Fisker, der opfordrer sundhedsministeren til at tage sagen op med regionerne.

De fleste kvinder, som får brystkræft, overlever i dag deres sygdom. Men omkring halvdelen af dem oplever psykiske og fysiske mén i forskellig grad, og de skal have langt bedre hjælp, end de får i dag. Forskere på Nationalt Center for Brystkræftsenfølger (DCCL) har derfor udviklet en ny app, der skal opdage og støtte behandlingen af senfølger tidligere. Appen er allerede blevet testet på over 200 kvinder og skal nu tilbydes endnu flere.

52-årige Bente Bødker er kræftfri efter et intenst behandlingsforløb for brystkræft, men behandlingen har sat sine spor. Lymfødem i bryst, arm og hånd, føleforstyrrelser i fingrene, smerter i leddene og træthed betyder, at Bentes liv i dag er et andet end før kræftsygdommen.