Køb årets armbånd, for penge til forskning og patientstøtte gør en stor forskel
Da Malene fik biologi på skoleskemaet i folkeskolen vakte det ikke den store interesse. Først da emnet faldt på kræft og kræftceller – mere præcist deres evne til at dele sig uendeligt – i biologitimen på Ishøj Amtsgymnasium, blev Malene interesseret i biologi. Siden da er hun gået målrettet efter at studere og arbejde med kræft.
- Da jeg var ca. 1 1/2 år gammel fik min mor konstateret nyrekræft. Jeg kan ikke huske så meget fra dengang, men det var nok det, der gav et ekstra skub til mit ønske om at arbejde med denne sygdom og en dag hjælpe til, at flere overlever en kræftdiagnose, fortæller Malene Bredahl Hansen.
Alle sejl blev sat ind for en fremtid som kræftforsker
Som sproglig student måtte Malene læse ekstrafag for at opfylde adgangskravene til Biomedicinuddannelsen i Odense. Til hendes store held kom hun på det eneste kræftprojekt, der var tilgængeligt for førsteårsstuderende. Alle de projekter og fag, som Malene deltog i derefter, blev nøje valgt, så de kunne åbne dørene til arbejdslivet som kræftforsker.
Malene husker stadig den dag, hun, nervøst og ydmygt, skrev en mail til Marja Jäättelä, Forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, for at høre, om hun kunne skrive sit speciale hos Kræftens Bekæmpelse. Malene kom senere i kontakt med gruppeleder Tuula Kallunki og blev udvalgt til at skrive sit speciale i HER2-positiv brystkræft som en del af Tuulas forskergruppe.
Hårde nyheder midt i specialeafleveringen
Knap en uge før Malene skulle aflevere speciale, blev hendes mor diagnosticeret med østrogenreceptor positiv brystkræft. Men Malenes forældre valgte først at fortælle det til hende, da hun havde afleveret specialet.
- Min mor havde fået sin læge til at skrive diagnosen på en post-it, for hun vidste, at jeg ville spørge om det. Jeg blev lidt lettet, da jeg så, at det var østrogenreceptor positiv brystkræft. Den kræfttype har en af de bedste prognoser. Men med kræft er der jo ingen garantier, så det var stadig en hård nyhed.
Malene tog derefter med til alle lægesamtalerne – både for at hjælpe sin mor til at forstå sygdommen og forløbet bedre, men også for at give sig selv lidt ro i maven og kende til de vigtige milepæle.
Malenes mor fik tid til operation dagen før Malenes specialeforsvar, men til Malenes højlydte protester valgte hun at udsætte operationen tre dage, så hun kunne deltage i Malenes store dag.
- Det var meget specielt at forsvare 15 måneders arbejde med aggressiv brystkræft samtidig med, at jeg kunne kigge ned på min mor, som jeg vidste sad med en knude i det venstre bryst, husker Malene.
Malenes forsvar gik godt, og det samme gjorde hendes mors operation. Men kemoen var hård, og bivirkningerne var ikke noget at kimse af.
Ny forskning i bedre behandling af HER2
I dag er Malene fortsat en del af Tuula Kallunkis forskergruppe, hvor hun arbejder på sit ph.d. projekt, der skal finde nye behandlingsformer til HER2-positiv brystkræft - en særligt aggressiv form for brystkræft, der ses hos ca. 20 pct. af alle brystkræftpatienter.
- For at mindske vejen fra laboratoriet til patienten har jeg sat et større screeningssystem op. Her sammenligner jeg effekten af knap 1.600 godkendte og udbredte medikamenter med et stof, som vi allerede ved hæmmer de HER2-positive brystkræftcellers evne til at invadere omkringliggende væv. Ny medicin skal først igennem en masse forsøg, men med godkendte stoffer kan vi få potentiel ny behandling hurtigere ud til patienterne, forklarer Malene.
Screeningen er netop færdig, og forskerne står nu med en række stoffer, som skal undersøges videre, bl.a. for deres evne til at hæmme brystkræftcellernes invasion, men også andre kræftformer.
- Vi håber, at vi vil kunne ”genbruge” disse allerede kendte stoffer, og at de muligvis kan være mere effektive og have færre bivirkninger end den nuværende behandling. Derudover er mange af de stoffer, vi tester, relativt billige sammenlignet med de nuværende behandlinger.
Kræft er en unfair modspiller
Malenes mor er kommet godt igennem behandlingen, men døjer med kemohjerne og har haft svært ved helt at komme oven på igen. Men hun prøver at være god ved sin krop, har uddannet sig til yogalærer, spiser meget mere vegansk og forsøger at nedsætte stressniveauet.
- Kræft er en lumsk sygdom, der kan gemme sig og ændre taktik. Det, samt min mors gåpåmod og min fars kæmpe støtte, er min inspiration i mit arbejde, der forhåbentlig kan gøre en forskel for kræftpatienter og deres familier i fremtiden.
Udover det vigtige arbejde i laboratorierne, prøver Malene også at gøre en forskel på anden vis. Derfor har de to kvinder og familien deltaget i Stafet For Livet i både 2016 og 2018 for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
- For penge til forskning og patientstøtte gør en stor forskel. Det har min mor også kunne mærke.